Jarkos reaktion til hendes ord fik Maya til at grine uden at være i stand til at stoppe sig selv. Hun prøvede med at holde sig for munden, men lignede mere en hvis kinder var ved at springes da hun forsøgte. Da hun havde fået lidt mere styr over sin latter kiggede hun op på den klamme onkel med et glimt i øjet. "Det var kærligt ment" hun kunne ikke dy sig fra at vise sin egentlige alder i denne tilstand, og række tunge af den anden. Når man grinte og havde det sjovt, var det som om at muren faldte helt ned af sig selv og afslørede hvor ung hun egentlig var. Ganske sundt må man sige.

"Det er svært at være tålmodig, når man så gerne vil se ham gå ned med nakken!" Maya vidste godt det var urealistisk men hvis det kunne ske i morgen ville det være den mest favorable situation! Men et krævede planlægning til højre og venstre, for ikke at tale om de to meget dumme kraftkale han havde med sig konstant. Maya tørte sig over munden med sin baghånd og stilte den tomme skål fra sig. Det var sjældent hun fik varm mad, og det lunede godt i hele kroppen.

"Huh.. " Smilet lurede stadig i krogende af hans ansigt, idet han rystede lidt på hovedet af pigen. Han rakte, på trods af sin nye status som klam onkel tunge tilbage i retning af hende og skubbede den tomme skål fra sig. Det var umådeligt rart at endelig få lidt varmt i maven. Det var ikke gået op for ham før nu, hvor sulten han egentlig havde været.

"Så må vi hellere komme i gang med at planlægge." Brummede han, mens han i stilhed morede sig over hendes gå-på-mod. Han havde glemt hvordan det var at være i hendes alder, hvor der aldrig var langt fra tale til handling. "Først skal vi finde ud af hvor han normalt opholder sig.. en mand som Øglen har en fast rutine. Vi finder ud af hvor han opholder sig, hvor han æder og hvilke horehuse, han besøger.." Tænkte han højt. "Og så skal vi skaffe os nogle medhjælpere. Om ikke andet nogle stykker, der kan aflede gorillaernes opmærksomhed, mens vi nakker Øglen.."

Der var noget stærkt beroligende ved at Jarko gengælte ved at række tungen drillende tilbage i hendes regning. At det ikke kun var ren alvor det hele, og Maya måtte skjult indrømme, at hun egentlig godt kunne li ham. Ej, uden at gå for vidt. Han var da ikke så slem.
Maya bed lidt i en negl som Jarko begyndte at remse ting op. Hun havde ikke selv spekuleret så meget over det. Hun vidste han havde medhjælperne der var for hårde at tage samtidigmed, og ellers var hendes viden en smule sløret. På nær på et område.
"Altså jeg ved hvilket horehus han besøger relativt ofte" svarede hun efter kort tænkningstid. "Den gyngende hofte." Maya lænede sig tilbage i stolen. "Ananya er en af hans ynglings. Hun er ørkenelver, og jeg tror hun minder ham om ørkenen." Maya kløede sig meget forsigtigt over den hævede næse, uden at få den til at bløde igen. Det ville hun allerhelst undgå.

"Men spørgsmålet er.. Hvis vi fjerner hans kammerater for tidligt, tør han så at gå ud før han har anskaffet nye?" Nogen ting kom alligevel frem på nethinden når først hun begyndte at tænke sig om, og ikke bare kastede sig ud i det. Det kløede endvidere stadig i fingerne om at få lov til at sparke øglen hårdt i skridtet og slå til hans næse brækkede i tusind stykker.

Jarko nikkede lidt for sig selv, som Maya begyndte at tale. Noget var der mellem ørerne på pigebarnet, og hendes viden kunne hurtigt vise sig at være værdifuld. "Aha, Den Gyngende Hofte .. sig mig, en ung dame i din alder burde da ikke vide så meget om horehuse?" Brummede han lidt utilfreds. Det var nok mest tanken om, at de piger, der arbejde på horehuset kunne være Mayas alder - og tilmed noget yngre end det, der skræmte ham en smule, for han havde selv været gæst på 'Hoften'. I de mere lurvede steder blev der ikke ligefrem gjort noget ud af, om pigerne var myndige. Og nok kunne Jarko være en klam stodder, når det passede mig, men der trak han alligevel grænsen..

Han notede sig dog navnet Ananya i baghovedet: hvis hun var ørkenelver, ville hun være nem at finde. Der kunne kun være ganske få af hendes race i Hovedstaden.. og sikkert noget 'Hoften' tjente mere på, end godt var.  
Jarkos opmærksomhed blev igen vendt mod den unge, temperamentsfulde pige. "Ganske rigtigt .. han skal helst ikke nå at opdage, at de er væk.. horehuset ville nok ikke være et helt dårligt sted til det formål. Medmindre han tager dem med ind.." Tanken fik ham til at skære ansigt. Det skulle ikke undre ham, om Øglen var sådan en vammel type, der nød at se på, mens hans håndlangere....

Maya gav sig til at rense noget ud der havde sat sig mellem sine fortænder, med en fingernegl mens Jarko begyndte at tale. Hun kiggede op på ham, nærmest forvirret over at han stilte det spørgsmål. Hun havde ikke regnet med at det var noget han bed mærke i, men så igen, hun havde heller ikke regnet med at han ville blande sig i baladen med øglen. Maya smilede skævt af ham og trak på skulderne. "Jeg arbejder der ikke.. Min mor var luder der. Jeg boede der i min barndom, men valgte livet på gaden, da Rotka mente det var på tide jeg tjente det forsømte ind" hun lavede anførselstegn med sine hænder, inden hun vendte tilbage til at få vrikket det stykke mad ud fra mellemrumet mellem fortænderne, hvilket til sidst lykkedes. Maya havde ikke tænkt over at hun lige havde røbet en ret personlig ting om sig selv, til en mand hun stadig ikke rigtig kendte, det havde bare virket så ligetil at hun ikke tænkte over det. Dertil, det var ikke rigtig noget han kunne bruge imod hende.

Maya forholdte sig nogenlunde neutralt indtil den ufordiggjorte sætning nåede frem. Til det krøllede hendes ansigt sig en anelse sammen, mens hun rynkede let på næsen uden at påføre sig selv for megen smerte. "Det skulle ikke undre mig hvis han har sådanne lyster" konstaterede hun tørt, men fandt det alligevel sindsygt frastødende. Det gjorde hun naturligvis ved hele konceptet omhandlende kønslig omgang, men det var en anden side af sagen.

Jarko lænede sig tilbage, armene var over kors. Han så en smule tænksom ud. Det burde have anet ham, at hun var en af de tøser, der opvoksede på et af byens horehuse uden en far.. Dem, var der desværre en del af. En del af Jarkos samvittighed nagede ham lidt, men han havde ikke hørt noget fra nogen, og levede derfor stadig i den overbevisning, at han ikke selv var far til en af de unger, der var kommet ud af byens horehuse.. forhåbentlig drak de fleste af byens skøger stadig Topalisurt i deres te.

Han lagde mærke til hendes lille næserynken og besluttede sig for, ikke at spekulere mere over, hvilke ulækre lyster Øglen kunne tænkes at have..  Tanken gav ham alligevel en smule kvalme, og de havde et mord, der skulle planlægges!
Han rejste sig langsomt fra bordet med en lille grimasse, da han igen blev mindet om knivsåret. De havde brugt nok af kroværtens gæstfrihed - han brugte et lille stykke tid på at betragte Maya, den lille, spinkle gadepige, som han efter at de havde tilbragt et par timer i hinandens selskab, havde besluttet sig for, at han godt kunne lide. Hvad bedre var: de havde et fælles mål. "Den Gyngende Hofte om syv dage." Sagde han med et stålsat blik i øjnene. "Jeg sørger for at nogle af de bekendte, jeg har, som også har et udstående med Øglen, afleder hans livvagter." Han lagde hånden på bæltet, hvor skæftet af en af hans trofaste knive stak op: "og så gør vi en ende på den skællede, slimede karl!"

At horehusets kvinder nogle gange var så uheldige at det biologiske ur var stærkere end den fine urtete de drak, skete. Man ville på nogen punkter kalde det et mirakel, hvis ikke det havde været fordi at graviditet i denne branche var nærmest som at underskrive sin egen dødsdom. I hvert fald for nogle måneder. Visse kvinder fik et helt andet salg ved at vise deres gravide mave frem, men det var desværre en sjælden fetish. Maya selv skulle da se sig heldig for at have overlevet – horeunger blev ofte druknet kort tid efter fødslen. Men pigebørn havde altid større chancer. Maya følte sig ikke heldig af nogen art – tvært imod. Og hun forbandede den skide sæddoner hele vejen ned i Kiles rige, når hun huskede at være sur på ham. Tanken om at han intet vidste strejfede aldrig hendes tanker.

Maya kiggede op på ham, som han rejste sig fra bordet. Maya havde selv fundet sig ganske godt til rette i stolen og den varme som ildstedet gav hende, at lysten til at rejse sig var minimal. Hun vidste dog at det var en nødvendighed. Hun kunne ikke blive her. Dertil var templeloftet ikke det værste hjem. Hun rejste sig med et skævt smil på læberne ”Syv dage” gentog hun med samme stålfaste blik i de grønne øjne og et lusket smil på læben. ”Jeg får os ind i baglokalerne på hoften – Aishia skylder mig en tjeneste” det var ikke meget hun selv følte hun kunne bidrage med, men det var stadig en vigtig komponent at kunne komme ind på horehuset uden at alt for mange stilte for mange spørgsmålstegn. Hun glædede sig allerede, men holdte det i solide tøjler. Hun rakte en hånd frem imod ham stadig med et skævt smil på læben. Egentlig ville noget af hende havde sagt tak. Tak for hjælpen, tak for snakken, tak for maden og lapningen, og tak for at han var frisk på at få deres nemisis ned med nakken. Det var bare ikke ord hun brød sig om at ytre, men en håndsudrækning sagde i Mayas tilfælde mere end ordene hun kunne formulere. Et sted, håbede hun at Jarko forstod hvad det betød.

//Tænker den er ved at være ved ende?

Han nikkede til pigen med det stålsatte blik i øjnene. "Perfekt. Medbring noget skarpt." Bordelejeren ville næppe være alt for glad for det rod, de havde planer om at efterlade, men det var, hvad det var. Så længe de blev lukket ind - så skulle resten nok ordne sig selv .. håbede han. Han knyttede næven ved tanken om den søde hævn over Øglen.

De havde nu et fælles mål, ham og Maya. Inden de forlod den lille kro, fik han med lidt besvær stablet skålene sammen. De næste par dage skulle bruges på at hvile, for det var vigtigt, at han havde så meget af sin førlighed, som muligt, når de skulle møde Øglen på ny. Han sendte Maya et lille, opmuntrende smil, inden han åbnede køkkendøren og kantede sig ud i den lille gård udenfor. Han lod døren stå, så hun selv kunne komme ud. Hans gang var en smule besværet, og han havde ikke gået mange skridt, før han bestemte sig for, at krageformen ville gøre det hele lettere.
Det sidste, man så til ham, var en lille sky af sorte fjer, der hastigt forsvandt hen over byens tage med et "Kraaaa."

//Jeg opretter en ny ;)