Hauru havde slet ikke fokus nok til at kunne gøre det ubehageligt for Deavás på nogen måde, men det var selvfølgelig også svært at gøre det ubehageligt for en person der nød smerte. Udover det var det selvfølgelig altid nemmere at påfører andre smerte via samleje, når man havde noget mellem benene til at gøre det med. Nu var det en helt ny følelse hun skulle vænne sig til, hvilket hun bestemt ikke brokkede sig over, som hun nød det mere end noget andet. Havde hun haft hjernekapaciteten til at koncentere sig lige nu, havde hun egentlig ikke lyst til at forsøge sig med at gøre det til en dårlig oplevelse for ham. Hvis hun gjorde, betød det mindre nydelse til hende og hun ville ikke have det til at stoppe.

At stødende blev vildere og vildere gjorde kun at hun selv lød til at nyde det mere og mere. Som han fik løftet hendes ben op, svajede hun automatisk i ryggen og et højt støn kom fra hende, mens hun skød hovedet bagud. Ikke at give slip gjorde hun med vilje, for at lade den nuværende følelse varer lidt længere, men da han fik lagt sig lidt mere ind over hende, kunne hun ikke holde det tilbage længere. Hun ville ellers have forsøgt at holde det tilbage indtil han var nået til samme stadie, men det var ikke længere muligt. Den orgasme hun havde holdt inde, kom til udtryk i en spænding i hele kroppen, men specielt i hele underlivet og et langvarigt, højlydt støn. Hun fik lukket øjnene i og svajet i ryggen blev tydeligere, som hun skød brystet lidt op fra jorden. Neglene blev voldsomt begravet i jorden og endnu et støn lød fra hende. Så kom rystelserne i kroppen og de samme lød i vejrtrækningen hver gang hun gav et spjæt fra sig.

Klimaks var nært forestående, som Deavás godt kunne mærke at Hauru udnyttede sine kvindelige dele bedre end hun havde gjort, da hun var mand. Der var nok en grund til at guderne var overbevist om at det altid skulle være mand og kvinde og intet andet. Men Deavás foretrak nu ikke det ene over det andet, selvom han måtte indrømme, at hun gjorde det lettere svært for ham at holde igen. Stønnene flød efterhånden sammen i nogle dybe suk i stedet, som han ikke ønskede at give slip på hende lige foreløbig. Da Hauru svajede i ryggen, kunne han mærke hvordan det blev nemmere at glide frem og tilbage inde i hende. Bevægelsen var så naturlig, som noget overhovedet kunne blive og han satte kun farten op, da hun virkede til at være tæt på kanten. Han kunne lige så godt give hende et ordentligt skub.

Det højlydte støn var ikke nødvendigt for ham for at drage den konklusion om at hun var midt i sin orgasme, for så snart hun spændte i sit underliv, kunne han mærke alt. Det var lidt som om hun sugede ham til sig, men han insisterede på at presse yderligere på, som han flyttede den ene hånd mod hendes bryst og masserede den imellem fingrene. Han bukkede sig ned over hende igen og pressede deres kroppe tæt imod hinanden. Hans åndedræt var dybt og tungt, som han lod den varme ånde kærtegne hendes hals. Men som hun havde noget sit klimaks, valgte han at presse mere på, hurtigere og mere hyppige stød for selv at give slip. Han holdt hende dog nede, så hun ikke lige pludselig stak af. Det ville ikke være specielt fair at flygte, når han var tæt på at nå sit klimaks. Dog lod han hendes ben falde langs med sin egen krop, så han kunne bruge hænderne til at holde hende fast.

Den intense nydelse af orgasmen hun, uden tvivl, nød til fulde, fortsatte i hvad der føltes som en evighed for Hauru og fornemmelsen blev kun forstørret over de berøringer der samtidig blev gjort mod hendes bryst. Den ene hånd slap grebet om græsset på jorden, for i stedet at tage fat i hans hånd, der var i gang med at massere hendes bryst. I den orgasme der stadig fortsatte, forsøgte hun at hive hans hånd væk, ikke fordi hun ikke nød det, tværtimod nød hun det alt for meget og hun var ikke i stand til at holde det ud. Men det var minimale kræfter der blev lagt i, som hun, forståeligt nok, koncentrerede sig mere om hvor godt det føltes.

Grebet om hans hånd blev sluppet igen, da han fik lænet sig ind over hende og hun blev holdt fast mod jorden og de støn hun efterfølgende fik udstødt, var ikke lige så høje som da orgasmen satte i gang, men stadig høje nok. Hun kunne dog godt mærke at hun var ved at være godt brugt og selvom han lå over hende, forsøgte hun stadig at vride sig en anelse fri fra ham. Om han havde nået sit klimaks eller ej, var ikke en bekymring hun havde, da hun bestemt havde fået det ud af det hun ville. Hun var godt klar over at han havde tænkt sig at holde hende der, indtil han selv havde fået hvad han ville have, men nu var det for meget. Stønnene lød dog stadig fra hende og vejrtrækningen kunne ikke lyde tungere eller mere ukontrolleret.

Der var intet, som de følsomme områder på hendes krop. Deavás havde ikke tænkt sig at lade hende slippe så let, som hun dog forsøgte at hive hans hånd væk. Han strammede blot grebet om hendes bryst, som han stædigt holdt fast og var klar til at presse hende yderligere mod jorden, hvis det blev nødvendigt. At hun ikke kunne holde til det, var ikke hans problem, dog fokuserede han mere på sin egen nydelse end hendes forsøg på at slippe væk fra ham. Det var ikke første gang at hun gjorde modstand, så han var egentlig ligeglad.

Deavás kunne mærke hvordan det hele pressede sig på, han var klar på at give det hele til hende. Der var ingen fare for at det ville føre til noget alligevel og Deavás bekymrede sig aldrig om det. Men hvordan ville det ikke føles for hende, når han slap det løs, hun havde jo aldrig prøvet noget lignende. Dog satte han tempoet op og slap hendes bryst for at placerede hånden mod jorden, som støtte. Han havde ikke tænkt sig at lade hende slippe før, at han var noget sit klimaks og der gik heller ikke lang tid før at han udstødte et længere støn, der havde nogle dyriske toner over sig, som han pressede sig helt op i hende og holdt sig der. Ikke tale om at hun skulle slippe væk fra det. Væsken var ment til hende, det var trodsalt hendes fortjeneste. Han holdt sig ved hende for en stund, sikker på at tømme rørene helt før at han stille rettede sig op igen og slap hende. Hun kunne flygte så meget hun havde lyst til, nu havde han fået det ud af det, som han ville. Deavás gled nemt ud af hende igen, som han satte sig på knæene og lod blikket hvile mod hende. ”Måske De er mere villig næste gang” lo han hånligt, som han fik skubbet sig selv bag ud og op på benene igen. Han samlede roligt sine bukser op igen og trak dem op. Skjorten holdt han dog i hånden, som han tog et øjeblik for at nyde synet af hendes nøgne krop. Ja, der kunne nemt blive en anden gang også. Og var det virkelig så slemt for Hauru?

Det var ingen overraskelse at han ikke ville give hende lov til at slippe, før han selv var nået til hvor han ville og det havde heller ikke været intentionen at give flugten et forsøg. Den eneste grund til det blev gjort, var fordi hun ikke var vant til den intense form for nydelse. Som mand havde det aldrig været en prioritet at gøre noget godt for den anden, men det havde underligt nok heller ikke været den største prioritet at gøre det så godt for sig selv som muligt. Det havde nok mere været et spørgsmål om bare at få lettet trykket. Det var noget helt andet nu, men at flytte sig fra ham var ikke en mulighed, som han holdt hende fast. Det strammende greb om hendes bryst fik hende til at udstøde et støn, der næsten lød smertefuldt og en grimasse der passede til, men smerte var på ingen måde på listen over følelser hun havde lige nu.

At han gjorde sig klar til at få gjort en aflevering til hende, var mere end klart for hende, som hun trods alt selv havde været i lige netop den situation, men hun stoppede med at gøre modstand. Siden han bestemt ikke havde tænkt sig at lade hende slippe for denne oplevelse, kunne hun lige så godt få det bedste ud af det. Alle musklerne hun havde spændt for at komme væk, lod hun løsne op igen for i stedet igen at presse sit underliv mod hans, mens han selv fik presset sig helt ind i hende. Konsekvenserne over hvad der skulle til at ske, tænkte hun af gode grunde ikke over. Den efterfølgende fornemmelse der kom over hans væsker der blev skubbet ind i hende, fik hende alligevel til at udstøde et lettere overrasket støn. Hun kunne fornemme varmen der fyldte hende og det kom i nogle pulserende tryk, det næste tryk en anelse mindre end det forrige. Som hun i forvejen var utrolig følsom dernede, fik hans klimaks hende til at ryste lidt mere. Orgasmen hun havde fået for kort tid siden, blev genoptaget en smule over den nye form for nydelse og endnu engang lød der nogle langvarige støn fra hende. Denne gang ikke så høje. Hun havde før forsøgt at skubbe ham fra sig, men hun var nu i gang med at hive ham tættere på sig.

Først da han slap hende, slap hun selv grebet om ham. Hendes vejtrækning var lige så tung som før og en svag ryst lå stadig over hende. At flygte nu havde ingen pointe og hun var ikke i stand til at rejse sig, så hun blev indtil videre liggende på jorden, stadig med benene spredte efter han havde været der og den klistrede substans han lige havde afleveret så elegant til hende, var langsomt på vej ud igen. Det var nu det gik op for hende hvor ubehageligt det egentlig kunne være at have det siddende i længere tid, men da hun ikke havde andet med sig, end de alt for store bukser, kunne hun ikke gøre noget ved det. Roligt fik hun sat sig op og rettet blikket mod ham. Hun følte at hun burde være irriteret, det var hun trods alt ofte, men hun var stadig overvældet over hvor fantastisk det hele havde været.
"Nu da jeg ved hvad jeg kan forvente, hvorfor skulle jeg så gide at gøre det nemt for dig næste gang?" Spurgte hun med en drillende tone og et kort løftet øjenbryn. Så satte hun hælene i jorden og gjorde klar til at rejse sig, men hun kom ikke langt, som benene ikke fungerede optimalt efter den voldsomme orgasme og hun røg straks ned at sidde igen med et suk. Hun var nok nødt til at blive siddende lidt endnu.

Det bekymrede ikke Deavás hvordan hun havde det, så længe han selv nød det, så var der ingen grund til at vise hensyn, for hvad fik han egentlig ud af det? I stedet pressede han hende så langt, som overhovedet muligt. Måske det i virkeligheden skulle ses som en slags belønning for at have givet ham muligheden til at starte med. Havde Hauru ikke opført sig, som hun havde første gang de mødtes, så var det næppe endt på denne måde. Det faktum at hun var blevet til en kvinde, ændrede dog ikke situationen meget, foruden det faktum at hun fik mulighed for at prøve noget andet end hvad hun havde fået sidst. Deavás selv var tilfreds med situationen og udnyttede en hver mulighed han fik for fysisk kontakt. Ikke at han kunne få mere af hende lige nu. Et nydende suk forlod hans læber, som han lyttede til hendes støn. Han havde tydeligvis presset hende langt, men hun havde selv bedt om det.

Det var befriende at slippe det løs, som han dog blev inde i hende, indtil han var sikker på at han havde tømt rørene helt. Et selvtilfreds smil gled over hans læber, som han kunne mærke hvordan hendes indre brændte. Det var uden tvivl en god følelse og Deavás var ikke klar til at lade hende gå helt endnu. Han kunne mærke hvordan hendes krop rystede, hun havde virkelig ingen kontrol over hendes reaktion, noget som han kun så som en god ting.
Langsomt strøg han fingrene ned over hendes krop, i langsomme bevægelser for at pirre hende yderligere. Dog ikke længe, som han hurtigt fandt tilbage på benene igen. Han lod blikket hvile på hende, som han betragtede hende i stilhed. Man skulle tro, at han havde været ond ved hende, så svært hun havde ved at kontrollere sine lemmer, men i virkeligheden var det hendes egen skyld, at hendes krop ikke lystrerede. Måske lidt mere øvelse ville gøre det muligt for hende at komme på benene igen. Men nu havde han fået lettet trykket, så der var ingen grund til at presse hende yderligere. Eller måske for at høre hende tigge ham om at stoppe. Tanken bragte et skummelt smil frem på hans læber, som han førte fingrene hen over sin buskekant, imens at han blot så på hende.

Hauru var vel ikke i tvivl om, hvor hun kunne få mere, hvis lysten nogensinde meldte sig, ikke at han forventede at Hauru nogensinde ville være i stand til at indrømme det overfor sig selv. Hun var vel for stædige til at vide, hvad der var godt for hende.. Som hun lå der med benene spredte, valgte Deavás at flytte let på sig for at placere en fod mod hendes ben og sprede dem yderligere, blot så han kunne se væsken glide ud ad hende. Sikke en skamfuld position at være i, men det tænkte Hauru næppe over. Han flyttede sig ikke meget, da hun valgte at sætte sig op. Han flyttede dog hænderne ned i lommerne og stod forholdsvis afslappet i bar overkrop og kiggede på hende med et lumsk smil på læben. Ordene der kom ud af hendes mund fik ham til at ryste let på hovedet. Hun lærte det aldrig. ”Jeg trækker det bare længere ud næste gang” lød det køligt fra ham, som hans øjne gled mod hendes. ”Så langt at du skriger efter det” fortsatte han med et glimt i øjet. Han flyttede højre fod imellem hendes ben og pressede til med en tå. Hun havde ikke været i stand til at rejse sig og hun skulle ikke regne med at han ville hjælpe hende tilbage på benene, han nød som sagt udsigten.

Hauru var selv vant til ikke at skulle tænke på hvordan andre havde det, udelukkende kun for at få lettet sit eget tryk, så det kom ikke bag på hende at andre var på samme måde. Det var dog noget helt andet når det blev gjort mod hende. Ikke nok med at det blev gjort mod hende nu, så havde Deavás også fået sin vilje med hende første gang de mødtes. Det havde aldrig været intentionen at lade nogle få sin vilje med hende, heller ikke da hun var mand og det fik hende til at føle sig decideret svag at hun ikke kunne stoppe Deavás, selv hvis hun havde givet det et ordentligt forsøg. Udover at have fået sin vilje ved deres seksuelle møder, havde han også fået sin vilje med hende, da Koda var indblandet i en længerevarende tortursession og med hendes temperament var det til at blive lige godt rasende over. Hun havde indtil videre været alt for optaget af nydelse, til at blive alt for vred, men det sad som altid i hende, lige under overfladen. Han havde sikkert også fundet ud af, allerede ved deres første møde, at der ikke skulle meget til at irritere hende.

Den nye form for nydelse kom til gengæld bag på hende. Det var meget anderledes i forhold til hvad hun var vant til og selvom det blev nydt til fulde, så meget at hun ingen kontrol havde over sin egen krop, fik det hende til at savne den form for udløsning hun fik som mand, når orgasmen tog over. Det var lige før at dette var alt for intenst for hende og hans fingre over hendes krop gjorde det kun mere ubærligt. Det var alt for meget, men ikke tale om at hun skulle til at tigge igen. Det var rigeligt at hun havde tigget både ham og Koda om at stoppe sidste gang. Det var ydmygende og ikke noget hun havde tænkt sig at gøre til en vane. I sine rystelser fik hun vendt blikket mod ham, som hun helst ikke ville overraskes med noget andet, specielt ikke nu.

Følelserne havde været overvældende og chancen for at hun en dag ville have mere var stor. Men selvfølgelig ville hun ikke indrømme at han havde gjort noget som helst godt for hende, det ville kun gøre hende endnu svagere end hun var i forvejen. Han havde allerede vundet over hende op til flere gange og hun ville have hævn. De bid hun havde fået presset mod ham flere gange, havde bestemt været tilfredsstillende, men det var slet ikke nok. Hun ville gøre direkte skade på ham. Hun ville have styringen over ham, som han havde styringen over hende. Det kunne hun intet gøre ved nu og der kom heller ingen modstand da han fik spredt hendes ben lidt mere. Hun fik hurtigt anet hans lumske smil, hvilket gjorde hende bekymret. Det smil havde aldrig gjort noget godt for hende og det kunne umuligt gøre noget godt for hende denne gang heller.

Hans selvsikkerhed på at han kunne få hende til at skrige efter mere, var ekstremt irriterende, men hun forholdte sig stadig i ro.
”Næste gang kommer du slet ikke så langt,” sagde hun med et lusket smil. Så mærkede hun tåen der blev presset mod hende og der kom det vrede udtryk endelig frem, som hun lossede ud efter hans ben, mens hun rykkede sig tilbage. Det efterlod en halvvåd, klistret plet på græsset hvor hun lige havde siddet og hun rykkede sig lidt ekstra bagud for at komme længere væk fra pletten. Hun var blevet smidt nok i sådanne efterladenskaber til at ville være for tæt på. Hurtigt fik hun samlet benene for ikke at give ham lov til at nyde udsigten længere, men ikke længe efter kom hun endelig på benene, dog stadig lidt usikkert. Enhver bevægelse hun gjorde kunne mærkes i underlivet. 

Deavás vidste skam godt at Hauru nemt kunne blive irriteret, det var noget af det, som han fandt underholdende ved hendes personlighed. Det var faktisk ganske sjovt at irriteret hende og at hun gjorde det så nemt for ham, var bare sjovt. Uden at sige det højt, så synes Deavás faktisk at det var en anelse kært, når hun blev irriteret, specielt når hun var en kvinde, så var det ekstra sjovt. Måske han ikke behøvede sige det højt for hans blik afslørede en del af hans tanker allerede. Hvis han kunne irritere hende igen, så gjorde han det gerne. At bringe Koda ind i det hele var også sjovt, men til tider havde han intet imod at have Hauru helt for sig selv, så kunne han også gøre lige hvad der passede ham.

Det var uden tvivl noget andet at nyde situationen med en kvindekrop og Deavás havde også sørget for at nyde det til fulde. Hvis han fik valget en anden gang imellem Haurus kvindekrop og mandekrop, så ville han nok foretrække kvinden, men det ville måske såre hende lidt for meget, hvis han fortalte det. Tanken strejfede ham dog, som han blot betragtede hende. Deavás havde ikke tænkt sig at lade hende dække sig til lige foreløbig, men første skulle han lige provokere hende yderligere. At få hende til at tigge en anden gang tiltalte ham, men han var også sikker på at hun ikke var enig i det. Derfor gjorde det også langt sjovere, at Hauru havde bukket under for presset sidste gang sammen med Koda. Hun havde vist ham, at han sagtens kunne knække hende, han skulle bare presse hende langt nok. For når det først var lykkes én gang, så skule det nok lykkes igen.

Der var vel ingen grund til at holde styr på, hvor mange gange Hauru havde måttet overgive sig til ham. For indtil videre kunne han stadig tælle det på en hånd. Men Hauru lod det næppe ligge. Dog tvivlede han på, at det nogensinde ville blive muligt for ham at vende rundt på det. For Deavás ville bestemt ikke tillade det og han havde intet imod at bruge magt for at tvinge ham i knæ igen, hvis det blev nødvendigt. Koda havde givet ham lov og retten til Hauru’s liv, sådan da. Hauru var blot et instrument, som han kunne bruge, som han ønskede og lige nu morede det ham gevaldigt. De gyldne øjne var overlegne, som han stod oprejste og Hauru fortsat var tvunget til at blive på jorden. Måske han havde fået banket lidt respekt ind i Hauru’s hoved, han lod i hvert fald til at bide mærke i udtrykket i hans øjne.

Ordene fik ikke smilet til at forsvinde, som han stille lagde armene over kors. Hvad havde hun tænkt sig at gøre for at forhindre det? Han tvivlede virkelig på at hun kunne finde på noget, der ville holde ham nede. For hun var endnu ikke kommet op med noget og hun havde allerede haft 3 chancer. ”Jeg beundrer dit mod, men du kommer ikke særlig langt med det” lo han hånligt. Han pressede tåen mod hende for at pointere ordene, men var også klar på hendes udbrud. Selvfølgelig var hun vred. Han mærkede slaget mod benet og flyttede foden fra hende, som han atter fandt balancen. Deavás vrissede let af hende, før at han gik over til hendes bukser og samlede dem op. Han samlede de mindre udvalg af tøj sammen fra hende, som han holdte det i favnen. ”Du har ikke brug for disse mere..” lød det køligt fra ham, som han begyndte at flå bukserne, så de ikke længere ville kunne dække hendes krop. Han smed små stofstykker på jorden, som han arbejdede sig igennem bukserne.

Havde Hauru vidst hvilke tanker Deavás havde om hendes måde at være irriteret på, var det højst sandsynligt ikke en god reaktion der var kommet fra hende. Det var mere end rigeligt at han fandt det morsomt at få den slags reaktioner fra hende, men at han ligefrem synes det var kært. Det var da bare ydmygende. Godt nok vidste hun ikke præcis hvilke tanker der var i gang i hans hoved, men blikket så hun med det samme, hvilket selvfølgelig irriterede hende endnu mere, faktisk gjorde det hende en anelse utryg.
"Hvad du end tænker, så stop. Det er underligt," sagde hun med et misfornøjet udtryk i ansigtet. Måske det bundede i at hun var alt for meget vant til, at folk kun havde dårlige tanker om hende. De mindste former for positive tanker var næsten ubehagelige.

Hauru ville næppe blive decideret såret over at hendes kvindekrop var til at foretrække, over hendes mandekrop. Så længe hun stadig fik noget ud af det selv, så betød det intet hvor meget hendes partner fik ud af det. Denne gang havde det ikke været en mulighed at stoppe akten, før han fik noget ud af det. Det at hun fysisk ikke havde samme styrke som før, gjorde det en del sværere at gøre modstand. Udover det, kunne hun umuligt brokke sig da hun havde fået så meget ud af det selv, som hun overhovedet kunne. At det nok udelukkende var hans fortjeneste, skulle ikke indrømmes, nej. Hvis Deavás virkelig ønskede det, ville det nok ikke være noget problem for ham at få Hauru til at knække en gang mere. Hun ville gøre alt hun kunne for at kæmpe imod indtil da, men i sidste ende ville hun ikke kunne holde til presset længere, om det så var tortur eller seksuel nydelse.
Der blev holdt tal på hvor mange gange Hauru havde været nødt til at give op. Hun var lidt for hævngærrig til at lade det ligge, men alt for ofte også meget dumdristig og derfor var chancen for hævn heller ikke stor. Hun håbede dog stadig på at kunne få mere hævn end bare et bid i hans hals, måske hun på et tidspunkt kunne fange ham i et lettere sårbart øjeblik. Selv Koda havde fået hende ned at ligge flere gange og det var da bare endnu mere ydmygende. En kvinde havde fået hende til at overgive sig og nu havde selv samme kvinde givet en anden lov til at lege med Haurus liv som det passede ham. Hun vidste at det ville føre til endnu mere straf, hvis hun modsagde sig noget af det, men det lå ikke til hende at følge regler.

Ingen planer for hvordan hun skulle få nogle former for hævn, var blevet lagt. Det var mere bare et ønske, der nok ikke gik i opfyldelse lige foreløbig, men hun var mere tålmodig end man skulle tro. Hævn behøvede ikke at komme med det samme, det behøvede ikke at komme inden for de næste år. Hauru havde masser af tid og det gik hun ud fra at Deavás også havde. Det skulle nok komme. Tåen der blev presset længere mod hende med ordene, fik hende til at hvæse kort inden hun fik flyttet sig.
"Jeg har ikke travlt," sagde hun lavt, ikke forventende at få et svar tilbage. Hun havde egentlig regnet med at han ville have nået at flytte sig fra hendes spark, han var vel efterhånden klar på lidt af hvert fra hende, når hun blev den mindste smule frustreret. Men det gjorde hende da intet at hun faktisk ramte, om det så var tilfredsstillende nok, var ikke sikkert. Som han fik bevæget sig over og tog fat i hendes bukser, fulgte hun ham med blikket, indtil han gik i gang med at flå dem. Hun fik et utroligt fornærmet blik i øjnene og uden at skænke sin nøgenhed en eneste tanke, gik hun med hastige skridt mod ham.
"Siden det er det eneste par jeg har, så ville jeg mene at du tog fejl," lød det irriteret fra hende, som hun kom tættere mod ham. Så snart hun var tæt nok på, rakte hun sin hånd ud efter bukserne, men kun for at distrahere ham nok til at hun kunne gribe hårdt fat mellem hans ben, med den anden hånd og klemme til. Samtidig holdt hun det vrede blik mod hans øjne, afventende på hvad han ville gøre.

Der var intet som god underholdning og Hauru var virkelig ikke andet end underholdning i Deavás øjne, men det regnede hun vel heller ikke med på nuværende tidspunkt? For der var intet andet imellem dem. Det var blot morskab og Hauru havde ikke meget valg. Han så en anelse forbavset på hende, som hun mente, at han skulle stoppe det han var i gang med at tænke på. Et drilsk smil gled over hans læber, som han trak let på skulderne og egentlig ikke lod til at smide tanken bort. Nu var den blot langt mere interessant. ”Og det er vores lille arrangement ikke?” lo han hånligt, som de havde et besynderligt forhold til hinanden, ikke at Deavás havde noget imod det. For ham var det ganske belejligt og Hauru kunne ikke gøre meget ved det. Forbindelsen imellem dem var meget stærkere end hvad han normalt havde med folk, men det bundede nok ud i, at de havde set en del til hinanden på det sidste. Og det var ikke gået stille for sig nogen af gangene.

Deavás følte efterhånden at han kendte de fleste af hendes tricks, så der skulle en del til at overraske eller forbavse ham nu. Hans vejrtrækning var dog stadig lettere påvirket af deres mindre sammenstød, som han havde nydt det. Hvad enten hun havde kæmpet imod eller ej, så havde han fået det ud af det, som han gerne ville. Hauru fandt det måske ikke særlig interessant, men Deavás havde hørt hvordan hun havde nydt det og hvis hun ikke passede på, så ville han nok opsøge hende for mere. Deavás havde dog ikke glemt hendes bid, det var nok noget af det eneste, som faktisk irriterede ham. Foruden hendes irriterende attitude, når hun troede hun kunne tage styringen. Hauru ville ikke have nemt i at fange ham i en sårbar situation, for Deavás befandt sig sjældent i noget lignende og hvis han gjorde, så ville han næppe opsøge Hauru. Og Hauru kunne umuligt finde på at opsøge ham i fremtiden. Det var altid enten Koda eller Deavás, som fandt Hauru og ikke den anden vej rundt.

Der ville ikke komme meget ud af et ønske, men Deavás kunne da sagtens holde håbet vedlige blot ved at prikke let til hende. Pirre hende igen og igen, indtil hun selv ville sprede benene frivilligt og tigge ham om at give hende det. Hvis de blev ved med at mødes på denne måde, så ville hun måske blive afhængig af den fornemmelse, som han kunne give hende. Selvfølgelig kunne han have gjort det endnu bedre for hende, men hun havde insisteret på at genere ham, så han havde glemt alt om hendes egen nydelse. Deavás fnøs let af hendes ord. Han tog en rolig indånding efter sparket, men var stadig en anelse irriteret på hende. Hun skulle åbenbart altid lige sikre sig, at han ikke troede, at hun havde givet op for alvor. Det virkede håbløst, men han smilte blot til hende. Hvis hun gerne ville fortsætte, så skulle han da ikke holde hende tilbage.
Hauru fik rejst sig op og havde kurs lige mod ham, men Deavás flyttede sig ikke, som han fortsatte med et flå hendes bukser. Hvis hun ikke kunne skjule sin krop, så ville hun have svært ved at gå nogen steder hen uden at blive endnu et offer. ”Jeg tog skam ikke fejl, for jeg forventer at du går nøgen fra nu af” lød det bestemt fra ham, som han lod blikket dale mod hendes krop. Han løftede den ene hånd for at strejfe hendes bryst med pegefingeren. Han forsøgte at flytte bukserne væk fra hendes rækkevidde, som han dog udstødte et overrasket støn, da hun i stedet greb fat i skridtet på ham. Der var vel intet i vejen med at få hende til at gå nøgen, når hun tidligere havde været tilhænger af at gå uden trøje.. Deavás vendte blikket mod hende, som han blinkede lettere drilsk til hende. ”En omgang mere?” lød det provokerende, som han smed bukserne væk og hev hende ind til sig.

Hauru var klar over at hun ikke var mere end underholdning for ham, men det gjorde det ikke mindre frustrerende. Det var jo kun okay for hende at behandle andre dårligt, det var ikke okay for andre at gøre det samme mod hende. Det kunne vel umuligt komme som en overraskelse at hun var ekstremt dobbeltmoralsk. Det hele blev lidt mere frustrerende, da han ikke havde tænkt sig at slippe de tanker. Hun burde vide at han fiskede efter at gøre hende mere irriteret og det gjorde hun også, men om hun kunne styre, det var en helt anden side.
”Hvilket arrangement? Du vil have lettet trykket og jeg bliver tvunget til at hjælpe dig?” Hans hånlige tone havde selvfølgelig fået fremprovokeret en alt for muggen tone hos hende. De havde et besynderligt forhold til hinanden, men om hun selv ville kalde det et forhold på den mindste måde, kunne diskuteres. Hun var i hvert fald ikke tilfreds med det, da hun udmærket godt vidste at hun ikke havde noget valg.

Den samme vejrtrækning Deavás havde efter deres omgang, lød også hos Hauru, men hun forsøgte at lægge skjul på det. Det var ingen hemmelighed at hun havde nydt det meget mere end hun gerne ville indrømme over for ham og hun kunne helt klart finde på at sige ja til et lignende møde igen. Men hun ville selvfølgelig få det til at lyde som om hun helst ville undgå det. Hans irritation over hendes bid var kun morsomt. Det havde da altid været tilfredsstillende at få sådanne reaktioner fra andre, om hun så havde prøvet eller ej. Ved at bide ham havde det ikke kun været for at få en reaktion fra ham, det havde mest af alt været hævn. Hun tog det ikke pænt når hun ikke fik sin vilje og han havde styrken til at få sin vilje med hende.

Egentlig troede hun ikke hun havde en chance for at tage styringen, ikke over for ham, men det betød ikke at hun ikke ville gøre et godt forsøg. – Nok flere. Det samme gjaldt hvis hun skulle opsøge ham i fremtiden. Det kunne godt være at det ikke ville gå hurtigt, men på et eller andet tidspunkt skulle det nok lykkedes at finde ham. Hvis det ikke var i en sårbar situation, kunne hun sagtens prøve igen. Indtil videre havde Koda ingen idé om hvad der var sket med Hauru, hvilket måske ville kunne udnyttes lidt. Men mon ikke Deavás ville informere hende, så spørgsmålet var hvor længe hun ville kunne have det morsomt over det.

Hauru var mere end villig, hvilket han også havde set før, men hun nægtede at tigge om at få noget. Han havde gjort det godt, men så var det heller ikke bedre. – Hvis man kendte hende, hvilket han bestemt gjorde efterhånden, ville man vide at det var løgn. Hun forsøgte at gøre alt hun kunne for ikke at virke svag, men det havde hun vist gjort en del gange, specielt over for ham og han havde selv hørt hvor meget hun havde nydt, både hans berøringer og hans bevægelser. Det ville næsten være underligt hvis man oplevede Hauru, der ikke kæmpede bare lidt imod. Hun skulle altid vise, at hun stadig var i stand til at slå fra sig, skulle det være nødvendigt. Men det ville hun næppe få meget ud af, hvis han besluttede sig for at stoppe hende.

Det var helt klart en risiko ikke at kunne dække sig til og Hauru vidste det. Hun havde trods alt udnyttet op til flere, både kvinder og mænd og de havde endda været fuldt påklædt. Derfor gjorde det hende også kun endnu vredere, at hun nu ikke havde meget buks tilbage.
”Og hvis jeg næste gang dukker op fuldt påklædt?” Spurgte hun, næsten undrende, som hun gerne ville vide om hun skulle tage det som en decideret trussel, eller om han udelukkende havde sagt det for at provokerer hende yderligere. Strejfet mod hendes bryst, fik hun næsten ignoreret, som det eneste der lød fra hende, var et lavere gisp men det havde ikke været nemt, da hun stadig var utrolig følsom. Eftersom bukserne ikke havde været hendes mål fra starten, lod hun ham smide dem fra sig, men hendes greb om ham blev kun strammet. Hun var alligevel overrasket over at han valgte at blinke til hende og hive hende tættere. Det faldt hende kort ind at slippe grebet om ham, for i stedet at hamre et knæ efter ham, men den tanke blev hurtigt skubbet til side igen, som hun fik en anden idé.
”Kom med det,” svarede hun tillokkende, mens hun løsnede grebet en smule, for at lade fingrene kærtegne hen over hans lem. Hun pressede sig lidt længere ind mod ham og lod så blikket falde mod hans brystkasse, hvor hun fik placeret nogle blide kys.

Deavás var godt klar over, at der måtte være sket noget voldsomt imellem Hauru og Koda for at hun ville gå med til han kunne udnytte hendes mand eller kone på denne måde. Så han var sikker på, at Hauru ikke ville skænke det en ekstra tanke, hvis han kom til at træde nogen over tæerne, eller forsøgte at tvinge dem til noget, som de ikke ønskede. Derfor var det også kun fair, at han fik lov til at mærke det på egen krop. Kvinde eller mand, var underordnet og interesserede ikke Deavás. Hauru var fornærmet og Deavás nød det mere end han helt ville indrømme. Det var ganske morsomt, som hun stadig forsøgte at bekæmpe det. Hun kunne svine det til lige så meget hun ønskede, for han vidste at hun havde nydt det. Ligesom ham. ”Det er din egen fortjeneste” lo han køligt, som hans blik ikke slap hendes. ”Jeg var villig til at lade dig nyde det meste, men du insisterede på at jeg trådte mere i karakter” han fortsatte i den nedladende tone, som hans blik ikke slap ham. Han kunne nemt have skubbet ham udover kanten uden at få en forløsning selv, men Hauru havde ikke været i stand til at give slip, så han var nødt til at presse ind i ham for at holde ham fast.

Det var ikke nødvendigt for Deavás at få en bekræftelse for at hun havde nydt det, for han var slet ikke i tvivl. Det stod malet i hendes ansigt, hver gang han forsøgte at røre hende. Hun var yderst følsom på nuværende tidspunkt og kun fordi hun var kommet så langt i nydelsen. Det var uundgåeligt for hende. Deavás nød det dog, som han ikke havde noget imod at være i stand til at presse hende så langt. Det var sundt og en befrielse at give slip. Men han ville aldrig give så meget slip, at hun ville få lov til at bide ham uden det havde konsekvenser. Han hev gerne begge hugtænder ud næste gang, hun forsøgte at bide ham. Men behøvede han virkelig at fortælle hende om truslen, for den var ikke ligefrem ny. Deavás bar stadig rundt på hendes gamle hugtand, så han havde altid en ting, som kunne minde hende om hendes tab. Hvordan hun havde tigget for at få det til at stoppe.

Eventuelle forsøg på at få ham til at bukke under var mere end velkomne, for det ville blot betyde, at han ikke altid skulle spilde kræfter på at opsøge hende. For hvis hun endte med at opsøge ham, så havde hun allerede tabt på foran. Tanken om hvordan Koda dog ville reagere på nyheden interesserede ham dog ikke, for det var ligegyldigt. Han kunne bruge begge kroppe til at hygge sig med, hvorimod Koda lidt havde givet udtryk for at kvinder måske ikke interesserede hende helt så meget. Men så var der mere Hauru til ham? Tanken fik et skummelt smil frem på hans læber, som han bestemt ikke havde noget imod deres mindre arrangement.

Det var for sent at overbevise Deavás om en eventuel styrke, han tvivlede virkelig på at det overhovedet kunne lade sig gøre. Medmindre han fik det set på et tidspunkt, men hvad skulle hun kunne gøre ud over at sælge sin krop til hver eneste fremmede hun stødte ind i? Han kunne ikke se hvordan hun nogensinde kunne udgøre en trussel for nogen. Det lå bare ikke rigtig i kortene for Hauru og hvis det skete, så skulle der nok mere til at overbevise Deavás om at det var sandt, medmindre han så det med sine egne øjne.

Det generede ham ikke, at Hauru kom tættere på, han var lidt ligeglad og hvis hun virkelig gerne ville have en omgang mere, så skulle han dog også nok finde energien til at begrave hende i nydelse igen. Men det var ikke sikkert at det ville udfolde sig på samme måde, for nu havde hun jo nydt det helt vildt, så måske det var på tide at gribe det an en smule anderledes, blot så hun ikke vidste hvad hun kunne forvente. ”Så flår jeg også det” lød truslen. Hun kunne jo bare prøve, han havde intet problem med at ødelægge endnu et sæt af hendes tøj og mon ikke Hauru havde nok på lager? Deavás spændte let i mavemusklerne, som hun strammede grebet om hans lem, men han flyttede ikke sine hænder. Han fandt det ikke nødvendigt at stoppe hende. Hun indbød til mere, så hvorfor ikke give hende det? Smilet vandrede over hans læber, som han dog slap hendes bryst og sukkede af hendes kys og hendes berøring. Deavás greb fat i hendes hår for at hive hendes hoved bagover, hans blik var advarende, hvis hun så meget som overvejede at bide ham, så ville hun få det betalt..

Om det der var sket mellem Hauru og Koda havde været voldsomt, kom vist meget an på hvem man spurgte. Hauru synes bestemt ikke det var slemt, tværtimod havde det været en rimelig god oplevelse, lige indtil Koda havde valgt at gøre som alle kvinder gjorde. – Overreagere! Koda havde sagt at det var straffen for at voldtage hende, men Hauru holdt stadig fast i sin egen mening, og det var at Koda selv havde bedt om det. Hun ville savne at kunne behandle folk sådan. Nu skulle hun måske endda til at vænne sig til selv at blive behandlet sådan. Kuldegysninger. Det var ikke en rar tanke. Men kun fordi hun ikke ville være den svage. Fornærmelsen blev synligere.
”JEG insisterede?! Ville det ikke have været mere anstændigt, ikke at rage på en halvnøgen kvinde?” Det var ikke ligefrem en sætning hun kunne tillade sig at bruge, som det aldrig havde været en prioritet for hende selv, men det var også kun fordi hun ikke ville have det til at gå ud over hende.
”Hvordan vidste du overhovedet at det var mig?” Spurgte hun undrende. Det var først nu, det var gået op for hende, at hun stadig ikke havde fået svar på det.

Truslen var ikke ny. Hauru var udmærket klar over at Deavás ville gøre alvor af den og hive begge tænder ud på hende, skulle hun få sat tænderne i ham igen. Men det afskrækkede hende bestemt ikke fra at prøve. Det var i forvejen lykkes op til flere gange og det gav hende kun bekræftelse i at hun sagtens ville kunne gøre det igen. Det var yderst tilfredsstillende hver gang. Det ville blive smertefuldt, men tænderne ville komme tilbage og hun ville godt kunne overleve uden blod i lidt tid. Det krævede bare at holde lav profil. Man ville aldrig kunne få hende til at indrømme det, men deres arrangement gjorde egentlig heller ikke hende noget. Men det var kun hvis det var den del af arrangementet der indebar nydelse. Torturen kunne hun godt undvære. Det var dog ekstremt irriterende at det overhovedet var blevet til en realitet, uden Hauru selv havde haft noget at skulle have sagt. Det var et valg der var blevet taget for hende og det gav en ordentlig rift i stoltheden. Der skulle dog ikke meget til. Det havde ikke været noget problem at gøre skade på andre i fortiden, men det kunne umuligt komme bag på nogle, at hun havde brugt sit udseende på at komme tæt nok på folk. Det var trods alt hurtigt gået op for hende, at hun var rimelig attraktiv, både som man og som kvinde og det skulle da udnyttes.

Det var langt fra Haurus intention at få mere nydelse, tværtimod. Hendes krop var stadig utrolig følsom over hans tidligere berøringer, men det kunne han vel tydeligt se. Bare hans hånd mod hendes bryst, fik hende til at gispe i en svag ryst, så mere berøring end det ville ikke være velset. Det var nok lige før hun for en gang skyld ville sige nej til mere, selvom det aldrig havde været et ord hun ville bruge i sådan en sammenhæng. Men han måtte da hellere end gerne tro, at det var dét hun ville. Hans trussel fik hende til at le, som hun nærmest tog det mere som en kompliment, end en trussel.
”Jeg så dig ellers ikke som doven, men hvis det virkelig er til så meget besvær at hive tøjet af mig, gør jeg det gerne for dig næste gang,” svarede hun med et let hævet øjenbryn og en flabet tone.

Der var ingen grund til at stoppe med de lidt hårde kærtegn over ydersiden af hans bukser, nu han så ud til at nyde det så meget, så hun blev ved. Hun fortsatte samtidig kyssene mod hans brystkasse, som hun lod nogle lave lyde i begær undslippe. Det stoppede brat, som han greb fat i hendes hår og hev hende tilbage. Hun vidste hvorfor, han ville selvfølgelig ikke lade hende bide ham igen og hun kunne tydeligt se det i hans blik.
”Slip mig og jeg lover ikke at bruge tænderne,” sagde hun roligt, mens hun lod hånden give et let klem om ham. Hun løj, men at lyve havde altid været et af hendes talenter, så det var mere eller mindre umuligt at se på hende. Kort efter slap hun grebet om hans bukser, for i stedet at lade hånden glide op til kanten, hvor hun stille og roligt gik i gang med at knappe op.

Latteren fyldte tomrummet imellem dem, som Hauru straks beklagede sig over hans ordvalg, men det rørte ham ikke, for han holdt fat i, at det var, hvad der var sket. Han havde givet hende et valg tidligere, men hun havde ikke udnyttet situationen, så selvfølgelig havde Deavás valgt at gøre det i stedet. Det var jo meningen.. Måske endda Hauru var i færd med at overreagere selv, men det var ikke noget, der rørte ham. Han var ligeglad med om hun blev fornærmet for det havde bestemt været meningen fra start af. For det var der at hun mistede overblikket og havde nemmere ved at falde ned i de fælder, som han havde sat op til hende. ”Jeg har aldrig påstået, at jeg er anstændig” fastslog han med et glimt i øjet. Hun kunne bebrejde ham lige så meget hun ønskede, men det havde virkelig ingen betydning, for Hauru havde startet det hele ved at stikke hånden ned i hans busker, han havde ikke indbudt til det, men Hauru havde taget den frihed bare at gøre det. Og nu tog Deavás blot den samme frihed, om end det var oftere end hvad Hauru havde gjort. Det næste spørgsmål bragte et køligt smil frem på hans læber. ”Udover din irriterende attitude?” lo han køligt. Hvis Hauru havde åbnet munden noget før eller smidt masken, så havde han nok fornemmet det på afstand. Men det var jo ikke derfor at han havde vidst det. ”Lad os bare sige, at jeg har mine metoder” han løftede en hånd og prikkede hende på panden. ”Du slipper ikke så let for mig, jeg kan finde dig, hvornår det skal være” fortsatte han med et bredt smil på læben. ”Hvornår end lysten melder sig..”

De samme tricks ville ikke virke på ham to gange, men Haur var mere end velkommen til at forsøge, hvis han var klar til at modtage konsekvenserne, når først Deavás forhindrede ham i hans leg. På en måde håbede han, at hun ville træde ved siden af, så han havde en oprigtig grund til at hive hendes hugtænder ud. Denne gang ville det ikke blot blive den ene, men dem begge to, så ville hun opleve en stund, hvor hun ville være svækket og hvor endnu flere ville være i stand til at udnytte hende, hvis de ønskede. Deavás kunne jo ikke være tilstede hele tiden og straffe hende, han havde også andet at se til, og så var det godt at der var rigelig med mænd.. og kvinder, som ønskede at udnytte en svag sjæl en gang imellem. Måske endda flere gange, som Hauru selv ønskede.

Det var altid farligt at lege med ilden og lige nu legede Hauru med Deavás lyst. Hun skulle ikke tro, at han ikke ville kunne klare en omgang mere, hvis det var hvad hun bad om. Og hvis hun endelig bad om det, så kunne det jo ske, at han ville være mere blid ved hende og måske endda lade hende komme med nogle ønsker til nydelsen. Men intet var sikkert og Hauru havde sikkert planer for at gribe fat i ham på den måde. Deavás hævede det ene øjenbryn, ham doven? Hvor mon hun fik den ide fra, han lod det dog ligge som hun foreslog, at hun selv kunne smide det næste gang. ”Nu begynder det at ligne noget” indrømmede han med et køligt smil på læben. Hvis hun var villig til selv at smide tøjet næste gang, så var der da tale om et fremskridt. Også selvom Hauru næppe ville indrømme det.

Deavás var stadig en anelse medtaget af den tidligere udløsning, men det forhindrede ham ikke i at nyde hendes berøring. Nu hvor hun opsøgte det igen, så kunne han da sagtens tage imod det. Alligevel ville han sikre sig, at hun ikke lige pludselig fandt på at bide ham. Det var pisse irriterende at hun havde gjort det flere gang, han brød sig ikke om at tilfredsstille hende på den måde, så han ville langt hellere kontrollere hende på en anden måde.
Tilbuddet fik ham til at udstødte et irriteret hvæs. Hvis hun så meget som bare overvejede at bruge tænderne, så ville han ikke nøjes med at flå hendes tøj. Nej, så ville han flå hende.. Skrælle huden af og lade hende ligge midt på marken indtil solen ville stå op og brænde hende. ”Jeg har advaret dig..” lød det køligt, som han slap hendes hår i et hårdt skub, dog lod han hænderne glide om mod sin ryg. Deavás havde kun lige fået bukserne på igen, men hvornår havde han nogensinde sagt nej til en omgang mere? Han vidste godt, at hendes krop næppe ville kunne holde til det, så han lod hende eksperimentere for nu. Indtil hun ville bryde den lidt tillid han gav hende lige nu. De gyldne øjne fulgte hendes bevægelser, som han havde sluppet hende helt, dog ikke før han havde klemt hendes bryst samtidig med hun klemte ham. Han vidste godt at Hauru var ustyrlig, så han kunne fornemme på situationen at han ikke kunne tillade sig at blive fanget helt i nydelsen, for så ville det nok ende galt.

Latteren hjalp ikke ligefrem på Haurus irritation, men det var hun ikke i tvivl om at han godt vidste. Hun skulle vel bare være glad for at der ikke blev kommenteret på det også, det havde nok fået hende til at reagere mere end hun burde. I forvejen hadede hun, at hun havde tabt stort i enhver situation Deavás havde udsat hende for. Hun kunne ikke diskutere meget over hans kommentar, som hun udmærket var klar over at han havde ret. Han havde aldrig påstået at han var anstændig og det burde ikke være kommet bag på hende at han udnyttede det faktum at hun var tæt på nøgen. Det burde ikke overraske hende at nogen kunne finde på det, som hun ikke ligefrem selv var diskret. Nogensinde. Men Deavás var alligevel den første der havde behandlet hende på præcis samme måde, som hun selv behandlede andre og hun holdt stadig selv fast på at intet at det, havde været hendes skyld.
”Irriterende?” Lød det lavt fra hende, som om hun ikke forstod meningen med ordet. ”Nårh, jeg tror du fik udtalt ’charmerende’ forkert. Godt, jeg vidste hvad du mente,” sagde hun kort efter med et let grin, der hurtigt stoppede da hun mærkede prikket mod panden. Hun så en anelse opgivende ud, som hun placerede en hånd mod hans arm, for at skubbe hans hånd væk.
”Ja, ser du.. Det er jeg ikke specielt tilfreds med, da jeg egentlig er ret ligeglad med din lyst. Til gengæld skal jeg nok opsøge dig, så snart min lyst melder sig.” Hun vidste godt det ikke ville virke, men det var vel et forsøg værd. Så kunne hun i det mindste sige, at hun havde prøvet.

Konsekvenser var hun klar til, mere end klar til. At miste begge tænder ville gøre ondt, det vidste hun, men hvad hun havde gjort for at fortjene den smerte, ville være fantastisk. Det ville også være utrolig smertefuldt så snart tænderne igen var på vej ud. De smerter der normalt kom ved en tand der var i gang med at vokse, ville ikke være langt fra hvad Hauru ville mærke, men fordi tænderne var skarpe, ville de rive tandkødet op på vejen, lige indtil de var kommet langt nok frem. Udover det, ville hun ikke kunne spise i mellemtiden, så kræfterne ville hurtigt slippe op, medmindre hun holdt lav profil. Men det ville være det hele værd. Lige nu skulle hun dog fokusere på at få ham til at sænke paraderne nok, til at hun kunne komme tæt nok på. Hun legede med hans lyst, det var lige præcis det hun gerne ville, men slet ikke fordi hun selv ville have noget lignende ud af det. Hendes behov var blevet mere end opfyldt og en omgang mere var hun ikke interesseret i. Han lød rimelig tilfreds med hendes forslag om selv at smide tøjet, hvilket hun fik til at hun derfor sagtens kunne ignorere hans tidligere trussel og dukke op fuldt påklædt næste gang.

De lidt hårde kærtegn mod hans bukser blev fortsat, lige indtil han slap hende igen. Der trak hun hånden til sig for at kunne presse sig selv lidt ind til ham. Hånden lagde hun i stedet mod hans hofte, for at rive neglene hen over hans hud.
”Bare slap af,” sagde hun beroligende, som om hendes løfte havde været oprigtigt ment, inden hun plantede et grådigt kys mod hans læber. Hun løftede det ene ben lidt op og lagde det rundt om hans, mens hun støttede på det andet mod jorden. Det ville nok blive opfattet som decideret lyst, men hendes eneste formål med det, var at tørre hans tidligere efterladenskaber af sit inderlår, af på hans bukser. Det kunne ikke undgås at den klistrede væske var gledet lidt mere ud af hende, og havde bevæget sig længere og længere ned ad hendes lår og fornemmelsen irriterede hende, så han kunne få lov til at få den tilbage. Hun fjernede dog ikke benet. I stedet spændte hun op i musklerne og hev til, i håb om at få ham til at miste balance nok til at falde bagover. Hans advarsel betød intet for hende, men hun havde heller ikke gjort noget for at modbevise sit tidligere løfte, om at holde tænderne fra ham. Endnu. Som hun stadig var alt for følsom over deres tidligere omgang, udstødte hun et gisp, næsten irriteret, over hans klem mod hendes bryst. Eftersom det ikke var lyst til nydelse der drev hende til at fortsætte, lå lysten til at hamre en hånd mod hans kind i hende, men det ville næppe hjælpe hende videre i sin lille, egentlig ikke vigtige, plan. Det var blot morskab hun ville have ud af det, lige meget hvad konsekvenserne ville være.

Det var ikke længere nødvendigt at træde i det, som Hauru udmærket vidste at hun havde tabt, men hun tvivlede sikkert på, at hun ville tabe igen, hvis hun gjorde et forsøg. Deavás var dog overbevist om at hendes stædighed og irritation ville føre hende ned af samme sti igen. Hun ville prøve igen og han ville være klar til at træde på hende igen. Så længe det ville blive nødvendigt, indtil hun lærte sin plads langt under ham. Men så igen, han nød at vise hende sin plads, så hun måtte meget gerne fortsætte med at forsøge, for det morede ham at skubbe hende igen. Hauru skulle nødigt tro at hun var noget. Hvis hun fortsatte med at give ham det, han ønskede, så ville han næppe stoppe med at bede om mere og hun lod til at falde i med begge ben hver gang. Deavás smilte køligt til hende, som hun kaldte sig selv charmerende, den slags ville ikke fungere på ham, tværtimod. ”Forsøg du bare at charmere dig ind på mig, det vil ikke virke” lo han køligt, før at han fjernede sind hånd fra hendes pande. Det var altid sjovt at vise modstanderen, hvor lidt deres stædighed faktisk betød. Endnu en latter undslap hans læber, som hun pointerede at hun ikke var interesseret i hans nydelse, men faktisk kun hendes egen. Han lagde armene over kors og bukkede sig ned mod hende. ”Og jeg er ikke interesseret i din lyst, kun min egen” lo han koldt. Han ville da ikke stoppe med at opsøge hende, hvis han higede efter at more sig med hendes stædighed. Desuden så forventede han ikke, at hun overhovedet ville opsøge ham, for det ville hun aldrig indrømme overfor sig selv. Måske lysten var der, men hun ville sikkert forsøge at få en anden til at stille lysten. Han skulle nok gøre hende afhængig af den tilfredsstillelse, som kun han kunne give hende. Med tvang og ud over alle grænser.

At få Deavás til at sænke paraderne var tæt på en umulig opgave, for han stolede virkelig ikke på nogen. Så hvorfor skulle han nogensinde lade hende komme tæt nok på? Hun havde bidt ham op til flere gange allerede så, hvad afholdt hende fra at gøre et nyt forsøg, hvis han tillod hende adgang til hans krop? Han betvivlede hendes intentioner og tog sjældent fejl, men for en gangs skyld var han tilfreds med deres lille møde, så måske han var villig til at give hende bare en lille chance for at bevise at hun var andet end en slave.. Nok var hun ikke slave, men den måde hun opførte sig på, uanset om hun talt tilbage til ham eller ej, så føjede hun sig næsten altid. Deavás flyttede fingrene op mod hendes hals, som han lod tanken vokse. Ja, det ville uden tvivl klæde hende at bære et halsbånd.. Et halsbånd hun ikke ville slippe af med. Tanken fik ham til at smile lusket, som han dog mødte hendes blik igen.

Deavás valgte at fjerne grebet om hendes hals, som han var villig til at give hende en chance for at vise sit værd. Ikke at hun var meget værd, men hendes krop kunne da bruges om ikke andet, for han var langt fra interesseret i hendes spydige kommentarer. Han sukkede nydende, som hun rev neglene over hans hud. Hun var udmærket klar over, at han gerne ville have det hårdt og smerten var en nem måde hvorpå man kunne få ham til at nyde det. Han havde dog givet hende hendes sidste advarsel, så hvis hun trådte ved siden af, så ville det kun gå ud over hende. Haurus ord bragte et smil frem på hans læber, ikke tale om, at han ville give helt slip, men han lod som om ved at folde hænderne på ryggen. Bukserne kunne skiftes ud, hvis det blev nødvendigt, så han betragtede blot hendes blik, som hun låste hans ben med hendes. Han hvæste irriteret, som hun strammede til og fik skubbet hans fod væk fra jorden. Det havde været hendes intention fra starten af, som han endte på jorden med et bump. Han vrissede køligt af hende, som han dog havde grebet fat i hende og hev med sig ned. Han løftede det ene ben op for at sigt efter at ramme imellem hendes ben, blot som en påmindelse om, at hun skulle passe på. ”Du har fået din sidste advarsel” hvæste han køligt, som han dog endte med at ligge sig ned på ryggen. Han løftede hænderne op bag sit hoved og så afventede på hende. Hvad var formålet med at lægge ham ned på denne måde?

//Afsluttes efter aftale