
Helli 09.11.2016 15:59
Kaliyah rystede på hovedet, hun havde heldigvis ikke oplevet det, da hun var på fastlandet, men hun var da blevet jagtet mens hun havde været det. "Det er lige meget om man er en god dæmon, eller bare ligner en dæmon. I manges øjne er en dæmon en dæmon, og de er nogle der skal jagtes ned og slås ihjel," svarede hun bedrøbet. Hun var også under den overbevisning at alle dæmoner ikke var onde, men der var intet hun kunne gøre ved den almen befolkning. De mente jo bare at hun snakkede for sine artsfæller, selvom de ikke var... de hørte heller ikke meget ud af hendes mund, så snart de havde fået hendes horn at se.
Hobbit 10.11.2016 21:36
Shadi smilede roligt og lagde hovedet let på skrå. Det var nok desværre sandheden om hele krystallandets befolkning. Frygt gjorde dem fordomsfulde, og selv en god i flokken kunne ikke fjerne denne racisme der var overalt i landet. Og det var ikke kun menneskeracen som udøvede den. Det var alle rac. "Det samme siges om Orker, Varulve og vampyrer." Svarede hun først med et trist smil på læberne og lod sit blik søge ud til folkene omkring dem som var vendt tilbage til deres naturlige gøremål. "Vi er alle fordomsfulde dybt inde - selvom nogen af os forsøger at ligge det fra os. Selv Topalisfolket" Hun gjorde en gestus med sin arm ud imod deres udsyn. "Vi lever i en mistillids tid. Hvor alle ser efter sig selv, og tror det værste om andre" Hun vendte blikket tilbage til Kaliyah og lod de stærke øjne hvile på hende. "Man ville ønske det ikke var sådan, men folk gør det sjældent i ond mening. De er bange. Og frygt.. Frygt gør os i stand til forfærdelige ting." Helli 11.11.2016 21:48
Kaliyah nikkede. Hun kendte til racismen, hun bar også en del i sig selv, og Ryuu... Ryuu var nok den værste hun havde hørt af dem alle. Hun fik da også en irriteret knurren fra ham, hvilket fik hendes smil til at blive lidt bredere."Det er ikke kun frygt," sagde Kaliyah så, sikker i sin sag. "Ryuu var ikke bange, men han så ned på menneskerne. Han mente at alle racer under drager ikke var værd at bruge tid på. At de bare burde uddø, fordi de var ubrugelige. Han var uviden om hvad vi som mennesker bidrager... han tænker stadig det samme, men i det mindste har han indset at mennesker ikke er helt dumme," indrømmede hun. Ryuu var stadig ganske arrogant, til trods for at han var en drage fanget i en menneskekrop, som han ikke engang selv kunne styre.

Hobbit 12.11.2016 11:38
Shadi smilede med et varmt glimt i øjet og nikkede til hendes forklaring. "Ryuu er en drage. Jeg vil ærligt sige at de er et helt kapitel for sig selv." Hun vidste at denne Ryuu kunne høre hende, og nok ikke var helt tilfreds med den udtalelse. Det kunne godt være at drager var intelligente, men det de mest viste overfor andre end deres egen art var ødelæggelse og arrigskab. Det kunne man ikke tale fornuft til."Men du har ret. Det er ikke kun frygt. Der er også de arrogante" Som havde noget imod alle andre racer en deres egen fordi det var overlegne. I hvert fald ifølge dem selv. En en høj kvinde kom hen til dem med to tallerkener og ragte dem frem. Der var en god diversitet på tallerknerne. Kvinden bukkede pænt bagefter og forsvandt igen uden et ord.
Helli 12.11.2016 11:47
"Hørte du det Kali? Jeg er i min egen kapitel, det er også menneske snak, for det mest fantastiske væsen," udbrød Ryuu i hendes hoved, og Kaliyah tog sig let til hovedet. Han behøvede ikke at være så højlydt, og nej, det var ikke det hun mente overhoved. Han burde ikke være så glad over det."Nu giver du ham bare større tanker om sig selv. Han har ikke behov for at få pustet sit ego op på den måde," sagde hun grinende og skar en grimasse, da Ryuu igen meget højlydt begyndte at belære hende om, at hans ego var kun så stort, fordi han var en drage, og drager var uden tvivl den bedste race på jorden, og nu burde hun altså lytte til hvad han sagde. Det var som om at han slet ikke hørte Shadi kalde ham arrogant.
Til trods for dette, fik Kaliyah da taget imod tallerkenen, men hun følte hun intet kunne høre udover Ryuu der stadig havde gang i at snakke meget højlydt i hendes hoved.

Hobbit 15.11.2016 15:50
En varm latter forlod Topalis kvinden, som hun rystede svagt på hovedet. At dragen havde taget den udtalelse som en kompliment, var da noget af en speciel udvikling. Ikke at hun havde noget imod det. Hellere en ego oppustet drage som var i godt humør, end en surmulende der havde fået skadet det i stedet. Hun foretrak glade og rolige drager – selvom hun aldrig havde mødt en ansigt til ansigt før.
Kali så svagt ud til med hendes skiftende ansigtsudtryk, ud som en der under normale omstændigheder var på en eller anden måde oppe at toppes med sig selv. Eller for den sags skyld var træt af at høre på sin indre stemme. ”Spis, hvis du kan for lov” hun kunne ikke lade hver med at grine let over det. Det var en sørgelig måde Kaliyah’s liv var blevet til som det var, men da hun selv virkede til at kunne holde en humoristisk tilstand omkring det liv hun nu havde, så Shadi ingen grund til at gå med glassko. Hun selv begyndte at spise fra tallerkenen, nydende at få noget at spise igen.
Helli 15.11.2016 21:36
Kaliyah hørte kun 'spis' og 'lov' forlade Shadi's mund, og så da også et kort øjeblik forvirret ud. For selvom Ryuu var ved at være færdig med at snakke i hendes hoved, så var han stadig så fandens højlydt. Hun havde aldrig troet at hun skulle opleve en larm der virkelig overdøvede hendes egne tanker, men sådan var det med Ryuu i hovedet.Som hun så Shadi spise opfattede hun dog at hun også godt kunne begynde at spise, og begyndte at tage for sig af maden, forsigtigt, mens hun lod Ryuu begynde at brokke sig over manglen på råt kød. En ting som hendes krop var blevet godt god til at acceptere at blive spist. Havde nok noget at gøre med Ryuu's tilstedeværelse.
"Det er virkelig godt," indrømmede hun, da hun havde fået smagt på lidt af det hele. "jeg ved ikke engang hvad det er jeg spiser, men det smager godt."

Hobbit 18.11.2016 21:00
Shadi bemærkede egentlig ikke at det tog Kaliyah lidt tid at komme i gang med at spise. Det var som om hun allerede havde vendet sig til at den anden havde rigeligt i sit hoved på en gang. Faktisk to personer, nu det blev slået helt fast. "Det er jeg glad for" Det var lidt forskelligt hvad de fik at spise, alt efter hvad de fangede og hvad der var af forråd. "Det er lam, blandet med forskellige rodfrugter" Det var nemmest at skaffe, men det smagte godt, specielt når det blev krydret rigtigt. Der kom dog snart nye afgrøder, så det kunne blive en smule mere varieret. Helli 18.11.2016 22:30
Kaliyah lyttede til hvad Shadi sagde. Ryuu var da heldigvis ved at tone ned for hvad han havde gang i at sige. Det var som om at selv mad kunne få ham til at være lidt mere stille, selvom de kommunikerede med tankerne. Kaliyah havde dog som en dårlig vane at sige højt hvad hun sagde til ham til tider. Hun var lidt mere påpasselig når hun var i selskab, men man kunne nemt se hende gå forbi mens hun mumlede."I er talentfulde til maden, må jeg sige. Den minder mig om Sarghos," indrømmede hun. De havde haft meget forskelligt mad i Sarghos, men det var altid krydret godt. Ikke så det var stærkt, men mere så der var et væld af gode smage i munden når man spiste det.

Hobbit 23.11.2016 15:04
Shadi smilede og nikkede. ”Vi er nok også inspireret derfra. Krydderierne er lidt anderledes, da vi kun bruger hvad vi kan gro her. Det er en smule anderledes i plantevarigheden. Men konceptet er det samme. Madens smager bedre når man har tildelt en del mere smag til det” Det var ikke ligefrem fordi at tropalis folket havde boet på øen altid. De kom oprindeligt derfra, men tingene havde ændret sig. Shadi huskede historierne tydeligt. Alting var så sort og ulykkeligt i de historier, men Shadi forsøgte at hive det gode og lyse ud af det. De havde lidt vandret som et nomadefolk i Rubinien, blandt andet. Og nu var de kommet tilbage hertil. ”Jeg savner dog nogle af krydderierne fra Rubinien.. De var lidt anderledens.”
Helli 23.11.2016 19:22
Kaliyah lyttede til hvad Shadi sagde og nikkede. Det gav mening, siden at Topalisfolket havde levet i et par generationer i Rubinien. Der var selvfølgelig også dem der havde levet i Medanien, men Rubiniens varme tiltrak dem dog mere."I kan vel få dem impoteret hertil? Det er selvfølgelig ikke ligeså godt, men Balzera er jo kendt for at være en handelsby, så enten at sende nogen ned for at hente det, eller se om de kan sejle forbi med et skib for at bytte nogle krydderier til jer?" foreslog Kaliyah. Det kunne selvfølgelig godt være at Topalisfolket helst ikke ville være afhængige af fastlandet, men Kaliyah kom fra en by, der selv var meget stor for handel, og ærligtalt så havde man så mange flere muligheder hvis man byttede mellem de forskellige kulturer.

Hobbit 26.11.2016 14:42
Shadi slikkede sig lidt over læberne, fjernende den krydderi som havde sat sig fast der, mens hun tænkte lidt over hvad Kaliyah fortalte. Jo, det kunne de gøre, men.. men det var som om ingen ønskede. ”Det kunne vi, og enkelte gange har vi fået noget importeret, men..” Shadi holdte en pause og tog en dyb indånding, om end stadig smilende. ”Jeg tror mange stadig holder enten minderne eller skrækhistorierne om fastlandet så tæt på hjertet at de er bange for at vende tilbage. Der er ikke mange der har lyst til at tage tilbage i længere tid og Rubinien er – undskyld jeg siger det – ikke ligefrem noget sikkert sted at tage hen” Rubinien havde nærmest frarevet sig fra fastlandet ved deres egne regler og mangel på samme. Shadi huskede det godt, svagt. Så gammel havde hun heller ikke været jo.
Helli 28.12.2016 14:17
Der var noget om det Shadi sagde. Rubinien var ikke ligefrem et sikkert sted i landet. Faktisk nok et af de værste steder i landet, men alligevel var det Kaliyahs hjem. Det var måske ikke sikkert, men deet var så livligt. Man vidste aldrig hvad der skete."Det kan jeg godt forstå. Balzera kan være... overvældende," indrømmede hun, og det var for at sige det pænt. "Hvis I heller ikke har behov for det, så er det jo ikke nødvendigt at importere fra fastlandet," indrømmede hun. Det var jo også efterhånden lang tid siden at Kaliyah selv havvde fået stærk mad som det i Rubinien. Hun turde jo ikke tage tilbage.

Hobbit 31.12.2016 15:54
Shadi nikkede roligt som Kaliyah talte. Rubinien og ligeledes dens byer kunne være, ja overvældende.. Ikke sagt der ikke var rare områder! For det var der. Men det var lidt som om det blev overskygget af alt andet de havde måtte opleve dette sted som folk. "Nej, men det er nogle gange rart at få noget udefra. Blot for at huske nogle af de andre ting, i stedet for kun at leve i sit eget" Det var langt fra alle der delte den mening. Topalis folket havde en tendens til at isolerer sig fra de andre områder og ikke mindst racer. Selvom det ikke nødvendigvis altid så sådan ud udadvil på grund af deres imødekomne natur overfor fremmede, satte de alligevel renlighed i racen højt. De måtte holde de værdier de havde - selvom det kunne betyde at de måtte isolerer sig for ikke at miste traditionerne. Helli 13.02.2017 14:07
Dette var meget fascinerende og også på sin vis for Ryuu. Ryuu havde aldrig rigtig været om mennesker før uheldet, så han lærte næsten hver dag nye ting om menneskeverdenen, hvilket var så anderledes fra dragerne. En ting som Kaliyah tilgengæld også lærte om. Ryuu havde så meget viden hun ikke selv besad, så de var et godt partnerskab alligevel."Det er selvfølgelig rigtigt," sagde hun bekræftende. Solen var i horisonten ved at gå ned, så det måtte være ved at være sent, og Kaliyah kunne også godt mærke på sin krop at hun var ved at blive træt. Maden der lå i hendes mave hjalp nok også lidt på det. Der var ikke noget så godt som en god lur efter et ordentlig måltid. Dette var nok egentlig Ryuus præferencer der havde sneget sig ind på Kaliyah.

Hobbit 14.02.2017 19:54
Shadi smilede roligt og stilte tallerken for sig, og ventede lidt i stilhed med blikket rettet mod den blodrøde sol der farvede jorden og klipperne. For ikke at tale om havet som langsomt men stødt var ved at sluge den varme sols stråler, og den forsvandt længere og længere ned som de sad i stilhed.Der begyndte at blive smådunkelt før Shadi rørte på sig "Kom - så finder vi et sted du kan sove i nat" Shadi rejste sig og gjorde tegn til at Kaliyah skulle følge med. De havde altid nogle ekstra telte. Nogen af de andre havde allerede fundet tæpper frem til hende. Shadi stoppede foran indgangen og kiggede på Kali. "Jeg vil befinde mig ved præstindernes område" hun pejede mod et område der lå lidt længere væk. "Hvis du skulle få brug for mig"
Helli 01.03.2017 13:54
Landskabet var smukt, og Kaliyah kunne ikke lade vær med at tænke, at hvis de måske var taget hertil, i stedet for at blive i Sarghos.. så... så ville de have kunne levet et godt liv, og ikke dette. Men det var nok ønsketænkning fra hendes side af. Tingene ville aldrig være så lette for hende igen, men det var ikke noget hun havde lyst til at tænke for meget på.Hun rejste sig op sammen med Shadi og blev vist over til hende telt. Hun var helt forundret over den gæstfrihed Topalisfolket viste hende. "Jeg kan ikke takke dig nok for dette," sagde hun. Normalt sov hun uden tæpper, kun hende selv, og den indre varme Ryuu gav hende, men dette var bedre.

Hobbit 01.03.2017 17:31
Det største grund til deres gæstfrihed denne dag, var nok hovedsageligt grundet præstinden selv. Hun var langt mere tollerant end de andre, og havde også den fordel at andre så op til hende. Jo mere hun vidste sig fra den bedste side, des mere smittede det af. Nok var Kaliyah koblet sammen med en drage, men det betød ikke at hun var ond af den grund. Lyset havde også drager i deres besiddelse - det gjorde dem heller ikke onde. Shadi stod lidt i teltåbningen, med et roligt smil. "Det skal du ikke tænke på, ven. Jeg ønsker dig en behagelig nats søvn" Shadi bukkede ganske let, inden hun lod Kaliyah få lov at blive mere privat. Shadi selv bevægede sig tilbage til sit hjem ganske rolig, selvom nogen sendte hende urolige blikke. Der var intet at være bange for.//closed
Helli 01.03.2017 17:34
"I lige måde," sagde hun og et lille buk kom der endda fra Kaliyah. En vane hun stadig ikke var helt af med fra sit liv i Sarghos. Selvom der havde det været en blanding mellem at neje og bukke, men siden at nederdelene var blevet droppet til fordel for bukser, var nejeriet stoppet.Hun kiggede rundt i det lille telt, før hun greb fat i tæppet og lagde sig ned. Hele hendes krop var træt og hendes sind. Hun blev på ingen tid lullet i søvn med Ryuus brummen i hovedet.
//Out

Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 5
Lige nu: 0 | I dag: 5