Krystallandet
Signehn 06.10.2018 09:05
Selmy bed sin flabede lille tunge i sig igen og Asith havde opnået hvad han ville dermed. "Hnm~" Han var ganske veltilfreds med sit come-back, men hvad Selmy sagde mindede ham om noget mere alvorligt, som skulle adresseres hellere før end senere. Hans blik vendte sig imod den gyldne solopgang i horisonten. Den malede langsomt himlen fra blå til pink og dernæst gylden. Imens han kiggede på den, talte han.
"Vampyrerne herude er lovløse..." Mumlede han eftertænksomt. Han rettede blikket fremad endnu engang. "Vi bør stoppe i løbet af dagen og hvilke, for vi kan ikke stå stille om natten. Så er det først at vi bliver et let bytte." Han bragte sin flaske med rød eliksir frem fra sit bælte og rystede den ledt for at få en ide om hvor meget der var tilbage. Der var stadig en halv falske med bæst-afværger tilbage og en enkelt dråbe blev efterladt som de gik. Igen sydede den over overfladen den landede på, men blev eventuelt til en tyk røg, som bredte sig. Den brændte lugt kom igen og satte sig i Asiths tøj og deres duftspor blev igen maskeret på en sådan vis at ingen normale rovdyr ville finde dem interessante. "Den her vil ikke hjælpe os når mørket igen falder på." Sagde han og klipsede flasken tilbage på plads i hans brede mavebælte, hvor de 3 andre små eliksirflasker også sad og funklede som små ædelsten. "Det afværger kun de, som er dumme nok til ikke at gennemskue lugten. Om natten er vi på egen hånd." Tilføjede han. Det ville være for nemt for dem at blive jaget ned af noget med en smule hjerne når man gik rundt og stank sådan. Det gav nok fin mening, for han kunne mærke hvordan udmattelsen begyndte at tage et hold i ham. Hans led føltes så tunge og hans ben værkede som en i fanden efter de mange skridt de havde gået.
