Sif Ahlström

Sif Ahlström

Mutter på Bordelhuset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 170 cm

Sparks 25.09.2020 11:49
Det var de svære spørgsmål der blev stillet nu, hvem skulle hente en healer? Hvis hun skulle være helt ærligt, synes hun ikke nogen af dem skulle gå. Men sådan kunne det ikke blive - hun fjernede sine skælvende hænder fra deres knugende greb i Fabian og tog en dyb indånding. 
"Det - det ved jeg ikke" mumlede hun stille og prøvede at komme op på hendes rystende ben. "Måske, jeg bare kan komme hen og ligge mig ned nu - jeg er så træt" det var utroligt hvor hårdt trætheden væltede gennem den spinkle krop. Måske ikke så mærkeligt, med alt det der var sket på så kort tid. Følelserne der havde været overvældende lige siden morgenstunden. Mødet med Vektor, hendes raseri anfald, at miste hendes datter og nu også det ufødte barn. Alt det blod hun stadig mistede, som måske, måske ikke var hendes. 
Hun lænede sig træt mod Fabians krop, som hun lukkede øjnene - hun var bare så træt, og ville så gerne sove nu, glemme alt der var sket - for det måtte alligevel være en slem og dårlig drøm. Dette kunne ikke være virkelighed. Det måtte ikke være virkelighed.
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 04.10.2020 16:36
Vektor greb med et sejrrigt smil en efterladt flaske i et af skabene, og da han fjernede proppen, kunne han lugte at det i hvert fald var et eller andet spritholdigt alkohol, og en større slurk blev taget - en slurk der fik det til at vrænges henover hele hans ansigt men noget der hurtigt spredte en varme i hans hals og krop. Udover det fik hans hænder også fat i svovlstikkerne, og begge dele blev taget med tilbage til sengen idet at Vektor vendte sig om. 
Sove? Drømmesælgerens bryn trak sig en anelse bekymret sammen, og han bevægede sig hen til de siddende, og så til sin misfornøjelse at hverken klud eller spand var blevet brugt. 

"Jeg er ingen healer, men.... jeg ville ikke lade hende sove, efter måske at have mistet så meget blod" brummede han, og vidste ikke om det nødvendigvis var det rigtige at gøre. Han havde bare oplevet folk der havde lagt sig til at sove og ikke vågne op, lidt for ofte. 
Endnu en tår blev taget af væsken, inden at han satte den på sengebordet, og vendte sig imod dem igen. "Hvile sig, bestemt. Men få nogle til at tjekke hende, for at se om det er smart" implimenteret at han gerne selv meldte sig til at ville hente en healer, og kiggede spørgende på den lyshårede Fabian. 
Han virkede mere... sober at spørge i den her sammenhæng, da selvsamme kvinde som lige nu havde blødt forfærdelig meget udover det hele, for kort tid siden havde sagt at hun skulle være alene. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 05.10.2020 17:39
Det var nok også for mange krav Fabian stillede til Sif, det kunne han også godt høre, som hun blev forvirret, og han strøg hende over ryggen, for at trøste hende lidt, inden han også selv kom på benene, for at hjælpe hende op, ikke at han var sikker på at det godt at hun bevægede sig rundt. Han lagde sine arme om hende, så hun ikke bare ville falde, og kiggede mod sengen da hun ville hen og lægge sig ned.
Inden han selv kunne forme en mening, kom Vektor ham dog i forkøbet, og han kiggede mod halvelveren, før han nikkede. ”Tror jeg du har ret i,” sagde han, før han vendte sig mod Sif. ”Vi kan sætte os ned, men du må ikke falde i søvn, ikke før vi er sikre på dit helbred,” sagde han men ville i hvert fald lede Sif over, så de kunne sidde ned.

Når først de sad ned, så kiggede han mod Vektor. ”Kan du hente en helbreder? Jeg... er ikke meget for at forlade hende lige nu,” han kiggede bekymret ned på Sif igen. Hvis Vektor havde behov for at få at vide hvor helbrederhuset lå, så ville Fabian forklare ham det, men ellers håbede han bare manden var let til fods, så det kunne gå hurtigt. Han havde ikke lyst til at rykke Sif i hendes nuværende helbred. Forhåbentlig var der nogen der var let nok til bens, til at de kunne komme hele vejen herhen til dem. 
Sif Ahlström

Sif Ahlström

Mutter på Bordelhuset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 170 cm

Sparks 18.10.2020 11:22
Hele hendes hoved var ørt, som havde nogen puttet en osteklokke over det. Derfor hørte hun kun brudstykker af hvad der blev sagt til hende, mens hun lænede sig ind mod Fabian. Hun mærkede hvordan at svimmelheden indtog fra toppen af hoved, hele vejen ned af hendes rygsøjle. Hvilket gjorde det endnu svære ikke at lukke øjnene i, og bare overgive sig til den søvnige krop. 

Sindet var i stykker, og hun vidste ikke længere hvordan hun skulle få det hele til at hænge sammen. Derfor lænede hun sig tættere op ad Fabian. “Hvis jeg ikke må falde i søvn, er du nød til at holde mig vågen” hviskede hun forsigtigt, og tog en dyb indånding. 
Hvor heldig kunne hun være? Altid ville hun have denne mand i hendes liv, det var hun sikker på. En der normalt altid gjorde sig ganske hellig omkring, at han ikke behøvede nogen i sit liv. Den måde han levede på, gjorde ham glad, og ingen skulle fortælle ham anderledes. Måske var det også en af grundene til, de var blevet så gode venner. De var modsætninger, Sif der altid ville gøre godt for alle andre end sig selv. Mens Fabian altid tænkte på sig selv, før alle andre. Bare ikke lige nu, hvilket gjorde at Sif blot følte sig endnu mere tryg. 
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 27.10.2020 00:37
Ved forspørgslen om en helbreder var han hurtig til at nikke, og de himmelblå øjne glimtede beslutsomt idet at han genkaldte sig vejen til det karakteristiske hus. Det burde ikke blive svært at finde, han havde trods alt været der nogle gange før. Om ikke andet, var det nemmere at spørge nogle af dem han mødte på vejen, end at få hele forklaringen fra Fabian nu og så glemme den senere. 
Nogle hurtige skridt blev taget hen - Sif sad lænet op af Fabian, men grebet i et lille sekunds svaghed, måtte halvelveren se sig selv bukke sig ned og plante et hurtigt og næsten forsikrende kys over kvindens hovedbund. "Jeg er tilbage snart" mumlede han - at finde en kompetent helbreder ville være hvad han kunne byde ind med. Efter det.. måtte de kunne tage mere hånd om sig selv - han vidste ikke hvad ellers han kunne hjælpe med, her til aften. 

--- 

Vejen derhen havde været utrolig gnidningsfri, og det mest besværlige havde faktisk været at overbevise dem om at komme med. Den helbreder der skulle med, havde ikke virket videre interesserede i at løbe igennem gaden med den hvidhårede halvelver, men måtte i sidste ende konstatere at Vektor var ulidelig at diskutere med, når han drævent påpegede at det umuligt kunne være rigtigt, at ulykker kun skete om dagen. 
Derfor var der måske gået små... 15 - 20 minutter indtil at de kom tilbage, en ungdommelig mand og lidt ældre kvinde i gråhvidt tøj, taske og bekymrede miner med sig. 
Vektor havde forklaret dem hvad han kunne på vejen, og de bevægede sig med en helbrederes indlærte ro hen til sengen, for at hjælpe den stakkels skøge og hans veninde - Vektor skævede en anelse imod dem, stadigvæk i tvivl om hvorvidt han burde gå ind, eller blot lukke døren i igen, og gå sin vej. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 01.11.2020 20:33
Fabian lagde en arm om Sif, og holdt om hende, som de sad der, og gav et sidste nik mod Vektor, som han smuttede ud af døren, inden han fokuserede tilbage på sin bedste veninde, og prøvede at få hende til at snakke med ham.
”Der kommer ikke til at gå lang tid tid, Sif,” sagde han, i et forsøg på at opmuntre hende, og prøvede at løfte hendes hoved så han kunne se på hende. En intim situation, især hvis man ikke kendte dem, men det var ikke noget han lagde noget i, og han vidste at Sif heller ikke ville det. ”Bare lidt længere.”

At finde et emne de kunne snakke om, var noget sværere. Det føltes ikke som det rette tidspunkt at snakke om Aldamar på, og selvom hun nok ville høre det før eller siden, så valgte han at lægge det væk for nu, og prøvede at få Sif til at snakke, fortælle om sig selv og hvad hun havde lavet, for ikke at nævne at gengive minder. Bare noget som gjorde at hun blev nødt til at forsøge at bruge hjernen og holde sig vågnen for at fokusere, og hvis hun så ud til at forsøge at døse hen, så var han heller ikke bange for at ruske lidt i hende.

De 20 minutter tog dog alt for lang tid, og ligeså snart døren gik op nussede han lige Sif et par gange, og det var først da healerne kom over, at han rykkede sig væk, så de kunne undersøge Sif ordentlig og sørge for hende. Hele hans mave havde is i sig, og han vidste slet ikke hvad han skulle gøre med sig selv. 
Sif Ahlström

Sif Ahlström

Mutter på Bordelhuset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 170 cm

Sparks 15.12.2020 19:13
Den unge kvinde eller måske ikke længere så ung, havde svært ved at forholde sig roligt. Bevægede sig i tide og utide for at få smerterne på afstand, men lige lidt hjalp det da smertens klamme klør havde boret sig dybt ind i hendes mave og underliv. De andre skrammer omkring på kroppen virkede som værende blot små skrammer, som man kunne trække på skuldrene over – end ikke da hun havde født Nanna havde det gjort lige så ondt som det gjorde i dette øjeblik. Måske var det også i det perspektiv hun havde fået noget smukt ud af smerten, her var der ikke andet end ulykkelige anelser tilbage. Smerten der nok ville ligge i hendes hjerte mange år endnu, hvordan ville hun kunne have styrken til at kæmpe videre?
Disse tanker var dog næsten tragisk nok det som der fik hende gennem de tyve minutter det tog, før to mennesker kom ind ad døren og fik ført hende over i sengen.
Manden vendte sig mod Fabian med en grum mine og nikkede beslutsomt ”Det er nok bedst hvis du forlader rummet, det kan godt se meget voldsomt ud hvad der kommer til at ske” siden der kun var et rum var det ganske tydeligt hvad han mente, Fabian skulle gå udenfor og vente. Sifs ligbleg og svedige ansigt nikkede afmålt mod Fabian, som for at sige at det var okay han gik, måske endda det også ville være nemmere for hende hvis han gjorde.
Det var i hvert fald som manden havde lovet, for det var ikke en behagelig oplevelse hellere. Trods for de urter hun drak inden kvinden gik i gang med at undersøge hende, var smerterne stadig nok til at få tårerne til at trille ned af de hvide og blålige kinder.

Med blodige klæder trådte kvinden ud ad døren, og med en alvorlig mine foldede hun hænderne foran skørtet. ”Hun skal nok komme gennem denne omgang, men skaderne var for voldsomme for os til at redde barnet, vi har givet hende noget at sove på og ellers skal hun holde sig i ro de næste par dage, er det noget nogen kan sørger for?” spørgsmålet hang i luften, som var der et familie medlem der kunne tage hende ind, eller en anden der ville sørger for at hun kom gennem tramauet hun var blevet udsat for.
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 21.12.2020 18:04
Overraskende nok... så blev Vektor stående. 
Alt i ham messede fanatisk at han skulle tage chancen for at skride nu, det her var ikke hans sag og det ville det bestemt aldrig blive. Det var jo ikke hans skyld at det her var sket, og... han havde velsagtens gjort sin del. En egoistisk og ikke videre køn side af drømmesælgeren, som ikke involverede sig på det her plan med nogen han knap nok kendte. Men... 
Men det var jo Sif. Smukke, fantastiske, stærke og ret så godhjertede Sif. Jovidst, det havde været et kort møde imellem dem. Men det korte møde, havde været... intenst. Og Vektor fornemmede at han ville skuffe sig selv, hvis han virkede mere kynisk end han i forvejen havde været omkring den stakkels kvinde. Det var jo nemlig heller ikke hendes skyld. 

Det blev kun yderligere bekræftet at han skulle blive, da den blonde mand - Fabian - kom ud og lignede en der... havde set noget ganske grusomt. Som vidste han ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv - noget Vektor forstod ganske godt imellem alt det andet, og førhen at han vidste af det, var han ovre ved det blonde menneske. En hånd blev lagt på skulderen, de lyse øjne søgte hans blå-grønne, og Sølvelveren åbnede tøvende munden, inden at han nikkede. "Oi, hun er forbandet stærk. Det her kommer ikke til at slå hende ud, eh?" 
Kvinder var forbandet stærke væsner. Hans mor havde klaret sig igennem sit liv alene, hendes søskende havde gjort det samme. Tiltroen til at der skulle mere til at knække den lyshårede kvinde derinde bagved døren, den havde Vektor faktisk. 

Og ikke længe efter, kom en af de læger han havde hentet ud, med dårligt, dårligt, dårligt... men også godt nyt. Hun levede, det var det vigtigste. Selvom et underligt og uforventet stik kortvarigt meldte sig, da barnet... til ingen overraskelse, ikke havde overlevet mishandlingen. 
Vektor frøs en anelse i det øjeblik, og kiggede tøvende på den blonde Fabian. Hvad... ville det være ham, der skulle sørge for det, eller ville Fabian være mere tryg ved selv at tage hånd om det? Ved Zaladin's forbandede og lange løg, det var trods alt hende hun havde... kaldt efter. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 21.12.2020 18:43
Fabian var ikke meget for faktisk at forlade rummet og overlade Sif i de kyndige hænder af helbrederne. Han vidste godt at de nok skulle gøre sit for at sørge for at Sif kom godt ud af det, men det var hans bedste ven. Det vendte sig i maven på bare han tænkte at Sif skulle være alene med det, og var derfor også modvillig da det først kom ud at han skulle gå ud, og det var kun Sifs nik der gjorde, at han endelig trådte udenfor.
Hans hånd greb fat i hans ene overarm, og han kiggede med næsten vrede men også fortvivlede øjne på døren, som ham og Vektor var efterladt for sig selv. Det var kun hånden fra sølvelveren der fik hevet ham ud af det.

Han kiggede mod ham, og et næsten opgivende smil spredte sig på Fabians læber. ”Det er hun, men hendes datter...” Ordene døde ud på hans læber. Sif elskede den lille pige med hele sit hjerte, og selvom han kunne tro på at hun kom sig over aborten, så var han bange for hvad hun ville gøre, hvis ikke de fik fat i Nanna igen. Sif skulle nok overleve, men... Bare den ufuldendte sætning fik ham til at sukke og kigge mod døren igen.

Det tog evigheder for Fabians utålmodighed at kvinden endelig trådte ud af døren igen, og Fabian gjorde hvad han kunne for at se forbi hende og ind til Sif, dog stadig opmærksom på kvinden.
”Jeg skal nok gøre mit bedste,” sagde han uden tøve. De måtte gøre hvad de kunne for at hun havde det varmt og roligt. Det kunne godt være at hvis Vigdis skulle indblandes, at så skulle Fabian tage samtalen med hende, så Sif ikke blev udsat for også at håndtere en vred mor, også selvom hun næppe ville være vred på Sif.
Det var også først da han havde sagt ordene at han kiggede mod Vektor. Det var godt han havde været her, for ellers vidste Fabian ikke hvordan Sif ville være kommet igennem det, og hvem der ellers kunne have fundet hende
Sif Ahlström

Sif Ahlström

Mutter på Bordelhuset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 170 cm

Sparks 21.12.2020 19:03
Kvinden nikkede som manden der havde siddet med hende i armene, nævnte at hun nok skulle passe på hende. "Du er en god mand" sagde hun med et smil men spurgte aldrig hvem af dem der var faderen, eller stillede spørgsmål om hvordan hun i det hele taget var endt i sådan en situation. Det var ikke hende sted, den anden som havde fulgt Vektor for at hjælpe med Sif kom nu også ud af døren. 
"Hun er desværre allerede vågen igen, hun spørger efter Vektor? Alene åbenbart?" sagde han med et hævet bryn og kiggede undskyldende på dem begge, da han ikke kunne give dem mere end blot dét. At kvinden ønskede at snakke med den ene af dem; "Hvis i ellers skulle for brug for os, så må i endelig ikke tøve med komme, i første få timer efter en abort kan være - et spørgsmål mellem liv og død" kom kvinden igen og nikkede derefter til begge mænd, hun gav Fabian en pose med urter og forklarede hvordan opkoget til Sif skulle laves hver dag på et bestemt tidspunkt. 

Sif derimod, lå og stirrede tomt frem for sig. Nu var begge børn mistet, hvad skulle der ikke blive af hende? Fejlet i livet og hendes mål om at komme væk fra det liv, hun havde hadet så længe. Fabian kunne hun ikke bebyrde for længe, han havde sine egne sager han var nødt til at tage sig af. Det gjorde så, at der ikke var andre veje tilbage end - at vende tilbage til bordellet. 
Hendes blå øjne flakkede dog med en anelse mere liv, hen mod døren da den blev åbnet. Spændt på om Vektor overhoved stadig var der, det havde været et sats at bede om at han blev sendt ind. Men en undskyldning, det fortjente han.
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 21.12.2020 19:40
Det gibbede en anelse i drømmesælgeren da han blev spurgt efter, og en undrende rynke dannedes imellem de tykke øjenbryn. Ham? Et enkelt blik blev kastet tilbage på Fabian, inden at han tog sig en anelse sammen og gik hen for at skubbe døren op. Hvorfor zalan kunne hun ikke sove, efter alt det her? 

Hun så... ikke godt ud. Stadigvæk bleg, svedig og afkræftet, for ikke at tale om den stank af blod der stadigvæk hang i luften og som instinktivt gav ham lyst til at gå hen for at åbne vinduet en anelse. Det blev dog ikke gjort med det samme, da de lyse øjne i det næste nu ramte Sif's egne, og han med nogle hurtige skridt fik bevæget sig hen til sengen. 
Vektor gled ned på det ene knæ ved kanten, primært for at være mere i øjenhøjde, og lod en ru, vejrbidt hånd glide over den fugtige pande, og fjerne noget af det kornblonde hår der lå i vejen. "Hey musling..." mumlede han, tom for ord for hvad han ellers skulle sige, når hun lå sådan her. .... hvad var det hun ville? 
Der var desværre ikke meget han kunne gøre for hende. Han havde hverken stand, magi eller energi til at gøre mere end hvad han allerede havde formået, og det var... en anelse svært, at tænke andet, end at hun ville spørge om et eller andet han ikke havde mulighed for at dele. 
Så Vektor krydsede fingre for at det ikke var... jah hvad? Han vidste ikke engang helt selv, hvad han ikke håbede på kom ud, så hold faktisk kæft for en gangs skyld. 
Overraskende nok. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 21.12.2020 19:52
En god mand? Næppe. Han sagde dog ikke kvinden imod, men hans bryn rynkede sig dog stadig en anelse da Sif spurgte efter Vektor alene. Han kiggede mod sølvelveren, men til trods for et lidt anstrengt udtryk i Fabians ansigt, så sagde han ikke noget til det, eller stoppede Vektor. Der var nok en grund, og uanset hvor meget han selv havde behov for at komme ind og tjekke at Sif havde det godt, så var det et ønske Sif stillede, som han ikke ligefrem kunne gå i mod ikke lige nu. Han var også sikker på at Vektor nok skulle tage sig godt af hende.

Han lyttede dog også til kvinden som han fik urterne og nikkede til det, men gik ikke indenfor i hytten, ikke nu når hun åbenbart ville se Vektor alene.

Derfor måtte han stå udenfor og vente ret utålmodigt til at han ville kunne få lov til at komme ind igen. Hans ryg blev placeret mod væggen udenfor, og han kiggede frem for sig, og lagde dårlig mærke til kulden.
Hvis bare han kunne gøre noget andet end at vente, men der var intet at gøre, blot vente. Han vidste dog også at det ville være hårdt for Sif at ryste ham af, når han først var kommet derind. Han ville sikre sig at hun var i de bedste hænder, og kom sig så godt hun nu engang kunne oven på hele det her traume. 

Fabian har forladt tråden.

Sif Ahlström

Sif Ahlström

Mutter på Bordelhuset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 170 cm

Sparks 21.12.2020 22:31
Hun kunne ikke andet end at fnyse let af grin, da han kaldte hende musling "Hvorfor kalder du mig det?" spurgte hun med en spæd stemme, og begyndte så at grine let da det havde været mening at det skulle være en tanke, ikke noget hun egentlig ville spørger om. Hun fnøs af sig selv, og rullede rundt så hun lå på siden mod ham. Smerten skar stadig gennem hendes krop, men efter noget tid faldt den ned igen og hun kunne trække vejret ordenligt. 
"Jeg har bare noget kort at sige, så løsriver jeg dig dine lænker så du igen kan komme ud i nattemørket og finde en varm krop at dele den resterende tid med" sagde hun med et skævt smil, et smil der ikke burde være at finde på en kvinde der var gået gennem den nat, hun lige var gået igennem. 
"Tak, fordi du var her og du hjalp mig - og undskyld du skulle trækkes ind i alt det her" hendes hånd, let skælvende gled ud fra de varme skind og lagde sig hen over hans kind. "Det... var egentlig bare det, med mindre du har noget andet du ønsker?"
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 22.12.2020 00:39
Overrasket over lige dét spørgsmål, måtte sølvelveren lige glippe en enkelt gang eller to med øjnene, og han rynkede brynene en anelse. Hvorfor han kaldte hende det? Ikke at han nåede at svare førhen at hun grinede, og drømmesælgerens uforstående udtryk blev en anelse fjoget, ved den tiltrængte latter. Ah, så helt ødelagt var hun ikke. Det var en god forsikring på at det nok skulle gå da hun grinte, og dertil foldede Vektor sine arme ind over sengekanten, og lagde sit hoved på det. 
Og lyttede. 

Ord der ikke gav mening, men dog blev taget imod med en lille brummen, og Vektor lænede ansigtet en anelse ind imod den hånd der gled over kinden. Hun undskyldte simpelthen? Nu, af alle tidspunkter? Dårlig samvittighed kunne man ikke kategorisere det der meldte sig, som. Men et eller andet fik ham til at holde de låseblå øjne i sine, imens at et skævt smil, strakte sig over det vejrbidte, solbrune ansigt. "Sif din havnespade" mumlede han med et lille grin, og lukkede øjnene en anelse i imod den bløde hånd, inden at de åbnedes igen. "Ikke sig sådan noget, eh? Du ehm... selvfølgelig vil jeg hjælpe dig, når jeg kan og..." en anelse frustreret over at ord ikke kom lige så nemt til ham, som de muligvis gjorde til hende, blev øjnene kortvarigt smalle og kæben spændtes op imens at han virkelig prøvede at fiske de ord der kunne forklarer det han mente, frem. 
Men lige lidt hjalp det, og Vektor sukkede derpå. "Du er velkommen" endte han med at mumle, næsten fornærmet i sit toneleje. Hans egen hjerne havde godt nok lige forrådt ham der. 

Det betød dog ikke at han rejste sig for at gå, og om hånden ikke havde trukket sig til siden, søgte halv-elverens egen hånd at gribe den, og trak den op til ham i et lille kys imod knoerne. Så kold.

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Sif Ahlström

Sif Ahlström

Mutter på Bordelhuset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 170 cm

Sparks 22.12.2020 10:21
Havnespade? Øgenavnet han kaldte hende, fik en fin lille latter til at glide hen over hendes læber, en latter der kom helt ned fra maven af. Dog begyndte tåre af smerte at forme sig i hendes øjenkrog - "Du må da ikke få mig sådan til at grine, det er jeg ret sikker på de to urtekyndig ville blive sure over" sagde hun med et smil på læben der talte sit tydeligesprog, det var tiltrængt også selvom det forvoldte hende smerte. Hun betragtede ham som han prøvede at formulere hans ord, og de pjusket bryn begyndte at glide mod hinanden og danne en fuge midt på panden. Han manglede ord? Manden der normalt var som en snedig ræv, og veltalende i måden han omgik mennesker kunne ikke tvinge hans ord til at give mening? 
Som han tog hendes fingre op mod hans varme læber, lagde hun mærke til hvor kold hun faktisk var og med en nysgerrighed i blikket, gled den anden hånd ud fra skinnet som gjorde det gled ned af hendes nøgne og forslået krop. Fingrene gled hen over hans anden kind, blikket der fulgte med fingrene fandt igen hans øjne. "Kom" bad hun næsten, som hun vente fingrene og lukkede dem om hans hånd og trak ham mod sengen. Ganske blidt, så hvis han ønskede at gå alligevel skulle han blot sige nej og hun ville give slip. Men noget fortalte hende, han ikke ønskede at gå endnu.
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 22.12.2020 17:18
Et skarpere og mere karakteristisk smil brød frem på læberne, da hun formanende.... 'formanende' mindede ham om at hun helst ikke skulle grine sådan. Noget hun sikkert havde ganske ret i, tænkte man på hendes nuværende tilstand men stadigvæk noget han med en drilskt lille brummen ikke ville love, ikke at gøre igen. Måske bare ikke lige nu. 

Det virkede heldigvis ikke til at hvad der var sket med Sif's krop, havde fjernet den underliggende empati hun altid virkede til at have. Det tog hende ikke lang tid at fornemme hvordan Vektor - på trods af en underlig stolthed der hviskende bød ham drage videre - ikke helt ønskede at gå fra hende, ikke endnu i hvert fald. Og derfor var der kun et øjebliks tøven at spore i de lyse øjne, førhen at de overgav sig og han med en lille grynten rejste sig op, et smil om de vejrbidte, mørke læber. Okay så. 
Han satte et knæe imod sengen, og formåede at møve sig over omkring hendes ben, for så vidt som muligt ikke at røre nogle af de skader der stadigvæk malede kroppen i et maleri af blålilla, violet og enkelte steder, en foruroligende rød. Det var dog en anden sag da han kom ned og ligge ved siden af hende, hvor at den ene arm blev brugt som hovedpude, og den anden gled ind under de varme skind, og op langs hendes arm, for at lægge sig til rette baghovedet. "...." Vektor betragtede hendes lyse ansigt i nogle stille sekunder, inden at et fornøjet lille smil lirkede sig på plads, og erstattede det halvseriøse udtryk der lige havde været der - han gjorde sig ikke meget i snakke om hvad hun nu ville gøre af sig selv, hvor hun ville tage hen eller hvad hendes planer var med hendes anden datter. Alt det, måtte være en anden dag, eller et andet tidspunkt med en anden person. 
"Så, ham inde ved siden af... en kollega antager jeg?" Vektor's øjne glimtede en anelse, og fingrene legede en anelse med de blonde hår, der på trods af stadigvæk at være fugtigt af ligedele regn og sved, stadigvæk var dragende. "Han virker som en god mand. Ham må du holde fast i" kom det med et lille grin fra ham, og han skævede imod den lukkede dør. Han havde været så hurtig til at reagere, at Vektor næsten havde følt sig som den langsomme til at få dem frem. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Sif Ahlström

Sif Ahlström

Mutter på Bordelhuset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 170 cm

Sparks 22.12.2020 17:59
Hun lænede sig mod den varme krop der lagde sig ved siden af hende, og lod sig glide længere ind i varmen som Vektor gav hendes kolde legemer, der trods skinnende der lå over hende, stadig var kold. 
Hendes blå øjne betragtede hans kølige grå med et skævt smil på læberne, følelsen af hans fingre der nænsomt fjernede lidt af hendes hår, greb kortvarigt hendes opmærksomhed inden hun hørte hvad han sagde. "Hmm?" mumlede hun for at give sig selv et stykke tid, for at sikre sig hvad han egentlig havde spurgt ham om. Hendes fingre dansede hen over hans tatoveringer; "Han er min bedsteven, vi mødtes da han kom til Dianthos, blåøjet fra landet inden han begyndte at kaste sig over market i den mere.. skumle bydel. Han er som en bror - så ja, han er en god mand." grinede hun og kunne ikke helt stoppe sig fra at betragte hans læber. Hun var ret sikker på at det døsende middel de havde givet hende, gjorde et eller andet ved hendes evne. Det var som om hun kunne mærke alt, hvilket både var godt og skidt. Måske mest skidt, taget i betrakning af hun faktisk burde sove og slet ikke ligge her og fantasere omkring manden hun havde fået overtalt til at komme ind i sengen. 
Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 64 år

Højde / 174 cm

Lux 23.12.2020 14:41
Interesseret glimtede Vektor's øjne en anelse imens at hun fortalte, og ganske som forventet, så var han ikke bare en kollega. Ingen kollega ville have reageret sådan, men at sætte ord på hvad de var i forhold til hinanden, det var ikke hans ting. Dog kunne han ikke benægte, at det gjorde ham glad da han hørte ordet 'bedste ven' - sådan nogle fortjente alle, men de hang desværre ikke lige på træerne. 
Men at få beskrivelsen blåøjet med, se det fik Vektor's bringe til at rumle en anelse i den indvendige latter, og hånden gravede sig ind under det kornblonde slør, og lagde sig omkring hendes baghoved i stedet. "Eheh, den skumle bydel? Indrømmet, man kunne vel godt se at standarden var lidt anderledes ind i midten af byen" nikkede han. Vektor havde aldrig været i den øvre bydel, og kom han engang dertil, ville øjnene nok trille ud af hovedet på ham. 

Det var dog ikke en bane han forsatte med at tænke i, da blikket flakkede ned imod hans læber, og han med en stille tilfredsstillelse mærkede blodet blive en anelse varmere i den solbrune krop. 
Vektor løftede sig en anelse op på den ene albue - den arm der havde støttet hans hoved imens at han lå ned, og drejede sin skråvinklede krop imod Sif, imens hånden i baghovedet blidt skubbede hende ned at ligge på ryggen. Om han fik lov, var han ikke sen til at læne sig en anelse ind over hende, et enkelt ben flettet ind imellem hendes.... både for støtte, men også for at skubbe hende en anelse nærmere, på den måde han nu engang kunne. 
"Hvad tænker du på?" den hæse, lavmælte stemme var stilfærdig men også tydeligt fornøjet. Hvordan kunne han være andet når hun både havde fået det bedre, men også havde inviteret ham herop. Ord sagt med ansigtet svævende en anelse over hendes, så de hvide krøller som et slør formåede at indramme dem en anelse der hvor de gled ned. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1