
Vektor
Sælger af Nox; Drømmesælger.
Overraskende nok... så blev Vektor stående.
Alt i ham messede fanatisk at han skulle tage chancen for at skride nu, det her var ikke hans sag og det ville det bestemt aldrig blive.
Det var jo ikke hans skyld at det her var sket, og... han havde velsagtens gjort sin del. En egoistisk og ikke videre køn side af drømmesælgeren, som ikke involverede sig
på det her plan med nogen han knap nok kendte.
Men...
Men det var jo Sif. Smukke, fantastiske, stærke og ret så godhjertede Sif. Jovidst, det havde været et kort møde imellem dem. Men det korte møde, havde været... intenst. Og Vektor fornemmede at han ville skuffe sig selv, hvis han virkede mere kynisk end han i forvejen havde været omkring den stakkels kvinde.
Det var jo nemlig heller ikke hendes skyld.
Det blev kun yderligere bekræftet at han skulle blive, da den blonde mand - Fabian - kom ud og lignede en der... havde set noget ganske grusomt. Som vidste han ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv - noget Vektor forstod ganske godt imellem alt det andet, og førhen at han vidste af det, var han ovre ved det blonde menneske. En hånd blev lagt på skulderen, de lyse øjne søgte hans blå-grønne, og Sølvelveren åbnede tøvende munden, inden at han nikkede.
"Oi, hun er forbandet stærk. Det her kommer ikke til at slå hende ud, eh?"
Kvinder var
forbandet stærke væsner. Hans mor havde klaret sig igennem sit liv alene, hendes søskende havde gjort det samme. Tiltroen til at der skulle mere til at knække den lyshårede kvinde derinde bagved døren, den havde Vektor faktisk.
Og ikke længe efter, kom en af de læger han havde hentet ud, med dårligt, dårligt,
dårligt... men også godt nyt.
Hun levede, det var det vigtigste. Selvom et underligt og uforventet stik kortvarigt meldte sig, da barnet... til ingen overraskelse, ikke havde overlevet mishandlingen.
Vektor frøs en anelse i det øjeblik, og kiggede tøvende på den blonde Fabian. Hvad... ville det være ham, der skulle sørge for det, eller ville Fabian være mere tryg ved selv at tage hånd om det?
Ved Zaladin's forbandede og lange løg, det var trods alt hende hun havde... kaldt efter.
"It takes a lot of money to look this cheap, darling"