Rakshasa i sig selv var jo ikke specielt ekstraordinær. Hendes evner var for det meste bare middelmådige når hun ikke brugte et ansigt, og dette barne ansigt gav hende ikke ligefrem nogen fordel i kamp. Det var også derfor at det sådan set var for sent, da hun så pilen flyve mod hende.
Hun nåede at flytte sig lidt, men den lavede stadig et snit ind i hendes ben, og mere behøvede nervegiften nok ikke for at tage hold i kroppen. Kroppen var muligvis ikke blevet ødelagt af hendes dæmoniske kræfter endnu, men selv hendes kræfter kunne ikke ændre kroppen nok til at den var immun overfor disse ting. Måske hun burde finde en til at lave en specialiseret krop til hende før eller siden.
En irriterende snerren kom fra hende, og det barnlige ansigt, var i et kort sekund erstattet af en ny maske, men masken fik ikke lov til at blive som, hun hev den af og smed den til siden. Et mande ansigt, fyldt med ar, kom til syne, og det mandlige ansigt stirrede vredt på Asakura.
"Her har jeg opført mig venligt og det er sådan jeg bliver betalt," kom den dybe, ru stemme fra munden.
The human face is, after all, nothing more nor less than a mask