Sarafina tog sig træt til hovedet som hun hørte det ene bump efter det andet følge hende op af trappen, om end blive mere lydløst jo længere hun kom opefter. ”Flot. Hvad var det ved stilhed hun ikke forstod.” knurrede hun hviskende til sig selv i et meget træt toneleje. Det var simpelthen som at tage en elefant med ind i en antik forretning! På ingen mulig måde var det særlig hensigtsmæssigt.

Sarafina lod sig modvilligt puffe en smule væk fra vinduet hun havde set ud af, som halvorken kom brassende som en bukkebruse hvis middagslur var blevet forstyrret. Det var et spydigt, næsten giftigt blik der hvilede på Asha som hun hviskede at de skulle væk. Ej, havde hun selv regnet den ud? Sarafina undlod at svare på det, men i stedet fokusere på at få banket vinduet frit så de kunne kravle ud der. Det ville tage for lang tid at finde en dør ud, dertil kunne de løbe direkte ud i en vred folkemængde. Sarafina ville hellere tage chancen med tagene.

Asha ignorerede spidsørens mumlen, som hun trampede efter hende op ad trappen. Hun var ved at være træt af at liste rundt og hendes fingre kløede efter at begrave øksebladet i nakken på en eller anden .. helst Sarafina, men hvis en af landsbyboerne skulle angribe, ville hun også med glæde skille hans hoved fra kroppen.

Men nej. Lige præcis denne her mission krævede, at de skulle snige sig rundt i dette her gamle, stinkende hus.. Hun stirrede kort ud af vinduet, som - ud over et ganske betydeligt hop ned - så ud til at udgøre en god flugtvej. Utålmodigt betragtede hun spidsøren løsne vinduet, mens hun lyttede efter lyde.
Øjeblikket efter kunne man tydeligt høre lyden af høje bank på døren nedenunder. Nu skulle det efterhånden gå stærkt..

Det var problemet med at tage en ork med på en delikat mission der krævede bare en kende anelse snilde. Også selvom det bare var en halvork. Sarafina valgte meget belejligt at ignorere at det var hende der havde trukket en kniv - men det var også Ashas fortjeneste! Hvis nu hun ikke havde været så larmende på kroen.
Sarafina skummede som hun visnede vinduet fri fra sine hænglser. Den gamle luftede aldrig ud! Det var nærmest groet fast.

Det var en befriende vind der kom ind af den nu åbne vindue, som Sarafina promte begyndte at kravle ud af og hoppede ned. I det hun landede foretog hun et rullefald på det ujævne tag, for at blødgøre faldet. Hun sad på hug og kiggede op på vinduet og lavede en bevægelse om op om at Asha snart skulle springe med mindre hun ville kæmpe sig ud af den her. Sarafina ville ikke se tabet som noget problem.

Asha var oppe i vindueskarmen efter Sarafina havde taget springet, i samme sekund som hun hørte den umiskendelige lyd af en dør, der blev slået ind. Det ville ikke vare længe, før de fandt den gamle mands livløse krop i kælderen, og det åbne vindue på førstesalen.. Der skulle ikke meget overvejelse til at tage springet. Hun svang sig ud over kanten på vindueskarmen og hang et øjeblik i sine muskuløse arme, før hun landede tungt på taget ved siden af elveren. Det tog hende et lille øjeblik at genvinde balancen, for her var ujævnt.

Et sted længere borte ringede byens klokker, og hun kunne se fakkelskær komme fra flere forskellige retninger. Med en lavmælt banden på orkisk, løb hun videre og tog det sidste spring ned i en mørk gade, der endnu var uberørt af dem, der var på jagt efter dem. "Vi skal ud af byen." Konkluderede hun. Der var ikke så meget at gøre - det virkede som om halvdelen af byens beboere efterhånden var på nakken af dem, og de ville ikke fange nogen dæmoner denne nat. Det eneste, der kunne gøres, var at forlade byen, holde sig i skjul, og så sende nogle laverestående krigere ind for at gøre resten af arbejdet. Asha sukkede dybt. Hun kunne ikke vente med at forlade dette stinkende sted..

Armen det gik jo også bare pisse godt det her! Hele byen var i alarmberedskab med deres ildglødende fakler og høtyve efter dem. Jamen kunne mere gå galt? Sarafina kiggede op i det en klokke for alvor vækkede ALT og ALLE i hele byen. Sarafina lukkede øjnene i for en kort stund med en stærk irritation det lyste ud af hele hendes kropsholdning. Det kunne næsten ikke blive mere irriterende.
Asha så ud til at have en del mere travlt og var faktisk lettere til fods end Elveren ville indrømme, som hun fulgte efter halvorken ned i den mørke gade og landede med et let bump. ”Ej virkelig..” svarede hun mere eller mindre til sig selv, ganske lavmælt med en irriteret undertone.
”Det kunne næsten ikke være gået mere galt det her” vrissede hun forbi halvorken, som Sarafina startede et løbende tempo op for at komme gennem de mørke gader, med kursen mod de velkendte mørke træer der kunne give dække for dem. Om Asha fulgte med hende, eller ville prøve lykken med en anden retning ragede Sarafina en høstblomst. At skulle sende andre krigere ind for at klare resten var et voldsomt nederlag, og Sarafina var fristet til at prøve lykken i mindre småbyer i omegnen. Men ikke denne nat. Nu ville hun gerne ind i træernes skygge og sikkerhed, og helst ikke ytre for mange ord sammen med den stinkende halvork.

"Nej kunne det ikke?" Vrissede Asha tilbage i retning af spidsøren. Hendes stemme var stadig dæmpet, for det var jo lidt som om, der var en hel landsby på nakken af dem. Denne mission var gået grueligt galt, og hun var godt klar over, hvis røv der ville blive ristet, når de kom tilbage til Kzar Dûn. Det gjorde blot hendes irritation endnu større. Hvem i Zaladins navn sendte også en halvork af sted på en mission som denne her!? Hun havde jo tiltrukket sig landsbyens blikke fra lang afstand.

Selv om hun glædede sig til at komme af med elveren, fulgte hun alligevel efter hendes elegante, løbende skikkelse i retning af træerne. Tiden ville være inde til at trække sig tilbage og diskutere en ny strategi. Asha selv skulle ikke ind i flere landsbyer. Med et vredesgrynt forsvandt hun efter Sarafina ind i skæernes mørke ly. Bag dem kunne hun stadig høre klokken, der ringede over landsbyen og den svagere lyd af råbende stemmer.