Samson hæver en anelse øjenbrynet, da skikkelsen siger at han er brugbar. I starten lader det sig ikke til at Samson bliver påvirket ved at Lestat siger at han er en varulv, men da han giver sig til kende for at være den han er, trækkes der en anelse på smilebåndet.

"Ah.. Der kan man bare se. Jeg går ud fra at du ønsker at optage medlemsskab? I så fald, hvortil ligger dine evner og hvad er navnet?" Nok var Lestat en varulv, men det ville alligevel ikke være alle varulve der ville kunne bruges, blot fordi de er af varulve-racen. Nok havde de deres egen hurtighed, men i en magisk-kamp ville det langt de fleste af tilfældende ikke være nok, så det krævede lidt, at man selv ville kunne kæmpe og have noget udholdenhed på en eller anden vis, om det så var gennem fysisk eller magi.

Lestat skifter da formen på sin overkrop og retter sig da op igen. "Jeg kan blandt andet styrer min forvandling, hvilket gøre mig i stand til at bruge et våben, om nødvendigt, selvom at jeg plejer at bruge mine klør." Lestat's stemme er rolig og klar. Han ser direkte mod Samson. "Åh ja, mit navn er Lestat, Lix Lestat, men nogle kaldte mig engang for gråskind, eller sølvmanke." siger han bestemt. Lestat træder lidt nærmere, står nu kun 10 meter væk fra Samson.

Samson betragter Lestat med et indgående blik, som om han søgte efter oplysninger om dette væsen. Det var helt sikkert en fordel at han kunne forvandle sig, det ville jo også gøre at han havde nemt ved at skulle bevæge sig hurtigt og varulves bid skulle heller ikke sige for lidt, efter sigende. Men i en kamp, ville dette ikke altid lige være nok.

"Nu er det sådan at ethvert medlem skal kunne klare sig i kamp, om ikke andet sammen med andre. Hvert medlem skal have sin fordel. Men hvis jeg ikke tager helt fejl, så kunne du have en evne udover forvandling? Jeg spørger blot fordi de fleste her i landet har to evner, og så er der nogen der er, som jeg kalder det, uheldige at være født med en enkelt evne. Tilhører du en af de uheldige?" Samsons stemme var rå i det. Hæs og dybere end de flestes. Hans attitude var hård at se på, for man vidste aldrig hvad der kunne lure bag facaden.

"Hvad er det du ønsker i medlemsskabet? Sammenhold? Styrke??" Dette spørgsmål var på mange måder vigtigt for Samson at vide. Evnerne var også vigtige, for med den viden kunne han finde ud af, hvordan personens "placering" lå, i forhold til de andre evner.

Lestat følte ikke at andre nødvendig vis skulle vide hvad hans anden evne var, så han besluttede sig blot for at svare kort. "Nej, jeg er ikke en af dem med en evne, men de forstår vel hvis jeg ønsker at holde den anden evne for mig selv. sagde han harskt. "Det jeg ønsker er blot et sted hvor jeg ikke bliver jagtet eller dømt, et sted hvor jeg kan sove og spise, men også have selskab. for det tilbyder jeg min service. Lestat håbede lidt på at Samson ikke blev for nærgående angående hans anden evne, men jage i flok, det kunne han.

Samson brummede lavt for sig selv, som et tegn på at han overvejede Lestats ord. Der var en grund til at varulven var kommet her, og han havde heller ikke den store tvivl på at han gerne ville være blandt Rutilus Taurus. Samson havde sin tvivl, men at have en varulv med sig var en fordel i sig selv.

"Nuvel.. Men den bliver nødt til at afsløres før eller senere for at kunne lave noget strategi, det må du kunne forstå, Lestat. Du virker klygtig nok til at kunne forstå det. Dit mål er fint til at kunne blive taget ind også. Du vil blive vist hen til et ledigt værelse af en ung kvinde som straks vil komme dig i møde når du kommer gennem denne port, følger stien og videre ind af borgens port. Om ikke andet skal du nok vente et lille øje blik. Det er muligt at du vil blive stødt på de andre. Desuden, så kan jeg fortælle at vi snart skal afholde træning og vil blive inde for de nærmeste dage. Styrken skal kendes, og I skal kende til hinandens styrker. Jeres træning vil blive forskellig fra hinanden, og muligvis ens på visse punkter." Samson trådte til side, som et tegn på at Lestat nu kunne gå med ind.

"Mig en glæde, og naturligvis, men for nu, kan jeg dog afslører at: ser du en af mig, ser du ofte tre." sagde Lestat, da Samson trådte til side, Inden han forvandlede sig til ulv igen og luntede ind gennem porten og videre ind på borgens område.
"Nej, jeg har ikke lobber" siger har kort idet han passere Samson i portåbningen.

//out//

Samson undrede sig lidt over Lestats bemærkning, men meningen med den måtte han se frem til. Det ville tiden vise.
Tanken om lopper havde Samson ikke skænket, indtil Lestat selv nævnte det. Han stoppede en enkelt gang op og tænkte lidt over det, og kunne godt se det komiske i den sætning.
Samson rystede kort på hovedet, og lukkede den tunge port efter Lestat var kommet ind og hurtigt forbi ham. Han drejede om på hælen og gik nu også selv op mod porten igen. Hvad der pludselig ikke kan ske. I det ene øjeblik sidder man og nyder vin, i det næste er der pludselig kommet en ulv som medlem. Interessant det, som tiden kunne byde på somme tider.
Med raske skridt gik Samson op af stien og videre ind af porten til Borgen.

//out