Mens han ser på hende forsvinder hårdheden, og hans blik bliver varmt og mildt igen.
"Ja, jeg er anderledes nu, og det takker jeg himlen for! Men jeg har stadig svært ved ikke at gå tilbage og blive den ubehagelige person - nogle situationer selvfølgelig værre end andre ..." Han kom til at le ved en pludselig tanke. "Min Gud, jeg vil tro Mr. Janno faktisk foretrækker den gamle mig - han taler i alt fald stadig til mig som så. Og jeg er bange for, jeg stadig meget er mit gamle jeg, når han er i nærheden og når det kommer til mne forretninger, som..." Det banker på døren, og han slipper Gabrielle og ser undskyldende på hende, før han går hen og åbner døren, hvor den netop omtalte står. George bliver først irriteret, men får så et fortrydende udtryk i øjnene.
"Jeg ved hvorfor, De er her," siger han hurtigt, "og jeg beklager, jeg har glemt alt om det ... Kom tilbage om et kvarter, så skal jeg have alt klart." Herefter bukker han og lukker døren.
"Det er jeg virkelig ked af, min kære, men jeg har glemt alt om mine forpligtelser. Jeg er nødt til at genfylde lageret i mine forretninger ..." Han skynder sig hen til sengen og falder på knæ, hvor han trækker to lange kasser med jord ud. Han sætter dem på gulvet med en halv meter mellem sig, smider jakken og smøger sine ærmer op, før han falder på knæ mellem kasserne. Han fjerner hurtigt sin signetring og lægger den ved siden af sig, før han begraver hænderne dybt i jorden.