Han lukkede øjnene i og gispede en anelse efter vejret da han mærkede isen. Var det forkert, at han rent faktisk nød det en smule? Koda var da den første der kunne finde ud af at sige fra over for ham, eller i hvert fald den første det var lykkedes. Han kunne tydeligt huske dengang Koto prøvede, hvilket kun endte galt for ham selv. Hvilket Hauru selvfølgelig også nød stor glæde af.
"Bliv.. ved," gispede han frem, åbnede øjnene svagt og rettede dem mod Koda. Han var ret nysgerrig efter at se hvor langt hun ville gå og først efter han havde fundet ud af det, ville han stoppe med at kæmpe imod hendes ønske om hans samarbejde.
"Hvis du.. bliver ved.. vil jeg være din.. for evigt," gispede han videre. Han lænede sig helt tilbage mod træet og lukkede øjnene i igen. Hans kræfter var ved at slippe op og selvom de fleste sår, både på overkroppen og i hånden var healet, kunne man se at de ikke kom videre, grundet hans mangel på energi.

Krystallandet