☰
Index « Det Sydlige Krystalland « Medanien « Marker og Enge « Isenborg

En moders favn

Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 17.06.2021 22:37
Thalia havde absolut ingen ret til at reagere så opfarende som hun havde gjort. Endnu mindre ret havde hun til at pege en anklagende finger imod sin storebror, der på ingen måde selv havde tilvalgt hvad der både kunne kaldes familiens velsignelse og forbandelse. Men den unge prinsesse fandt det svært at se klart gennem tårer sløret. 
Fingeren krøllede sig sammen under hans hænder "Men, men du er alt for ung til at have synet." lød det frustreret, stemmen lav. De havde allerede mistet så mange år, og hendes flossede hjerte frygtede de ville miste endnu flere. Alt for bevidst om at de færreste med synet kunnet se et særligt langt liv i sigte.
Med tænderne bidt hårdt omkring underlæben, skænkede Thalia sit blik med et svagt ryst på hovedet "Vil du bruge det?" spurgte hun så endeligt, med en forsigtighed som havde hun præsenteret et skrøbeligt vagtelæg for ham. Spørgsmålet var egoistisk, for hvordan skulle han nogensinde kunne svare på det uden det blev et halvt et af slagsen? Men hun havde brug for at vide om han havde overvejet det, tænkt tanken at gå i deres mors fodspor. Tøvende løftede hun det nedslået blik, men hagen pegede forsat mod brystkassen, hvor det føltes som om tyk sort tjære af frygt var ved at bevæge sig op gennem halsen.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 27.08.2021 15:03
Det skar i Alexanders hjerte at se sin søster så utrøstelig modløs, som var han allerede dødsdømt. Det gjorde ikke byrden nemmere at bærer eller forlig sig med, og han begyndte at ønske han aldrig havde sagt noget, til Thalia eller til sin mor. Alexander ønskede blot at sove, og glemme...
Men han kunne ikke tage ordrene tilbage, eller ændre på hvad der var gjort. Han kunne kun prøve at inddæmme den katastrofe de havde forvoldt.

"Jeg er ældre end mor var" forsøgte han forsigtigt. Det var en ringe trøst, men den eneste han havde at give. Han var ældre end deres mor havde været, men manglede til gengæld hendes anden evne, evnen der havde ladet hende overleve så længe. Det var et faktum han var ubehageligt opmærksom på, men et han inderligt håbede Thalia overså.

Thalias spørgsmål var som et slag i ansigtet. Det ville være så nemt at ligge hendes frygt til hvile, her og nu. At afsværge sig dem fremtid og lade videnen om hans evne forblive en hemmelighed, kun kendt af den næreste familie.
"Det... ved jeg ikke Thali"
Det var det eneste sandfærdige svar han kunne give hende, og det pinte ham.

"Mor og jeg... vi er enige om at det heller ikke er noget der skal besluttes her og nu. Jeg vil være sikker på jeg træffer den rigtige beslutning" tilføjede han, selvom det ringede hult i hans ører at gentage den beslutning, der før havde synes så vis.
Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 27.08.2021 20:27
Alexander havde ret. Deres mor havde været yngre da hun opdagede at synet var blevet tildelt hende, men Thalia kunne ikke undgå at føle det ingen trøst var. Det var et dårligt argument, for det havde ikke været mor der nært aldrig var vendt hjem med livet i behold.
Det var uretfærdigt, det var hvad det var.
Hans fremtid bød på ridderlige pligter, ægtefølt kærlighed der ikke var familiær. Han skulle være onkel for alle de niecer og nevøer, som både Astrid og hun ville føre ind i familien. Endnu vigtigere så skulle han selv berige sine søstre og deres mor med børn. Der var hverken tid eller plads til at han skulle være jæger af de forbandede!

"Jeg vil med," Ordene kom en anelse abrupt ud, inden hun resolut lod dem uddybe "når - jeg mener hvis du vælger at følge synet, så vil jeg med dig når du tager ud." Det sorgmodige udtryk, fik selskab af en sjælden alvors mine. Inden storebroren fik mulighed for at komme med indsigelser forsatte hun ærlig og direkte: "Du er den klogeste mand jeg kender, Teo, men du er ingen healer." -
Hvis hun tog med ham ud, så kunne hun sørger for at han også kom hjem igen. Hun kunne være nyttig - hun var nyttig.
"Desuden er jeg en ganske habil bueskytte, jeg kunne dække dig fra afstand.". Thalia tog sig selv i at holde vejret efter det sidste ord havde fundet sin vej ud, men hendes blik veg ikke fra Alexander.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 07.11.2021 09:52
"Nej."

Ordet var stålfast og ubøjeligt. Aleksander var ikke en til at nægte sin søster noget, men denne gang kunne han ikke føje hende. "Ikke på vilkår, ikke tale om Thalia!". Normalt ville Aleksander gøre alt for sin yngre søster, men det her?! Det var vandvid!
Det pludselige udbrud fik det til at sortne for øjnene af Aleksander kort, og han måtte bruge sine sidste reserver for ikke at synke sammen. "Thali, jeg ved du mener det godt, og du er dygtig med buen, men du er ikke nogen kriger, og endnu mindre end soldat" forsøgte han at forklare hende, med en blidere tone. Han var nød til at få talt hende fra det, på en eller anden måde! Men hans hoved snurrede og alle de rigtige ord forblev udenfor hans rækkevidde.

"Desuden... så ville jeg være alt for bekymret for dig, hvis du var med mig i kamp. Jeg ville ikke kunne koncentrere mig om andet end din sikkerhed" argumenterede han, men ordrene havde mistet deres fasthed, og lød mere som en bøn end et argument. Bare tanken om at hun skulle udsættes for den slags farer gjorde ham dårlig. Hvordan skulle han nogensinde kunne gøre hvad der var nødvendigt, hvis han var ved at dø af bekymring over hende samtidig?!

"Du har ret i jeg ingen healer er, ej heller har jeg moders gave, men..." ordrene døde i hans mund som hans hals snørede sig sammen. Havde netop det ikke været hans største problem siden han opdagede han havde synet? At hans manglende evner kun kunne lede ham til en tidlig død? Og Thalia bød en løsning, en partner i kamp der kunne opveje for hans svagheder...
Men hvorfor skulle det lige være hende?!

"Men du kan tilse mig når jeg kommer hjem..." ordrene ringede hult, selv i hans egne øre. Når han kom hjem, som denne gang, hvor Chance havde tilsmilet ham ved hvert et sving. Selv han var ikke så optimistisk at lægge sig liv i hænderne på så omskiftelig en gudinde.
Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 05.12.2021 03:53
Det kunne tælles på ganske en hånd, endda fingre, hvor mange gange at storebroren havde talt i så spark en tone overfor den yngre søster. Det fik det altid til at glippe forbløffet i hende og denne gang var ingen undtagelse.

Hun slog det lyse blik ned i sengetæppet "Du kunne lære mig at blive det." Mumlede hun knapt hørligt mellem hans mange, valide, grunde. Thalia vidste godt det ville tage års træning, at nå bare noget der lignede en fornuftig kriger, men hun greb desperat efter en hver mulighed for at få ham til at give efter.
Mest ondt gjorde det, da Aleksander forsøgte at finde en gylden middelvej ved at forslå Thalia kunne tilse ham når han kom hjem. Den bukkede nakke rettede sig og i et split sekund mørknede øjnene i et tordenvejr. Kunne hun overhovedet overleve uvisheden igen? Den havde nært knust hendes hjerte første gang.
Udmattelsen var dog tydelig at spore hos ham og Thalia var fej nok til at diskutere på de præmisser. Blikket blev mildt "Kan du ikke sove på det?" Forslog hun derfor i stedet forsonende, men alligevel håbefuldt.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 02.01.2022 18:24
Aleksander hadede sig selv for at tale så skarpt til sin søster og hendes nedslåede blik skar i hans hjerte. Hendes forslag gjorde det ikke bedre. Idéen om at hjælpe hende træne var ikke dårlig og det ville være nødvendigt hvis de skulle kæmpe sammen, men tanken om at det ville være hans skyld når hun kom til skade, hans utilstrækkelighed ikke kun i felten med også som hendes lærermester satte en frygt i livet på ham, der var ulig nogen anden.

Den unge prins anede snart ikke sine levende råd længere. Han ønskede brændende at afvise Thalia blankt, at lukke emnet helt og endeligt, men hendes blide blik og forsonene tone gjorde det umuligt. Han var for udmattet til at stå fast, når konflikten kunne udskydes.
".... hvis det gør dig glad... så vil jeg tænke over det" sukkede han slået og gav hende et lille træt smil "Men sæt ikke dine forhåbninger for højt op Thali. Selv hvis jeg synes det var en god ide, så skulle du stadig overtale mor" påpegede han mildt men der var også et glimt af håb der.

Selv hvis Aleksander knækkede og gav efter sin søsters vilje, så ville deres mor ikke være så svag. Hun ville tage den rigtige beslutning, det var han sikker på!
Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 05.01.2022 03:40
Smilet nåede at tage til i styrke, da Aleksander indvilligede i at som minimum at sove på hendes forslag. Det var ikke et ja og kunne knapt nok betegnes som en halv sejer, men det var ikke et nej.
Læberne strammede sig ved påmindelsen om deres mor. Thalia havde i sin opsathed forhippelse på aldrig igen at skulle se sin bror som han lå nu, fuldkommen glemt det vigtigste element i ligningen; Verona.
Der var ingen jordisk chance for at fyrstinden ville lade hende følge Aleksander ud i felten på jagt efter varulve, mørkets tilhængere eller noget helt tredje der kunne koste dem livet. Skuldrene sank. Der var intet solidt modargument mod fakta. Alligevel kunne hun ikke opgive det så let, selvom der ikke helt var den samme kraft i ordene "Jeg snakker med hende." Hun blev nød til at forsøge, selvom det var en tabt kamp på forhånd.

Thalia lænede sig frem, satte et søsterligt kys mod hans tinding "Få nogen til at hente mig, hvis du har brug for det, okay? Ligegyldigt hvornår." Øjnene blev skarpe af alvor, der lod ham vide det ikke stod til diskussion. Hun rejste sig fra sengen, trak tæppet op og tæt omkring ham.
Henne ved døren stoppede hun op og kastede blikket tilbage mod sengen "Jeg er glad for du er hjemme igen." Sagde hun og sendte Aleksander et lille, varmt, smil før hun lod ham være alene til søvnen.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~

Thalia af Isenwald har forladt tråden.

Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 29.01.2022 16:42
"Det lover jeg dig" svarede Aleksander, med et lille nik. Han ville ikke lide i stilhed... meget... sandsynligvis. Trods tankerne for rundt i den unge Isenwald prins' hoved, så gik der ikke mange øjeblikke før de flød ud i intetheden, og lod ham få velsignet hvile.

-----

De næste dage var det ikke meget den unge prins forlod sin seng, udover en enkelt, uovervejet tur til stalden med storesøsteren. Det gik langsommere end nogen i husholdningen ønskede, men støt og roligt begyndte den unge prins at genvinde sin styrke.
Verona L A af Isenwald

Verona L A af Isenwald

Fyrstinde af Isenwald-slægten

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 47 år

Højde / 173 cm

Erforias 29.07.2022 18:46
Trods al den frygt der lurrede i Veronas hjerte frydede hun sig over at se sin søn komme sig over den voldsomme prøvelse han havde været igennem skridt for skridt, hvor små de end måtte virke til tider.

En morgen bankede det på prinsens dør og inden han nåede meget mere end at give en smule lyd om han var ved bevisthed havde fyrstinden åbnet døren og trådte ind i hans kammer. "Godmorgen Sander" lød muntert som Verona stillede en tildækket kurv fra sig inden hun med faste skridt krydsede rummet og trak gardinerne fra og lod noget af den friske luft komme indenfor.

"Jeg beklager den bratte opvækning, men gaven jeg havde tænkt du skulle have senere idag havde andre idéer" indrømmede hun og de stålgrå øjne flakkede kort mod kurven der rykkede kort på sig selv. Sentimental var ikke noget Isenwald fyrstinden blev kaldt ofte, men ingen kunne bebrejde hende at ville passe på sin søn efter hvad der var hendt, så hun havde fundet en gave der på sigt kunne give hende noget ro i sindet samt give sønnen noget mere muntert at fokuseret på. "Kan jeg sætte mig?" Smilede hun lod blikket falde mod sengekanten.
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 21.08.2022 15:44
Aleksander hørte et banken på døren, og forsøgte at ignorere det, som han med et grynt vendte sig om på den anden side for at sove videre. Det var blevet en del af hverdagen at den ene eller anden søgte adgang til hans gemakker. Om det var lærte læger, breve fra hovedstaden eller hans søstres bekymrede ansigter, synes strømmen konstant, og det eneste der holdt dem væk var hvis han sov trygt og godt - eller i det mindste lod som om.

"Godmorgen Sander"

Aleksander slog øjnene op med et sæt. Dette var ikke nogen bekymret søster eller mediciner der for hundrederne gang skulle sikre at alting var vokset rigtig sammen. Dette, var hans mor.
Gardiner blev flået til side, og lyset strømmede ind i Aleksanders stakkels, mørkevendte øjne, inden han kunne nå så meget som at sætte sig op. "Godmorgen moder" fik han hilst med missende øjne, mens han fik sat sig op, og med en gestus inviteret hende til at sætte sig. Mens hun gjorde fik Aleksander vendt sig til lyset, og mødte sin moder med et groggy smil. "Hvad er der så presserende at det ikke kunne vente til.." Aleksander skævede mod det nu åbne vindue, hvor solen allerede havde sneget sig over horisonten, længe forbi daggryet. Han havde vist allerede sovet mere end rigeligt "..Senere?"
Verona L A af Isenwald

Verona L A af Isenwald

Fyrstinde af Isenwald-slægten

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 47 år

Højde / 173 cm

Erforias 09.11.2022 18:51
Trods Veronas noget bratte samt insisterende åbning af gardiner og vindue lod det til at Aleksander blev for hårdt ramt af solens lys der havde sneget sig ind på ham mens den havde været gemt bag gardiner.
Fystinden spildte ikke tiden som han gav plads til at hun kunne sætte sig, kurven havde hun flyttet med sig og løftet op ved hendes side hvor den nu sporadisk rykkede på sig som den ikke formåede at finde hvile.
"Min plan havde været at du skulle have gaven her til aften, men som du måske har lagt mærke til blev gaven noget mere..." hun så tænksom ud et øjeblik før hun fortsatte, "Insisterende på at det skulle være nu." 
Roligt flyttede hun det grønne klæde med den røde hjort der havde dækket over kurvens indhold hvor et æg af ganske anselig  
størrelse kom til syne.

Ikke nok med at det var et æg der lod til at komme fra en enorm fugl, så var det plettet og enkelte sprækker kunne ses i skalden, hvilket kun blev tydeligere når ægget rokkede på sig som den lille inden i prøvede at komme ud. "Jeg tænkte at det var bedst at du være der når det klækkede, båndet mellem jer bliver stærkere på den måde." Nikkede hun, antagende at hendes søn selvfølgelig kunne kende forskellen på et griffe og et drage æg. 
Hun vidste godt at det var en større ting at lægge på hans skuldre, men Verona kunne ikke ladevær med at føle at det ville gøre ham godt at have noget andet at fokuserer på end alt der var sket.
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 14.11.2022 15:22
Det tog flere øjeblikke før Aleksanders missende øjne fik tilvendt sig lysets nok til at se sin mor i øjnene, og bemærke den mistænkeligt rokkene kurv hun havde med sig. Aleksander lignede et spørgsmålstegn som hans moder begyndte at tale, og hans forvirring blev kun større som hun fjernede klædet.
”Et… æg?” spurgte han dumt som hans hoved kun langsomt kom op i omdrejninger. Det var et æg, tjek. Et kæmpestort æg der tydeligvis var ved at klækkes, hvor det var vigtigt han var der for at styrke båndet mellem dem.

Isenwald prinsens øjne blev store som brikkerne faldt på plads for ham ”Det mener du ikke… seriøst?!” spurgte han vantro, mens smilet bredte sig over hans læber. Det var næsten ikke til at tro!
”Tak mor! Jeg havde aldrig troet jeg skulle have min ejen…”

Hans ord blev afbrudt af et knæk, som en del af æggets skald flækkede helt, og et blødt, pelset ører stak op. ”…kat?”. Forbløffelsen var tilbage, som han rakte over og strøg øret blidt, for at være sikker. Der var ingen tvivl. Det var givetvis et katteøre der stak op af ægget.
Verona L A af Isenwald

Verona L A af Isenwald

Fyrstinde af Isenwald-slægten

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 47 år

Højde / 173 cm

Erforias 27.01.2023 19:06
Verona kunne mærke varmen gløde i hendes bryst som det første oprigtige smil lyste op på hende søns ansigt i alt for lang tid, det havde været al besværet værd bare for det lille øjeblik.
Et sigende nik og smil var al det svar der kom Isenwald fystinden i første omgang, for jo det var i sandhed en gave til ham og kun ham.

Men som øret stak op og sønnens udbrud kunne hun ikke lade stoppe sig selv for at grine varmt og uden nogen form for hån. "En kattegrif Sander." Lød det endelig da hun fik samlet sig igen. "Jeg er nu sikker på i nok skal blive gode venner i to" Strålede hun "Altså når ægget er færdig klækket." 

Med en lille smule held så ville det være godt for dem begge, at griffen fik nogen til at tage sig af den og Aleksander havde nogen at passe på og noget at stå op for. Noget der kunne være starten på et nyt og bedre kapitel i Alexanders liv.
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 06.05.2023 08:32
Aleksanders øjne blev storer ved Veronas ord, og han blik for tilbage ned ved lyden af æggeskal der flækkede. En blød pote stak ud og ramte ham i maven, kort efterfulgt af endnu en, og fluks begyndte de at ælte mod hans maveskin.
"Jeg troede... de bare var en joke i barakken, men kattegriffe findes faktisk" konstaterede han vantro, i et forsøg på at få sig selv til at tro sine egne øjne. Bevares, zoologi havde aldrig været et emne der havde interesseret Aleksander synderligt, og med måden ridderne drillende omtalte dyret, havde det virket oplagt at tro. Men de var virkelige, og nu var en af dem hans.

Det ene øre der stak op blev snart fuldt af et mere. Begge de små pelstotter vendte og drejede sig som de to Isenwalds talte, men til sidst strak de opmærksomt op i Aleksanders retning. "Du er en nysgerrig en, er du ikke lille ven? Men så må du komme helt ud og sige hej" lokkede Aleksander roligt.

Som på hans opfordring begyndte ægget at rumstere voldsomt. Lange flækker sprang i skallen og Aleksander holdt vejret i spænding, fuldt optaget af det underfulde fænomen der fandt sted i hans skød.
Verona L A af Isenwald

Verona L A af Isenwald

Fyrstinde af Isenwald-slægten

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 47 år

Højde / 173 cm

Erforias 22.05.2023 12:14
Trods hvor meget end Verona forsøgte, så kunne hun ikke  stoppe sig selv for at klukke over sin søns ord. "De er ganske sjældne ja, men en bekendt skyldte mig en tjeneste og en ting ledte til en anden." Hun gestikulerede mod ægget. Selv med tjenesten så havde det ikke været billigt at få fat i, men med glæden der strålede fra Aleksander så havde det været det værd og mere til.

De stålgrå øjne fulgte nysgerrigt det lille kræs kamp for at komme ud af sit skalfængsel og ud til den væren som den kunne mærke med sine poter og hører med sine ører. 
Flænge for flænge slog kattegriffen skår i skallen indtil at der pludselig dukkede et lyspelset kattehoved med brune stiber frem.
"Oh! Der er mad i kurven også, den skal jo helst ikke sulte." Tilføjede hun, ikke at det nogen sinde ville komme på tale at den skulle sulte så længe de var på Isenbrog, men det var en god måde at styrke deres bånd på. 
"Jeg ser også frem til at finde ud af hvad navn den får, men bare rolig navnet er ikke noget du behøver skynde dig med." Tvært imod, han havde det med at navngive ting på sin helt egen måde der for nogen kunne virke en smule spøjs.
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Erforias
Lige nu: 1 | I dag: 4