Hele minen virkede til at snurre rundt og Frederik klemte øjnene for at lukke det ude. Men selv bag lukkede øjne virkede alt til at snurre rundt. Frederik stønnede næsten i takt med stødene op i Leon, og han gav ikke vennen under ham mange tanker eller overvejelser. Alt han tænkte på var hvor fantastisk det føltes. En mild frustration fandt dog også vej frem i ham - for hvorfor føltes det så fantastisk, han var ikke til mænd.

 Frederiks frustrationer kom ud hvor de kunne - i sin behandling af Leon - og Frederik slap den rødhårede vens skulder igen, for at tage fat om hans hofte med den anden hånd også. Med begge hænder om hofterne stødte Frederik hårdere op i Leon og kom med små grynt en gang i mellem, som musklerne ligeså stille spændte mere og mere op.
 "Hnngh...Ah..!" Indtil det hele gav efter, og Frederik fyldte Leon op med anstrengte støn og hakkende stød.