Asad

Asad

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 181 cm

v0idwitch 15.02.2019 22:55
Asad så efter Mahir, da han gik. Han vidste at Mahir ville vælge deres forældre over ham. Det havde han gjort før og han ville gøre det igen. Alligevel kunne han ikke lade være med at blive skuffet. Et eller andet sted havde han håbet at det var i dag Mahir kom til fornuft og valgte at blive hos ham. At dét, at Asad hellere ville dele seng med ham end med Atlas, ville få Mahir til at indse hvor seriøs han var omkring at passe på ham, selvom han ikke havde været god til det indtil videre.

Han sank en klump, da han mærkede Atlas' hånd på sin skulder og vendte langsomt ansigtet væk fra døren og imod ham, imens han løftede en hånd for blidt at skubbe til Atlas' arm, indtil hans hånd kom af hans skulder.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med ham, Atlas..." indrømmede han lavmælt og gned en hånd over sit ansigt. Han havde ikke lyst til at svare på Atlas' spørgsmålet. Svaret til det var, at han ville have et langt kram og bekræftelse fra Atlas, og han kunne ikke bede om nogen af delene, eller overhovedet indrømme at han ville have dem. Et varmt bad eller en varm seng måtte gøre op for det.

Atlas

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 16.02.2019 09:30
En lille smule blødhed, der var i Asads stemme, trængte direkte ind i Atlas brystkasse som en kniv igennem smør, og han slap et lille åndedræt, han slet ikke havde opdaget, at han holdt på. Han havde lyst til at lægge sine arme om Asad, trække ham ind mod sit bryst og lægge sin hage på hans skulder. Det ville Asad ikke have, var Atlas ret sikker på, så han holdt sine store hænder for sig selv og kløede sig i stedet i de kort, krusede krøller.

"Hvis jeg kender ham ret," mumlede Atlas og trådte lidt tættere på, dog uden at røre Asad, "og hvis han minder bare en lille smule om dig i stædighed, så kan han ikke presses til at gøre noget, han ikke vil."

Atlas tilbød Asad et lille smil. "Han skal nok komme til fornuft. Men... han er jo stadig kun et barn. Giv ham lidt tid, bro."

Selvom Mahir var den blødere af de to brødre, så vidste Atlas, Mahir lignede Asad på flere områder, end de to ville stå ved. Atlas havde måske levet med dem, som var han en tredje bror, men han havde alligevel været udenfor, og nu endnu mere end før, og han kunne holde sig lidt mere objektiv og se på familien med klare øjne. I hvert fald en lille smule.

Asad

Asad

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 181 cm

v0idwitch 17.02.2019 19:28
Asad rørte sig ikke imens Atlas talte. Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre, og kunne samtidig heller ikke få sig selv til at afvise Atlas' råd. Selv efter Atlas var færdig med at tale, forblev Asad i stilhed. Han tog sine sko af, strak sine arme højt over hovedet og så tænktsomt frem for sig.

"Han er stadig kun et barn og det er mit ansvar at passe på ham," svarede han endelig. Han bøjede sig fremover, indtil hans hænder var fladt placeret på trægulvet. Han havde ikke brug for at se på Atlas imens han talte til ham. "Måske du kan overtage dét ansvar nu. Jeg ved at han blev lidt hysterisk, da du forsøgte at trøste ham, men... Han er ikke en voksen mand endnu."

Asad rettede sig op igen og rullede med skuldrene, inden han samlede sine hænder om sin nakke og endelig så over på Atlas. "Der er ikke nogen af os, der er faldet rigtigt til i Dianthos endnu." Asad havde lige så meget brug for hjælp som Mahir havde, men i det mindste skulle han kun se Harkan, når han havde lyst til det, og der var ingen der slog på ham, medmindre han vidste at de var fjender. 

Atlas

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 18.02.2019 12:29
"I har da ellers været her længe nok. Hvorfor er I ikke faldet til?" spurgte Atlas, og uden at tænke over det overhovedet, gik han rundt om Asad, lagde sine hænder på hans skuldre og skubbede begge tommelfingre ind mod kanten af hans skulderblade og pressede til, så det de øverste hvirvler i Asads rygrag knækkede hele vejen op. De havde strukket ud sådan næsten hver morgen og aften, dengang i cirkusset, og selvom det var længe siden, så var det åbenbart stadig så indkodet i Atlas' hjerne, at han slet ikke tænkte over det. Han gjorde det bare.

Hvis Asad ikke trak sig væk, ville han køre sine tommelfingre op langs Asads rygsøjle, en på hver side, og op over hans nakke for at løse og blødgøre musklerne dér. Atlas havde altid haft utroligt stærke fingre, og han havde brugt næsten hver aften i hele sin opvækst på at løsne Asads stive muskler. Han vidste stadig præcis, hvor han skulle trykke for at låse op i de rigtige led og muskler.

Asad

Asad

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 181 cm

v0idwitch 18.02.2019 13:15
Asad gryntede, da Atlas knækkede hans rygrad. Det var rart at have Atlas' hænder på sig igen, rart at få nogle af deres gamle vaner tilbage så nemt, og denne gang gjorde Asad ingenting for at fjerne Atlas fra sig, men samarbejdede kun med ham for bedre at få strukket ud.

"Der er intet i den her by, der kan få dig til at føle dig i live på samme måde som en manege kan," forklarede Asad. Atlas' stærke fingre havde blødt vreden ud af ham. Han havde troet at han ville føle sig håbløs uden sin vrede, men han kunne mærke Atlas' varme hænder igennem sin trøje, og et øjeblik omfavnede han følelse af at alting måske kunne blive bedre herfra. Nu hvor Atlas endelig var sammen med dem igen. Det var en farlig følelse og Asad vidste at han burde skubbe den væk.
I stedet vendte han sig om, så han stod ansigt til ansigt med Atlas, stadig med hans hænder om sin nakke, hvis ikke Atlas havde fjernet dem. Hans blik mødte Atlas'. Hvis han bad ham om at trøste ham, som han havde gjort med Mahir, ville han så gøre det? Ville det overhovedet hjælpe?

Han slog blikket væk og skubbede blidt til Atlas' skulder for at få ham til at vende sig rundt, så han kunne hjælpe ham på samme måde.
"For Harkan har alkohol hjulpet. For mig har det været slåskampe. Jeg ved ikke om Mahir har fundet noget som helst der hjælper ham..." Det var nemmere at sige, når Atlas stod med ryggen til ham, men det var stadigvæk ikke nemt at indrømme. 

Atlas

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 18.02.2019 13:28
Det var rart endelig at få lov til at røre ved Asad igen, og Atlas havde næsten ikke lyst til at vende sig, men han gjorde det alligevel. Der var ingen, der havde hjulpet ham på den her måde, siden Asad, og følelsen af sin vens hænder på hans krop var noget nær det bedste, Atlas havde følt i årevis. Han lænede hovedet ved med et dybt suk af nydelse og slappede for første gang i meget lang tid fuldstændig af. Et nydende grynt sneg sig ud mellem hans læber, og hans øjne lukkede sig. 

"Slåskampe må have hjulpet dig godt, for du er sgu blevet god til det," kommenterede han med et lille smil i stemmen. Han nærmest smeltede under Asads berøring, og det blev pludselig en kamp at blive stående. Han svajede lidt, men holdt sig oppe. Da ordene om Harkan sank lidt dybere ind, åbnede Atlas sine øjne og rynkede brynene lidt, mens han drejede hovedet for at se på Asad over sin skulder. "Han har ikke slået jer, vel? Harkan? Sådan fulde-tæsket jer. Han har altid været et strengt røvhul, men..."

Asad

Asad

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 181 cm

v0idwitch 18.02.2019 16:18
Asad udnyttede til fulde at Atlas ikke kunne se ham - han lod blikket glide over sin vens krop, tog hans nye højde ind, hans større muskler, følelsen af hans varme hud under sine fingre. Han lod en smule af sin egen varme glide over sine hænder, indtil de var varmere end Atlas' ryg og gned dem grundigt ind i musklerne dér. Han vidste at han selv var noget stivere end sin ven, det havde han altid været, selv tilbage i cirkusset, men det måtte være blevet værre nu. Atlas føltes stadig lige så smidig som han altid havde været. Heldige røvhul.

"Du skulle bare vide," svarede han med et grin af Atlas' svar. Det var ikke helt forkert, men han havde ikke slået på Atlas med al sin styrke eller med nogen form for teknik. Det havde været ren vrede. Atlas havde endnu ikke set, hvad han kunne udrette, hvis han virkelig ville give nogen tæsk.
"Nej," svarede han straks til Atlas' spørgsmål om Harkan. "Nej, nej. Han drak aldrig før, du ved... træning." Atlas og Asad havde drukket lidt, når de troede de kunne slippe af sted med det, men Harkan havde også straffet dem, hvis han havde fundet ud af det, og Asad havde altid sat sin træning over hygge - kun Atlas havde kunnet overtale ham til at slappe lidt af engang imellem. 
"Men nu drikker han lidt om aftenen. Det hjælper på smerterne, påstår han." Han trykkede lidt hårdere til, imens han tilføjede; "Den gamle mand har fået gigt. Det er derfor han har brug for Mahirs hjælp i bageren." Intet af det havde Harkan selvfølgelig ikke selv fortalt til maden. Den mand viste lige så lidt svagheder som Asad gjorde. 

Atlas

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 18.02.2019 17:42
"Det var en skam, men hvad andet kunne man forvente, når--nngh, årh, det er godt lige dér," gryntede Atlas og skælvede lidt over hele kroppen, mens Asad langsomt med sikkert fik løsnet op for hans hårde muskler, der efterhånden blev bløde som smør under hans behandling. Atlas havde mest af alt lyst til at tage alt tøjet af og lægge sig ned, så Asad kunne give ham den helt store tur, men han havde på fornemmelsen, at det måske var at strække Asads gode humør lidt for langt. De havde ofte gjort den slags på hinanden, da de var yngre, men Atlas ville helst ikke risikere at ødelægge den gode stemning nu ved at bede om for meget. 

I stedet tvang han sig selv til at trække sig lidt væk og vende sig mod Asad med et smil.

"Kom, lad os strække ud ordenligt," sagde han. "Det har jeg slet ikke fået gjort uden dig."

Han satte sig ned på gulvet og spredte benene helt ud med fødderne bøjet lige op, så Asad kunne sætte sig foran ham og sætte sine fodsåler mod Atlas. Endnu en af deres gamle øvelser, hvor de skiftedes til at stå imod hinanden fodsåler og trække hinanden frem og tilbage ved begge arme, så alle led i arme og skuldre blev strukket. Atlas smilede op til Asad.

Asad

Asad

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 181 cm

v0idwitch 18.02.2019 18:01
Asad gik lydløst med til Atlas' forslag. Han ville jo gerne strække ud med ham, så der var ingen grund til at gøre indsigelser. Selv hvis det kun var i aften, selv hvis det her var den sidste gang de nogensinde fik strukket ud sammen igen, så ville Asad gå med til det. Han havde drømt om bare én chance til lige siden den første aften han havde skulle bruge uden Atlas. 

Han satte sig ned foran Atlas med et hjerte der føltes alt for sårbart. Ville det gøre mere eller mindre ondt, når Atlas forlod dem, hvis de fandt ind i samme rytme som førhen? Han satte sig ned, placerede sine forsåler imod Atlas' og rakte sine hænder frem til ham. 

"Så... hvis du har planer om at blive i Dianthos, betyder det så at du ikke har efterladt nogen den her gang? Eller sidder der en stakkels, petit linedanser i et eller andet cirkus og tror at du vender tilbage til ham en dag?" Asad forsøgte virkelig at lade være med at hentyde til sig selv. Han forsøgte alt hvad han kunne at snakke om en teoretisk kæreste Atlas havde efterladt. Om en bleg dreng med lyse øjnene og lysere hår, der kunne alt hvad Asad kunne og som samtidig kunne indrømme overfor Atlas at han ville have ham i sin seng. Men han kunne ikke benægte, at situationen passede lidt for godt på hans egen. 

Atlas

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 18.02.2019 20:27
Atlas tog godt fat i Asads arme og trak ham langsomt men fast tættere på sig, så Atlas kunne strække sin ryg, indtil det sagde knæk. Så skiftede de, så det var Atlas' tur til at blive strukket ud. Han smilede bredt ved Asads forslag, at der ventede en fiks, lille linedanser på ham.

"Hvis der før det," sagde han og klemte om Asads håndled, "så ved jeg ikke noget om det."

Nej, der var ikke nogen, der ventede på ham nogen steder, så vidt han vidste, og det passede ham fint. Den eneste, han var interesseret i, som skulle vente på sig, var Asad, men det var han trods alt klog nok til ikke at sige noget om.

"Jeg bliver, Asad," sagde han, og hans ansigtsudtryk blev pludselig alvorligt. "Jeg rejser ingen steder. Jeg vil være her hos dig."

Asad

Asad

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 181 cm

v0idwitch 18.02.2019 20:57
Asad sørgede bestemt for ikke at se på Atlas, imens han fik hans svar. Han vidste ikke om han ville kunne høre om Atlas' nyeste belejring uden at afsløre sine egne følelser omkring det, ikke engang selvom han burde kunne bortforklare dem som vrede over at Atlas bare forlod folk til højre og venstre. 

Han så dog op da Atlas endnu engang lovede at blive. Han mødte Atlas' blik og så hans ansigtsudtryk an, indtil han var sikker på at han ikke løj for ham. Så gav han ham et forsigtigt, opmuntrende klem.

"Jeg tror på dig. Og du har bare at mene det, for - den her linedanser har ventet på dig i en evighed. Og han er ikke din lille 'skattebasse', der tilgiver dig, hvis du forlader ham igen. Han smadrer dit kønne ansigt til mos, hvis du forlader ham igen." Han snakkede fra hjertet denne gang, præcis som han følte at Atlas havde gjort - hans trussel var ikke sagt i vrede, men af kærlighed, et skævt, forsigtigt smil på hans læber. 

Atlas

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 18.02.2019 21:17
Et varmt, kærligt smil voksede frem på Atlas' læber, mens Asad talte, og han nikkede ved Asads løfte, mens en blød varme voksede frem i hans bryst. Hvad varmen betød, vidste han ikke, men han mærkede den tydeligt.

"Det tror jeg på," svarede han og slikkede sine læber, inden han slap den ene af Asads hænder for at lægge den mod Asads kind og stryge sin tommelfinger over hans kindben. "Desuden er du den eneste linedanser jeg bryder mig om. Resten af dem er sgu for svansede."

Han blinkede til Asad og slap han så, så han kunne strække sine arme over sit hoved for derefter at bøje dem begge i en nærmest vanvittig vinkel for at få sine skuldre til at knække med et behageligt 'pop'.

Asad

Asad

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 181 cm

v0idwitch 18.02.2019 22:25
Asad sad fuldstændig stille, da Atlas rakte en hånd ud mod hans kind, så stille, at han lige så godt kunne være froset fast, ikke engang vejret trak han. Først da Atlas slap ham, var det som om hans krop huskede, at han skulle bruge andet end bare Atlas' opmærksomhed for at overleve.

Et smil spredte sig på hans læber og han rystede på hovedet med en mild latter, inden han rettede sig op og spejlede Atlas' bevægelser. 

"Jeg var sgu da også svanset, da jeg var 16, din idiot." Men han både smilede og blinkede til Atlas. Det føltes farligere og farligere at bruge tid med ham på den her måde igen, men Asad kunne ikke modstå fristelsen til selv at træde tættere på den afgrund han vidste Atlas unægteligt ville trække ham ned i, hvis givet muligheden. 

Atlas

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 18.02.2019 22:44
"Vel var du da ej," grinede Atlas og rystede på hovedet, mens han rullede med skuldrene. "Du var en stor, svulmende mandedreng uden et fimset ben i dig."

Objektivt kunne man måske godt have opfattet Asad som svanset på grund af hans naturlige balance og ynde som linedanser, men Atlas vidste bedre. Asad var en af de stærkeste personer, han nogensinde havde mødt, på alle områder, og som akrobat vidste Atlas også, hvor stor disciplin det krævede at udføre det arbejde, Asad gjorde. Han havde ofte selv siddet på jorden og set op med stor beundring på Asad, når han gik på sin line. Der var ingen bedre end ham.

Atlas kunne ikke gøre for det; minderne om Asad på linen fik hans blik til at glide over Asads krop, som var straks ud foran ham. Hans blik nærmest åd, hvad det så, og gled over Asads skuldre, hans kraveben, ned over hans bryst og videre nedad...

En anden form for dyb varme boblede op i Atlas' mave, da hans blik hvilede direkte mellem Asads spredte ben. Det var mange år siden, Atlas havde set Asad nøgen, og han kunne på ingen måde stoppe sig selv fra at forestille sig, hvordan han så ud nu.

Asad

Asad

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 181 cm

v0idwitch 18.02.2019 23:01
Asad sparkede grinende til Atlas, da han påstod at han ikke havde været fimset. I forhold til hvad han var nu, så havde han uden tvivl været fimset, men han var glad for at Atlas ikke så sådan på ham. Det passede ham bedre at Atlas opfattede ham som stærk. Også selvom det var som en 'svulmende mandedreng'.

Han fulgte Atlas' blik ned over sin krop og forsøgte at forestille sig, hvad der løb igennem hovedet på ham. Helt indtil fyrens blik landede imellem hans ben og det pludselig blev forfærdeligt tydeligt, præcis hvad Atlas tænkte på.

"Jeg er ikke interesseret," påstod han med et dramatisk ryst på hovedet og rakte ud imod sin seng, hvorfra han netop kunne nå en pude, som han grinende kastede efter Atlas.

Atlas

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 18.02.2019 23:22
"I hva'?" nåede Atlas lige akkurat at spørge dumt, inden han fik en pude i hovedet. Han lo højt og samlede puden op, så han kunne kaste den tilbage mod Asad, men han grinede så meget, at kastet blev helt skævt og ramte ved siden af. Puden landede udenfor hans rækkevidde, så han gav op og lænede sig i stedet lidt frem for at klappe Asad på lårene med begge hænder.

"Skal jeg stadig sove på sofaen?" spurgte han. "Må jeg ikke godt sove sammen med dig i din seng? Jeg skal nok ligge stille, og jeg tror ikke, jeg snorker. Jeg er stille som en mus."

Han fangede ikke helt Asads blik, for hans ord rungede stadig i Atlas' ører. Asad var ikke interesseret. Det var Atlas da heller ikke... vel? Eller... hvis Asad ligefrem tilbød sig, ville Atlas have svært ved at sige nej, for han var jo ikke blind, men han opsøgte det da ikke selv, gjorde han? Og det kunne jo ødelægge det venskab, som de var i gang med at opbygge. Nej, den slags fjolleri var nok bedst at lade ligge.

Asad

Asad

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 181 cm

v0idwitch 19.02.2019 18:16
"I dig," svarede Asad prompte, da Atlas spillede dum. Eller måske var han bare så dum, dét fandt Asad ikke usandsynligt. Atlas havde altid været dårlig til at opfange den slags signaler, ikke bare fra ham, men fra alle Asad havde set ham med. Det skulle have været noget af en frembrusende og ligefrem blond linedanser, der skulle have hugget ham, hvis Atlas skulle have haft gang i nogen, for en genert og tøvende én ville aldrig kunne trænge igennem Atlas' tykke hoved.

Han så Atlas an igen, da han bad ham om lov til at sove i sengen, og rejste sig, imens han tænkte over det. "Sidst vi sov i seng sammen, brugte du mig som.. bamse eller.. varmepude," kommenterede han lavmælt og skævede til Atlas, selvom han ikke gav ham tid til at afbryde. "Den her gang, hvis du rører mig - så ryger du ikke bare over på sofaen, du ryger helt ud. Så kan du sove på trappen, jeg er ligeglad." 

Atlas

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 19.02.2019 22:01
"Jamen, hvordan skal jeg så nogensinde falde i søvn?" gispede Atlas dramatisk og holdt sig for panden, inden han grinede bredt og holdt hænderne op i en afværgende gestus. "Ej, jeg skal nok holde mig væk, hvis det er dét, du vil have, bro. Det bliver svært, men jeg skal nok."

Og det ville helt sikkert blive svært. Atlas havde brugt næsten 12 år af sit liv på at sove krøllet ind i Asad, og selvom det var flere år siden, de sidst havde sovet sammen, så ville det stadig føles som det mest naturlige at gå tilbage til deres gamle sovearrangement.

Han skulle til at rejse sig op, men i stedet for at gøre det normalt, lænede Atlas sig forover og samlede sine ben bag sig, så han lå på maven på gulvet. Med begge håndflader plantet solidt i gulvet, bøjede han i ryggen og løftede sine samlede ben bagover, indtil hans røv næsten rørte toppen af hans krøller. Så løftede han sig selv op på næsten strakte arme, inden han lavede et lille hop bagud og landede med samlede fødder i på gulvet. 

"Mmh, det er alt for lang tid siden, jeg kunne gøre dét så nemt," sagde han glad og rullede lidt med nakken. "Du er altså god for mig, du er."

Asad

Asad

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 181 cm

v0idwitch 19.02.2019 23:11
Asad løftede et øjenbryn af Atlas, da fyren blot gjorde grin med situationen. "Det er det jeg vil have," gentog han uanfægtet, da Atlas sagde at han nok skulle gøre det, 'hvis det var det han ville have'. 
Der skulle ikke være nogen tvivl. Han ville ikke have Atlas til at knuge ham ind til sig, til at suge varme fra sig, til at ånde ham i nakken og sende gåsehud ned ad ryggen på sig. Deres teenageår havde været hårde nok, med Atlas der havde været en blind tumpe og ikke havde kunne finde ud af, hvornår det var bedst at holde sine hænder for sig selv, for deres begges skyld, Asad nægtede simpelthen at gå det samme igennem igen. 

Han fulgte Atlas med blikket, da han rejste sig op på akrobatisk vis, og kunne ikke lade være med at smile af ham. "Du gjorde det ellers helt uden problemer, da vi var børn." Asad skævede til sengen. "Skal vi gå i seng? Du ser ud som om du har haft en hård dag." Asad nikkede mod Atlas' ansigt, der var plettet af forskellige farver, der ikke hørte til i et ansigt. 

Atlas

Atlas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 188 cm

Rabbit 19.02.2019 23:25
"Mh, dengang havde jeg jo også dig til at holde mig varm og smedig," svarede Atlas med et skuldertræk. Han gabte og strakte armene over hovedet, inden han nikkede. At det hovedsageligt var Asads skyld, at han havde haft en hård dag, især i ansigtet, sagde han ikke noget om. Det var jo indlysende, og Atlas havde selv fortjent det.

"Hvordan, øh," spurgte han og gestikulerede mod sengen og så mod sig selv. "Skal jeg beholde tøjet på? Bliver her koldt om natten? Hvis du ikke gider dele tæppe, kan jeg bare sove med tøj på."

Hans lange halstørklæde og det løse tøj, han havde udenpå sit trikot, ville være helt fint til at holde ham varm, selvom han foretrak at sove nøgen. Han havde på fornemmelsen, at Asad ikke ville lade ham gøre det.

2 2 0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat