Han kan se, hvor svært det er for hende at tale om og rækker en hånd frem mod hende, som hun kan tage, hvis hun har brug for støtte. Han ser meget alvorlig, men samtidig meget blid ud, og hans øjne sender et opmuntrende glimt til hende.
"Jeg kender det," siger han. "Men min erfaring siger mig, det nogen gange er bedre at spørge dem, man elsker, hvad de selv synes er bedst for dem. Det er svært, det ved jeg, især hvis de vælger noget, man selv tror vil skade dem, men man må respektere dem fordi an elsker dem ... Ikke at jeg skal fortælle Dem hvad, De skal gøre eller hvordan, De skal vælge, men det er værd at tage med i sine overvejelser. Især hvis det ender med at blive på bekostning af dem, man elsker, at man løber bort. Hvis deres og Deres savn er så stort, at det kan overkomme forhindringerne, så giv ikke slip på den kærlighed, De bliver tilbudt." Noget i hans øjne fortæller hende, det er præcis hvad der skete for ham, om end det er mange år siden, han mistede Snodria.
Krystallandet
