1 2 3 4 5 6

In need of work, you say?

Xilla Ramirez

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 170 cm

Pivedyr 09.03.2020 11:59

Hun kunne ikke stoppe den latter der kom svagt fra hende, som han lød yderst begejstret. Som om han ikke kunne vente overhovedet til at begynde at spise, hvilket gjorde hende glad, fordi så var der en chance for at det i hvert fald blev spist. "Det smager altid bedst når det er varmt," siger hun med et kækt smil. Inden hun vælger at sætte sig ned, der var jo absolut ikke meget mere at gøre, indtil de i hvert fald havde spist maden. Hun tog skålen som han rakte den til hende, inden hun tog lidt kartofler, inden hun satte skålen ned igen på midten af bordet.

Der gik ikke længe, inden hun opfangede noget. Xilla tager en dyb indånding, hvor hendes ulv begynder at vågne mere op igen. Hun vidste ikke hvorfor den blev mere vågen som et svagt bump lød, men ulven havde allerede fanget duften af en dæmon, men den valgte dog ikke at reagere som den gjorde ved Orcus, ingen grund til at vise sig mere end nødvendig i tilfælde den ikke var god. Hun tager skålen med gulerødder, som hun forsætter indtil en stemme kommer, som tydeligt er hvem end som er her nu, nok han bror, andet giver vel ikke så meget mening.

Hun vipper hovedet på skrå, imens hendes blik et øjeblik følger dådyret som lander på gulvet. Well, han havde tydeligvis ikke regnet med de fik gæster. De lignede hinanden på en prik, men der var noget anderledes ved denne Philotanus. For ulven vidste en ting, Orcus var en blanding, men det kunne ulven ikke ligefrem sige om broren. Xilla var dog rimelig uviden omkring det, for ulven kunne ikke direkte snakke, kun hoppe rundt og lave noget som hun ville se for hende. Ulven bakker tilbage, ligger sig ned for ikke at afsløre sig selv for denne nye person.

Orcusellus Vanath

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 434 år

Højde / 172 cm

Black Phoenix 09.03.2020 13:45

Stemningen var god, hvilket var rart, for det var faktisk sjældent at palæet var fyldt med latter, men måske det var noget hun også kunne være med til at bidrage til udover maden selvfølgelig. Orcus nikkede ivrigt af hendes ord, som han ikke kunne være mere enig, medmindre at måltidet var bestemt til at være kold, så ville det måske være underligt at spise varmt, men denne ret måtte uden tvivl smage bedre varm end kold. Det måtte også give et bedre indtryk af de mange smags oplevelser, eller det var i hvert fald hans overbevisning. "Så sandt, som det er sagt" svarede han med et stort smil på læben, som han fik skubbet kartoflerne over til hende, så hun ikke følte, at han ragede det hele til sig uden at hun ville kunne nå det.

Orcus kunne fornemme vingeslagene, allerede før Philotanus landede på altanen og gik ind til dem, men han var travlt optaget af sin mad, så han lod ham faktisk bare komme ind uden lige at tænke over, at Xilla nok ikke kendte ham og at det nok krævede en forklaring eller to overfor Philotanus. Orcus havde det med at smide sig ud i mange forskellige situationer og tog da også gerne fremmede med hjem, hvad enten han lige havde mødt dem eller blot havde indledt en mindre samtale med dem. Han skævede imod skålen med gulerødder, som hun lod til at holde på den i noget tid. Mon hun havde opdaget det nye selskab også?

Det gav dog et mindre sæt i ham, da Philotanus dukkede op i døren og blot smed dyret på gulvet. "Altså.." mumlede han lavt for sig selv, som han skævede imod dådyret, der blev lagt imod gulvet. I det mindste svinede det ikke gulvet til, da der ikke lige umiddelbart var nogen sår at se, så han havde nok knækket nakken på det stakkels dyr. "Hun hedder Xilla" forklarede han roligt, som han tog fat i gryden med kødet og porrer, uden at bekymre sig mere om den akavede situation, fortsatte han med at hælde mad op på sin tallerken, så han snart kunne komme igang med at spise. "Er du sulten?" spurgte han med et stort smil på læben, som han nikkede imod maden på bordet.

Philotanus Vanath

Forretningspartner med Orcusellus Vanath

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 2989 år

Højde / 189 cm

Black Phoenix 09.03.2020 13:52

Dyret dumpede hurtigt ned på gulvet, som Philotanus skævede ganske let imod Orcus, før at han kiggede over på den fremmede engel. Han bed sig en smule i underlæben, som han egentlig ikke var særlig begejstret for racen, men lige nu måtte han bare bide i det sure æble og så forsøge at ignorere den følelse, han havde i kroppen. Lettere opgivende vendte han blikket tilbage imod Orcus, som han præsenterede englen og så ellers straks gik i gang med at læse op på sin tallerken. "Okay?" lød det en smule undrende, som han gik helt ind i rummet, bukkede sig let ned for at tage fat i benet på dådyret og så hive det afsted. Han skævede kort til englen, før at han trak kødet ud i køkkenet, hvor han godt kunne se resterne af madlavningen, men der var forholdsvis orden i det. Altså var det næppe Orcus der havde stået for måltidet.

"Er hun kokken?" råbte han fra køkkenet, som han gik hen til kødkammeret, åbnede døren og skubbede dyret ind i rummet, før at han lukkede den ansvarligt efter sig. De mørke vingerne blev foldet ganske let ud, lige for at fjerne den værste krampe efter flyveturen og det tunge dyr, før at han foldede dem sammen igen og gik tilbage til selskabet. Han havde nu ikke forventet gæster idag, men Orcus havde tydeligvis haft andre planer. Så gik han hen til sin sædvanlige plads ved bordet og satte sig. Det var tilfældigvis lige imellem dem begge. Han løftede armene op på bordet, som han placerede albuerne på bordpladen og lod de orange øjne hvile på hendes skikkelse. "Philo.." præsenterede han sig køligt, som han egentlig forventede, at hun var blevet informeret omkring hans rolle her.

~ Midlertidig udseende ~

Xilla Ramirez

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 170 cm

Pivedyr 09.03.2020 14:14

Hun gav Orcus skålen, før hun tog det med kød og porrer. Som hun ham selv forklarer overfor sin bror, der tydeligvis havde været overrasket. Men så igen mange ville nok være overrasket, hvis de ikke ligefrem regnede med at komme hjem til selskab, også bum havde ens bror taget noget ekstra selskab med hjem. Dog kunne det irritere hende lidt, som de snakkede uden hun rigtig var der. Hun rullede med øjnene et øjeblik, som hun vendte blikket væk fra Orcus, som hun kunne se Philo gå ind i køkkenet. "Ja jeg er kokken, ikke at du spurgte mig, men jeg kan nu svare for mig selv," siger hun roligt, meget fattet i hvad hun siger. Hun havde prøvet at styre det, men det lagde ikke til hende ikke at svare for sig selv.

Hun følger ham et kort øjeblik med hende blik, som han kommer ind igen. Uhøflige menneske, men vi er jo alle så forskellige, han har nok sine grunde, med det var da aldrig til at sige. Hun ser over på ham igen, som han har sat sig lige præcis imellem dem. Ikke at ulven var tilfreds, men den lod det ligge uden at lave et stort nummer ud af det. Hun vipper let det øjenbryn op, som han vælger at præsentere sig på en meget kølig måde. Nok vidste hun hvem han var, hvilket han tydeligvis regnede med ud fra hans attitude lige nu. "Orcus bror," siger hun bare roligt, inden hun igen fokusere på maden. Xilla var meget den person, var du uhøflig først, så havde hun en tendens til også at være til den uhøflige side. En ting vidste hun dog, for Orcus var det en stor omvæltning, at gå fra at være meget høflig, til det fuldstændig modsatte. Hun vendte to blikket mod Orcus, "så håber jeg det smager så godt som det dufter," siger hun med et kækt smil. Ingen grund til at være uhøflig overfor dem begge, på et tidspunkt ville hun vel også være mere høflig mod Philo, men det tog vel lidt tid.

Orcusellus Vanath

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 434 år

Højde / 172 cm

Black Phoenix 09.03.2020 15:18

Det var efterhånden svært at ændre på vaner, som ham og Philotanus havde skabt igennem årene, derfor faldt Orcus også meget hurtigt tilbage i sin sædvanlige tone, da han dukkede op. Måske han lidt glemte, at Xilla stadig var der, men det var nu ikke meningen, som han også tog imod den sidste skål og at fuldende sin tallerken og gøre klar til sit måltid. Han skævede dog lidt imod døren, som Philotanus trak afsted med dyret, men så vendte han også hurtigt blikket tilbage imod Xilla. ”Hvordan har du det med dådyr?” spurgte han så, da han ikke var sikker på om hun kunne tilberede al slags kød eller om der var en begrænsning, for hvis der var, så burde Philotanus måske få det at vide, så kødet ikke endte med at blive dårligt.. For han kunne sagtens vænne sig til ordentligt mad og ikke bare det sædvanlige stegte kød, der selv fik lavet.

Han skævede imod døren igen, da Philotanus trådte tilbage ind i rummet og fandt sin vante plads. Han skævede imod sin egen tallerken, som han hurtigt greb ud efter bestikket og begyndte at køre maden ind. Der var ikke meget høflighed over ham, når først han skulle stille sin sult, derfor bemærkede han heller ikke den samtale, som de fik sat i gang i. Han fniste dog ganske let af at Xilla kaldte Philotanus for hans bror. Det var ikke sikkert, at han ville tage godt imod den beskrivelse, som han dog hurtigt vendte tilbage til sit måltid og hurtigt fik gjort kål på nogle kartofler og et stykke kød. Orcus nikkede ivrigt til hendes ord, som han endnu havde munden fuld, da han forsøgte at svare hende. ”Det kunne jeg virkelig godt vænne mig til” svarede han lettere begejstret, som han tog endnu en mundfuld og forsøgte at skære en gulerod over med sin gaffel, bare fordi han ikke orkede at bruge sin kniv.. Han skævede over imod Philotanus, der ikke så ud til at være begejstret for det nye selskab.

Philotanus Vanath

Forretningspartner med Orcusellus Vanath

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 2989 år

Højde / 189 cm

Black Phoenix 09.03.2020 15:28

Det lod ikke til at påvirke Philotanus, at hun gav udtryk for godt at kunne tale for sig selv. Han brummede ganske let i halsen, som han trak på skulderne og egentlig fortsatte med det, han havde gang i. For tid til anden skævede han dog til Orcus, som han himlede med øjnene over drengens begejstring. De måtte snart have nogle regler op at stå omkring hvem der blev trukket med hjem og hvem, der i hvert fald ikke skulle være der, når først han kom hjem. Så lod han dog blikket falde på bordet, hvor de 2 skåle og den ene gryde stod. Han tog en dyb indånding for at få duften af maden helt ned i lungerne. Måske hendes kokkeegenskaber ikke var helt ubrugelige. ”Længe siden vi har fået et ordentlig måltid” så meget måtte han da give hende, selvom han ikke var fan af hendes natur, så kunne han da godt tage sig bare lidt sammen. Særligt da han så Orcus begejstring. Han kunne ikke så godt skuffe sin ’bror’, da de tidligere havde haft udfordringer med at fremmede ville skabe en dyb kløft imellem dem. Altså måtte han bare acceptere situationen lige nu, få spist og så gå sin vej igen?

”Jeg vil foretrække Philotanus.. eller Philo” mumlede han, da pigen hentydede til at han var Orcus bror. Så meget havde de åbenbart delt med hinanden allerede. Men han kunne sagtens tage sig sammen og forsøge ikke at gøre et større nummer ud af det, særligt fordi Orcus så ud til at more sig noget så gevaldigt, fordi hun havde valgt netop den beskrivelse. Men placeret godt i stolen, kunne han ikke flygte lige så nemt, som han rakte ud efter kartoflerne, hvilket de begge så ud til at være færdige med, som han hældte nogen på tallerkenen, før han kiggede på Orcus, der bare skovlede ind. ”Dine manerer” brummede han en smule utilfreds, fordi han følte at han ofte skulle minde ham om det. Orcus var dog for begejstret til at holde en pause, så han lod ikke til at få et svar, men Xilla gjorde, imens at Philotanus sad lidt i stilhed og ventede på den skål, hun havde i hånden og var ved at læse op fra. Nok lignede de hinanden på en prik, men de var virkelig forskellige.

~ Midlertidig udseende ~

Xilla Ramirez

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 170 cm

Pivedyr 09.03.2020 20:34

Lugten fra dådyret var en kort øjeblik hængende for hende, inden det er væk igen og den tilberedte mad fanger hende igen. "Dådyr, der kan da laves noget ud af det," siger hun med et smil, det absolut ikke en hun var blank på hvad man kunne lave noget ud af. Det eneste tidspunkt hun faktisk var opmærksom på at spise mad, var når hun stod og lavede det til andre, ellers havde hun alt for nemt ved at glemme der var noget som hed mad. Selvom Philo begyndte at sige noget om Orcus maner, så det ikke ud til det var noget han rettede sig efter lige i det øjeblik. Hun kunne alligevel ikke stoppe latteren, som han fik svaret hende med munden næsten helt fuld med mad stadig, i det mindste kunne han da li det, så var det bare Philo der manglede. Manere var vist ikke noget han gik meget op i, når han var så begejstret.

Hun ser over på Philo, inden hun nikker. "Philo, det kan jeg godt huske," siger hun med et smil, som hun i hvert fald prøver være mere flink. For var der en ting hun var god til, så var det at huske navne på andre. "Det godt du kan li det," siger hun, som et mere forsinket svar til Orcus. Imens hun nemt havde set en forskel i hvordan de var, i hvert fald lige sådan på første indtryk. Den ene lidt mere boble i personlighed, mens den anden var lidt mere tør i det. Tiden kunne da kun vise, om det hele tiden ville være sådan, eller om det kun var første gang hun her mødte Philo hvor han ville være lidt tør i hans attitude. Hun ville helst ikke dømme nogle første gang, men hun havde lige gjort det, der var ikke noget hun kunne absolut gøre ved det. Hun gav skålen hun havde til Philo, som hun kunne fornemme han nok ventede på den. Hun tog lidt af kødet først, som ulven fortrak kødet først, som den havde det, så altid det bedste først, så alt andet menneskelig føde bagefter i dens verden.

Orcusellus Vanath

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 434 år

Højde / 172 cm

Black Phoenix 10.03.2020 10:46

Det var tydeligt at Orcus allerede nu glædede sig til at sætte tænderne i dådyret, særligt fordi Xilla gav udtryk for at det kunne hun sagtens arbejde med. Han var tilbøjelig til at hive hende ud i køkkenet med det samme, men måtte nok indse at det ville virke en smule underligt, netop fordi der stadig var en god mængde mad på bordet. De skulle nødigt lade noget af det gå til spilde, som Orcus dog skævede til Philotanus, der lod til at være blødet bare en smule op. Han var endnu ikke sikker på den videreudvikling, men så længe de ikke røg i totterne på hinanden, så skulle det nu nok gå. Han nikkede dog ivrigt til Philotanus udtalelse om at det var længe siden de havde fået ordentlig mad. ”Det kan du jo passende takke Xilla for” lød det en smule drillende, som forsøgte han at prikke lidt til Philotanus, så de kunne indlede en fælles samtale. Han vendte da også hurtigt blikket imod Xilla, som han fortsatte med at skovle ind. Til tider var der noget der faldt af gaflen, men det blev hurtigt skovlet ind igen. Han mumlede lidt af Philotanus ord, men fortsatte sin måde at spise på. Han var jo sulten, så hvad skulle han lige gøre ved det? Ja, spise selvfølgelig.

Det lod dog til at de var begyndt at finde en måde, at kunne snakke sammen på. Derfor endte Orcus også med at fokusere på maden foran ham, som han ivrigt fik tømt sin tallerken og hurtigt rakte ud efter en skål mere. Han skævede over imod Xilla, som for at spørge om han måtte tage en gang mere. ”Jeg kan godt lide det” udbrød han lettere begejstret, som han vendte blikket imod Philotanus. Han forventede lidt, at han ville give ham ret, så Xilla måske kunne overtales til altid at lave mad til dem. Han var måske godt klar over, at det ikke kunne vare evigt, men en måned virkede slet ikke som nok lige nu!

Philotanus Vanath

Forretningspartner med Orcusellus Vanath

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 2989 år

Højde / 189 cm

Black Phoenix 10.03.2020 10:54

Det endte egentlig med at Philotanus måtte himle en smule med øjnene, som Orcus ikke lod til at ændre på den måde, han spiste på. I stedet fokuserede han lidt på udvalget, som han lige skulle beslutte sig for, hvilken skål han skulle angribe først. Nok var han ikke fan af Xilla, men han havde nu heller ikke planer om at tage den skål hun sad med fra hende. Så slem var han nu heller ikke, desuden så virkede Orcus begejstret, så han skulle nødig gøre sig uvenner med hende, for så ville Orcus bebrejde ham, hvis hun endte med at forlade dem og efterlade køkkenet tomt endnu en gang. De havde sjældent nogen til at lave mad, det var de færreste slaver, der rent faktisk kunne lave mad, så det stod det ofte selv for. Philotanus mumlede lidt af Orcus ord, før at han vendte blikket imod Xilla og bukkede hovedet ganske let. ”Tak” mumlede han fortsat, som han ikke var helt overbevist om, at han nu skulle takke hende allerede.

Han nikkede til hendes accept, at hans kælenavn, for det var bestemt noget han kunne leve med. Ellers havde han ikke givet hende muligheden og ærlig talt, så ville han ikke bryde sig om at blive kaldt Orcus bror, for det var ikke sandt og Orcus havde nu aldrig omtalt ham som det før, så det undrede ham lidt, at hun havde lavet den konklusion. Eller havde Orcus fortalt hende det? Han måtte rynke en smule på brynene, som han også så Orcus række ud efter en skål, måske han ikke skulle tænke så meget, men skynde sig at spise, før at Orcus ville have sat det hele til livs. Derfor tog han også hurtigt imod skålen fra Xilla, som han hældte det op på sin tallerken og endte med at skubbe skålen over til Orcus. Den dreng kunne hurtigt sætte noget til livs. ”Håber jeg får fornøjelsen af hele måltidet, før Orcus har spist det hele” lo han stille, som stemningen var blevet bare en smule bedre. Han skulle lige vænne sig til det nye selskab.

~ Midlertidig udseende ~

Xilla Ramirez

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 170 cm

Pivedyr 11.03.2020 11:35

Hendes ulv har lyst til at komme med en veltilfreds lyd, men den stopper sig selv inden den faktisk kan nå at gøre det. Hun vælger selv at sænke hovedet svagt, som Philo siger hans tak. Ikke at hun havde regnet med det, men hun skulle tage det hun nok lige kunne få fra ham, meget reserveret person virkede han til at være. Ellers også kunne han bare ikke li hende, som ulven hele tidden var opmærksom gætter jeg på han er et andet væsen, så der en chance han allerede har opfanget hvad hun er, så måske han bare ikke kan li hendes slags, det aldrig til at sige. Hun kommer dog med en latter igen, som Orcus er yderst begejstret, hun kunne nu godt li han blev begejstret over de små ting.

"Bare rolig, jeg kan lave mere hvis han ender med at spise det hele," siger hun roligt, selvom han kunne give en lidt off vibe i starten, så ville hun alligevel ikke lade ham gå fra bordet sulten. Det var en ting hun hadede, hvis hun havde lavet mad og folk alligevel gik sulten fra bordet, selvom de havde haft alle muligheder for at få mere. Hun kom med en svag hummen, som Orcus igen giver udtryk for han begejstring for maden hun havde lavet. Hvis ikke måden han spiste på sagde det hele, så havde hans ord da i hvert fald gjort det. "Hvordan har din dag så været Philo?" Spørger hun med et smil til manden ved hendes side, eftersom hun vidste hvad Orcus havde lavet en del af dagen, så var det jo ikke så oplagt at spørge ham om det. De havde i hvert fald holdt hinanden med selskab nogle timer nu, så meget vidste hun da, også vidste hun også hvordan hun fandt ham helt høj på rusmidler. Så det gav absolut mere mening at spørge Philo istedet, selvom han nok havde været på arbejde i den tid de havde rendt rundt. Men han kunne også have lavet alt mulig andet, han havde trods alt fået hentet et dådyr hjem, så han kunne ligeså godt have været ude på jagt i stedet for at arbejde.

Orcusellus Vanath

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 434 år

Højde / 172 cm

Black Phoenix 11.03.2020 14:46

At Phillotanus faktisk endte med at takke Xilla, kom fuldkommen bag på ham, som han nær havde tabt gaflen og smidt den mad, han havde i munden ud. Orcus måtte dog hurtigt ryste det af sig, som han vendte tilbage til sit måltid. Det var godt nok måltid nummer to, men altså.. Hvem talte lige? Han lo dog for sig selv, som han guffede videre og sørgede for at tygge maden godt, så han ikke ville ende med at få det i galt hals, når det nu skulle gå så hurtigt. Men på et tidspunkt ville han også blive mæt og så skulle han nok forsøge at sætte farten ned, hvis han da ikke ville have ondt i maven. Orcus lagde dog den ene arm rundt om maven, som han ikke havde tænkt sig at stoppe med at spise lige foreløbig. Han spildte heller ikke så meget tid med at kigge frem og tilbage på Xilla og Philotanus. De kunne lige så godt vænne sig til hinanden, så han kunne skulle fungere som mellemled i den tid, hun ville være der.

Det var næsten lige før at han kunne hoppe op på bordet, som Xilla gav udtryk for at hun gerne ville lave mere mad, hvis han endte med at spise op. "Udfordring accepteret" mumlede han med munden fuld, som han atter gik i krig med at spise videre. Han kunne dog ikke helt lade vær med at skæve imod Philotanus, som der hvilede et konstant drilsk smil på dæmonens læber. Han var da i et underligt humør i dag. Hvad mon der var sket, imens at han havde været i Dianthos? Han vendte dog blikket imod Philotanus, som Xilla faktisk endte med at spørge ind til hans dag. Det fik ham til at lægge hovedet let på skrå, som han ikke var sikker på, hvordan manden ville besvare lige netop det spørgsmål.. Ville han overhovedet svare eller bare begrave munden i mad?

Philotanus Vanath

Forretningspartner med Orcusellus Vanath

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 2989 år

Højde / 189 cm

Black Phoenix 11.03.2020 14:53

Philotanus fik lyst til at himle let med øjnene, da han ikke helt kunne undgå at se hvordan Orcus reagerede på hans tak. Skulle han absolut være så barnlig lige nu? Han endte med at brumme ganske let over situationen, før at han vendte blikket imod sin tallerken og skævede på det resterende indhold i skålene. Der var ingen fare for at han ville gå sulten i seng og han ville næppe vente på at Xilla færdiggjorde endnu en portion. Alligevel var det en sød tanke, at hun gerne ville sikre sig at de begge blev mæt. Hvordan mon Orcus havde overtalt hende til at følge med, for hun virkede bestemt ikke som typen, der hørte til et sted, som hernede i kløften. Han kunne godt finde på at spørge, men følte også at han var nød til at sætte tænderne i maden, før at det ville blive koldt.

"Helt ærlig Orcus" lo han dog, som han ikke rigtig kunne se, hvorfor drengen overhovedet ville tage den udfordring op. Det ville bare ende med at han fik ondt i maven og derved ville være sengeliggende for en stund. Han var godt klar over at hverken ham eller Xilla ville være i stand til at forhindre Orcus i at forsøge at sætte det hele til livs og faktisk bede om mere.. Men hvis han kendte ham ret, så ville den nuværende portion være rigeligt til at mætte drengen. Normalt fik han jo slet ikke så meget mad, så kroppen ville slet ikke kunne vænne sig til den mængde, han var i færd med at sætte til livs lige nu.

Han så noget forbavset på hende, som hun lige pludselig spurgte ind til hans dag. Det fik ham til at rynke ganske let på brynene, som han dog tog en mundfuld med kød og kartoffel. Han tyggede grundigt og sørgede for at synke, før at han åbnede munden for at svare hende. "Jeg fik da en fangst med hjem" lo han let, som det kunne forstås på mange måder. For ja, han havde fanget et dådyr, men han havde samtidig også fundet et væsen, ham og Orcus skulle forsøge at sælge senere. Men den snak ville han langt heller have alene med Orcus, så hun ikke skulle blandes ind i deres skygge forretning.

~ Midlertidig udseende ~

Xilla Ramirez

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 170 cm

Pivedyr 11.03.2020 19:28

Han var absolut lidt speciel ham Orcus, som han vælger at tage udfordringen. Hun ryster på hovedet af ham, som han bare bliver ved med at kører mad ind som om der var intet imorgen. Hun ruller med øjnene, håber han ikke ender med at blive helt dårlig ved at spise så meget og så hurtigt, det kunne ende helt galt for ham. Selvom hun nok kunne lave mere mad så ingen gik mætte herfra, så var det alligevel lige voldsomt nok hvis han virkelig troede han kunne sætte så meget til livs. Men så igen, det kom jo også an på hvor meget han faktisk normalt spiser, men hun ville ikke gætte det var så meget.

Et simpelt svar fra Philo, som der vel kunne blive forstået som man ville. Men hun regnede med at han snakkede om dådyret, hun håbede i hvert fald for alt i verden det var dådyret, for hun vidste sådan set ikke hvad de lavede normalt på deres arbejde. "Dådyret, godt jeg ved hvad man kan lave med sådan noget kød," siger hun med en hummen, imens hun allerede næsten ved hvad hun kunne lave imorgen, som nok ville være noget med dådyret eller hare. Hun var meget taknemlig for hun havde taget sig tid til også at tage job hos nogle kokke, så hun kunne lave lidt mere end bare lige. En af de fornuftige ting i livet hun har gjort, sørge for hun kunne have mere end bare et enkelt job, for det var ikke alle steder der bare var et tjener job ledig.

"Orcus, du skal huske ikke at ende med at blive helt dårlig, fordi du spiser for meget," siger hun med en svag latter, da han endnu ikke har sat farten ned på hvor hurtigt det hele kommer ind i munden. Hun skubber let sin egen tallerken væk fra hende, som hun selv er blevet færdig med at spise, for det var ikke ligefrem fordi hun spiste ligeså meget som begge de to kunne sætte til livs.

Orcusellus Vanath

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 434 år

Højde / 172 cm

Black Phoenix 12.03.2020 08:25

Der var fuld fokus på maden på hans tallerken, som han dog godt hørte Philotanus ord, men bevidst valgte at ignorere dem, fordi han var fast besluttet på at gennemføre det. Han skovlede ind og endte da også med at smide noget på gulvet, som han ikke rigtig tænkte over, at munden kun kunne indholde en vis mængde mad. Det var dog en smule svært at synke maden, som han kunne mærke hvordan det pressede på i halsen. Hurtigt rakte han ud efter vandet på bordet for at tage en ordentlig slurk og samtidig få hjælp til at synke maden ordentligt. "Mmh" udbrød han lettere tilfreds, som han dog lige pludselig skar en grimasse og tog sig til maven. Så gik det stærkt. Han rejste sig op, skubbede så voldsomt til stolen, at den væltede bag ham, før at han satte i løb mod det nærmeste vindue.

Et host, en kvalmende lyd og med hovedet hængende ud af vinduet i stuen, forsøgte Orcus at få maven under kontrol, som han holdt fat i vindueskarmen og var bare en smule i tvivl om, han faktisk skulle kaste op. Han kom med nogle hostelignende anfald, som han også endte med at blive rød i hovedet. Der gik noget tid, før at han endte med at hoste en klump kød op, som det landede i hans hånd. "Advr" mumlede han, som han straks ledte efter et sted at smide det hen. Med blikket rettet imod Xilla og Philotanus valgte han at ryste hånden og sende dem begge et smil. "Jeg er okay" smålo han, som han brugte håndryggen til at tørre spyttet væk fra munden. Orcus rystede let på hovedet, som han traskede tilbage til stolen, fik den rejst op og sat sig ned igen. Ligeså stille skubbede han tallerkenen væk og skævede imod Philotanus og dernæst Xilla. "Tak for mad" mumlede han så, knap så stolt over sit nederlad.

Philotanus Vanath

Forretningspartner med Orcusellus Vanath

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 2989 år

Højde / 189 cm

Black Phoenix 12.03.2020 08:34

Philotanus endte med at himle med øjnene igen, som Orcus fortsatte det samme mønster, som han havde haft næsten fra han ankom til bordet. Han valgte dog selv at spise med måde, som han brugte bestikket med omhu og med et lettere opgivende udtryk rettet imod Philotanus. Nok var halvdæmonen over 400 år gammel, men han kunne virkelig opføre sig som et barn. Det bragte dog alligevel et smil frem på hans læber, det var rart at få brudt den akavede stemning bare en smule. Så vendte han dog fokus imod Xilla, som hun kommenterede dådyret fra tidligere, stille sendte han hende et nik. "Du må udspecificere, hvis der er enkelte råvarer, du ikke kan arbejde med" fortalte han roligt, som han helst ville undgå at arbejde for råvarer, der ikke ville blive brugt. De kunne ligeså godt holde energien til det nødvendige. Selvom Orucs nok ikke var helt enig med det.

Så lød der et bump, som Orcus fik skubbet sig fra bordet, stolen væltede, som han løb fra bordet. "Jeg sagde det jo" mumlede han lettere opgivende, som han dog havde placeret hænderne imod bordfladen og spændt kroppen, hvis han nu skulle hjælpe Orcus med at slippe ud af den kvalme, han selv havde sat sig i. Men det så ud til at drengen selv kunne håndtere det, som han atter valgte at gribe bestikket for at spise videre. "Måske mængden af mad skal begrænses" fortsatte han, som han dog havde vendt blikket imod Xilla. Der var ingen grund til at give Orcus den samme fornemmelse for at spise al maden hver gang, for så ville de ende med at han til sidst ville blive syg og så ville det gå ud over indtjeningen.. Altså ville der heller ikke være krystaller til at betale for hendes arbejde..

Orcus vendte retur, som han skubbede tallerkenen fra sig og endte med bare at sidde i stolen med armene let over kors. Philotanus lo let af drengen, som han måtte overgive sig og ikke færdiggøre den portion mad han endnu havde på tallerkenen.

~ Midlertidig udseende ~

Xilla Ramirez

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 170 cm

Pivedyr 12.03.2020 14:21

Et nik kommer fra hende, som hun kigger på Philo efter have taget noget vand. "Kan heldigvis arbejde med det meste som er til at finde, har været flere steder som kok og blive oplært, så har haft mange forskellige råvarer i hænderne," siger hun med et kækt smil. Der kunne hun absolut ikke være en belastning mod Philo, når han skulle finde nogle råvarer. Men hun kunne også forstå han spurgte, fordi det ville være træls for dem begge, hvis han kom med noget, som hun ikke kunne lave noget ud af. Så ville det være spild af hans tid, det var ikke noget hun havde tænkt sig hun skulle være skyld i. Lige meget hvad de lavede normalt, så havde hun ikke tænkt sig at spilde noget af deres tid. De havde sikkert travlt de fleste dage, andre knap så meget.

Hendes blik følger den stakkel Orcus, som virelig havde fået nok mad. Men de havde prøvet at advare ham, men det var tydeligvis ikke noget han havde taget særlig alvorligt. "God ide, mængde begrænsning," siger hun roligt, det ville bare være som at arbejde på en kro, samt de andre steder hun havde serveret mad for andre. Men hun siger det imens hun kigger på Philo, for der er tydeligvis en enighed mellem dem overfor nogle ting, hvilket bare var positivt på dette punkt siden det startede ud med at være lidt op ad bakke. "Heldigvis er det noget jeg nemt kan gøre," siger hun med et smil, det havde hun alligevel altid haft lidt sjovt med at anrette til folk i den mængde som var forventet en person kunne spise uden at blive dårlig af det. Som Orcus kom tilbage til bordet, kunne hun ikke lade vær med at komme med en svag latter sammen med Philo, som Orcus vælger at opgive at spise det sidste på tallerkenen foran ham. Hun ryster lidt på hovedet, "velbekomme, men pas nu på med at spise for meget en anden gang," siger hun med et stort smil. Det eneste minde som kom til hende, var en gang hun var lille, hvor der var mere på bordet end normalt, hvor hun havde endt med at gøre nøjagtig det samme som Orcus, så hun havde set det komme, på den måde han ikke havde sat farten ned, inden han havde smuttet over for at hoste samt måske noget der var kommet med op, som hans mave havde opgivet ham.

Orcusellus Vanath

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 434 år

Højde / 172 cm

Black Phoenix 12.03.2020 14:54

Maden havde givet Orcus mavepine, som han lagde begge hænder imod maven og endte med at smide hovedet ned i bordpladen. Han mumlede noget utydeligt, som han vred sig ganske let i smerte. Hvorfor skulle han altid være så ivrig, når først der kom mad på bordet? Måske han skulle have advaret hende tidligere, så hun ikke havde prikket til hans lyst til at spise så tidligt. Maden kunne selvfølgelig også bare lade vær med at dufte så godt.. Han endte med at slikke sig let om munden, som han atter kunne dufte maden, men som han rettede hovedet op og fik øje på maden, måtte han hurtigt smide hovedet tilbage imod bordkanten. "Tror jeg burde lægge mig lidt.." mumlede han lettere træt og dybt påvirket af ikke at kunne færdiggøre den mad, han havde hældt op på sin tallerken. Han viftede lidt med den ene hånd imod dem begge, som han ikke rigtig ville høre på deres prikken og skumle kommentarer.

"Jeg følte, jeg havde det under kontrol" mumlede han, som han havde rejst sig fra stolen og vinkede til dem begge, som han traskede ind i stuen for at lægge sig i den store sofa. Han strakte ryggen og lod sig flade helt ud, før at han lagde den ene arm over sin pande og lukkede øjnene. "Så rydder du vel op, Philo, når Xilla og jeg lavede mad?" lo han let, før at han hostede igen og vendte sig om på siden for at lukke øjnene. Så blev der dog stille derinde fra, som han endte med at trække vejret dybt og hurtigt faldt i søvn. Der hvilede en arm over hans mave, som den langsomt løftede sig for hver vejrtrækning.

Philotanus Vanath

Forretningspartner med Orcusellus Vanath

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 2989 år

Højde / 189 cm

Black Phoenix 12.03.2020 15:03

Lige nu var Orcus en smule ynkelig, som Philotanus hørte ham ramme bordet med sin pande, men han forsøgte alligevel at fokusere på den samtale, han havde startet med Xilla. Det var en smule svært, fordi Orcus blev ved med at jamre lidt hist og her. "Så der er ingen begrænsninger?" spurgte han for at være sikker på, at han havde forstået det korrekt. Det kunne jo være, at hun kom i tanke om at nogle ingredienser bare ikke duede i maden, uanset hvor godt de kunne dufte. Philotanus var nu heller ikke i stand til at skaffe alt, men han var nok den eneste i kløften, der kunne skaffe den kød, de havde behov for. Orcus orkede i hvert fald ikke at bruge kræfter på det. Han skævede imod Orcus, der kaldte på hans opmærksomhed igen. "Det lyder som en god ide" konkluderede han med et nik, som han vendte et lettere opgivende blik imod Xilla. Han havde virkelig spist for meget og nu havde han det selvfølgelig dårligt. Typisk..

Han nikkede til hende, da hun var evig i at de nok var tvunget til at begrænse mængden af mad i fremtiden. Så forstod hun da at tage tingene til sig. Philotanus var da også begyndt at bløde op for hendes selskab, særligt da Orcus valgte at efterlade ham alene i hendes selskab. Men det var sikkert også bedst at holde sig gode venner med kokken.. Han svarede dog ikke på Orcus kommentarer, som han blot vinkede til ham, da han gav udtryk for at han var færdig ved spisebordet. Så rettede han dog selv blikket imod resterne på hans tallerken, som han valgte at spise op og skubbe tallerken væk fra sig. Der var stadig noget i skålene, så ingen af dem burde gå sultne i seng lige nu. Orcus burde i hvert fald ikke.. "Han lærer aldrig" lo Philotanus, som Xilla også forsøgte at minde Orcus om at han ikke skulle spise for meget i fremtiden heller. Så hørte han dog ordene fra stuen og brummede lidt. "Sov" kommanderede han blot, som han lagde håndfladerne imod bordpladen og lænede sig tilbage i stolen for lige at synke maden.

~ Midlertidig udseende ~

Xilla Ramirez

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 170 cm

Pivedyr 12.03.2020 16:19

Hun ryster lidt på hovedet, som hun ser på den meget ynkelige Orcus. Han kunne i hvert fald finde ud af at jamre, det var en ting der var sikkert lige nu. Hendes blik vendes over mod Philo igen, som han igen snakker. "Nej, ingen begrænsninger, så det egentlig op til dig hvilket kød der bliver lavet, udover de ting der allerede er nu," siger hun med et stort smil. Hun kunne faktisk li at lave mad, men det meste af tiden nød hun alligevel bare at være tjener, i hvert fald de steder hvor folk var ordentlige. Ellers nød hun mest at stå i et køkken, hvor folk absolut ikke kunne irritere hende. "God ide, du må sove godt," siger hun med et kæmpe smil til Orcus, som han syntes han vil ind og lægge sig. Tydeligt at se hvor træt han faktisk er, så hun regner ikke med han kan holde de øjne åbne så snart han rammer en seng. Hun kunne tage fejl, men sådan som han vandre afsted, samt den trætte stemme. Men der gik heller ikke længe, inden der kom en dyb vejrtrækning derinde fra.

"Vi kan da håbe han en dag lærer det," griner hun, imens hun ryster lidt på hovedet, det lidt som et barn der ikke lærer det de første par gange virker det til. "Har du det fint med at hjælpe mig når du færdig med at spise?" Spørger hun med et kækt smil, for det var ikke fordi hun ville have noget imod at få hjælp, eller lærer ham mere at kende. Nu havde hun brugt det meste af dagen med Orcus, så kunne hun vel bruge resten af dagen med Philo, medmindre han havde travlt, så var der jo ikke så meget at gøre hvis han var en travl herre, for hun vidste heller ikke hvornår de faktisk arbejdede. Hun vidste bare hun selv nogle gange arbejdede på mange forskellige tidspunkter, så måske de også gjorde, uden hun rigtig kunne vide det. Måske han var lidt mere åben end Orcus, men måske han ville være lidt mere, eh omkring det hele. Han kunne ligeså godt hade hun var her, men kun fandt sig i det fordi Orcus havde sagt ja til hun kunne være her. Hun rystede meget svagt på hovedet, nu måtte hun se, stemningen havde ændret sig til det positive siden han kom ind hvor det var lidt op ad bakke.

Philotanus Vanath

Forretningspartner med Orcusellus Vanath

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 2989 år

Højde / 189 cm

Black Phoenix 13.03.2020 10:44

Drengen skulle have lov til at sove lidt, som Philotanus dog følte sig en smule tvunget til at blive i hendes selskab lige nu. Han var ikke helt sikker på, at det ville ende godt med de to i samme rum alt for længe. Han havde en tydelig ide om, at hun måtte være engel og ærligt, så havde han aldrig sat tænderne i en.. Men at gøre sig uvenner med kokken, ville nok være en dum ide, som han dog ikke kunne stoppe tungens vandren over hans underlæbe. Måske han bare skulle få spist op og så lade Xilla vandre lidt rundt i palæet. Fik hun øje på underetagen, så måtte ham og Orcus jo håndtere det på det tidspunkt. Lige nu kunne man håbe, hun bare blev på overetagen, hvor de vigtigste ting befandt sig. Han nikkede til hendes forklaring, som han ville have det i mente til næste gang, at skulle jage. Philotanus var en smule fristet til at udfordre hendes evner, men havde ikke planer om at udtale sig omkring det. Derfor faldt der også en underlig akavet stilhed over dem for en stund. Der blev det ene mere tydeligt, at Orcus var faldet i søvn, som han begyndte at snorke inde fra stuen.

"Med tiden måske.." lød det en smule opgivende, som Xilla endte med at bryde stilheden. Han skævede kort fra tallerkenen, der var tom nu, over til hende, som hun spurgte om han ville have problemer med at hjælpe hende lidt i køkkenet. Philotanus havde ikke den vildeste lyst til at hjælpe med at rydde af, men overgav sig alligevel, som han sukkede og skubbede sig væk fra bordet for at rejse sig. "Man skal vel holde sig gode venner med kokken.." mumlede han en smule, som han trak på skulderen og ellers samlede Orcus tallerken op og lagde den over i sin egen. Han vendte kroppen imod køkkenet, som han lige pludselig kom i tanke om noget. "Har han givet dig et sted at sove?" spurgte han lettere tænkende, da han faktisk tvivlede en smule på at Orcus havde tænkt i de baner. Hun kunne jo ikke bare vandre rundt på palæet og slå sig ned, hvor det lige passede hende. De havde værelser nok, fordi der tidligere havde boet rigtig mange i palæet. Særligt op til den store flytning.

~ Midlertidig udseende ~

1 2 3 4 5 6

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Muri , Helli , Blæksprutten
Lige nu: 3 | I dag: 8

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

In need of work, you say?

Xilla Ramirez

Orcusellus Vanath

Philotanus Vanath

Xilla Ramirez

Orcusellus Vanath

Philotanus Vanath

Xilla Ramirez

Orcusellus Vanath

Philotanus Vanath

Xilla Ramirez

Orcusellus Vanath

Philotanus Vanath

Xilla Ramirez

Orcusellus Vanath

Philotanus Vanath

Xilla Ramirez

Orcusellus Vanath

Philotanus Vanath

Xilla Ramirez

Philotanus Vanath

Gæst