Jo mere han blev ved, desto mere vred hun sig foran hende og under hans bevægelser. Han havde ingen lyst til at stoppe, men blot forsætte hans gøren og udsætte hende for den nydelse som lige nu drev hende så langt ud, at hun vred sig som hun sad på skænken. Hun måtte være ved at springe af lyst og følelser, og han kunne ikke bearbejde hende, på nogen måder.
Han fik følelsen af at han kunne gå længere, at hun ønskede at han skulle bryde den barriere og mærke hendes underliv mod hans hud. Blot denne tanke, gjorde at han mærkede hvordan hans hjerte bankede hurtigere, hvordan hans puls steg og åndedrættet blev tungere.
Nao havde ikke travlt, det havde han tydeligt vist igennem deres lille møde, men han ønskede at gå længere frem med hende, ønskede at opleve og vise hende denne verden. En verden fuld af lyst. Han håbede blot, at hun havde samme ønske og ville opleve det samme med netop ham.
Han kunne umuligt komme tættere på skænken og hende, men det var heller ikke nødvendigt. Hun sad så langt fremme på skænkens kant som muligt, uden at falde ned derfra. Han havde fint mulighed for at gøre ved hende, som han ønskede lige nu.
Nao førte sin frie hånd op mod hendes kjole igen og lod den langsom trække længere ned, for at frigøre mere af hendes hud. Langsomt kom hendes bh til syne og han kunne ikke lade være med at bevæge sine læber længere ned over den bare hud, for at kærtegne den hver del af hendes silkebløde hud.
Hånden på hendes lår legede pirrende videre, og sådan som hendes ben spændte og vred sig, indikerede hun at han gjorde det rigtigt og hun ville have mere, mere at berøringen. Han nåede langsomt barrieren mellem ham og hende, mærkede hvordan stoffet i løbet af aftenen var blevet fugtigt af hendes lyst. Han lod en finger glide om kanten af hendes trusse og trak dem stille og langsomt ned henover hendes lår.
"Death smiles to us all. All a man can do is smile back"