Asha kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet af Azra. Selvom hun hårdnakket påstod, at hun bestemt var lige så krigerisk som resten af orkerne i klanen, var det langt fra sikkert, at de ville tage lige så godt imod troldepigen. Nu havde de dog også et ritual at se til - noget, der fik dem til at angribe, før de spurgte, hvilket Timbers rejsekammerater lod til at have oplevet.
"Magi, du ved." Forklarede hun Azra, idet hun holdt sin hånd med den lille flamme frem foran trolden. Flammen blussede en smule op, før hun kvalte den ved at knytte hånden.

"Jeg ved ikke noget om varulve." Tilstod hun, da Timber havde talt. "Men det med orkerne lyder ganske rigtigt. Det er vigtigt at vise, at man har styrke. Om det så er med økse eller med magi - klanens shamaner er også meget respekterede, selvom de ikke alle er nær så fysisk stærke."
Asha ville gerne være dygtig til begge dele, men hun ville nok aldrig opnå nær så meget magi, som de ældre shamaner, der havde viet hele deres liv til det. Hvad rå, fysisk styrke angik, gjorde hendes menneskeblod det også til tider svært at hamle op med fuldblodsorkerne.

Hun slap en let, lille latter ved Timbers sidste bemærkning, og hun kunne mærke, at hun var begyndt at slappe mere af i selskabet. Det var også ganske interessant at høre om steder i landet, hun aldrig havde set.

Azra trak lidt på skulderne og tænkte tilbage til den tid hun havde brugt i bjergene i det høje nord. Ikke flere år hun havde været der! men hun havde set de forskellige sæsoner passere og vinter var helt klart ikke hendes favorit. "Kulde ikke slemt.. Mad forsvinde hvis for koldt.." påpegede hun i stedet. Den tygge hud kunne klare lidt af hvert og selvom det var sparsomt med tøj hun havde på, var hun mere eller mindre rent hudmæssig i samme tilstand som et par gode støvler. Selv hendes hud føltes som en støvle i de fleste tilfælde.

Hendes opmærksomhed angående norden blev dog hurtigt revet væk som ilden dansede og hun havde udvist stor forvirring omkring dennes fremkomst. "Ooooh ligesom" påpegede hun glad og løftede en hånd. Den lyse dag blev mørk omkring dem ganske hurtigt, men kom også hurtigt tilbage igen. Azra sad lidt og grinede og klappede i sine hænder. "Mig godt lide magi, men far ikke synes det sjovt... Han ikke se så godt i mørke." påpegede hun og lyttede spændt med til samtalen omkring shamanerne. "Trolde ikk sha.. sha.. magi ting ting have. Vi faktisk meget lidt magiske..."

Timber kiggede på Azra først og så på Asha da hun fortalte at ja det var magi hun snakkede om. Han fulgte flammen med blikket i noget tid inden hun slukkede den hvorefter han blev overrasket af troldepigens iver for at vise hendes egen magi. Det at det blev mørkere fik ham til at kigge rundt flere gange og hans øre virrede nærmest i luften som han forsøgte at finde ud af præcis hvad der skete og hvor det skete henne ved at lytte sig frem til det så godt han kunne.

"Magi er nu heller ikke noget jeg kender så meget til, troede faktisk slet ikke det var noget der tit blev fundet hos orker."

Han snakkede til Azra til at snarte med omkring det med at trolde ikke rigtigt havde magi. Han kiggede dog så over på Asha ved slutningen af sætningen som for nærmest at stille et spørgsmål. Han kunne heller ikke lade være med at grine en smule og smile over Azras måde at klappe på efter hun havde ladet lyset komme tilbage igen.

"Asha hvor mange Shamaner er der i din klan?"

Han var kiggede på hende, mens han satte sig ned med ryggen op af et træ, og let lukkede øjnene kort. Han åbnede dem igen for at følge med i hvad der foregik. Han ville trods alt ikke være respektløs og virke som om at de andres samtale og input var ham ligemeget.

Asha nikkede eftertænksomt. "Hvis man er vant til kulden og ved, hvordan man skal klæde sig, er det sikkert ikke så slemt.. men sådan én som mig, der mest har opholdt sig i syden, ville det være meget svært at vænne sig til, tror jeg." Forklarede hun. Det kunne stadig være spændende at se landene mod nord .. måske ville det blive muligt, når Mørkets Hær begyndte at sætte deres angreb ind mod nordfolkene .. og dværgene.
Hun glædede sig til at komme i kamp igen. Hun blev let rastløs, og turen her til Topalis havde været en velkommen afveksling fra orklejren uden for Midnatsborgen, hvor hun og resten af klanen som regel holdt til. Hun havde egentlig også selv et lille kammer på borgen, men hun brugte det sjældent.

Hun blinkede et par gange med øjnene da mørket for en kort stund sænkede sig over dem, og hun nikkede imponeret til Azra. Hun havde faktisk ikke troet, at troldepigen kunne magi, men nu hvor hun havde set det, virkede det ikke så underligt - de fleste krystalisianere var født med magi i blodet. Nogen havde dog stærkere evne for det, end andre, og mange orker forfulgte på ingen måde magiens kald, men holdt sig til deres råstyrke.
"Magi er en god ting at kunne. Det gør dig stærk." Sagde hun til Azra - forhåbentlig ville faderens mishag ikke forhindre hende i at opøve sine evner. Det så nu ikke sådan ud, og Asha smilede let.

Hendes blik hvilede igen på Timber, der havde sat sig op af et træ. Hun selv sad på skovbunden, hvis tykke græslag her på stedet var ganske behageligt at hvile på. "Ikke så mange." Svarede hun lidt vagtsomt på hans spørgsmål. "Fem shamaner, og så har vi to der er ved at blive oplært i kunsten.. Naturligvis har vi en del krigere med til øen også i tilfælde af at vi skulle støde på nogen.." Ikke at shamanerne ikke kunne forsvare sig selv med magien, de beherskede, men de kunne let komme i undertal.

Det morede Azra at der kunne være så stor forskel på hvor i landet man befandt sig. Så langt var der vel egentlig heller ikke? Alligevel var de nu et umådelig varmt sted i forhold til bjergene højt i nord. Hun rynkede let sine øjenbryn over orderne og var meget eftertænksom. Det var vel en tilvendingssag som Asha sagde.. Var det virkelig så nemt? Azra håbede det. Gjorde det nemmere for hende at rejse rundt uden at skulle leve i ubehag. Specielt nu hun ikke følte den store ubehag ved at være på denne meget varme og fugtige ø. Andet end at den måske var lidt for fugtig til hende smag, men det var ikke noget der var ved at drive hende til vanvid.

Azra smilede glad og kiggede ned på sine hænder. "Gør mig stærk." gentog hun af Asha's ord og kiggede over på Timber med hovedet let på skrå. Gad vide om han mente det samme? Begge orker havde virket en smule overrasket over at Azra havde udvist magi, og et eller andet sted kunne hun ikke lade hver med at smile triumferende over det. Hun rettede endda ryggen lidt mere op og følte sig for en gang skyld lidt mere vigtig. Hun var ofte den man overså, hvis man da kunne overse en to meter høj gul skovtrold med en busket hale og skrigende rødt hår. Men rent evnemæssigt, var hun ikke den mest iøjefaldende. Her mente hun ikke kun magiske evne, men også almen evne til at gøre ting. Der var faktisk ikke så meget som skovtrolden kunne.

Som orkerne begyndte at tale om shamaner igen, lænede Azra sig tilbage over sine knæer og lyttede intenst med i deres samtale, mens hendes mund stod let åben i måben. Dette afslørede de spidse store trodletænder, som nogle steder sad så mærkelig fordelt, at de altid stak udenfor, selv når hun lukkede munden. Dog var Azras tandsæt ikke af de værste man så hos trolde, imponerende nok.