☰
Index « Det Centrale Krystalland « Safirien

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 18.09.2020 23:08

Asith var i sig selv tilfreds nok med at være modbevist på det punkt og der var bestemt en nærmest skadefro kerne i hans midte, som nød tanken om at Selmy berejste landevejene af egne årsager i stedet for dem, som hans gudfrygtige familie havde i tanke. I sidste ende havde han et ansvar over for familien, så hvorfor ikke udskyde det så længe han kunne? Førhen havde Asith nok bare henkastet fortalt Selmy at han bare kunne skride fra det hvis han ville, som mørkelveren selv havde gjort, men han var efterhånden overbevist om at der trods alt var en tråd af kærlighed, som holdt dem sammen. Han kunne ikke helt forstå det eller sætte sig ind i det, men han kunne i det mindste prøve at respektere det. Desuden var det ikke noget han skulle blande sig i, for det lovede kun flere problemer for ham selv at sætte en kæp i hjulet hos en af Dianthos overklasse familier. Alt han skulle var at forsøge at gøre moderen rask og ellers bare holde sig helt væk. 

“....” Asith drog et tankefuldt suk, som blot blev til et par kortlivede bobler der braste under hans lange næse. “Mon ikke du tids nok får omsat nok til både at forsørge dem og være så fraværende som du ønsker.” Mumlede han da og var åbenlyst overbevist om at profit bare var noget de dersens rigmænd bare væltede sig i fra dag til dag. Det var et nemt liv - det måtte det være. De havde trods alt næsten alle bløde, baby-agtige hænder og fyldte indvolde, som stopfodrede gæs. Asith havde skam ikke været blind for de eventyrlystne ‘filantroper’ som jævnligt besøgte skumrings kvarteret når de havde lyst til noget eksotisk. “Guderne vide at der er mange fra jeres klasse, som har mere end rigeligt tid til at efterstræbe deres… Uh ‘Alternative hobbier’.” Han tog dog ikke Selmy for en af dem, der sneg sig igennem ghettoen for at købe sig et kælent halv-dyr for natten eller gift til en politisk rival.

Med en dyb indånding fyldte Asith sine lunger og vendte sig til at flyde halvt på ryggen med blikket op mod den blå himmel imellem dansende trækroner og palmeblade. Som altid var han forbandet ligeglad med hvor meget hans lange, skarpe krop lod sig vise nu når laget af vand imellem ham og overfladen var tyndere.      

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 21.09.2020 18:38

Selmy havde svært ved at se sig selv tjene styrtende sit arbejde, men forhåbentligt ville der være en indtjening af en slags, så Selmy ikke endte med at blive kendt i hele byen, for at være den der forgældede hele sin hårdtarbejdende, syge familie. Det var faktisk lidt sådan det var lige nu, i hvert fald, men de var i deres uret til at tale så nedsættende om ham, for ingen viste interesse nok for hans fag, enten fordi det måtte være vildt kedeligt for det almindelige bymenneske, eller også havde de bare ikke troen på at han kunne gøre sin farfars arbejde efter. Overvejende til Asiths formodning, kiggede Selmy lidt op i luften, for at vende med sig selv, om han virkelig ønskede at tjene mange penge, så han kunne slippe af med sin familie? Det var jo hele hans omdrejningspunkt… Eller det var de i hvert fald. Men hans forældre… og endda hans storesøster, kunne da være temmelig påtrængende og krævende, når det kom til at skynde på ham. Han skulle ud at finde sig en sød kone, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Og så skulle hun samtidigt opfylde en række af de kriterier, der var blevet stillet…

Han sukkede dybt, samtidigt med Asith, og sank selv lidt ned under vandkanten. Han ville gerne nikke enigt til Asiths næste kommentar. Men det gik op for ham, at han ikke helt fangede hvad der lå bag alternative hobbier. Altså... jo. Det var vel en hobby frem for et egentligt arbejde, var det ikke? 
”Hm…? Som hva’?” Spurgte Selmy, uden at skænke det en tanke, hvor naiv han dog måtte virke i Asiths øjne. De folk Kiefer familien omgik, var jo de religiøse folk, som skulle forstille at være de mest rene af dem alle. Men som i så mange andre samfund, var de værste, mest syndige typer iblandt dem. Men den slags mennesker og deres historier talte man ikke for meget om. Man nærmest tiede det ihjel…

Selmy løftede forundret på sit blonde bryn, og betragtede Asith der så ud til at være mere afslappet, end han nogensinde havde set ham. Som han sejlede forbi, og som de sort-røde øjne kiggede et sted oppe over dem, kunne de sølvfarvede øjne ikke helt undgå at studere den lange krop, og vemodigt og lettere rødmende, måtte Selmy køle sit overophedet ansigt i kolde vand…


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 02.10.2020 14:39

Alle Dianthos præster og hellige sale kunne ville aldrig kunne løfte Asiths kropslige byrde, som den kølige sø kunne i øjeblikket. At kunne tage alt vægten af sine gennemsmadrede fødder på denne måde var det tætteste som mørkelveren nogensinde havde været på en åndelig velsignelse. Han havde selvfølgelig stadig sin mistro, men lige nu var det svært at lade den dominere. Ved Zaladin, han havde haft brug for dette. 

Med et skarpt pust ud, forlod luften fra hans lunger og hans legeme gled under vandet, men han dukkede op igen tids nok til at svare på Selmy’s spørgsmål. Dog ikke før han havde givet knægten et hævet øjenbryn, som om han ikke lige kunne finde ud af om han var sandfærdig i sin ignorance? Virkelig, var der stadig så megen naivitet tilbage, selv efter at have brugt så lang tid i Asiths selskab? Det var på en måde en trøst at knægten ikke var hærdet så meget at han var uigenkendelig. “Heh.” Han rystede kort på hovedet og stak knægten et smil.

“Som at købe sig til lidt ‘eksotisk’ underholdning, når de fine hustrufolk derhjemme ikke kan gøre det for dem længere. Hvad ville de ikke tænke hvis de vidste deres mænd lystede efter hugtænder og kløer…?” Mumlede han på en selv-fed måde. Dog havde han aldrig selv haft adgang til den slags arbejde (ikke at han havde forsøgt), men han havde været mere involveret end hvad han selv havde haft lyst til… Og tanken om at de fandens rigfolks var nødt til at komme ned til skumringskvarteret for at få deres lyster tilfredsstillet var en ironi, som han ikke kunne undgå at more sig over. De griske, gamle filantroper, på alle fire på et beskidt gulv - hvad var der ikke at nyde over den tanke?

“Men du kan være rolig.” Tilføjede Asith imens han smil blev lidt mindre sadistisk og lidt mere afslappet. “Jeg har aldrig hørt om en Kiefer, som skulle rende i den slags ugudelig omgang.” Faktisk, så havde han aldrig hørt om familien før han mødte Selmy, hvilket nok var et godt tegn. Rigmandsfamilier som ikke kæftede alt for højt, var som regelt dem der forblev på deres pidestal. Ikke at Asith normalt støttede den slags jerngreb på overklassen, men man kunne vel nemt indse, at Selmy’s familie i takt med Selmy selv, havde fået en slags immunitet fra Asiths perspektiv…. Hvilket han absolut ikke var stolt af eller havde tænkt sig at dele. Rigmands forsvarer.. Føj det gav en dårlig smag i munden!  


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 02.10.2020 16:01

”Hugtænder og kløer…” Selmys fnys var skeptisk og han ville nærmest ønske, at han havde fulgt sin mavefornemmelse og havde ladet være med at spørge ind til det. Asith kunne åbenbart stadig forarge ham med hans historier. Han fortalte om en helt anden verden end den Selmy kendte til. Ikke at Selmy troede Asith løj, for han vidste efterhånden, at Asith var en del klogere på livet end ham selv grundet sin høje alder og sin erfaring i skyggesiden af Selmys hjemsted, men nogle gange mistænkte han ham for at farve lidt på fortællingen, for at få en ønsket reaktion ud af ham. Som om Selmys uskyld var den rene underholdning.

Hvordan kunne det overhoved være, at de gik fra at tale om Selmys mission i livet, til at handle om den slags? Selmy kunne ikke lade være med at føle sig ramt af det, selvom Asith ikke lod til at have gennemskuet hans mørke side. På det område var Asith nærmest endnu mere naiv end ham selv.

”Selvfølgelig ikke. Min familie har meget travlt. De har ikke tid til den slags.” Svarede han mut, og indikerede næsten, at Salem kunne finde på at luske ’derned’ hvis blot tiden var til det. Men det var ikke tilfældet.  Hvis hans fader havde mere tid, ville den blive brugt på at læse Lysets helligste skriftruller eller ryge på sin pibe eller spille på sin harpe. Selmys familie var mistænkeligt dydige folk, og de var elsket og set op til af alle andre godtfolk – i hvert fald de troende og de ordentlige mennesker. Selmy havde aldrig været lige så let at komme ind på, som hans familie var. Fysisk set slægtede han sin far på, men ellers lignede han mere sin mor på følelserne, og sin farfar på sin kreativitet og sin åbenhed på det fremmede. 

Selmy skænkede Asiths hajsmil et mistænksomt blik, hvorefter han kiggede ned på hans hænder, som besad nogle lange, sorte negle. ”Hugtænder og kløer…” Fnøs han igen og med en hovedrysten, hvorefter han forsigtigt bevægede sig tilbage mod kanten. Selmy var i den grad kølet ned, næsten så han frøs. Men det var nu stadig svært at forlade vandet, da han vidste hvor nådesløst solens hedebølger ramte om dagen.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 14.10.2020 19:33

Hugtænder og kløer… Asith kneb endnu et velvidende smil ud inden han betragtede den potte som værende ude og bevægede sig endelig imod bredden igen. Han vidste skam godt at det interval inkluderede ham, men han vidste også godt at hans fjæs aldrig kunne tiltrække den slags arbejde. Ikke at han havde lyst… Ikke billigt i hvert fald. 

Kulden gik ham som sådan ikke på, men han følte sig ør i hovedet og manglede noget solidt under sine fødder igen. “Ja… Eller hale og pels.” Tilføjede han skarpt og lagde sine hænder på bredden for at løfte sig selv op. Desværre for ham var hans først forsøg så patetisk at han næsten smækkede fjæset imod jord skråningen af mangel på balance. Med et ugideligt suk tog han en anden rute. Han måtte vel affinde sig med at til trods for at han var smertedækket, var der stadig ingen styrke at finde i hans legeme - ikke at den havde været specielt imponerende til at starte med. Han var ellers ret så sikker på at han kunne hive sig selv op med armene i det mindste - typisk.

Heldigvis for ham var det ikke kun skarpe kanter, som omdannede søen, så med en kort omvej gennem en klump andemad og genstridige klaser af åkander, kunne han få sig selv op ved en mindre stejl stigning. Det betød til gengæld også at han i sin ubekymrede nøgenhed måtte gå en halv omgang tilbage til stedet, hvor de havde smidt deres ejendele. Og ikke engang der besluttede han sig for at dække sig til. I stedet satte han sig på søbredden og samlede sine klæder op - ikke for at tage dem på, men for at smide dem ned i vandet til Selmy. Knægtens egne klæder fulgte tæt derefter. De var trods alt møgbeskidte efter deres færd gennem ørknenen. I sig selv var det vel et held at de stadig kunne bruges som klæder og ikke var reduceret til løse fattigmands-lommetørklæder omkring deres lemmer.

“Giver du dem et vrid?” Spurgte han semi-retorisk og hev sin slask-våde fletning over sin skulder for at se hvor mange lotusblomster der havde overlevet svømmeturen og opstigningen. Til megen overraskelse var det blot en enkelt der havde ladet livet. Forsigtigt, som om han gerne ville bevare frisuren som den var, vred han håret omkring blomsterne og drog et lettet åndedrag. Heden var ikke så slemt når man kom direkte fra et koldt vandløb. 


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 14.10.2020 20:24

Eller hale og pels… Det blev værre og værre… men denne gang kom der ingen reaktion fra Selmy, for tricket var simpelthen at ignorere det, og forsøge ikke at forstille sig hvad end der foregik af handel på mennesker, halvdyr og monstre i Dianthos. Han ville meget nødigt forstille sig Asith i en situation, hvor han var nødt til at sælge ud af andet end alkymi… En del af ham kunne ikke forstille sig, at der ville være nogen ved sine fulde fem, der kunne finde på at mm…. Altså med en mørkelver!? Men så igen… Selmy havde blondt været langsomt opfattende, men han kunne da godt se, at væsnet trods alt havde… skønhed.

Ligesom Selmy kastede et flygtigt blik om sig, for at se om til Asith, blot for at bekræfte denne skønhed. Måtte han med en bekymret rynken på sine bryn betragte hvordan Asith kluntet mislykkedes et forsøg på at klatre op ad de glatte sten. ”Mh…” Han burde tilbyde hjælp, men nu var det jo ikke fordi Asith selv spurgte efter hjælpen heller. Så han betragtede ham i stedet med usikre øjne, finde en ny vej op, hvor han endelig kom op på land igen…

Han havde stået lidt i sine egne tanker, før han beslutsomt ville hejse sig op for at sætte sig ved Asiths side, lige indtil Asith kastede deres tøj ned til ham. Han gav dem et tankefuldt blik, inden han tog Asiths robe, og skyldede den fri for snavs i form af hest, sand og sved… Et par vrid under vandet, og den var så god som ny, da han rakte den til Asith.

”Har du da…-” Nhh… Nej… Han kunne ikke få sig selv til at spørge. Men… tankerne plagede ham stadigvæk. Men det der undertrykte behovet for at give efter for nysgerrigheden, var nu fornuften om, at han nok ikke ville kunne tåle svaret. Og så var der vist noget i hans opdragelse, der fortalte ham, at det ikke vedkom ham… Måske var han nødt til at spørge på en anden, mindre direkte måde… for det plagede ham et sted, inderst inde… ”…Hvor godt klarer din forretning det i Nedre by…?” Naturligvis kiggede Selmy ikke på Asith, men ned på sin egen ørkenrobe, som han vred nede i vandet. Som spørgsmålet blev stillet fik den et vrid stærkere end de andre, på grund af den anspændthed, der byggede sig op, bare fordi det var svært for ham at spørge. Og man skulle ellers tro, at det ville blive lettere at tale med hinanden med tiden… men visse emner var stadig svære og ikke mindst forbudte…


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 15.10.2020 00:53

Asith tog imod tøjet igen efter de havde været igennem en overfladisk skylning og lagde dem dernæst pænt og fladt ud over græsset så den tørre varme kunne ordne resten. Det hvide stof var for evigt plettet af deres kamp for overlevelse, men i det mindste stank det ikke længere af sved, hest og blod. Alt imens Asith lagde ud det sidste stykke tøj lyttede han med et halvt øre på Selmy, som havde problemer med at forme sit spørgsmål.. Men det var i sidste ende ret åbenlyst hvad det var han spurgte om - forlegne knægt burde vide bedre end at tro at den slags fornærmede Asith. Men det var sært at han overhovedet undrede sig over den slags. 

“Jeg driver ikke for særlig stor profit med alkymi alene, så jeg tager jævnligt opgaver i andre afgrene. Oftest som en fattigmands læge når der ikke er råd til den ægte vare. Det gør mig måske endda til en slags rival til jeres familie foretagende?” Klukkede han og lagde et enkelt ben over kryds, så hans ædlere dele i det mindste var dækket en smule til alt imens han betragtede Selmy. Hans neutrale udtryk blev atter forfærdeligt transformeret til et smil der ikke lagde skjul på at han kendte til Selmy’s bagtanke. “Men jeg horer ikke, hvis det er det du gerne vil vide.” Tilføjede han da i en hæmningsløs facon og lagde hovedet på skrå - den slaskede hvide fletning lagde friske våde linjer ned over arret fra bjørnekloen og fortsatte over de tætte, benede kurver af Asiths overkrop.

“Jeg er ikke så selvsikker i mine illusioner at jeg ville turde tage dem med i en fremmeds seng.” Det antød dog at han ikke ville udelukke det hvis han blot kunne opretholde sine masker. Penge var vel penge og i sidste ende, så kunne Asith nemt købes for den rette pris. Det var bare ikke en pris, som der nogensinde havde været på bordet og ej heller var der vist interesse for den. “Og der er ikke megen markedsværdi i det her fjæs.” Tilføjede han kækt og trak på skuldrene, som om han var stolt over at være grim som synden lige i dette tilfælde.    


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 15.10.2020 21:26
Aldrig skulle det falde Selmy ind, at hensigten bag hans spørgsmål havde været så skamløst åbenlyst! Især da Asith først besvarede hans spørgsmål, med en forklaring om hvad han ellers tilbød, når hans alkymi ikke var nok. Et svar der i øjeblikket virkede til at berolige den blonde mand, som slap det hårdhændede greb i sit tøj og bredte det fladt ud i græsset ved siden af Asiths. Selmy trak på skuldrende og på et begyndende smil, til kommentaren om, at Asith potentielt set tog kunderne fra Kieferhealernes forretning. Men ærlig talt, så var det ikke noget forretningsmæssigt modstand, der kunne mærkes på deres økonomi – så vidt Selmy vidste af. Men nu var de patienter der henvendte sig til Kieferfamilien oftest mennesker fra overklassen, som ikke ville benytte sig af et alternativ, magisk healerhus, hvor man blev behandlet med healingsmagi…

Selmy skulle til at klatre op for at komme hen og sidde ved siden af mørkelveren, indtil Asith dernæst afslørede, at han vidste hvorfor Selmy havde spurgt, som han havde spurgt. Også selvom han havde været så forsigtig! Selmys fjæs blegnede først, og han gled tilbage i vandet, hvorefter blegheden forsvandt og blev lettere rødmende – som det gjorde så ofte, når han blev opdaget i ikke at være så ren som han gerne ville udstråle.

”Det var det ikke!” Snappede han straks og krydsede defensivt sine arme under vandet. ”Eller… jo… Din viden om hvad der foregår i Dianthos, vækker… bekymring,” Måtte Selmy alligevel være ærlig og glanede mod ham med en lettere irritation over, at Asith trods alt kunne aflæse ham så godt… Det var desuden heller ikke fordi, at han ikke stolede på Asiths ord, når han sagde, at han ikke ville dele seng med fremmede for de ekstra krystaller. Men han opfattede nu Asiths svar som om han ville have gjort det, hvis der faktisk var markedværdi i det fjæs, som han jo så skrækkeligt udtrykte det.

Det hjalp ikke særlig meget, hvad Selmys pludselige ubehag angik. Han følte sig lettere jaloux, uden at have noget ansigt eller noget navn at rette denne jalousi imod… De følelser var dog en del mere private end noget som helst andet, så han tog sig sammen om at pakke dem ad vejen, for i stedet at kæmpe sig op at sidde ved sin rejsepartners side. Endelig. Her ville han blive sidde og tørre lidt, og vente på at tøjet ville tørre… Det burde ikke vare længe i varmen.

”Måske vi kunne have mødt hinanden under andre vilkår. Men som forretningsrivaler i stedet” Fnøs han med en tør latter.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 01.11.2020 13:42

Selmy’s umiddelbare defensive ord og kropsholdning var desværre totalt forventet af mørkelveren, hvis lede smil bare blev den del bredere så et par skarpe tænder kunne skues under overlæben. Det blev han aldrig helt træt af - knægtens snerpede øjeblikke. De var blevet færre desværre, så Asith måtte jo tage de små sejre han kunne når han så sit snit til at gøre Selmy’s pinke fjæs endnu mere pink. 

Som knægten kom over sin blufærdighed, besluttede han sig da at tilslutte sig Asith på breden og ganske imødekommende rykkede mørkelveren sig en smule for at gøre plads. Ideen om at de i en anden virkelighed kunne have været rivaler lagde ikke just en dæmper på Asiths smørrede smil selvom det blev en smule mere underholdt i stedet for direkte drilagtigt. “Det er en smuk tanke at kunne konkurrere på lige fod med jeres lille medicin imperium.” Svarede han, men der var ikke skyggen af et naivt håb til at støtte ideen. “Men jeg tror ikke min profit og kundekreds kommer til at gøre noget ondt for jeres virksomhed lige foreløbig.” Hvis han skulle være helt ærlig, var det mindre og mindre den slags kundekreds han overhovedet arbejdede med og for endnu engang gruede Asith for hvilken velkomst der ventede ham derhjemme. Han havde trods alt efterladt et PAR ufærdige transaktioner, som visse sponsorer nok ikke var ekstatiske omkring.

“Men nok om arbejde..” Sukkede Asith med et pludseligt behov for at abstrahere fra emnet. Hans blik fandt sin vej til vejrs, hvor et halvt dusin farverige fugle passerede træernes naturlige afbræk. Det var virkeligt et lidt-for-fredeligt paradis, det her. Det bad jo praktisk talt om at blive plyndret for alt det var værd blot i planteliv og eksotisk fauna. “Det her sted… Jeg kender knapt en håndfuld af de her planter.” Mumlede han eftertænksomt. “Inden vi rejser videre, må vi tage nogle prøver herfra. Roden er måske første prioritet, men hvem ved hvilke egenskaber alt dette ligger inde med.” Lige nu hastede det ikke. Mest fordi Asith følte hans ben ville knække sammen under ham hvis han forsøgte at stå på dem for længe. Ved Zaladin han var udmattet.

Mørkelverens blik rullede op i et perfekt zenit alt imens han lænede sig tilbage og eventuelt lå kun opretholdt af sine albuer. Den lange hvide, pyntede fletning fandt en behagelig plads i det høje, grønne græs under ham og for en stund studerede han de genkendelige hvide skyer, som dog stadig passerede deres ellers uvante omgivelser.      

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 01.11.2020 18:52

Selmy opfangede at Asith kiggede op, og han kiggede selv op for at se, om der var noget spændende deroppe, siden Asiths øjne blev hængende. De frodige, grønne træer, sydens sol og de farverige fugle var på ingen måder et almindeligt syn for en Dianthosianer, men Selmys blik dalede lidt nedslået ned, fordi det mindede ham om at han var langt hjemmefra. I stedet hvilede det på mørkelverhannens fredelige ansigt og studerede ham, mens der var fri bane.

Han fik et helt sug I maven, da Asith foreslog at de kunne samle prøver ind her fra haven. Selmy havde skam plukket lidt, lige da han kom, men Narissa havde taget ham i rovet, og det føltes forkert, og lidt som at stjæle. Men det ville jo være for videnskaben… og for hans afdøde farfar! Der var intet han hellere ville lige nu, end at gå og lede efter unikke plantearter sammen med Asith, som delte hans bizarre interesser. Men han kunne ikke helt se hvordan han skulle få tid til det. “Det er sandt, men hun har jo kun givet os en overnatning mere, og jeg har jo tilbudt at hjælpe Narissa ved solnedgang…” Svarede han I et ærgrende suk “Jeg ville nu også være ked af, hvis du ikke udnyttede tiden til at hvile ud.”

Selmy havde da under alle omstændigheder tænkt sig gøre et så flittigt et stykke arbejde for hende som han kunne, så han derefter kunne tigge om at få lov til at blive for endnu en nat. Men han kunne lige forestille sig hendes stramme ansigt stivne endnu mere ved tanken om at skulle forpleje dem endnu længere tid. Hun var I den grad mystisk og hemmelighedsfuld, og Selmy følte kun at han var utaknemmelig og til besvær, når han ikke kunne tage til takke med den gæstfrihed hun allerede havde tilbudt. Men med alt hvad han og sin rejsepartner havde været igennem, var han villig til at være ekstra krybende og irriterende, for at sikre dem overlevelse endnu en dag.

Selmy trak sine ben samlet ind til sig og viklede sine arme hvilende om dem. Med en håndsudrækning mærkede han på det endnu fugtige tøj. Det så vist ud til at han skulle forblive blottet overfor både overfor elvere og guder lidt endnu...

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 17.11.2020 20:40

To dage kun med hvile, huh? Det føltes ikke rigtigt at dandere den på den måde, specielt imens knægten var den der måtte arbejde hårdt for deres ophold. Asith drog et suk, som lød en smule, som om der kom et efterfølgende argument, men i sidste ende havde han accepteret sit ‘sygeophold’. Han havde trods alt ikke noget valg, hvis han gerne ville genvinde sine evner inden de drog herfra og han var alligevel stadig så selvbevidst at han kunne gennemskue sin nuværende komfort kun var bragt til ham via de lindrende rødder han var blevet givet. 

“At plukke et par blomster kan vel ilde anses som hårdt arbejde…” Kommenterede Asith løst og lod sit blik glide fra deres dansende palmeloft og imod den nærmeste farvestrålende plante. Hvad der mest af alt lignede en orange lilje stod ikke langt fra dem hvor lysningen endte og Asith priste sig selv heldig for at han i det mindste kunne genkende de planter der blev ham serveret… For der var rigeligt af giftigt flora at finde omkring dem. Kønt, men misvisende. Så hellere sætte sin lid til en grim rod man i det mindste vidste hvad var.

“Det er et held at hun er en eneboer der ikke har megen kontakt til civilisationen…” Tilføjede Asith efter lidt tid med sit røde blik fæstet på den orange blomst, som let vejede i ørkenvinden. “Vores møde med Kiles hunde må efterhånden have sat os i det lokale søgelys…” Det var sådan set ikke en stor bekymring for Asith - ikke så længe han havde sine masker og at ørken-elveren først indså at hun havde et par efterlyste på besøg langt efter de var skredet derfra igen. Det var det eneste heldige ved at være ude i den forbandede ørken; Det var let at undgå folkemasserne, hvis man selvfølgelig kunne tage sig af sig selv i ingenmandslandet.

Asith drejede da igen hovedet og så på Selmy, og som altid var han totalt ligeglad med deres fælles nøgenhed. “Hun kunne ikke skrive, vel? Hvis hun vil have dig til at nedskrive noget om os på nogen som helst måde, så sørg for at vi bliver fejl beskrevet.” 


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 04.12.2020 17:02

Selmy vidste nu ikke helt om han kunne se sig enig i, at det ikke var et hårdt arbejde at plukke et par blomster. Det var skam den nemmeste del af af processen, for derefter skulle de nøje studeres, tegnes og beskrives og dernæst skulle planten eller blomsten presses. Asith burde da kende alt til det, siden han så flittigt havde finkæmmet deres vej mod landsbyen I Medanien. Men måske var det noget han havde hygget sig med? “…Hm…” Lød det tankefuldt fra Selmy. Hans tanker var stadig overvejende ved blomsterne og videnskaben, mens Asith delte sin bekymring for den ballade de havde efterladt sig til senere, hvad Kiles Orden angik. Selmy var mindre bekymret, for siden havde de da oplevet værre. Han regnede med at Asith var kommet til kræfterne til den tid, og måske havde han endda fået overskud til at lære Selmy at forsvare sig selv. Han ville nok aldrig være I stand til at stikke nogen ned, for han var ikke lavet af samme stof som Asith. Han havde frygteligt nok lokket en af Kiles bud til at spise en meget giftig svamp, men… at dræbe en mand med sine egne, bare hænder? Aldrig I livet!

“Nej. Hun fortalte at hun plejer at få en mand til det, men at han ikke er vendt tilbage.” Svarede han efter at have kigget ud I luften. Han mindedes ikke, at hun havde givet ham særligt mange detaljer “Jeg tænker blot at jeg skal bogføre udgifter, eller hvad end man som eneboer kan have brug for. Men hun har ikke fortalt mig noget endnu. Men nu må vi se. Jeg tænker at jeg er nødt til at gøre en god indsats, så hun måske vil forbarme sig over os, og lade os blive lidt længere.”

Pludselig ombestemte han sig og vendte sit blik hen på Asith. Hans øjne var forventningsfulde og energiske “Vil du være I stand til at kunne brygge elisksire og genopfylde dine glas? I så fald burde du udnytte chancen, alt imens jeg holder Narissa beskæftiget og plukke hvad der skal plukkes, Asith.”


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 19.12.2020 22:12

Det lød simpelt nok som Selmy opstillede det. Bogføring og arkivering? Asiths røde, stikkende øjne panerede om sig og ganske rigtigt så han rigeligt med frugttræer stadigvæk samt nogle ukendte bærbuske længere ind i det tætte planteliv. Alt for mange afgrøder til kun en enkelt kvinde, havens dyr og en bogholder, som alligevel ikke var der det meste af tiden. Export havde hun nok rigeligt af. “Hvis du siger det…” Svarede han tørt imens en tilfældig, ugenkendelig plante udgjorde mørkelverens trætte blikfang. Da Selmy da foreslog alkymi fik han igen Asiths opmærksomhed og for en stund så han skeptisk ud. Det var ikke fordi han selv havde de allermest moderne og innovative apparater og redskaber derhjemme, men hvad kunne man finde af laboratorie inventar her? Potteskår? Et segl og en mortar? 

“Hnm..” Han rettede sig op og løftede begge hænder for at tage hånd om sin lange fletning. Han overvejede sine muligheder alt imens fletningen med blomsterne blev forvandlet til en improviseret knold, som trods hans manglende ømhed, stadig så yndig ud med de farverige lotusblade stikkende ud. “Jeg kan lave noget basisk. Uden et destilleri, værktøj og alkohol er der grænser for hvor meget jeg kan få ud af de få planter her jeg kender. Ikke noget, som kan afværge hverken mand eller bjørn.” Han følte sig lidt som en idiot at have brugt sit klistrede bindemiddel så tidligt på deres færden. Havde de blot været lidt mere diplomatiske, havde den forbandet bjørn aldrig fundet dem på den måde. Sikket spild.

Med nakken fri får faldent hår så han næsten ungdommelig ud og hans langsomme ældring kom til udtryk som han sad der. Han havde nok nogle grimme udtryk og ar til mere end en menneske-alder, men rynker var ikke noget, som tyngede hans udtryk det meste.

“Det ville alligevel være bedst at fokusere på næring herude i stedet for noget offensivt…” Spekulerede han videre. Det var ikke optimalt for ham at færdes uden et es i ærmet når det kom til tvekamp, men deres ressourcer var for små til at tænke stort. Mørkelveren drog et træt suk og indså at det nok ville være lidt mere avanceret end simpel blomster-plukkeri. På den anden side, så kunne han ikke med god samvittighed bare ligge og lave ingenting indtil ørkenelverindens gæstfrihed slap op. “Jeg ser hvad vi har at arbejde med imens du agerer kontormus.” 


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 25.12.2020 23:35
Den blonde menneskemand havde store forventninger til alymistens kunnen. Han havde sikkert ikke engang set det halve, men siden Asith ikke havde været bleg for at give det et forsøg, at helbrede hans mor, måtte det næsten betyde at Asith kunne byde på meget mere. Lige nu tvivlede Selmy på at paradisets uanede og ukendte remedier ville være nogen hindring. Asith skulle blot presses lidt. “Alkohol skal vi nok støde på, på et eller andet tidspunkt. Hvis blot du gør al pillearbejdet, så du-“ Selmy lod sig let distrahere af Asith der begyndte at vikle på sin fletning. Aldrig havde han set Asiths nakke så blottet før… Besynderligt. “Altså… Så du let kan let kan blande det… Ikke at jeg har forstand på dit arbejde.”

Hans entusiasme dæmpede sig helt ad sig selv, og Selmy kiggede ned i jorden, efter et eller andet han kunne kigge på i stedet for Asith. Han var atter bevidst om hvor nøgen han var, og han mærkede på det endnu fugtige tøj. Men det var ikke fugtigere, end at han ikke valgte at tage den op, og hev klædedragten over sig. Tøjet var blevet ganske pænt og rent igen, trods stykker af tøjet var flået itu til Asiths forbinding. Men Selmy lignede langt fra den samme bydreng, som Asith havde mødt i skoven, da han endnu var i sine fineste, nyligt syet rejsetøj og massevis af remedier til at overleve for. Nu var hans hår endda klippet kortere, og paradisets varme havde allerede tørret det, så det endnu var lyst og fyldigt igen.

Han kom op at stå igen og samlede Asiths daggert op sammen med klædebæltet og sørgede for at pakke det om sig, så knuden skjulte daggerten. Det skulle give ham den smule ekstra sikkerhed, når nu han skulle klare sig egenhændigt i nogle timer, selvom han uden tvivl ikke ville kunne få sig selv til at bruge den mod nogen. Men man vidste jo aldrig hvad de fremmede fra ørkenlandet kunne finde på. Daggerten var uden tvivl bedst udnyttet i Asiths hænder, og Selmy vidste at han burde aflevere den snarest.

”Kig i min taske på værelset. Der finder du min bedstefars bog og min urtekniv. Men handskerne skal dine kløer ikke røre.” Selmy hvilede sine hænder på hofterne, og han blev stående, afventende og løftede brynet. Forhåbentligt kunne Asith finde ud af at overholde en simpel bøn om, at hans ting forblev intakte, når han kom tilbage. Men han havde jo set hvordan Asith havde efterladt myggenettet over gæstesengen.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 11.01.2021 01:35

Sandt. Det ville give mening for et sted så øde som dette at have en vis mængde alkohol sat til side i tilfældet af sygdom eller skader. Hvis ikke, så var det svært at tro på at en forsigtig kvinde har kunne klare sig selv i uvist lang tid. Der måtte være fornødenheder til selv-medicinering… Så var spørgsmålet bare hvorvidt Asith kunne få sig anskaffet noget. At bede hende direkte var et gamble og at bryde ind var en endnu dårligere idé. 

Asith havde vel-og-mærke selv lagt mere eller mindre op til at få sig selv gjort nyttig, men bare tanken fik alligevel hans krop til at sige fra på det groveste, nu hvor han endelig havde fundet lidt komfort. Han tillod sig selv at give Selmy et lille forspring inden han selv kom på benene igen. For nu forblev han siddende og blev genopvarmet af de plettende solstråler, som let skiftede position med træernes bevægelser. Det var svært at minde sig selv om hvor gennemført smertelig den sol kunne være nu hvor man havde været totalt nedkølet og genopvarmningen føltes mere som en varm omfavnelse… Og stadig havde Asith intet hastværk ved at få sig selv iklædt.

“Du behøver ikke være urolig for dine havehandsker.” Noterede mørkelveren med lukkede øjne og fjæset rettet op-vejrs imod solstrålerne. Han åbnede dog kort et enkelt øje af ren instinktiv paranoia da Selmy tog daggerten til sig igen. Det varede ikke længe heldigvis og utrygheden blev ignoreret med snilde. “Jeg bruger dem helst ikke alligevel. Det hæmmer min fornemmelse for hvad jeg arbejder med… Desuden har jeg større hænder end dig.” En underlig ting at bide mærke i, men Asith havde før faldet i staver over forskellen på deres hænder. I den grad hvor hans egne lignede mere en eller anden form for deform ørneklo i forhold til Selmy’s velholdte, lyserøde menneske fingre.

Lige som det virkede til at det var alt hvad Asith havde tænkt sig at sige til dét, åbnede hans venstre øje sig igen og fastsatte sig strengt på mennesket over ham. Hans idylliske komfort kort sat en pause på for at minde Selmy om hans generelle skepticisme. “Vær på vagt med hende. Det er kun i Dianthos hvor man har for vane at undervurdere kvinder.” Hvilket i sig selv var en forfærdelig dum ting at gøre… For i de fleste tilfælde havde Asith følt sig langt mere truet af hunkønnet end sit eget… Og ikke kun i Kzar Mora.  


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 12.01.2021 19:43
Godt de var enige om at lade handskerne værre, tilsyneladende. Selmy havde nu aldrig selv skænket det en tanke, hvor meget større – eller I hvert fald længere Asith var, selv når det kom til fingrene. Det fik Selmys stålfaste positur til at brydes, så han I stedet kunne kaste et undersøgende blik på sin egen hånd på en helt ny måde. Bare lige for at tjekke, at han ikke havde abnormt små hænder. Men nej. De var af en ganske god størrelse for en ung mand I starten af tyverne, og ganske velplejede. Den smule slid på fingerspidserne han havde kom skam ikke af fysisk hårdt arbejde, men var ganske simpelt opstået fordi han spillede diverse instrumenter. Hænderne blev pænt gemt væk bag ryggen, og Selmy smilte af Asith med sit strenge etøjede blik på sig.

“Jahhja,” Forkastede Selmy, som i et slap-nu-af. Mest fordi Asith havde formanet ham op til flere gange med det, under deres ophold, og ikke fordi han ikke tog hans ord for alvor. Men hvis han nu skulle være helt ærlig for sig selv, så kunne han ikke forstille sig, at Narissa ville gå til angreb på ham. Det ville være en uretfærdig kamp med en oldgammel, vis og trænet elver mod en simpel isaritilbedende menneskemand. Hvordan hun ville tage imod Asith alene, kunne han ikke med stor sikkerhed sige, men hun havde da ladet ham passere porten. 

Selmy drejede roligt rundt og nåede at betrygge Asith med en simpel besked inden han trådte igennem den tilvoksede sti og forsvandt bag blade. Man kunne endnu høre hans stemme højt og tydeligt. “Mon ikke jeg er færdig inden solopgang? Det kan være jeg skal have min skønhedssøvn til den tid.”
Som Selmy fortsatte igennem den mærkværdige, men pragtfulde paradisskov, kunne han godt skimte på himlen, at det var et passende tidspunkt at forlade vandkilden på. Han og Narissa havde aftalt at mødes ved solopgang, så han skulle endelig ikke komme for sent. Spørgsmålet var så bare… om han selv skulle vandre igennem tomme rum og gange, for at finde frem til kontoret? Hvad skulle han forvente? Ville der overhoved være et ordentligt skrivebord til ham med blæk og pergament? Han gik betaget men hvileløst rundt i bygningen for at lede. Ja han måtte endda åbne døre og titte frem, for at finde ud af, om han var ankommet til det rette sted.

Når han egentlig tænkte over det, var det ikke specielt rart at vandre sådan rundt alene. Hans ene hånd hvilede på bæltet, hvor daggerten var skjult for den ekstra følelse af tryghed. Denne mærkelige alene-følelse overgik næsten ubehaget om den anden store frygt, som Selmy altid havde, når han skulle være alene i et rum med en kvinde. Om så hun var ørkenelver eller ej!
 


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 23.01.2021 23:16

Asiths lange ører lagde sig et par grader nedad i misbilligelse over Selmy’s lidt for kække og lidt for ligegyldige attitude vedrørende deres fremmede værtinde. Han havde troet at deres tur efterhånden havde gjort knægten godt og grundig skeptisk med hensyn til hans farlige omverden, men der var åbenbart mere barnlig uskyld at spolere. “....” Men i sidste ende var det vel fint nok. Asith havde allerede langt flere skrupler end han ville indrømme og trods Selmy havde sagt at der ingen had var tilbage for Asiths forseelser, tog mørkelveren det selvfølgelig ikke for gode penge. Det var blot endnu et tegn på at der stadig var et godtroende fæ til stede inde i knægten. Et fæ for at stole på deres værtinde og sikkert også et fæ for at stole på Asith selv. 

For nu var mørkelveren ladt alene og nu da knægten var væk, drog han et tynget suk og lagde blikket opad for sidste gang inden han skulle igang med sin banale ingrediens-indsamling. Bare et øjeblik mere.. Ved Zaladin han var udmattet.

Selmy skulle heldigvis ikke lede længe for at finde ud af hvor hans midlertidige arbejdsplads var - til dels fordi der ikke var specielt mange uskadte tildækkede rum tilbage i ruinerne og til dels fordi Narissa allerede var til stede. Alt han skulle var at tage tilbage gennem døren hvor de natten før var blevet velkomment og passere deres tilbageværende hest, som nød godt af frisk køligt vand, en luns af en høballe og skyggen, som den hævede terasse lå hengemt under. Ørkenelveren befandt sig i det lidt større fællesrum, som dannede den stående ruins kerne. Der hvor ildstedet stod og hvor en trappe førte ned under jordens overflade til hvad man kun kunne antage var ørken elevernes private gemakker. Op ad den sydlige væg stod en skrivepult, som Narissa var i gang med at fylde med remedier; Blæk, penne, en læderindbundet bog og et mindst et dusin løse stykker pergament, som hun lagde i en net stak. Hendes lange hår tildækkede det meste af hendes ansigt og strøg let over bordet alt imens hun gjorde det klar til Selmy. Først da lagde hun mærke til hans selskab og rettede sig op med en langsom elegance, der slet ikke var delt af sin fjerne slægtning ude i haven. Han som velsagtens bandede og svovlede af de fritgående høns alt imens han plukkede blomster. Selmy kunne måske ikke nyde godt af de kølige aquadukter herinde, men i det mindste var stengulvet kølende og luften tør.

“Hvis du er klar, har jeg fundet alt jeg kunne, som bør hjælpe dig med optællingen.” Noterede Narissa - hendes stemme lige så kølig som stengulvet - og gestikulerede til stolen ved sin side. Hun blev dog stående så Selmy var ikke helt på egen hånd endnu.  


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 04.02.2021 11:45

Selmy meldte ikke sin ankomst lige med det samme, men stoppede op og stirrede hen imod Narissas høje skikkelse. Han var tilsyneladende ikke ankommet i nær så god tid, som han havde regnet med, men til gengæld kunne han jo komme i gang med det samme. Allerede på afstand kunne han se, at Narissa havde tænkt på det hele til ham. Roligt nærmede han sig, og hans dæmpede skridt var åbenbart nok til at hun hørte ham og vendte sig imod ham. Selmy var nu blevet ren og nyklippet siden sidste møde med hende, men denne gang lidt mere seriøs i betrækket, end da hun overraskede ham mens han var nøgen.

Selmy nikkede og stillede sig ved pulten, hvor han begyndte at bladre i tidligere optællinger, for at se, hvordan hun plejede at få dokumenteret sine tal. Han var skam ganske klar til opgaven. Alt han behøvede var sine hænder og sit gode hoved. Nok var stemningen mærkelig og kølig, men han fandt tryghed i at høre, at han skulle hjælpe hende med optælling. En lidt for nem opgave, hvis Selmy selv skulle sige det.

”Jeg håber du er tilfreds med at det bliver nedskrevet på krystalisiansk.” Svarede han alvorligt, som han allerede havde glattet pergamentet ud foran sig og var i gang med at fylde fjerpennen med den rette mængde blæk. Han ville have været en yderst dydig Isarimunk, hvis ikke det var fordi hans forældre havde haft større tanker med ham. Og alligevel var han havnet… her… En opgave som denne burde slet ikke være hans evner værdige, men forhåbentligt ville hun værdsætte hvor nydeligt det kunne gøres.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 04.02.2021 21:05

Narissa så køligt til imens Selmy fastgjorde sig et overblik over opgaven der var blevet ham givet. I bogen var der blandt andet kopier af ældre datoer, hvor der også var blevet optalt inventar. Listen redegjorde for samtlige slags salgsbare varer, som groede og levede i den lille oase samt hvad der blev eksporteret og hvor mange krystaller der blev betalt derfor. Salget var umiddelbart overfladisk og bestod af havens eksotiske frugter, grøntsager, urter og mængdevis af den grønne bambus, som aquadukten desuden var bygget af. Derudover blev der indimellem solgt æg og høns når de fritgående fjerkræ fik kyllinger. En enkelt post stod for det meste tom og redegjorde for ‘diverse’.

“Krystaliansk er fint.” svarede hun og ledte med en flad hånd endnu en flersidet liste nær den, som Selmy var i gang med at læse. Denne bestod mest af at af en masse unære tal i form af fire streger, som blev krydset over med deres femte. Dette blev gentaget en del gange ud for løst skrevet navne på havens forskellige eksportvarer. Det var her opgaven blev lidt større, for produkter var der masser af og Narissas måde at tage inventar på krævede en del manuel tælling fra Selmy’s side. Mængden taget i betragtning var der langt flere frugt træer og bede end hvad man kunne se ved første øjekast.

“Dette er min egen optælling. Jeg vil gerne have det nedskrevet så det ligner disse.” Hun lænede sig ind over Selmy så det blonde hår gled over hans skulder. Hun prikkede på et af liste eksemplerne. “Og når det er gjort er der en meddelelse jeg gerne vil have citeret, renskrevet og vedlagt.” Hun vendte blikket for at kigge Selmy i øjnene. Hun var lidt for tæt på end hvad man med gode manerer ville gøre i Dianthos. “Du virker velformuleret. Du kan vel få det til at lyde godt.” Konstaterede hun i stedet for at spørge og rettede sig igen op og så overvejende ud - som om hun var i tvivl om hvorvidt han havde fået alt materialet.

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.02.2021 07:04

På trods af at han tidligere havde gjort sig bekymringer i, at skulle være i enerum med en kvinde som Narissa, formåede han alligevel at blive koncentreret nok til at kunne ignorere det. Det var næsten som om det ikke plagede ham det mindste. Hans hoved kredsede sig kun om at finde ud af, hvordan han skulle kunne finde ud af, hvilke streger der hørte til hvad. Men overraskende hurtigt, gik det op for ham, at hun måtte tælle afgrøderne i den samme faste rækkefølge, som beskrevet i bogen. Tallene stemte også overens med arket fra den sidste høst. Håndskriften – der nok tilhørte den mand, som Narissa tidligere havde nævnt, var skam ikke sjusket. Den var tilstrækkelig.

Han begyndte at skrive, samtidigt med at Narissa instruerede ham. Bogstaverne var omhyggelige og så ensartede og letlæselige, at man skulle tro at det var på tryk. Han gav sig til at tælle de første streger, da han pludselig mærkede det lange hår ved hans skulder, og pludselig var det som om hun var så tæt på, at han kunne fornemme hendes kropsvarme. Selmy frøs fast i tid og sted, og skuldrene trak sig anspændt op, som en der i den grad var i ubehag.

”Jo selvfølgelig,” Skyndte han sig at svare, som hendes ansigt var utroligt tæt på hans, og hendes øjne kiggede ind i hans nærmest skræmte med sin sædvanlige kulde. Elverkvinden så meget muligt ikke Selmy som nogen trussel, men hun var i den grad farlig for en ugift ung mand, der troligt ventede på sin udkårne. Men om Narissa overhoved kunne se den slags, var ikke sikkert. Og Selmy havde bestemt ikke tænkt sig at belære hende om hvordan man skulle opføre sig. Her var det jo ham, der var den fremmede…  Enhver anden mand, der vovede sig igennem sandstorme, sandorme, ulve og vrede slaver, var sikkert af en anden psyke, og ville sikkert nyde godt af en høj, letpåklædt kvindes selskab. Selmy var kun presset, og forsøgte at komme tilbage til at tælle.

Han kunne helt ånde lettet op – og trække vejret igen – da hun rettede på sig og derved tog afstand imellem dem igen. Hans blik flakkede nervøst mellem papiret, hende og derefter papiret igen, før han igen kunne fortsætte med sine nøjagtige skriblerier, præcis som før. Hvis altså man så bort fra, at Selmy havde gjort sig defensivt lille og tæt.

Det nyklippede hår gjorde det væsentligt lettere for ham at skrive, at han ikke hele tiden skulle fjerne pandehår, for at kunne se ned. Han var ikke særlig snaksaglig, så de eneste smålyde der kom fra ham, var pennen der ramte blækhuset, og ellers fra skriblen mod det tykke pergament.


0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Mee
Lige nu: 1 | I dag: 0