Et kort øjeblik, bare et kort øjeblik gav han nærmest efter på hendes skub, men som det gik op for hende han ikke flyttede sig og blot tog en mere dominant stilling over hende som vægten lagde sig mere og mere omkring hende. Et lavt støn forlod hende som vægten, og varmen lå mere og mere over hende, knæet mistede hurtigt sin styrke som markeret sig over hende og endte med foden hang ude for sengen igen. Hænderne søgte hvil, den ene blev på hans skuldre, den fra hans bryst faldt og fandt hvil på hendes egen mave. og den tandløse kæbe nydt den lyd der kom fra Alf, men på trods af hvor meget den nydt lyden og søgte at skabe en kopi af den tiltrækkende lyd, slap den som hun mærkede hans beklædte underliv imod hendes nærmest blottet. Luften blev let taget fra hende i dette øjeblik, de lille prik som manddommen søgte verden var vidunderlige og det ben som lige havde lagt sig igen, snoet sig om hans lår, den andet ben fyldte hurtigt efter, blot en smule højere og begge ønskede ham nærmere hende. Presset dernede, fik et støn fra hende, og hånden på hans skuldre søgte mere at være i den som neglende let pressede imod hans hud. Munden stadig tæt på hans øre, puste ud, i en bevist støn lige ved øreflippen.

Så snart hans krop begyndte at bevæge sig, slap hendes ben ham, neglende blev til en håndflade som blev nær hans skuldre. Hovedet faldt tilbage i sengen, lange, lave støn hang i værelse, som han fokuseret på hendes bryst. Den varme der spredte sig, som hun slugte til sig fra hams krop, fik hele kroppen til at slappe af. Hundrede gange bedre, end den varme solen spredte, denne kropslige varme, hvor var den savnet. Kroppen spændte sig, som hans ene hånds lange fingre nåede til det sidste stykke stof der pakkede noget af den blege hud ind, det stof med den lille våde plet. Hun bidt kæben samme i spænding som fingeren legede i nærområdet, og hver gang de kom nærmere åndede hun spændt ud, og tydeligt tog lidt fat i hans skuldre. Hendes ben uden at havde haft kontrol over det, spredte sig mere og mere, som fignerne kom nær. Et pint, irreteret lille pust af luft forlod hende, hver gang han bevæget sig væk derfra, denne pin, var også skyld i at det overrasket hende da hånden faktisk søgte hendes underliv. "Mhmm..hey.." mumlede hun som hele hendes krop spændte ved den nærkontakt. Hånden fra hendes egen mave, søgte hans arm og blot holdt om overarmen der var nær hendes kerne. Kæben blev igen bidt hårdt sammen som hun fandt ro i sengen. Tonen blev dog lidt en anden som han søgte hendes kerne, og ikke blot dens overflade, et længere støn gav klang i rummet som det fugtige indre mødte hans finger, hånden på hans skuldre, søgte igen sine negle i hans hud, og kæmpede med at blive på blot et sted, det samme ved hånden der hvilede om hans overarm, lod neglende hvile i stedet. På trods af hvor spændt kroppen var, var de støn der hang i luften afslappet, og de røde øjne der i ny og næ fangede et glimt af lyset skreg af den lys, den fugtige kerne afsløret.

Benene der snoede sig om hans, hvor var det vidunderligt at mærke at hun trak i ham, holdt ham helt nær. At deres underliv blev presset mod hinanden gjorde kun situationen og følelsen mere intens, og fik lysten i ham til at vokse yderligere. Han mærkede hendes negle i sin hud, og stønnet lige ud for hans øre, begge dele skubbede blot endnu mere til hans lyst, og gjorde det et øjeblik næsten umuligt for ham at bevare kontrollen, og ikke bare flå resten af sit eget og hendes tøj af og fuldføre akten med det samme. Dog lykkedes det ham efter nogle sekunders pause at fortsætte sin plan.

Han mindedes nemt, hvor afhængig hun var af hans varme, hvilket også var årsagen til valget af, hvordan han pirrede hende. Mest muligt afklædt, og med berøringer fokuseret på et enkelt sted af gangen, så varmen var fokuseret et bestemt sted. Han nød til fulde at mærke, hvad hans pirrende leg gjorde ved hende, hvordan det for alvor vækkede hendes lyst, og tydeligt ønskede mere. Hendes lyd som han endelig lod fingeren glide op i det fugtige indre, gik direkte i blodet på ham, lysten pumpede rundt i kroppen på ham, blandet med den vidunderlige følelse af kontrol og magt. Hvilken nydelse hun fik og hvor meget lå alene i hans hænder, og han bevægede fingeren i hende i en form for rytme, som stadig havde til hensigt både at pirre og give nydelse. En serie hurtige bevægelser, efterfulgt af nogle langsommere, for så at blive hurtige igen. 

Hans egen vejrtrækning blev tungere, og jo mere han kunne høre og mærke hendes nydelse, jo mere vækkede det hans egen lyst. Efterhånden begyndte buksernes strammen om hans manddom at blive for meget, den måtte sættes fri, så efter at have trukket hånden langsomt til sig igen, åbnede han bukserne og rejste sig for at tage dem af, halvt afventende på, om hun ville rejse sig og hjælpe ham, eller han skulle gøre det selv.

Sidst hun følte afmagt rystede hun af had, og vrede, denne gang rystede hun af helt andre følelser, nydelsen skreg igennem hende som hun kæmpede med at ikke blot forsvinde i nydelsen hun sådan havde savnet, den følelse hun havde lagt på hylderne siden sin lille 'ferie'. Men en følelse hun sådan havde savnet siden på trods af den manglende jagt for den. Men nu, var der ingen behov for jagt, hun havde Alf tilbage, sin varme tilbage i hendes liv. En man hvis arme hun havde brugt flere timer i, end nogle anden i sit liv og i guderne det var varmede sjælen at vide han ønskede hende tilbage, og de racistiske bemærkninger som han lovede var forsvundet og i guderne navne hvor hun håbede dette var sandt, for hvis sådan en kom med solen stråler efter dette, efter en nat som dette, ville hun ikke være pæn i tonen. Men nu var tiden ikke til disse tanker, og igen blev hun tvunget til glemme sine tanker og hovedet slog fra, som han legede med hendes indre, den bløde varme fugtige kerne som han pirret, og søgte hendes nydelse i, og i guderne han fandt den. Men ikke i form af støn de blev i dette øjeblik holdt inde, men hendes hænder forlod ham, og søgte de bløde klæder som beklædte hendes seng og neglende begravet sig der i stedet for hans hud, og afslappet lod hun sit blik blive tåget som hun klappede i takt med Alfs rytmiske berigelse af nydelse i hendes kerne. Men dette ændret sig som han stoppede, det øjeblik, var ubehageligt. Netop som Hans fingre forlod hendes indre, gik hun i stå endnu mere som han rejste sig en smule, og presset der lå over hende forlod  mumlede hun som varmen træk sig væk "men..men" lyd det som hun satte sig foran ham og beskuet hans form et øjeblik, tungen hilste kort på verden flere gange som han stod der. Lyden af hans vejrtrækning, den tunge duft af lyst som han i lokalet, og synet af ham der begyndte fumle med sine egne bukser. Dybe, lange vejrtrækninger forlod hende, som hun bøjede sig længere frem og lod en hånd møde hans og træk den væk fra hans bukser.

Forsigtigt lod hun sine håndflader mærke sig frem på hans mave, og panden søgte hans bryst med de dybe vejr trækninger. Syv minutter, og hun var udmatte, var normalt hvor hendes grænse lå på høj fysisk aktivitet, men nu, træk hun allerede vejret dybt og mens hun tog dette korte hvil, lod hun tungen prikke til bunden af hans bryst. En hånd gled til kanten af hans bukser, den anden mødte hans hofte før den langsomt gled langs bukserne, på overfladen. Drilsk lod hun hånden omringen mandommen som kæmpede med møde sin frihed, og lod hånden glide stille frem på kanten af buksen, og kærtage den et øjeblikke. Mens den anden stille lod nogle negle krybe under buksekanten, og der stoppede den nussende hånd om den fængslet manddom, og begge hænder søgte dens frihed som buksen blev løsnet, og der forsvandt hun fra ham igen. Som bukserne faldt til hans knæ, fandt hendes arme og hænder de bløde klæder igen, og hovedet forlod hans varme tiltrækkende hud og med en dyb vejrtrækning lod hun sit blik søge hans og dette blik skreg af lyst. "Alf.." forsøgte hun, men fik ikke sagt mere, der var ikke mere at sige i dette øjeblik som hun træk vejret dybt en gang mere. "Min. varme." tilførte hun, forsigtigt, og lod sit blik falde kort til mandommen, eller, det lille stykke som kunne ses i den manglende belysning.

Lydene der blev holdt inde, hænderne der begravede sig i sengens bløde klæder, han var på ingen måde i tvivl om hvor meget hun nød hans bevægelser, og i guderne hvor det behagede ham at se hende i så stor nydelse. At have denne magt over hende var en ting han nød, men i lige så høj grad også bare at se hende nyde det. I alle henseender gik Alf langt for at andre havde det godt, og når det kom til den kvinde han elskede allerhøjest af alle, var denne nydelse i hans øjne det absolutte højdepunkt for, hvad han kunne gøre for at behage hende. Han ønskede kun at se hende glad og lykkelig, og denne nydelse måtte da være at betegne som et øjeblik af lykke.

Måden hun fjernede hans hånd, og i stedet søgte hans mave og bryst, det spil der var skabt mellem dem, det var vidunderligt. Han lod hende hvile sig et kort øjeblik mod hans mave, og ventede i spænding på, hvad hun så ville gøre. Han var stadig ikke klar til at lade hende overtage kontrollen helt, men hun skulle også have lov at pirre ham lidt hvis det var det, hun ønskede. Hånden der gled ned over hans bukser fik ham til at holde vejret i spænding, og som hånden nu omringede hans manddom rullede et svagt støn over hans læber. Neglene der krøb ind under buksekanten fik endnu et støn frem på hans læber, hun var virkelig god til at pirre ham, og gøre ham vild efter at mærke mere. Lige så hurtigt var hånden dog væk igen, og inden han kunne nå at række ud efter hende havde hun løsnet hans bukser og var forsvundet ned i sengen igen. bukserne blev hurtigt rystet helt af benene. Som hun kaldte ham til sig igen lagde han sig atter ned over hende og lod læberne møde hendes i et grådigt kys. Manddommen hoppede ivrigt mod stoffet, der endnu gemte hendes bløde, fugtige indre. 

Læberne slap efter et øjeblik hendes igen, og begyndte endnu en gang en rejse ned over hendes øre, hals, forbi de bløde bryster der fik lidt ekstra opmærksomhed med en række kys, slik og små nap, inden han rykkede ned over maven, og til sidst endnu en gang landede ved kanten af hendes bukser. Drillende lod han et par fingre danse udenpå stoffet, mens tungen langsomt kørte langs buksekanten, inden han greb fat i underbukserne med begge hænder og trak dem ned. Som hendes underliv blev blottet for ham, trak han vejret dybt inden han lod hænderne glide langsomt op ad hendes lår, og gribe blidt fat i hendes hofter. 
Hovedet søgte atter mod hendes skød, som han drillende placerede en række kys rundt på hendes inderlår, stedet hvor buksekanten lige havde siddet, og til sidst på ydersiden af hendes underliv. Lysten i ham var nået et niveau hvor han snart ikke ville være i stand til at holde sig tilbage længere, så efter at have placeret de små kys dernede, lagde han sig endnu en gang op til hende, og kyssede atter en gang hendes læber. Følelsen af hendes nu nøgne underliv mod hans eget var næsten ikke til at bære, længslen for at fuldføre hvad de havde startet fyldte hans krop som han holdt kysset.

Det bløde, støn denne mand kom med. Det mindede på ingen måde som dengang, det var en ny lyd, selv duften der hang var anderledes, den unge knægt der stank af hormoner var i hvert fald ikke skikkelsen hun hvilede sin kind imod, den var meget andeledes, men af netop den grund langt mere tiltrækkende, fordi det var den samme person, det anerkendte hun uden at tøve, og netop det. Træk hende så dybt ind i dette, at det hele var nyt, og alligevel det samme, sikkert og trykt. Alt hun havde behov for, i dette måneder. At mærke mandommen pulsere imod hånden, dog bagved bukserne var tiltrækkende og at gøre mere end hun gjorde var fristende, meget fristende, og det støn hjalp ikke, men alligevel havde hun givet kontrollen, som hun faldt tilbage i sengen, med et afslappet suk, og i netop det øjeblik mødtes deres læber, og i guderne det var svært ikke at blive slugt i det. Både det våde kys, vægten der lagde sig over hende, og den prikkende fornemmelse imod hendes kerne. Et kort gisp efter luft hang så snart han træk læberne væk, og kort træk hun sig efter hans bløde læber, men så snart hans læber mødte den blege kolde hud i flere små kys som udforsket hendes krop, hvert lille kys mødte et lille støn, den ene hånd søgte hans hår og blot dansede i hans hovedbund som han bevæget sig rundt. "mhm."

Hun træk vejret dybt som han kom nær underlivet, heldigvis stadig dækket af klædet, men som han tirret og pirret omkring klædet blev det nærmest ulideligt og på trods af hvor meget hun ønskede det klæde væk, blev hun alligevel overrasket, som det forsvandt, og i dette mørke var den rødlige farve der farvede hendes kinder ikke synlig, men at blikket forsvandt fra ham og søgte mørket i han sted afsløret farve mindst lige så meget som farven selv ville. De varme hænder i som mødte hendes hofter fik hånden til let af glide ud af hans hård, og langsomt glide op langts hendes mave, bryst og hals, langs den rute han selv havde kysset og nippet hende. Et langt behageligt suk hang i luften som han bevæget læberne rundt på hendes inderlår. Igen, stoppede han den behageligt følelse, og igen, træk hun vejret nærmest triggende og i hast fandt blikket ham igen, men før hun så ham, mødtes deres læber igen, og i et gips blev hun trykket væk. Følelse af hans manddom der, følelse af det hele. "ikke..en..princesse.." mumlede hun forsigtigt under kysset. Igen forsøgte det ene ben og snoet sig om ham, men underklæde var aldrig kommet under knæene og stoppede benet der. Hænderne søgte hans krop, hans sider, og blot holdt ham. Hendes bryst pustede sig stort, og lille, i dybe vejrtrækninger, og hele kroppen, spændt, og skreg af lyst, som hun ikke kunne vente, nok, i mere voldsom grad end ham, som hun mærkede ham prikke til det blottet underliv med hans.

Hendes villighed til at lade ham beholde magten, gjorde kun det hele mere interessant. Deres intime liv sammen sidst havde været præget meget af især hans unge alder og den aldersforskel der var mellem dem, så naturligt havde hun domineret det mere end han. Nu var rollerne byttet, han tog mere kontrol og hun lod ham gøre det, og han nød hvert sekund af det. Hver gang hun søgte at holde på ham, forlænge deres kys eller hans berøringer, fik ham blot til at smile og nyde det endnu mere. At have denne magt over hende, var overraskende nok noget der virkelig behagede ham.

Svagt bemærkede han hvordan hendes blik søgte væk som han trak det sidste stof væk fra hendes underliv, og selvom manglen på lys ikke tillod ham at se det, kunne han nemt forestille sig farven der måtte præge hendes kinder i dette øjeblik. Tydeligt mærkede han, hvordan hun endnu en gang virkede til at synes, han stoppede de pirrende berøringer for hurtigt, hvordan alt i hende lydløst tiggede ham om at fortsætte. Den magt, i guderne den var vidunderlig, at kunne både give hende nydelse og tage den væk igen lige så hurtigt. Han havde hende lige hvor han ønskede. Hendes ord under kysset fik ham til at le en smule, og samtidigt fik det nogle tanker i gang. I hans øjne var hun på mange punkter stadig lige så fin og delikat som en prinsesse, men samtidig var hun en stærk og selvstændig kvinde, der ikke behøvede andres beskyttelse eller hjælp. ”Nej, snarere… Skjoldmø.” Svarede han som han kort slap hendes læber, inden han med et svagt grin søgte dem igen. Hvis hun fandt på kælenavne til ham, var det vel kun passende at han gjorde det samme med hende.

Hendes bevægelser, måden benet var fanget ved knæet, hendes vejrtrækninger, det var tydeligt at hele hendes krop efterhånden skreg af lyst, og utålmodighed for at mærke ham igen. Den ene hånd lagde sig på hendes bryst og gav det en klem, som den anden søgte opad, albuen blev sat mod underlaget og hånden søgte mod hendes hår, som han tog fat i. Ikke hårdt, men stadig med en fasthed sådan at hun ville kunne mærke at han havde fat i hende. Knæene var placeret mellem hendes ben, som hånden på hendes bryst nu gled ned og tog et fast greb i hendes hofte, og han endelig lod manddommen møde hendes underliv. Hans læber slap kortvarigt hendes for at udstøde et støn, som han lod sig trænge helt op i hende. "Mmmhh" Kort afventede han en reaktion fra hende, inden han igen søgte hendes læber med sine, og begyndte at bevæge sig rytmisk frem og tilbage i hende. Følelsen var vidunderlig, den fugtige varme i hende, men stadig ikke helt så varmt som menneske-kvinder, der var stadig en smule kølighed over hende, og det var lige præcis det, der gjorde hende så speciel. Den følelse han så desperat havde forsøgt at genskabe med andre, først nu forstod han hvad det var, rent fysisk havde han ikke kunne finde en kvinde der kunne give ham samme oplevelse, og i forhold til de romantiske følelser, ja så var der ingen der nogensinde ville måle sig med hende. Det stod klart for ham i dette øjeblik, som de lå her, sammen.

Han stoppe det ikke bare for hurtigt, han stoppede alt netop som det blev bedst, alt fra hans berøringer til kys, til hans varme, alt var bedst i netop det øjeblik han stoppede. Den forsigtige dreng, knægt, hun havde nydt i fortiden var langt fra dette lokale, langt langt fra dette lokale, og denne aften og i guderne hvor savnede hun ikke den forsigtige knægt lige nu. Lige nu var hun hans, og på mange flere måder end hun tidligere havde været, og samme tid var hun langt fra hans. Den dejlige latter, selv i disse stunder var så fangende som altid, og hvordan kunne man ikke smile med de ord han sagde, i guderne hvor havde han ændret sig. "pas nu p.." mer nåede hun ikke at svare før læberne mødtes igen, de varme læber, den varme krop som lå over hende, varmede hende, og træk luften fra hende. Et kort brokkende lyd over bennet der stoppede men alligevel faldt hun sammen under ham på ny.

Et støn, blev presset ud af læberne som hånden i håret tog fat, og et mere kom lige efter som hånden fandt brystet. Knæet mellem hendes ben fik instinktivt til at sprede sig, dybe vejrtrækning hang i luften mellem dem, det korte mellem rum deres læber. En vejrtrækning som blev hurtigere og hurtigere som kroppen godt vidste hvad der skete snarest, hånden på hoften, at mærke ham kommer nærmere og nærmere. Det kys, det kys som stadig blev holdt, holdt endelig op, og hun gispede efter vejret. Den, forbandet krop gjorde det så svært at nyde dette fuldendt, men igen måtte hun lade luften forlade hendes lunger. Den varme, den varme som kom dybere og dybere i hendes kerne. Oh hvor var det skønt. og i den tiltrækkende følelse hvor hele kroppen føltes varm, måske for varm men lige nu var det lige meget. Hun måtte føle mere. Hendes arme søgte ham, hans ryg og søgte at holde ham, holde ham så tæt på hende som muligt og læberne, de tandløse kæber søgte uden om hans løber, mod hans hals, for at sætte sit bid der og langt fra så sødt som de tidligere kys og nip, der var ikke meget styrke der blev holdt igen i kæberne, og igen kæmpede hendes ben med trussen som stadig låste dem sammen, endnu mere nu Alfs var så tæt, og lagde vægt på tussen, på hende. Der var ikke muligt at få hendes ben fri, men tydeligt hun søgte at holde ham tættere, både med hænder og ben. Dog gav bennet op, og blot faldt til senge og hang halt ude over den, spredt, velkommende for ham. Men netop i dette øjeblik, bidt hun en lille smule hårdere og hendes intention var tydelig, som så mange gange før søgte hun at sætte et rødt mærke på hans hals.

At hun forsøgte at tale, svare ham, bede ham passe på, morede ham blot endnu mere. Han havde magten nu, og der var ikke meget hun kunne gøre ved det. Ikke at det virkede ret meget til, at hun ønskede det heller. De få, svage forsøg på at overtage, tage kontrollen fra ham, virkede så tilpas halvhjertede, at han fik det indtryk at hun rent faktisk nød at lade ham styre lidt. Det passede ham helt fint. De tandløse kæbers bid, fik ham kun til at stønne dybere og nyde det endnu mere, selv da de blev sat hårdt i, og han var ikke et øjeblik i tvivl om at det ville efterlade et mærke på hans hals. Godt det var sæson for høje kraver og tykke halstørklæder, så han kunne skjule det. Ellers ville dem derhjemme uden tvivl vide med det samme, hvor han havde været og hvad de havde lavet.
han bemærkede hendes kamp med benet, og smilede svagt over det. Det var tydeligt hvordan hun ønskede ham tættere, men samtidigt også accepterede, at det var ham der kontrollerede situationen.

Det var vidunderligt at ligge her med hende, endelig helt tætte igen. Hvor gerne han end havde ønsket at fortsætte helt til næste morgen, måtte han indse at hans krop ikke var vandt til den slags aktiviteter længere, og selvom hans stamina nok havde kunne holde længere, nåede hans nydelse sit klimaks efter et stykke tid. Han faldt sammen over hende med et dybt støn, men formåede at holde sig nok oppe til at hun ikke blev helt mast. Han håbede inderligt hun også havde nået sit klimaks, der var intet han ønskede mere end at hun havde fået samme nydelse som han. Efter at have fået vejrtrækningen lidt til ro, trak han sig ud og lagde sig tungt ned ved siden af hende. Tydeligt huskede han hvordan hun ofte trak noget over sig efter den slags aktivitet, så forsigtigt rakte han over hende og trak den del af tæppet de ikke lå på, ind over hende. blidt sneg han sine arme ind under tæppet, og trak hende ind til sig. Han var på ingen måder færdig med at have hende nær, om end det var på en anden måde nu. I dette øjeblik ønskede han bare at ligge her, holde om hende og sammen mærke de følelser og fornemmelser, der nu måtte flyde rundt i deres kroppe. Han lagde ansigtet mod hendes hår og tog duften ind, den vidunderlige duft som han stadig var dybt afhængig af, på en og samme tid ny og helt den samme som dengang. Hun duftede som sig selv, men der var alligevel noget nyt over duften, men alt andet ville også være mærkeligt. Årenes gang havde sat spor i dem begge, på godt og ondt. ”Mmmh… Du er skøn…” Ordene var knap andet end en hvisken, men de var også kun tilegnet hende, og så tæt som de lå burde hun ikke have nogen vanskeligheder ved at høre ham. Tanker om familien, hans forpligtelser, var langt fra ham, men så småt begyndte en tanke at rumstere bagerst i hans sind, hvordan skulle de holde det her hemmeligt? Skulle de udadtil fortsat undgå hinanden, eller ville det mon være i orden at lade folk vide, at de snakkede sammen igen, blot som venner? De måtte nok hellere tale om dette, inden han skulle tilbage til gården. for nu ønskede han dog kun at blive liggende her med hende, og så længe han bare nåede hjem inden hanen galede første gang, ville alt være ganske fint. Han kunne altid bare sige, at han var endt på en kro i en nærliggende by, og faldet i snak med nogen. De var så vandt til efterhånden, at han stak af på den måde fra tid til anden. Han knugede Akurra lidt tættere ind til sig, tanken om at skulle forlade hendes varme seng igen snart var frygtelig, men denne gang var der trods alt en god mulighed for, at det blev starten på mange flere dage som denne.

At mærke alt dette, hans varme, på alle tænkelige måder, hans nærhed, både omkring hende, på hende men også i hende. Hvor havde hun savnet disse stunder, disse øjeblikke og at det var med ham havde hun på ingen måde noget imod. En mand der havde været i hendes sind de sidste ti år på en måde eller anden, om hun ville indrømme det eller ej så var det sandt og i dette øjeblik var der ingen måde at benægte det på. Følelserne for den mand var aldrig sandt forsvundet, blot hendes vrede og skuffelse der lå over kærligheden, følelser som forsvandt langt hurtigere end kærlighed, og følelser han ikke har fået frem igen, tværtimod han virkede jo selv til at føle ubehag ved hvem han var på det punkt, så hvordan kunne hun stadig holde fast i de gamle følelser, holde fast i den vrede, det kunne man ikke, det kunne hun i hvert fald ikke.

Disse lege mellem dem, de havde aldrig lært hinanden at kende, de var unge dengang og kendte knap dem selv, specielt hende som altid havde haft svært ved at styre kroppen. Men denne leg var andeledes de, vidste begge hvilken nydelse de søgte, og på trods af hendes manglende kontrol var der meget af dette hun nydt, meget mere end hvad nok vidste af. Nok søgte hun en blind hånd fra kvinder, i nattens ly, men fra mænd havde hun altid troede at hun søgte jagten for kontrol, at kæmpe for det. Men tiden havde vist hende noget helt andet, at hun nødt at tabe kontrollen til mænd, at legen skiftede mellem blid og hårdt. Selv om legen her var primær var hans, og hun både mærkede, lugtede og hørte ham kommer nærmere og nærmere hans ende, og på trods af nydelsen varmen og alt andet, kom hun ikke nær sin før den skønne varme spredte sig i hendes indre og han faldt over hende, den, skønne, skønne varme. Hans fugtige krop, den duft, og det mørke han lå over hende og holdt hende helt tæt mens hun kæmpede efter vejret. Armene snoet sig om ham, og hendes ben stadig havde opgivet at nå om ham, som hun lagde sig så tæt som muligt, i ly af tæppet. du er skøn. Et kort fnis forlod hende af hans ord, nu? tænkte hun kort i sit fnis, som hun træk ham lidt nærmere, i sin dybe vejrtrækninger og lod tungen hilse på verden, prikke til hans bryst flere gange og tog den vidunderlige duft af hormoner ind som den fandt retur i sin hule bag de blege læber. "Hva... så nu?" spurgte hun forsigtigt, som hun endelig fik vejret bare en smule og endelig slap ham bare en smule og faldt dybere ned i sengen. "Hva gør vi nu?" den ene hånd slap, og på fingerspidserne gled den langsomt til hans hals, nær biddet, og kærtog det med en forsigtigt finger fra sit ly under tæppet.For der var meget der ikke var på plads, meget der skulle snakkes  og diskuteres igennem, meget som stadig ikke gav meget, og endnu mere der stadig ikke var delt. Hvor var de? Hvad var de? Og hvordan ville fremtiden se ud? Og langt vigtigere, blev han natten over?

Om hun reelt havde nået sin egen nydelses højdepunkt eller ej var han ikke sikker på, men han regnede med at der ville blive mange flere chancer i fremtiden for, at han kunne give hende det. Han var i hvert fald ikke i tvivl om, at hun havde nydt det hele uanset. At ligge her og høre hende finde tilbage til en mere rolig vejrtrækning, i takt med at hans egen også fandt ro igen, var vidunderligt. Hendes arme om ham, de små prik fra tungen, det hele var som en drøm, et minde fra en svunden tid der pludselig blev vakt til live igen.

Hendes ord rev ham en smule ud af sine tanker. Hvad gør vi nu?... Det var et godt spørgsmål, og Alf bed sig i underlæben som han tænkte. Der var intet han hellere ville lige nu end at blive liggende her med hende, men han var også nødt til at være forsigtig hvis de ikke skulle opdages, særligt af hans alt for nysgerrige familie. ”Jeg ved det ikke, kære. Jeg bliver gerne lidt, også så vi kan få snakket, men… Hvis du stadig ønsker at vi holder det hemmeligt mellem os, så bliver jeg nødt til at gå inden dem derhjemme vågner.” Armen der lå omkring hende knugede hende tættere ind til ham som han sagde ordene, som for at understrege at han virkelig gerne ville blive hos hende. Ordene han havde sagt fik hans tanker ledt hen på, hvad hun mon selv ønskede? For 2 dage siden havde hun tydeligt sagt hun ikke ønskede eller kunne være i noget fast lige nu, men nogle uforpligtende møder, nætter som denne, kunne hun godt give ham. Havde hun mon ændret mening siden, eller var det stadig der, de stod i forhold til hinanden? Han havde ikke selv skiftet mening, hvad end hun ville tilbyde ham ville han tage imod, så længe det ikke var at han endnu en gang skulle glide ud af hendes liv for altid. Den smerte var han på ingen måde klar til at genopleve, bare tanken fik ham til at frygte det øjeblik, hvor han endnu en gang skulle gå ud af hendes dør. Sidst han havde gjort det var den skæbnesvangre aften der havde bragt ham den største smerte og savn i hans liv. Tanken alene gav ham lyst til at blive liggende lige her med hende ved sin side for tid og evighed, selvom han godt vidste det ikke var muligt.

At sige det var betrykkende, at sige det var rart, at sige hun følte sig hjemme i dette øjeblik, ville være en underdrivelse. At mærke ham, dufte ham, holde ham og endnu mere blive holdt af ham, måtte være noget hun havde eftersøgt mere end hun troede, for lige nu var dette alt hun kunne tænke på, alt hun ønskede. Denne sikkerhedsfornemmelse var mere end blot vidunderlig, og føle sig fri og sikker, det mindede om da hun første gang tog deres håndjern på sine egne arme, bare, her vidste hun at det virkede, her følte hun sig faktisk så tryg. Derfor fangede hans ord også hendes opmærksomhed i så stor grad som de gjorde, hun holdt sig så tæt som hun kunne, sin kind imod hans bryst og sin krop så tæt på hans som hun kunne og lyttede nært til hvert ord, endda holdt munden let åben for netop dette.

Holde det hemmeligt, nødt til at gå. Hun sank en lille klump som hun holdt ordene lidt, og netop som hun overvejede at svare, kunne hun mærke ham holde hende tættere end før. Hvad mon han tænker?undrede hun sig kort, som hun kopieret ham og samlede sine arme tættere om ham, og gav hans bryst nogle få, korte kys.
"Jeg..syntes ikke du skal gå." svaret hun forsigtigt.
"Jeg..har ikke lyst til du går." rettede hun sine ord, og gav forsigtigt et kys mere på hans bryst kort efterfyldt af et dybt suk.
"Jeg..ved det ikke Alf..jeg ved det virkelig ikke." modvilligt slap hun ham en smule, og søgte blikke lidt op, søgte hans blik.
"Og det er ikke mig der vil holde dette hemmeligt..Jeg ved bare ikke..hvad jeg kan slippe afsted med og har ret til." svaret hun med et suk,"Søger intet hemmeligt." gentog hun med et lille smil, et tydeligt tvunget smil som hun håbede han ikke lå mærke til. For hvad kunne hun, for ikke engang et måned siden havde hendes liv forandret sig mere end hun nogle sinde havde troede det ville, og nu lå hun her, og holdt om en hun elske...en hun holdt af, og burde jo være bange for at miste kontrollen, og hun lå her endda uden håndjern på! Men alligevel nydt hun det hele, følte hun sig tryk, mere end hun havde ret til.

Og som disse tanker kom nær hende, kunne hun ikke holde sig fra ham og krammede sig nærmere og nærmere til ham, og gav hans bryst endnu et lille kys, blot for at give et mere lige over, og stille begyndte at kysse op, og op, til hun mødte hans læber, og søgte et kort kys fra hans bløde, velsmagende læber, i et længere kys.

Hendes duft, hendes varme der langsomt blev kølig igen, lyden af hendes vejrtrækning, det hele var så vidunderligt, så uvirkeligt at de pludselig lå her igen. en følelse af tryghed og lykke bredte sig, som han hørte hende svare ham. Så hun ønskede ikke at han skulle gå, hvor skønt. Han blev meget gerne lidt, han var slet ikke færdig med at ligge her og holde om hende. Som hun søgte hans blik, rettede han sig en smule op så han kunne møde det, mens hun talte videre. Hendes ord gjorde på en gang ondt på ham at høre, at hun tænkte sådan, og på samme tid blev han lidt forvirret. Var det ikke hende, der den aften ved kroen havde sagt, at hun ikke kunne give ham noget fast? Og ikke kunne tilbyde andet end nogle uforpligtende møder og nætter hist og pist? Men samtidig ønskede hun ikke at holde det hemmeligt? Alf kneb øjnene let sammen og rynkede brynene som han så på hende, og gjorde klar til at svare, men inden han kunne sige noget kom hun nærmere med sine små, blide kys, som endte med et lidt større på hans læber.
Hvor var hun dog skøn, selv når de snakkede om alvorlige ting kunne hun ikke rigtig lade ham være.

Som hun endelig trak sig lidt ud efter kysset, så han på hende og smilede svagt. Han rømmede sig svagt, inden han begyndte at svare hende.
”Jeg forstår godt, det her er svært for dig, men… Du sagde også selv du ikke ville lade dit liv gå helt i stå. Som jeg ser det, har du lige så meget ret til at mærke kærlighed, omsorg og glæde som alle andre.” Som ordene blev sagt rakte han sig frem og kyssede hende blidt på håret, inden han fortsatte.
”Det glæder mig at du ikke ønsker at holde det hemmeligt, på den anden side tænker jeg om vi måske gjorde klogest i at gå lidt stille med det, bare lige her det første stykke tid? Jeg vil nødigt give Lianna, Freydis og de andre derhjemme nogle forhåbninger om noget, før vi selv ved hvad det præcist er.” Alf trak vejret dybt og bed sig i underlæben, som han kort overvejede sine næste ord.
”Misforstå mig ikke kære, der er intet jeg heller ville end at løbe hele vejen hjem i morgen tidlig og råbe gennem hele landsbyen at vi har fundet sammen igen, men… Er vi overhovedet sikre på, det er der vi er lige nu?... For højst et par timer siden stod vi i din stue og blev enige om, at vi nok burde gå lidt langsommere frem og lære hinanden at kende på ny…”
Endnu en dyb vejrtrækning, det han prøvede at sige krævede, at enhver tanke blev gennemtænkt, han ønskede på ingen måde at såre hende, men omvendt var tiden også til, at de gik lidt mere fornuftigt og rationelt frem, end dengang de var unge og ubekymrede. Begge deres liv var helt anderledes nu, der var mere på spil for dem begge. Alligevel kunne han ikke holde et lille grin tilbage, ganske rigtigt havde de aftalt at gå langsommere frem, men hvad havde det ført til? Få øjeblikke senere havde han båret hende ind i sengen, hvor de lå nu. På det punkt var de vidst ikke så gode til at tage det roligt.
”Ikke at vi var særligt gode til at holde os til det, men… Et er at lære hinanden bedre at kende, noget andet er om vi kan holde fingrene fra hinanden. Og så længe vi holder det til når vi er alene, gør det jo ikke så meget, vel?” Som han afventede hendes svar, så han på hende med et blik fuld af beundring og kærlighed. Det var stort set umuligt for ham at skjule, hvad han følte for hende.

Bevist lod hun kysse blive lidt længere end først ønsket da hun søgte hans læber, smagen, varmen, nærheden, hvordan kunne hun andet end at forlænge det skønne kys. Så snart kysset var endt, søgte hun igen at lade panden ligge imod toppen af hans bryst hvor tungen kort prikkede en gang mere, hvor kunne man ikke få nok af den duft. Som tungen kom retur åndede hun tungt ud, som hun begyndte at lytte til hans ord. At høre ham sige at hun har ret til kærlighed, omsorg og glæde som andre fik et stort smil på hendes læber, og et behageligt suk fik hende til presse sig lidt nærmere til ham, både grundet hans ord, og de søde kys. Det næste fik hende dog til at vende sig om, dog ikke med mere afstand mellem dem, ryggen søgte hans form med det samme, og så tæt som hun kunne være.
"Selvfølgelig..Ikke fordi jeg tænker vi bliver gift om en måned Alf." Tilførte hun i det lille tidsrum han efterlod mellem sine ord og hun forventede faktisk at der kom en men, men det næste træk smilet frem lidt mere dog forsvandt som han begyndte at udtrykke tvivl om hvad de var, et smil som kom tilbage som hun mærkede hans leende brystkasse imod sin ryg, få kort fnys forlod hende som hun lyttede til det sidste.
"Jeg..var trængende." tilførte lidt genert til hans ord.
"Og så var det dig...hjalp også." blev tilført med en legende tone.

For en gangskyld blev hun nok nød til at holde sig til emnet, og ikke prikke for meget. "Men..du har nok ret." hvor var det rart..han tydeligt tænkte sig så meget om. "Det er..lidt en anden tid, og alt er andeledes for os begge." uden at tænke over det søgte hendes hånd om håndleden hvor de håndjern hun normalt gik med hang. "Og at hoppe ind i noget vil ikke være..godt. Og hvis jeg skal være led, og voksen,-"Som altid. "Så kender vi ikke hinanden så godt nu om dage.. Tror vi begge sidder fanget i hvordan den anden..var." det sidste blev sagt lidt modvilligt, fordi han havde jo bevist hvor andeledes han var, eller, begyndt at bevise grunden til hun smidt ham ud var væk. "Du har..lige været døden nær, og jeg..har lært at jeg ikke er andeledes end mine søskende i syden." hun sukkede dybt som det blev sagt. "At jeg har en-" tydeligt valgte hun ikke at slutte den sætning. "Så...vi er nok begge... lidt desperate..og langt fra..forsigtige." igen sukkede hun og søgte sig lidt tættere ind til ham, hvis det overhovedet var muligt, men et forsøg blev gjort. "Så..du har nok ret..forfra, og stille og roligt."

At se hende smile sådan over hans ord, varmede hans hjerte. Dog vendte hun sig kort efter rundt, hvilket undrede ham lidt. Var hun blevet ked af noget af det, han havde sagt? Inden han nåede at tænke længere mærkede han hvordan hun stadig søgte nærheden, og forsigtigt vendte han sig derfor på siden med maven mod hende, og lagde blidt armen om hende. Hendes ord fik ham til at le en smule, ganske vidst ville han ikke have noget imod at gifte sig med hende en dag, og havde tingene været anderledes havde de måske også kunne springe lige ud i det, men især hendes situation krævede noget andet af dem begge.

Interesseret lyttede han til hendes svar, også hun var meget velovervejet i sine ord, det var tydeligt at hun ønskede at give ham ret, men stadig være så mild og kærlig som muligt. Hun havde ret, de kendte ikke rigtig hinanden længere, hvem de var dengang for over 10 år siden var helt anderledes fra hvem de var i dag. Han mærkede tydeligt hvor svære ordene var for hende, især ved omtalen om hendes egen situation, og blidt knugede han hende ind til sig, som hun også selv søgte at komme tættere. ”At jeg har været døden nær gør mig bare mere ivrig for at gribe enhver chance, og gå efter de ting jeg ønsker mest, men jeg forstår hvad du mener.” For ham havde de frygtelige hændelser betydet, at han levede som var han ikke sikker på at vågne igen næste morgen. Alle chancer skulle gribes, alle mål forfølges, men lige med hende ønskede han også mere end noget andet at gøre det rigtigt denne gang. ”Især din situation gør det hele lidt… Kompliceret. Jeg håber virkelig vi kan finde en løsning på det en dag…” Et blidt kys blev placeret i hendes nakke. Han ville for alt i verden gøre alt i sin magt for at få hende befriet fra den dæmon. Han skulle bare regne ud hvordan.
”Indtil da, vil jeg nyde den her chance for at lære dig at kende igen, og blive endnu mere forelsket i dig for hver dag der går.” Endnu et klem om hende, som han puttede sig ind til hende, inden han fortsatte med at tale. ”Dog vil jeg gerne have vi aftaler en ting. Ikke at jeg tror det bliver et problem, men det er godt med rene linjer fra starten. Jeg vil gerne have vi er enige om, at i den her proces med at lære hinanden at kende på ny, skal der ikke være nogle hemmeligheder eller ting, vi ikke tør fortælle hinanden. Vi er nødt til at turde være ærlige og dele alt om os selv, hvis det her skal have en chance for at lykkes. Og alle spørgsmål er tilladt at stille, uden at skulle frygte for den andens svar.”

Det var ikke at han havde sagt noget der fik hende til at vende sig om, hun havde blot en fornemmelse af hvor samtalen var på vej hen, og i guderne hun ønskede ikke at se hans øjne hvis de skulle snakke om alt det hun troede. Kort varigt skammede hun sig faktisk over, at indrømme hun lå med en, hun selv sagde hun ikke kendte. Bare fordi hvem de var, ikke at hun normalt tænkte over hvem hun lå med, men denne gang skammede hun sig over den tanke. Det føltes trygt, varmt, og rart at ligge sådan, tæt op af  ham, og ham kruvet omkring hendes ryg og armen om hende. Mærke hans vejrtrækning i nakken. Hjemme. Nåede hun lige at tænke som han begyndt at tale.

Hun nikkede kort som han talte om sin nær nærdødsoplevelse, forståeligt..Tænkte hun ved det, for det var det, selvfølgelig ville han søge livet mere end tidligere. Hendes ene arm mødte håndleden som holdt om hende, og som han begyndte at tale om hendes situation klemte hun derom. Kompliceret..kan man godt kalde det. Hun smilte og gav et lille fnys som kysset ramte hendes hår, hjemme. Gentog hendes tanker, og smilet blev ved hans næste ord, faktisk voksede det ved hvert et ord derefter og det klem som kremte hende. "Det...er ikke nemt at love." svaret hun i hast til det sidste ord. "Visse ting..kan jeg ikke dele." hun gav hans hånd et glemt mere. "Og..Alf, jeg må bede dig om en ting, dæmonen, glem ham, du -skal- ikke opsøge ham, eller tænke på det...lad ham være." hun sukkede som det blev sagt, og gjorde tydeligt ondt at sige. "Du ender bare galt afsted hvis du forsøger." hun sank sig dybere ind i hans arme som det blev sagt. "Men på alt andet, end det område, kan jeg godt lov...love at være ærlig omkring det hele." hun lod tungen hilse på verden mellem hendes ord, den duft. "Så...venner?" kun. spurgte hun forsigtigt.. "Eller..hvad.." hun sukkede som hendes tanker døde hen. hvad vil jeg endelig.. spurgte hun endelig sig selv, som hun klemte hans håndled en gang mere.

De små klem, det lille fnys, hendes reaktioner fortalte ham tydeligt hvad hun følte, så at hun ikke besvarede hans kærlighedserklæring med ord betød ikke så meget. Han var ret overbevist om, at hun måtte have det på samme måde, og det var nok lige for nu. Et tilfreds smil bredte sig på hans læber, inden han igen lyttede interesseret til hendes ord. At hun var så tydelig omkring, at han ikke måtte hverken opsøge dæmonen eller tænke for meget over det, generede ham en del. Inderst inde havde han mest lyst til at trosse hende og sige, at det ikke var noget hun bestemte, og at han jo kun gjorde det for hendes skyld, men hans modenhed og fornuft tillod ham at tænke anderledes. Der ville ikke komme noget godt ud af at handle overilet, det ville kun risikere at skade, dem begge endnu mere, men noget måtte der kunne gøres. Udfordringen var, at der skulle overvejes og undersøges en del, før en mulig løsning ville vise sig. Et arbejde han hellere end gerne deltog i, men han vidste også hvor vigtigt det var for hende at løse den slags selv. Det var på alle måder en kompliceret situation.
"Det må jeg så acceptere, men vil du så ikke i stedet love mig, at du lader mig være ligeså stor en del af at løse det, som jeg kan? Tale med mig om det, dele detaljer, måske vi sammen kan komme op med en plan for, hvordan det kan løses?" Han håbede inderligt hun ville lade ham hjælpe, han ønskede for alt i verden at hun en dag blev fri af det bånd, fri til at leve sit liv uden bekymringer igen.

Hendes næste ord fik ham til at le en smule. Venner? Ja, hvad var de egentlig? Venner, det lød så... Som et 'kun', med alt hvad de lige havde delt, med alle de følelser han stadig havde for hende, og med de følelser hun også så småt var begyndt at vise ham. Men, hvad var de så?
"Hmm, er vi ikke over 'kun' at være venner? Eller skal vi holde det ved det, for nu? Hvad synes du, smukke?" Det sidste blev sagt med en let drilskhed i stemmen, men dog alligevel med tydelig kærlighed også. 

Hun kunne mærke hendes temperatur falde, som de lå der, ikke at den blev for lav, tæppet, hans krop, var rigeligt. Men i forhold til den hede hun havde følt blot minutter før dette, føltes dette koldt, så man måtte jo rygge sig lidt tættere, en hånd søgte hans for at betvinge et lille kram som hun lå der, tæt, og med hans arme om hende. Hun træk vejret dybt som hun kunne mærke energien komme tilbage, luften være retur, sådan ordenligt retur.
"Skat jeg tror ikke..helt du forstår." tilførte hun forsigtigt til hans ord om at være med i dæmon jagten. "Jeg har ikke selv tænkt mig at være en del af jagten...Har tænkt mig at dele hvad jeg kan og lade mine venner og kollager finde en plan..måske købe mig til information..Men..som jeg sagde forleden." hun sukkede dybt og gav ham et klem om armen, og forsøgte at nusse sig tættere selv om det var umuligt efterhånden.
"Jeg har tænkt mig at være lydig, til jeg har en grund til at være andet...Meget..lydig." hvor gjorde det ondt at sige, mere end ved kroen, langt mere nu hun lå i trygge arme. Hun drejede hovedet let og gav hans arm tre små kys. hvad kan jeg ellers gøre... tænkte hun opgivende, da en del af hende havde opgivet at søge friheden efter hendes besøg, en lille del af hende, men tankerne var der. "Og lade..dem der ved noget om magi håndtere det..jeg vil blot bære mine håndjern i håb om..de gør ..et eller andet." tilførte hun og gav armen et kys mere.

At mærke hans latter imod hendes ryg var behageligt, brystkasse som vibreret afslappende når han grinte. "Jeg ehm!" hun puste luft ud, som hendes ord døde ud efter hans morskab med hendes tidligere ord."Jeg..ved det ikke." mumlede hun tilbage med en lettere frustreret tone, dog stadig et varmt smil på læberne. "..du er ikke bare et flirt..eller ven... du er ... noget andet." begyndte hun at finde hoved og ende i hvordan det hele var, dog uden at finde et mål, og blot gav op med et suk, og lod sin pande hvile imod hans arm, og gav den et let klem med sin hånd. "Hvad..vil du?"

Han mærkede tydeligt, hvordan hun søgte endnu tættere og blidt knugede han hende helt tæt. Det lille ord, Skat... At høre hende kalde ham det var vidunderligt, og på trods af samtalens alvor trådte et lille smil kortvarrigt frem på hans læber. Han lyttede stadig opmærksomt til hendes ord, og selvom det gjorde ondt at høre at hun tænkte sådan, forstod han godt hendes valg. Man kunne nemt miste forstanden hvis man gik for meget op i den slags, så selvom det var en vigtig sag var hun nødt til at fokusere på andre ting, det var forståeligt. Et lille håb spirede dog frem i ham, hun ville dele information med venner og kollegaer... Det måtte vel også omfatte ham så?
Han skulle lige til at nævne sin tanke, da hun fortsætte med at sige, at det krævede folk der havde kendskab til magi. Pokkers, så kunne han nok ikke gøre ret meget nytte alligevel...
"Jeg forstår godt at du prioriterer sådan. Hvis der er noget som helst jeg kan gøre, så lov mig at sige til. Og hvad end du deler af informationer med venner og kollegaer, ville jeg sætte pris på at du også fortalte mig. Jeg kender ganske vidst ikke rigtig noget til magiens verden, men jeg vil virkelig gerne hjælpe hvor jeg kan..."
Alf håbede inderligt hun forstod, at alt han sagde kom af ren bekymring og omsorg for hende. Hans trang til at hjælpe og beskytte dem han holdt af var den samme som altid, så det var en balancekunst for ham at udvise respekt for hendes selvstændighed og stadig lade sin egen omsorgsfulde side få plads.

Den måde hun reagerede ved emnet om, hvad de egentlig var, fik ham til at smile. Hun virkede næsten genert, lidt forlegen, det var tydeligt hun ikke helt vidste hvad hun skulle sige. Noget andet.... Ja, men hvad var det så? Hun forklarede ikke yderligere, men lagde den i stedet endnu engang i hans hænder. Hvad vil du?... Uha, hvis HAN kunne vælge.... "Tjah, hvad jeg vil...? Det tror jeg godt du ved, inderst inde... Allerhelst havde jeg skruet tiden tilbage til dengang, så alting var endt anderledes... Men nu tingene er som de er.... Altså, jeg vil have dig mit liv, allerhelst så tæt at jeg uden problemer kan dele det med min familie, og alle andre. Men jeg forstår også godt hvis du tænker, at vi ikke er der endnu, at vi skal have lidt længere tid til at lære hinanden at kende igen, før vi låser os fast på et forhold. Men det er ingen hemmelighed at det er det, jeg ønsker i sidste ende. Jeg vil dele resten af mit liv med dig Akurra, det har jeg ville siden jeg så dig første gang.... "
Hans ord døde lidt ud, det var ikke så meget mere at sige, hvor de reelt stod nu måtte i sidste ende være op til hende. Hvis han kunne bestemme helt selv, havde han taget hende med hjem til gården imorgen tidlig og proklameret for hele familien at de var et par igen. Men sådan vidste han godt at det nok ikke gik. 

At han forstod hende var rart, og fik et smil frem på hendes læber. Hun nikkede som han udtrykkede sine behov, sin bekymring og omsorg.
"Jeg..skal nok dele det hele." rømmede hun og begyndte at vende sig, lidt modvilligt bevæget hun sig væk fra hans, varme, behagelige, tiltrækkende nøgne krop, som hun før nussede sig opad. Ryggen søgte sengen og hendes front søgte ham, næsen ikke langt fra hans, og den ene hånd holdt hans, nær hendes hjerte, den anden, begyndte stille og nusse hans bryst.
"..lover at svare på alle spørgsmål..."kan jeg sige det til alf? Tydeligt nervøst, over de ord hun lige havde sagt. "Det han..ikke tvinger mig til ikke at dele." hun sukkede, der er vel ingen vej uden om..Han finder nok ud af det hele alligevel..den stædige..skønne mand...Han vil ikke stoppe før han..høre det alligevel.
"Så..spørg endelig." hun rømmede sig lidt.

Det var svært ikke at smile som han delte sine ønsker, sine tanker om det hele. Et liv med? Smilet voksede og kort blev de tandløse kæber synlige som han forsatte sine ord. Dele det med hans familie? ..Må han da..gerne---. Tankerne sluttede som han begyndte at ligge ansvaret hos hende, eller, rettere beslutningen i hendes hænder. Hånden forlod hans bryst og søgte hans kind. din..stædige standhaftige mand.
"..Så..det er min beslutning?" hun rystede hovedet lidt og nussede sig lidt tættere til ham, klemte hans fingre i sin hånd lidt hårdere.
"Syntes jeg ikke..er helt retfærdigt." hun fniste kort af sine ord.
"Må være ærlig og sige du altid har været..lidt i mine tanker..De fleste jeg har..ehmm..søgt varme fra..af mænd...er blevet sammenlignet med dig..Eller..hvordan jeg forstillet mig du vil være.." Og Hr. Højlund, men.. Hun sukkede, mest af sin indrømmelse, om de følelser hun havde haft for sin gamle læremester, og endnu mere af alle de ..fantasier hun havde haft om hvem Alf ville blive. "Så du har..altid været en del af min liv..på en måde eller den anden." hun klemte hans hånd igen. "Men ti år...dæmon herre..arbejde? Ansvar? Vi sluttede jo..ikke på det bedste jord dengang.. Jeg ved godt du har..har ændret dig..Men..Men.."Det er ...svært at glemme alle de små problemer vi havde. "Der var mange ting..Og det sluttede jo ikke bare.. det der skete den ene dag." hun sukkede, og kyssede kort hans næse tip mellem sine ord. "Så..det er svært.. Men jeg..vil gerne..vi prøver igen.. langsomt..fra starten.. Ikke som par..men som, nogle der..forsøger at..få det til at virke." lyd det tøvende.

Hendes løfte om at dele alting, besvare hans spørgsmål, gjorde ham glad og tryg. Det var alt han havde bedt om, ærlighed og åbenhed. Hvis de skulle bygge en varig relation op til hinanden, var det nødvendigt med tillid og ærlighed. Blidt lod han sin pande møde hendes som hun nu igen lå med ansigtet mod hans. Hånden hun ikke holdt mod sit hjerte, brugte han til at nusse hende kærligt over håret. ”Jeg har ingen spørgsmål lige nu, men bare det vide der er tillid og åbenhed, betyder alt for mig.” Forsigtigt placerede han et lille kys på hendes næsetip.

At se hende lettere forvirret over at beslutningen var hendes, morede ham på en måde lidt. Hendes tøvende fumlen med ordene, fik ham til at smile. Hendes ord fik kun smilet til at vokse, hvor var det dog vidunderligt endelig at høre hende sige det, han havde håbet så brændende på at høre. Han havde også været i hendes tanker, aldrig helt glemt, og hun havde også sammenlignet alle andre med ham. Det betød så uendeligt meget for ham at vide, at hun havde haft det ligesom han. I alle de år, havde han troet, eller nærmere frygtet, at hun havde lagt det hele bag sig som med et trylleslag, og bare glemt alt om ham, men i virkeligheden havde deres brud gjort lige så ondt på hende. Erkendelsen havde dog også en bittersød note, at vide hun havde følt det samme i alle de år, at hun havde oplevet samme smerte som han, samme savn, var på ingen måde noget han ønskede for nogen, og da slet ikke hende. Derudover fik det ham bare til at tænke endnu mere, at hvis bare tingene havde været anderledes dengang, var de måske aldrig gået fra hinanden… Så havde de måske haft et liv sammen, gennem de sidste 10 år… de havde jo tydeligvis begge følt det samme for hinanden, situationen havde bare været for…. Kompliceret, mest af alt grundet hans egen mangel på modenhed dengang. Et suk slap over hans læber, som han lyttede til hendes ord, og til sidst nikkede. ”Jeg forstår. Det er svært, for os begge… Der skete meget dengang, jeg var meget ung, uvidende og uforstående, og gjorde mange dumme ting… Jeg ved godt det ikke direkte er det du siger, men hvis vi skal se helt simpelt på det, så var det primært derfor det gik galt. Jeg var alt for umoden og ufølsom, det indrømmer jeg gerne, og jeg har intet imod at bære det ansvar. Så længe jeg får mulighed for at vise dig, at jeg er en anden i dag, og gøre det rigtigt denne gang.” Blidt tog han hendes ene hånd i sin og løftede op til læberne, og gav hendes fingre et kys. ”Jeg synes det lyder som en god plan, at vi forsøger at få det til at virke, langsomt og forfra.... Så, ingen titel lige nu? Mere end venner, men ikke noget der findes et reelt ord for? Og, skal vi helst holde det hemmeligt indtil videre så?”