Så meget som Rory egentlig kunne lide sit forspil, så kunne hun ikke vente med at mærke Basil oppe i sig. Hun følte sig næsten på kanten til at være desperat. Det hele kulminerede i dette øjeblik, hvor han endelig var givet efter, og det værste der kunne ske var, at han pludselig kom til fornuft. Eller hun kom til fornuft igen. Måske var det eliksiren der gav slutspurten, hvorefter hun i morgen ville vågne op og undre sig over, hvad der var sket mellem de to. Disse tanker optog hende dog slet ikke gennem akten, da det eneste hun kunne tænke på var, hvordan Basil var overalt.

Han var inde i hende og bevægede sig med hårde, men rolige stød ind og ud af hendes inderliv. Hans læber var på hendes ene bryst, hvor tungen legede med hendes sensitive brystvorte. Den anden hånd havde fundet den anden og nulrede den med omhug. Rory skød hovedet tilbage og lod nogle sagte støn forlade hendes læber. Hendes egen hånd placerede hun i håret af sin elsker, hvor hun lod den rode igennem de gyldne lokker. Intet var mere perfekt end dette øjeblik de to delte mellem sig. Det var ligemeget, at det ikke var lige så romantisk som i bøgerne. Det kunne de gøre engang i fremtiden. Som Rory sad lige her, kunne hun ikke forestille sig at nydelsen engang ville nå sin ende.

Skulle dette virkelig være hans ene og alene minde når hun vågnede op i morgen ved siden af ham. Hvis det var tilfældet, ville han faktisk ikke vide hvad han skulle gøre af sig selv. For som han så det, var det en magisk nat (aften havde været pænt ud sagt lort).  Men hun gav alligevel gav lyde fra sig, måtte han vel tage sig til takke med det til morgen efter. Han ville have et det ganske godt med sig selv faktisk.  

Håret blev flettet ind i hendes hånd. Det var næsten helt mekanisk som han gled ind og ud af hende, men det var så rart. Han sukkede tilfredstillende i brystet på hende når den han kom helt ud og så gled lige ind i hende igen. Men det var en upraktisk position de havde sig i sidste ende. Han slap hendes bryst, såvel som munden slap brystvorten og med begge hænder fandt han en måde at løfte hende, mens hun endnu havde ham i sig. "Benene omkring mig, du" beordret han hende. Han ville flytte hende ind til sofaen. Men som han kom der til så han på hende "Buk benene ud til siden," som hun ville gøre det, ville han tage plads i sofaen med hende på skødet af sig selv. 

Hænderne flyttet sig til hofterne af hende, hvor han lidt rykkede i hende så det gled mere frem og tilbage frem for op og ned, men hun havde selvfølgelig alt ret til at bede ham være den som udførte arbejdet, så ville han blot få dem vendt, så hun ville ende med at face væk fra ham og mod det som var bag sofaen. 

Rory nød til det fuldeste at mærke ham inde i sig. Mens hun havde været under indflydelsen af kærlighedseliksiren, havde hun ofte tænkt på, hvordan det ville føltes at være under ham, men fantasien slog aldrig the real deal. Basil var skøn og vidste, hvad han gjorde. Alt fra den måde han vinklede sig på, til måden han stødte op i hende, til måden hans hænder rørte hendes krop. Basil trykkede på alle de rigtige knapper og passede i hende som den sidste brik i et puslespil. I sin rus kunne hun ikke forestille sig et liv uden ham, men samtidig kunne hun ikke tænke på andet end ham.

Uden protest gjorde Rory som der blev sagt, hvorefter hun blev løftet hen til en sofa i stuen. Basil satte sig på plads og Rory formåede at holde ham i sig, da de endelig havde sat sig til rette. Tøjlerne var nu i Rorys hænder selvom Basil prøvede at dikterer hendes bevægelser med sit faste greb om hendes hofter. Heldigvis var de enige om slagets gang, og de sensuelle, næsten vuggende, bevægelser stimulerende hende de helt rigtige steder. Den ene hånd lod hun hvile på Basils bryst, og med den anden tog hun fat i sofaryggen for stabilitet. 

Det intense, men lettere slørede, blik hvilte på Basils ansigt. Først gled blikket fra hans øjne til hans mund, hvorefter den tog runden igen, hvor deres øjne blev låst i hinanden. Rory havde aldrig været typen, der behøvede at gemme sig selv eller sin krop under den seksuele akt. Faktisk nød hun, når Basils øjne kørte ned af hendes krop, til trods for at mærkerne fra hendes hårde liv stadig hjemsøgte hende. I månelyset følte hun sig genfødt i sin elskers arme, og i dette øjeblik ville hun ikke bytte hendes liv for noget andet.

Hovedet lå let tilbage lænet mod sofaryggen. Munden lå på klem som han træk vejret, men han sukkede eftergivende tilfredsstillende ud igennem der ligeledes. Øjnene kunne ikke få nok af hendes krop. Hun var så fin, så delikat. Fuld af historie på sin egen måde. Han var langt fra skrænt væk, kun interesseret i at kende historierne bag dem. Men som hun tog føringen i deres siddende leg, gav han stille flere lyde fra sig. 

Fingrene boret ind sig dybt ind i hendes hud og han måtte give efter for at få hendes barm i hovedet. Få brystet til munden. Så han lænede sig frem og tilsnuskede sig hendes barm for sig selv, men han ville ikke have hun selv mistede noget af fornøjelsen de havde i gang. Der var så mange ting han havde lyst til med hende lige nu, men alligevel var dette bare ideelt. Begge fik noget tilfredsstillende ud af det. 

Han nappede efter hendes brystvorte fra tid til anden i kyssende og slikkende der ramte dem. Hun kunne få ham til at gøre lige hvad hun ville, om han så skulle pres vingerne ud for at tage det som en svæve tur med hende, men dette var næppe forsvareligt eller effektivt. "Rory," sukkede han og lænede hovedet tilbage og så op på hende. Hun var forfærdelig god om ham og vidste præcis hvad hun skulle gøre. Han kunne ikke være mere ligeglad om det var flere hundredes mænd træning hun havde gennemgået for at blive så god, for det var en gave at have hende om sig. 

Så dette var sådan det føltes at være i armene på sin elsker. Selvom omstændighederne måske ikke var ideelle, så kunne Rory ikke forestille sig, at dette skulle ske på nogen anden måde. I hendes øjne var dette det perfekte øjeblik, hvor to sjæle blev forenet til en. Aldrig havde hun lagt følelser i denne akt, men nu kunne hun ikke forstå, hvordan hun ikke gjorde det før. Hendes krop havde hun aldrig lagt meget værdi i, udover at det var et godt middel til at få, hvad man ville have. Basils evige iver fik hende til at føle sig attraktiv og næsten uimodståelig. Rory vidste fra det sekund deres øjne mødtes ved baren, at de to ville havne op krop mod krop. Selv i et forhekset stadie vidste hun, hvordan hun fik, hvad hun ville have.

I dette øjeblik var Basil den eneste hendes øje så. Under hende var hans hoved placeret ved hendes bryst, og hun vidste, at han ikke kunne dy dig fra at holde munden for sig selv. Snart mærkede hun, hvordan hans læber fandt hendes brystvorter, hvor tungen gled rundt om det sensitive punkt, og Rory kunne ikke gøre andet end at lade et støn forlade hendes lyserøde læber. Hun kiggede ned på sin partner og nød, hvordan hans hænder holdte fast om hendes hofter, mens hun selv styrrede, hvordan deres bevægelser gik. Hastighed og dybde, det var alt op til hende, og selvom hun havde holdt hastigheden relativ rolig, kunne hun ikke lade være med, at gå lidt op i tempo. Basil ville stoppe hende, hvis han nåede for tæt på sit bristepunkt.

Sagen var dog den, at Rory ikke kunne stoppe sig selv fra at nå sit klimaks. Efter at have gået rundt i timevis og ventet på, at Basil endelig ville smide facaden og tøjet, kunne hun ikke klare meget mere end de første minutter. “Fuck mig,” halvhviskede hun først, hvorefter ordene blev gentaget i et højere toneleje desto tættere hun kom på. Det virkede til, at Basil godt vidste, hvor den gik henad. I hvert fald tog han for en kort stund styringen nede fra, hvor Rory blot tog imod hans dybe stød. Til sidst skød hun hovedet bag ud, hvor hun lod alle hæmningerne falde og lod rusen løbe gennem kroppen.

Personligt foretrak han klart at en horisontale ryk i sine seksuelle akter, men hun havde en så rammende teknik i sine vertikale ryk. Han kunne næsten ikke begribe hvor behageligt det kunne være, men dette var måske bare en ting hun havde med sig og andre kvinder ikke kunne opnå på samme måde. 

Tungen lod sig glide omkring brystvorten, hvor tænderne fra tid til anden fik lod at tage fat om som et bid der trak i dem. Selvfølgelig var hun god, kroppen viste at hun havde erfaring bag sig, oplevelser og kendte sine grænser. Men han nød mest af alt, bare at hun var her med ham. Hendes støn var det eneste han gad høre, de kvinder som talte og skreg navne var til at få flip af. Men han ville så gerne høre mere af hende. Mærke hvordan luften kunne forlade hendes krop og hendes søde støn kunne være som brændstof til motoren hos ham. 

Hendes ord lå tungt i hans øre, gentagende og pirrende. Han lod hovedet og overkrop falde tilbage til ryglænet før han spændt grebet om hendes hofter og han efter kom hende ordre. Fuck mig, det skulle han nok, fødderne stod fast i gulvet og han begyndte at øge tempoet og stødene i hende. "Agh," lød det fra ham i sie støn og søgen på at få luften indebores. Den ene hånd slap hendes hofte og placeret sig over hendes klitoris, hvor tommelfingeren lande sig på det lille bjerg og begyndte at cirkulere omkring den og med den omkring sig. "Fuck" stønnede han. Han ville have hende skrigende. 

Men bristepunket nærmede sig med hastige skridt, men han bed det i sig, bare for et øjeblik endnu. 

Ligesom hende vidste han, hvordan det modsattes køns krop fungerede. Han kunne både glide ind i hende med kontrollerede strøg samtidig med, at han stimulerede hendes klitoris, hvilket var en opgave hun ofte selv stod med. Rory bildte sig selv ind, at det var fordi han kunne læse hende som en åben bog og skubbede tanken om erfaring væk. Selv havde hun nedlagt en del mænd, men at Basil havde gjort det samme var utænkeligt for hende. Han var hendes, og hun ville gøre alt i sin magt for at lade det forblive sådan. Hun kunne tilfredsstille ham mere end hvad hundredevis af andre kunne. Var dette ikke et bevis på det?

I hvert fald var det et bevis på hans evner, for snart gav kroppen efter under hende, hvorefter hun næsten skreg hans navn ud. “Basil!—“ nåede hun kun at få fremstammet inden at kroppen valgte, at den ikke lystrede hende mere. Hun satte sig helt ned på hans manddom og lod kroppen klamre sig op af hans som ville han forsvinde, når øjeblikket var ovre. Fingrene havde fundet vej til hans skuldre, hvor hun greb om dem for stabilitet og hvis nok også kradsede ham lidt på vejen. Hendes indre vægge pressede sig om ham, mens den rullende sensation kom ud af kroppen på hende.

Det tog lidt tid før at Rory endelig var kommet til sig selv, hvorefter hun trak sig en smule tilbage og lod læberne finde Basils. “Du er så god ved mig. Lad mig give dig det samme tilbage,” hviskede hun imellem deres små kys, hvorefter hun trak sig af hans lem og kravlede ind mellem hans ben. Normaltvist var dette ofte en opvarmning, men siden de knap havde haft noget forspil, ville Rory alligevel give ham muligheden for at opleve hendes læber om hans manddom. 

Ønsket om at se hende spjætte og skrige kom før han. Han hungret hende, selv efter hun havde sat sig helt ned om ham og klamret sig til ham, havde han sådan en lyst til at fortsætte med at se hende spjætte, men hun havde lukket for muligheden i sit tag ind til ham. Tommelfingeren lå blot hvor hun havde efterladt ham og hans tag på hende. Han bemærkede ikke hvordan fingrene og deres negle var sat i ham, men dette morgendagen påminde ham om i form af mærker og små krads. 

De delte et kys og i mellem disse hviskede hun til ham. Selvom al produktion var gået i stå for at kys med hende, stod han endnu stærkt i hende. Men hun forlod ham til fordel for noget andet. Han så passiv til og lod mildt en hånd falde til hendes kind som han mærket hendes læber omkring ham. Et spjæt med øjnene blev gjort og han lænede hovedet tilbage og nød det til fulde. Havde det ikke været for hendes spjæt og stoppen for akten, var han kommet, men gav ham lige nogle sekunder ekstra at nyde hendes mund og svælg om sig. Hånden fra kinden gled ind i håret af hendes og han knyttede let hånden med hendes hår i mellem fingrene. 

Han spændt i benene: "Åh fuck Rory," lød det fra ham som erektionen ramte. Med et slap han også hendes hår. Pumpene tog hårdt på ham, luftigt faldt ham tilbage og mærkede hvordan pulsen tog livet af ham. 

Værst af alt, han havde sådan en lyst igen, men han vidste intet kunne overgå denne omgang. 

Hendes handlinger måtte have kommet bag på ham, idet øjnene lavede et lille spjæt, da hun valgte at tage hans manddom i munden. Smagen af hendes egne safter på hans skaft, gjorde hende ikke spor, men havde i stedet den effekt, at hun ikke skulle bruge så meget spyt på, at få gjort ham glidevenlig i sin mund. Først lod hun tungen lege med hovedet af hans lem, hvorefter hun lod læberne omslutte ham helt, og valgte derefter at tage hænderne med i legen. Begge, fordi hun vidste, at det ville få ham til at føle sig stor mens hun sad mellem hans ben.

Hans hånd var gledet fra hendes kind og holdte nu om hendes hår uden at skubbe hendes hoved længere ind. Selv var hans blik ikke længere fokuseret på hende, men i stedet var øjnene lukkede, mens hans egne læber også var afskilt så han kunne komme med en tilfreds jamren. Det tog ikke lang tid før, at han selv måtte give slip og give sig hen. Rory mente, at det var fordi hendes blowjobevner var i top. Hun vidste hvilke knapper, der skulle trykkes på, hvis man ville have en mand til at komme hurtigt. Også selvom, at hun glædeligt ville have taget ham i længere tid. Dog regnede hun med, at hun fik lov til at smage på ham mere end denne ene gang.

Når det var hendes elskede Basil, kunne hun ikke tillade sig at gå op og spytte hans væsker ud af sin mund. I stedet fulgte hun enhver mands fantasi og slugte hver og en dråbe. Hun lod endda tungen følge den stadig stive lem for rester, inden den så småt begyndte at blive mindre kampklar. Stadig sad hun mellem Basils ben, mens han var ved at komme sig efter den hårde omgang. Hun rejste sig og satte sig op i sofaen med ham. Ikke det mindste forlegen over, at de begge var split og ragende nøgne. I stedet sugede hun synet ind af Basils nøgne krop, overbevist over, at hun ikke ville glemme den, når natten var ovre.

Han indså at hun lod ham pumpe i mundhuen af hende. "Åh fuck," det var jamren af lettelse og tilfredsstillelse, det fortsat kun som hun lod tungespidsen slikke ham fri for resterne af hende og sæden. Øjnene ænsede godt, at hun sank hvad han havde efterlad i hende og han kunne ikke undgå at grine kort "Det' frisk gjort" men uanset hvordan han så det an, måtte han erkende, at det også lige var for frisk gjort. Han forstod vitterlig ikke at kvinderne kunne det. Men hun sad så fint der mellem benene af hans. 

Tanken om af læne sig forover for at give hende et kys, blev taget fra ham, for hun satte sig op ved siden af ham og han vendte synet mod hende. "Jeg ville ikke klage, hvis det fortsatte sådan," ikke bare det seksuelle, selvom det nu havde været banebrydende godt. Men bare hendes selskab. Han behøvede ikke at være noget, han ikke var over for hende. De havde vel taget hinanden i deres ufineste puds. 

Han løftede en hånd og lod den glide let hen over hendes krop. "Den er nydeligt," komplimenteret han hende, alle arene, skavankerne, hvad end den havde været udsat for, så var den endnu indbydende og han tvivlede ikke, at hun godt selv vidste det. Han fik rettet sig en anelse op i sædet og lod blikket falde mod hendes øjne. "Kan jeg invitere dig med i seng?" han tvivlede ikke på et nej, men han ville nu alligevel bare gerne have hun selv var med til at tage beslutningerne. Samt måske turen til sengen og lige at ligge side om side med hende, kunne gøre ham klar igen, for han mindes ikke at have hørt hun nåede et klimaks, hvilket han mente hun forvente at få. 

Rorys kinder var røde, hvilket både skyldtes hun havde det varmt efter deres akt til trods for, at hun var komplet nøgen, men også fordi at Basil langt om længe indrømmede, at han også ville have, det skulle være de to. Selvfølglig skulle de forsætte sådan til jorden nu engang gik under, og de ville ligge side om side mens livet sivede ud for øjnene af dem. Måske var der ting, de endnu ikke havde oplevet endnu, og steder de endnu ikke havde set, men når Rory lå i Basils arme føltes det som om, at livet kunne nå sin ende i dette øjeblik og hun ville stadig være tilfreds med de kort, som hun fik tildelt. Det var dem, der havde bragt de to vandrende sjæle sammen.

“Så behøves intet at ændre sig,” svarede hun kærligt og nød hans blide kærtegn. Når fingrende strejfede hendes hud kildede det næsten og sendte kuldegysninger igennem hendes krop. At Basil komplimenterede Rorys arrede krop fik en lille gnist i hende til at blive antændt, og selv i hendes upåvirkede stadie ville en kommentar som denne have gjort indtryk. Eliksirens funktion forstærkede blot, hvad hun allerede følte, og blikket fokuserede på de gyldne øjne, hvor hun så et lille glimt hun før havde overset.

“Vis mig vejen,” svarede hun som et ja og samlede bene under sig, hvorefter hun rejste sig op. For blot få minutter siden havde hun haft det varmt, men som hun stod her i det let belyste lokale mærkede hun vinterkulden røre den afdækkede hud. Som modsvar tog hun et tæppe og svøbte det omkring sig sådan hovedet kun stak ud, hvorefter hun lod en hånd finde ud mellem folderne. Hånden fandt hurtigt Basils, hvor hun lod fingrene flette sammen med hans sådan han kunne vise vej hen til soveværelset.

Kroppen var varm og lod sig ikke påvirke af hvordan vinterkulden lå for døren eller at den faktisk krøb ind under og ville tage fat om dem før de indså det. Han havde det godt, var i et godt selskab og hun var ikke så syrlig som tidligere og det havde lettet så meget for ham. Selvfølgelig hendes vanlige jeg, eller det jeg han endnu gang kendte til hende, var også ganske fint. Hun var kante, havde sine direkteheder og være ikke til at svinge om hjørner med. Kunne man unde hende det?

Blikket lå mod hendes krop. Folder eller ej. Hendes ord fik ham dog til at se hende i øjnene og han trak vagt på smilebåndet. Nej, det behøvede det vel egentlig ikke. Det måtte godt forblive, men det havde han jo allerede tænkte. Hun spillede et puds med hans hjerne, og det var normalt ikke noget han brød sig om. Var han ved at blive flettet ind i hendes spind som en anden flue i et edderkop net?

Et let grin forlod ham, som han så hvordan hun lod sig pakke ind i tæppet og var et svævende hoved. Han tog i mod hendes hånd og lod fingrene flette ind i hendes. Han fik rejste sig og tog kulden som den var. Kærkommen. Hun blev guidet op ad trappen og forbi den første dør til soveværelset hvor altandøren stod fratrukket og viste det sidste lys der var at se omkring i byen. "Vil du have tæppet med i seng?" spurgte han og så på det svævende Rory hoved, skønt der lå en dyne på sengen og kaldte på at blive brugt for natten, kunne de jo snildt gå med kun tæppet hvis det var hvad hun ville. 

Med hånden i Basils fulgte Rory ham med op ad trapperne ind til soveværelset. På vejen kunne hun ikke dy sig fra at tage deres omgivelser ind. Noget sagde hende, at hun ville tilbringe flere stunder i dette hus eller måske var det de håbefulde tanker eliksiren frembragte i hende. Det var længe siden, at Rory havde været så lykkelig som i dette øjeblik, men når morgendagen anmeldte sin ankomst ville disse følelser forsvinde som dug for solen. Basil nåede kun at få et lille glimt af hvem hun kunne have været, hvis livet ikke var kommet i vejen. Aldrig før havde hun givet sig fuldt ud til en mand på et følelsesmæssigt plan, men lige nu var hun klar til at risikere det hele for ham. Det værste var, at det ikke engang føltes som en risiko.

Det sidste lys fra byen glimtede ind gennem altandøren og landede på den store dobbeltseng, der selvfølglig lå der for deres skyld. Rory havde mange gange før delt en seng med en mand, men aldrig med en intention om at blive. Lige nu kunne hun ikke forestille sig andet end Basils arme, der ville omfavne og holde om hende til virkelighedens rædsler helt forsvandt. Hun var overbevist om, at det var sådan det ville føles at ligge i ske med sin hjertes udkårne.

“Nej, jeg vil hellere dele dynen med dig,” svarede hun blidt og kom med et lille smil. Tæppet lod hun falde ned af kroppen, hvorefter hun lagde det på en tom stol. Lyset fra byen oplyste hendes krop for en kort stund og fremhævede de kvindelige former og manglen på dem. Inden Basil kunne fange sig selv i at stirre, lagde Rory sig hen under dynen, hvor hun gjorde sig godt til rette, selvom den virkede alt for stor til at hun alene skulle ligge i dem. “Kom,” sagde hun og gjorde tegn til, at han skulle lægge sig ved hendes side. Når han havde gjort netop dette ville hun lade sit hoved finde hans bryst.

Det at dele seng for natten, var ikke det han gjorde sig mest i, ikke for en hel nat. Men han så ingen problemer i det med hende, hvorfor ville han gerne vågne op med hende om morgen? Hun vendte op og ned på dag og nat, skønt de kun have haft fornøjelsen af natten for nu. 

Men han nåede blot at få et lille glimt af hendes krop i lysets glimt, men hun tog det hurtigt fra ham igen som hun krøb ned under dynen. "Så det vil du?" kommenteret han og lod sig gå hen tl sengen før han kravlet ind til hende og under samme dyne som hende. Basil satte sig med ryggen let op ad sengegavlen og lod sin hånd let pille ved hendes korte, dog tykke og mørke, hår. Måske en misundelse over at hun allerede lå så fint og nydeligt, lod han sig dog glide hent ned og ville have armen om hende og bare kunne knuge hende ind til sig i sin søvn. 

Et kys ville blive plantet ved hendes pande og han så frem til at falde hen. "Væk mig bare, hvis der er noget du ikke kan finde," ikke at han vidste hvad det skulle være, men hun måtte altid bare vække ham. 

Det ubevidste stadie var menneskets største svaghed. I søvnen kunne man ikke forsvare sig eller orientere sig, men man stolede blindt på, at omgivelserne var sikre at døse hen i. Af samme årsag sov Rory altid alene i et lokale, hvor ingen vidste hun befandt sig. Hendes værste mareridt ville være at vågne med en sværdspids mod hendes hals. Som hun lå i Basils arme, stadig påvirket af eliksiren, følte hun sig tryg og var ubekymret om, hvad morgendagen ville bringe. Som natten svandt hen og morgendagen bankede på døren, forsvandt virkningerne fra eliksiren ligeledes. Det var som om at Rory ubevidst vidste, at der var noget riv ragende galt.

Hun vågnede inden de første morgenstråler ramte hendes ansigt. Hovedet var døsigt, men øjnene opfangede hurtigt at hun ikke var i sin normale seng. Endvidere mærkede hun også, at en arm lå omkring hende og at hun var ganske nøgen. Hun havde ryggen til, hvad hun gættede var en mand, der med lette åndedrag sov ved hendes side. Hvor var hun? Hvordan var hun endt her? Hvem var manden bag hende? Hvad var der sket? Spørgsmålene fløj gennem hovedet på hende, men hun måtte holde hovedet koldt. Hvad end der var sket måtte han bøde for sine handlinger. Rory var ikke en kvinde man kunne udnytte for egen tilfredsstillelse.

Med en øvet lethed fik hun viklet sig ud af hans arme. Enhver anden ville prøve på at flygte. Der var sikkert sket noget forfærdeligt i den bløde seng som ikke engang Rory turde at forestille sig. At hun ikke kunne huske hvordan hun var endt der, var hvad der fik hende til at krumme tæer. Det første hun skulle finde var et våben. Hun var forsvarsløs i dette stadie. Et eller andet nyttigt måtte kunne blive fundet lokalet. Guderne havde talt, lyset ramte hjørnet af lokalet, hvor der stod et våben klar, kun for hende at bruge. Hun skyndte sig at tage det i hånden og uden en reel plan gik hun i gang med sin hævntogt.

Først skulle hun have sine svar. Til dette var afpresning naturligvis den mest oplagte mulighed. Med det sværdligende våben i hånden vækkede hun manden på mest ubehagelige vis. 

Armen var faldet i søvn længe før ham, faktisk føltes den næsten død, men som de begge havde fået lagt sig til rette i søvnen, blev den atter vækket til live igen. Munden havde ligget mod hendes hovedbund, men ingen sov stille og uden at skifte position, alligevel var det eneste bevæget sig, været hovedet i sin søvn. 

Morgengryet havde været modtageligt, men ikke nok til at vække ham. Han lå let i sin søvn og tog sig ikke af, at mærke begyndende solstråler skinne ind eller hvordan der skete en bevægelse i sengen. Armen som blev frigjort, blev blot trukket ind til sig selv og han rømmede sig let i sin søvne. Pladsen der blev ledig, fik han også let lagt sig til og sukkede mildt som han langsomt ville vågne. Men freden stilnet alligevel hurtigt hen, og han fik åbnet øjnene som så til siden. Var hun gået? Indtil han fik set sig selv ud af øjenkrogen. Hvorfor det første han skulle se, en rød kant fra sin katana. 

Basil fik presset sig tilbage og vendt sig om på ryggen og fik med besvær lænet sig let op ad sengegavlen: "Det er en lidt frisk måde at starte dagen på, syntes du ikke, Rory?" men alligevel lod han lidt blikket vandre ned af hendes nøgne krop. Det var på ingen måde forkert, at han fandt det tiltalende, en morgen rejsning var næsten ventet - bare det hun var i rummet og stod som hun gjorde, trods at hun havde hans eget våben rettet mod hans hals. 

Rory bed tænder hårdt sammen i irritation over mandens ubekymrede ord. Han havde livet på linjen, og en katana hvis spids kun var få centimeter fra hans hals. Alligevel valgte han at komme med en kæk kommentar, der fik Rory til at rykke våbnet tættere på sådan enden faktisk rørte hans adamsæble. Hvis hun blot pressede en smule mere på ville den kunne bryde huden, og når hun først begyndte fuldendte hun altid arbejdet, men hvad hun ønskede nu var svar og ikke bare tomme ord.

“Hvordan har du fået mig her hen, hvor er jeg, og hvad har du gjort ved mig,” spurgte hun krævende og pustede sig en anelse op for at virke mere dominerende og frygtindgydende. Stemmen var hård, kompromisløs og kommanderende. At han kendte hendes navn kom som et chok, men hun gemte sit overraskede ansigtsudtryk væk bag det barske blik. Intet tegn på svaghed måtte sive gennem hullerne. Selvom hun havde et våben kunne hun aldrig vide sig sikker på, hvilke tricks han havde op i ærmet. Hun var på hans territorium, og hun havde ingen ide om, hvordan hun var endt der. Manden måtte have snydt hende en gang før siden alt dette var sket. Umuligt at hun frivilligt var gået med til dette arrengement.

Hun genkendte ikke ansigtet som hun havde set måneder forinden. Så mange mænd kom og gik i hendes liv. Få gemte hendes lig, men et sted på vejen flød alle ansigterne sammen. Manden kunne være hvem som helst. Alt fra en tåbe der havde udnyttet en mulighed til en organiseret menneskesmugler, der havde brugt hende inden hun sendes skulle til Rubinen som slave. At hun overhovedet var endt her var hele problematikken. Ingen havde før formået at løbe om hjørner med hende. Ingen.

Tre meget gode spørgsmål, og han trak hovedet en anelse tilbage, den smule rum han nu engang havde, og så op på hende og trak en anelse på skuldrene. Det var lidt et under, at hun intet erindret eller huskede, eftersom hun selv havde påtvunget sig ham. "Du hang op ad mig og ville ikke lade mig være i fred, før vi blev gift, i stedet tilbød jeg dig brød og så fulgtes vi hjem til mig. I forsøget på at lave noget mad til dig, endte vi med at kys og så havde vi sex på køkkenbordet og sofaen neden under," svaret han som det var intet andet end hverdags ting for ham. Men det var det dog ikke helt. Han havde ikke i sinde at lade sig kure af hendes misbrug af hans våben eller at hun stod der med sin nøgne krop og var helt perfekt. 

Måske det var provokation, men han lod alligevel øjne betragte hende på ny. Maven, brysterne, arrene, alt hun var og havde. Det var perfekt til hende og som øjnene søgte op og mødte kort hendes, lod han et skævt smil vokse. "Du har ingen idé om hvem jeg er, har du vel?" spurgte han efter lidt og frysende en anelse over det. Det var alligevel ironisk nok. Natten forinden, havde hun haft en klar erindring om hvem han var og var sulten som en herreløs hund, tigget og bad til de var sammen for tid og evighed. 

"Vi mødtes på Det Halve Svin. Du havde siddet med en dame tror jeg, og da jeg ville gå, stødte vi ind i hinanden og fra det sekund hang jeg på dig, ikke at jeg klager over det, for.. Se dig," ikke nok med at se hende, for hun vidste hvordan hun så ud. Men han kendte ikke personen bag facaden. 

Hvad manden sagde var så absurd at det næsten ikke kunne være en løgn. At han bare indrømmede sine ugerninger så direkte var hvad der fik Rory til at tro ham, selv hvis hun havde sine forbehold. “Og du troede virkelig fuldt og fast på, at en kvinde som mig ville giftes med en som dig ved første blik?” Skældte hun ud og tårnede sig frem foran ham ved at gå et skridt tættere på. Hun havde godt set, hvordan hans øjne i ny og næ fandt sin vej væk fra hendes ansigt. Han kiggede på hende som var hun et trofæ han havde vundet i går nat. “For mig lyder det som om, at du udnyttede en tydeligt påvirket kvinde til din egen nydelse. Klassisk mænd,” spyttede hun vredt ud. “Og så tror du endda det vil ordne ting, når jeg får dit fulde navn? Kommer farmand og roder dig ud af problemet? Han vil ikke komme hurtigt nok før dette sværd har fået smagen af dit blod.”

Hans løgne og charme fik ham ingen vegne. Måske var han attraktiv i de fleste kvinders øjne, men for Rory var han ikke andet end en mand, der havde udnyttet hende i et svagt øjeblik. Ingen udnyttede hende, ingen så hende svag. “Op med hænderne,” kommanderede hun og lod katanaen komme tættere på hans ansigt. Selvom han tidligere ikke havde udtrykket at han frygtede hende, valgte han alligevel at lystre hendes ord. Med lidt overtalelse, selvfølglig. Rory fik ham bundet fast til sengens kant, hvor han ville ligge i en ret ubehagelig stilling med hænderne over hovedet. Dette gjorde, at der var fri leg til at hun kunne gøre, hvad hun ville. Hun ville vise ham, hvad det betød at udnytte en forsvarsløs person.

Og godmorgen til solen. Han trak en anelse på smilebåndet over hvordan hun kunne skælde ham ud over noget så sandfærdigt af hvad der var sket. Det var ikke hans skyld, at det var endt som det var. Han havde blot lade sig falde i med hende, men det gav vel god mening, at hun havde fået noget eller bare var så fuld, at hun ikke kunne erindre noget som helst. "Du tog ellers ikke et nej for gode vare," svaret han som det var intet andet end en leg for ham. Han havde afvist hende, forsøgt at komme af med hende, og hun hang ved. Hun var syfilis, og hvis bare der var en god en af slagsen. 

"Eh... du har mit navn, og nej. Farmand kommer ikke her og roder mig ud af noget, gør din da?" stak han lidt igen og lod sig ikke kure af hendes søde lille trussel. Det var slet ikke som ventet, men han måtte erkende, det var ganske oplevelse værdigt det her. Men han måtte nok lade hende vide, at de havde mødtes før, skønt hun ikke husket ham. Men det vidnet blot om, hvor mange mænd hun kom igennem. Mæh, ligegyldigheder.
Han gjorde som hun sagde og løftede hænderne op og så passiv til som hun bandt hans hænder fast. "Jeg hjalp dig med at få et lig ud af byen, selvom jeg tror, du troede, at jeg ikke vidste det var et lig," - "Du valgt mig på grund af mine vinger," de vinger som i øjeblikket var gemt væk, men han kunne jo få dem frem hvis det var, det ville bare blive en lidt akavet opgang at ligge bundet i sengen på ryggen og få vingerne ud. Men det kunne han. 

"Er det nu, at jeg skal fortælle dig, at du slugt mit sæd," han tog på ingen måde hendes truende adfærd seriøs. Men kunne hun blot sætte sig i hans sted, ville hun nok også have taget det så let som han gjorde.