De var to meget tændte og liderlige mænd, og det var okay for Frederik lige nu. Det var hans kærlighed, hans drømmeprins. Der var ikke noget han ville ændre, ved det lange sølv farvede hår, der snuskede udseende, den lidt intense lugt af fisk. Vent. Brynene rynkede sig i forvirring, og det mørke blik gled ned over manden foran sig. Det var da ikke sådan Aedion så ud...? Forvirringen varede dog blot et splitsekund for som forvirringen hvad lagt sig over hans ansigt blev han bedt om at lægge sig ned, hvilket hev ham tilbage til nuet. Eller var det væk fra nuet?

 Det tog et lille øjeblik inden Frederik kom i gang med at flytte sig, som skulle han lige ryste forvirringen helt af sig, og vende ordenligt tilbage til den vrangforestilling han i øjeblikket var i. Begge hænder blev placeret mod madrassen under ham, og numsen blev flyttet bagud længere ind, men Frederik drejede sig en smule så han lå mere på det lange led af sengen, ellers kunne den lange krop ikke rigtig være der liggende. Frederik endte med at ligge lidt på skrå, stadig med benene ud over kanten af siden af sengen, og med overkroppen løftet op, vægten støttende mod albuerne der var bukket ned mod sengen. 
 "  Argh-ah!  " Den varme voks der dryppede ned på den tyndere, mere følsomme hud ved maven fik små smertende støn til at slippe ud over Frederiks læber. Vejret blev trukket ind mellem sammenbidte tænder, og øjnene lukkede sig i. Frederik havde glemt hvor godt det føltes. Han havde ikke leget med voks siden Leon. 

 Frederik lagde sig mere tilbage i sengen, den ene arm under hovedet til at holde det lidt oppe, og den anden tog imod lyset. Bagdelen løftede sig lidt ved rykket i bukserne - han ville da ikke gøre det mere besværligt end det behøvede. Desuden var bukserne begyndt at være ret så ubehageligt at have på. Et lettet suk slap ud, som han vippede ud af bukserne, og ikke længere blev holdt nede af stoffet. 
 " Jaaa-ah! " Lød det en smule leende, inden et støn afbrød ham. Hånden mod Frederiks pik fik et stød til at gå gennem underlivet og ud til resten af kroppen. Øjnene gled i igen, og han pressede underlivet mod hånden. Frederik var klar, forventede at hånden ville tage mere om ham, og gøre det hele meget bedre. Men i stedet var det som om en spand vand blev hældt ud over Frederik.

 Den nøgne krop stivnede og spændte op som en flitsbue da Frederik mærkede fingeren presse sig ind mellem ballerne der ihærdigt prøvede at stoppe noget som helst for at komme der op. Hånden slap lyset uden nogen bekymring for hvilken konsekvenser det kunne have, for han skulle bare have den hånd væk, og han greb fat om Vektors hånd og hen væk. Øjnene var smalle og for en stund var alt der kunne ses i øjnene vrede. 
 " Jeg er ikke til mænd!" Kom det snerrende fra ham, et glimt af den gode gamle Frederik, klar i hovedet, uden den beduggende virkning fra Noxen. Aedion vidste han ikke bare kunne.. Det vrede udtryk løsnede sig lidt op til et mere forvirret et af slagsen. Hvad skete der lige?

Hvis man kunne, så skulle man vel prøve. Et langt og selvisk liv havde efterhånden formet sølvelverens vaner, der med sine gråzoner aldrig helt kunne hævde... at være andet end hvad han inderst inde var. 
Egoistisk, beskidt og nærgående. Afhængig af livet. Alt for grådig til at kunne dele, og respektløs nok til at kræve mere. Aldrig kunne ens hunger helt tilfredsstilles, og øjnene ville nok altid være mere sultne end hvad godt var. Men en menneske-kender, alle sine dårlige vaner til trods. Selvfølgelig var det her hvad han ville have, inderst inde. Han havde haft kunder som Frederik før. 
Det havde været et sats sådan at presse på, men et af de der sats, som man var nødt til at tage. Fristelsen til at lægge ham tilbage - presse sit eget behov nedover hovedet på ham og samtidigt nyde hans forskrækkede udtryk, den var så svær at stå imod. Især når han vidste, at det bare handlede om det forskruede syn Frederik havde på... jah, alt omkring deres modsigende handlinger; alt hvad de lavede lige nu. 
Men Vektor slugte sit støn at irritation, idet han mærkede oliesælgeren stritte imod.

Himmelblåt mødte mørkeblåt. Isvandet imod havet. Hans egne knap så vrede, men derimod mere... jah næsten desperate af lyst, bagved den stikflamme af frustration der smeltede væk i øjenkontakten. Du ved hvad du er. Vektor vristede hånden fri, og kvalte ilden med fingrene, uden at flytte blikket fra Frederik. Ænsede ikke smerten fra flammen, eller de gløder der havde fået fat i stråmadressen.  "Du skal ikke være bange..." Endte han dog i stedet med at hviske. Drømmesælgeren smilede. Et falskt forsikrende smil, og  rankede sig en anelse, så den sodede finger kunne køre ned af maveskindet. Alle pile førte trods alt hertil. "Jeg ved hvad du vil have. Jeg kender dig, og du skal få det, men..."
Underbuksernes kant, var en naturlig, og egentlig også fysisk grænse. Men Vektor viste hvad han ville have. Så han tog det gerne, og lirkede pinefuldt langsomt, hånden ind under stoffet, så han kunne få hånden om det varme skaft. "... du vil ikke prøve noget nyt, nu hvor vi alligevel er igang?" Og han gav sig til at gnide pikken, et glimt af nydelse i de normalt lyse øjne hos Vektor. Et sidste forsøg. 

 Med brynene rynket i en blanding af frustration og forvirring, kiggede Frederik på manden over ham. Lyttede til ordene, prøvede at forstå hvad de betød og hvorfor de havde en betydning.
 " Jeg er ikke bange.. " fnøs ham. Der var bare ingen der skulle stikke noget der op igen. Udtrykket løsnede sig en smule op sammen med kroppens spændinger, da han mærkede fingeren glide ned over hans maveskind. Frederik trak vejret ind mellem sammenbidte tænder for at sukke det en anelse tungt ud.
 
" Ah-Aedion.. " Det var svært at vide præcist hvad stønnet var, som det forlod Frederik ved grebet om sig. En advarsel, en længsel, eller et forsøg på at blive i fantasien, der virkede til at krakelere mere og mere. Det lange, sølvfarvede hår, den lidt harske lugt, de mere skinnende blå øjne og kortere skæg. Fornuften bankede på, prøvede at overtale ham til at indse, at det ikke var hans drømmeprins. At virkeligheden var noget andet. 
 Bare lidt længere. Den stille, hviskende indre stemme Frederik så sjældent lyttede til. Som han havde så svært ved bare at overgive sig til. Idet hånden begyndte at gnide mod ham, var det dog som om han overgav sig. Hovedet dumpede ned i sengen og vippede sig lidt bagover, lod de behagelig følelser overtage kroppen og fornuften. 
 " Nej.. " sukkede Frederik tilfreds ud. 
 " Du ved jeg ikke kan lide det, " En sætning der afslørede mere end Frederik ønskede at dele. Men det var jo Aedion. 

Øjne der var så formørkede af lyst som Vektors, så sjældent forhindringer foran sig. Kun muligheder, og potentialer. Løsninger. Når først han hang sig så dybt i tidevandet, skulle der meget til, for at få ham til at bakke ud igen. Ikke nu, hvor hele hans krop dunkede fra underlivet og op, og åndedrættet steg. Med hånden om styrestangen, slugte han sultent synet af Frederik der stoppede med at stritte imod. Og da hovedet vippede bagover, nynnede Vektor blot beroligende, så han ikke misforstod det som noget dårligt. "Okay, musling. Så slipper du den her gang". Han var ikke så fast besluttet, at det dæmpede Vektors begær. 

Da stoffet begyndte at føles for stramt, slap drømmesælgeren kort for at krænge fingrene ind under underbukserne, for at trække dem af ham. Og med en forventningsfuld lille sukken, studerede han det svajende lem der sprang frem. 

"Men du kan godt li' det her, eh?" en drillende hvisken, og det retoriske spørgsmål blev fulgt op af Vektors tunge, der lokkende gled hele vejen op af skaftets linje, for til sidst at tippe over og tage hele hovedet ind. Øjnene gled i, fokuseret på at finde den rigtige rytme. Den der holdt Frederik på pinebænken så han ikke blev færdig alt for hurtigt - det var ville tage alt glæden ud af det. Og med tanke på at han ikke skulle få lov til at glemme eller dulme det fine lille minde de delte, sørgede Vektor for at slå øjnene op igen da han fornemmede Frederik røre på sig. Bare i tilfælde af, at han faktisk betragtede det halvperverse arbejde Vektor lagde i det. 

 Var det ikke fordi Frederik var en smule distraheret, havde han nok bidt igen over kaldenavnet. I stedet fokuserede han kun på hovedemnet af samtalen. Han skulle ikke bare slippe denne gang, han skulle slippe for altid. 
 " Aldrig igen..! " Kom det lidt mere bestemt og snerrende fra ham. Hånden i han bukser holdt ham fra at gribe fat om Vektors hals, for han var alligevel nok til stede til at vide han ikke ønskede at det stoppede. 

 "Mh, ja-ah! " Overraskelsen var tydeligt at høre i de stønnende ord. Frederik var slet ikke klar på at mærke den varme tunge mod sin stive pik, men han klagede bestemt ikke. De mørke øjne gled i, og Frederik lod sig falde helt tilbage i sengen. Nød det grundige arbejde han følte den anden havde gang i. Men han følte også det var for langsomt. Han ville have mere. 
 " Aedion.." stønnede han tungt, en smule krævende og forlangende efter mere. Den ene arm lagde som under hovedet, holdt det løftet lidt så da han åbnede øjnene igen kunne han bedre følge med i arbejdet. Få øjenkontakt med den anden. Den anden hånd viklede sig ind i de lange lokker, men for nu hvilede hånden vare med et blidt greb i lokkerne.
 " M-ere, " Forlangte han mere tydeligt end før, og håbede på han kunne få sin vilje.

Aldrig igen. Jah. Aedion. Mere. Ordene var som hans egen lille røde tråd, og guidede ham igennem de mange, forvirrende lag som Frederik besad. Ligeså henslængt og modtagende som han var lige nu, ligeså tvær og irriterende kunne han være. Ah jah, mennesker. Vektor associerede sig mere med dem, end hans egne, elviske rødder - men hvor kunne de være svære at navigere i. 
Var der dog noget han havde erfaret igennem årene, så var det at næsten alle faldt i, henad vejen. Det var bare et spørgsmål om hvornår. 
Fordi nok var det også en intim situation, men ikke for ham. Det her var handel, alles fællesbedste og egen interesse. Fordi det var her, man faktisk pgså kunne grave svar frem fra Frederik. Og med en nysgerrighed der ikke helt kunne stilles af hans daglige grynt eller vrissende bemærkninger, havde Vektor nu lovet sig selv at hive hans hemmeligheder ud af dem. 
Et lille kuldegys gled igennem ham idet himmelblåt mødte mørkeblå, ah, så han fulgte med. Vektor brummede en smule morende over det verbale krav. Mere. Og med et slesk smil kom han lige ovenvande, og trak vejret ind. Førhen han næsten slugte hele hans fine længde, ikke alt for generet af den ubehagelige fornemmelse af svælget der blev skubbet til, da han tog ham i bund. 

Med en våd lyd kom Vektor op igen, luften trukket ind i nogle lidt forpustede vejrtrækninger over at have 'holdt' vejret. Hovedet drejede sig ind imod hånden, flettet ind i hans hår, og lidt mere sensuelt fangede han tommelfingeren imellem læberne "Opfør dig pænt" mumlede han, og bed legesygt til, tungen viklet om fingeren.
Det var dog også ved at være tid. Vektors tålmodighed (eller nok nærmere utålmodighed) kunne kun holde til så meget. Så med en forventningsfuld lille fnys fik han møvet sig henover den liggende skikkelse, overskrævs. Den her gang begyndte han dog at binde sine egne bukser op også, så han kunne få dem møvet ordentligt ned, og sat sig ordentligt til rette. 

 Hemmeligheder flød ud af Frederik som de aldrig havde gjort før - ting som ingen nogensinde skulle høre var pludselig delt og havde Frederik været  ved sin fulde fem havde stemningen nok været en helt anden. Ingen skulle kende til Frederiks hemmeligheder. I stedet for den vrede der normalt ville boble frem i olieforhandleren, svævede han bare på en sky af nydelse, på vej tilbage mod virkeligheden. Aedion virkede så fjern efterhånden, trods Frederik kunne mærke ham lige her ved sig. Hånden i det lange hår strammede sit greb, som skulle han lige tjekke at det godt nok var virkeligt. 
 En syndflod af nydelse skyllede ind over Frederik og øjnene rullede om i baghovedet som han mærkede hvordan han ramte bagvæggen af Viktors mund. En følelse Frederik gerne mærkede mere af, som den fik den kildende af forløsning til at summe så behageligt. 

 Øjnene åbnede sig igen, i et utilfreds, skulende udtryk da Vektor stoppede, men som hans finger blev fanget i den andens mund, løsnede blikket sig lidt op. Det var bestemt ikke lige så godt som den ægte varer, men det viste da i det mindste de ikke var færdige. Frederik var i hvert fald ikke færdig endnu .
" Mmmh, " brummede Frederik med en nydende tone, uden helt at forstå hvad han brummede sig enig med i. Han opførte sig da ordenligt, gjorde han ikke? 
 Da Vek.. Aedi.. Vekt.. Aedion flyttede sig til at sidde hen over olie forhandleren, gled det mørke blik ned mellem dem, og så sultent til som pikken forsvandt op i den anden. Den stramme, varme fornemmelse fik Frederik til at sukke tungt og falde tilbage i sengen. De lidt ru hænder gled op af benene og lagde sig mod Vektors hofter, så han kunne begynde at guide ham op og ned ned over ham. Maven spændte sig op i advarsel om at det snart svar slut, men Frederik gjorde sit for at holde den summende fornemmelse tilbage. Han var ikke helt klar til det skulle slutte endnu.

Det var en heftig følelse, og Vektor måtte udstøde et tungt, overraskende inderligt støn, da de endelig faldt i hak. Åndedrættet var i et kort øjeblik taget fra ham, og halvelverens hoved vippede bagud, da han følte (og håbede at han var i bund). Men luften fandt sin vej tilbage, da han med et lille gisp trak vejret ind, nu hvor Frederik gav sig til at bevæge ham. Smerten var genkendelig, den  vækkede hans krop mere op. Men blev snart efter erstattet af nydelse, simrende som en beroligende og forførende hvisken. "Ah- Frederik, det-" Vektor vidste egentlig ikke hvad han ville sige, men tonelejet var ikke at tage fejl af. Mere, som han lod sig føre af den rytme Frederik ville have. Mere, og han kørte hænderne over sine varme kinder - fjernede vildfarne lokker, da han låste dem bagved nakken i nogle poserende sekunder. 

Øjnene gled nedover menneskets skikkelse. "Du, hng, du skuffer aldrig, gør du vel?" fik han formuleret imellem stønnene, og slap med en lille hovedrysten håret igen, for i stedet at lægge hænderne over den bare torso. Han elskede at betragte dem sådan her. Mennesker, halvelvere, selv de forbandede eller forkerte. De ville alle have det samme, når det næsten ville være for smertefuldt at træde væk fra forløsningen. Vektor lod blikket glide ned af sin egen krop, og betragtede den rytmiske fornemmelse der samledes i hans indre, over fornemmelsen af Frederik. Hvor hård og klar han var - velvidende at manden ville benægte at alt det her var sket. 

Men sket var sket. Vektors blik fangede det lys der var blevet slukket imellem dem, og greb med et lille, spændt smil fat om det. Fik fokuseret på at tænde det, selvom hele hans krop skreg efter blot at give sig hen til Frederiks hænder og tempo. Men da vægen endelig fik fat, og stearinen blev flydende, lod Vektor igen hånden glide forventningsfuldt henover brystet på Frederik, og tippede kanten af lyset, da han fangede de mørkeblå øjne igen. 

 Underlivet rullede op mod sølvelveren over ham, i takt med bevægelserne han fik lavet med den anden hofter. Det korte, lyse hår var efterhånden helt forsvundet og havde efterladt Frederik med de spidse ører, og det lange, sølvfarvede hår. Det mørke blik gled ned over den slanke, lidt vindblæste krop som den sad over ham og gjorde sig til.
 Et selvtilfreds smil trak læberne op ved kommentaren - nej, han skuffede aldrig - og for at underbygge det stemte hælene lidt mod sengen, så han kunne støde mere op i den anden.  Tænderne bed sig hårdt sammen og Frederiks støn lød noget mere halvkvalte og anstrengte som han brugte alt hvad han havde i sig for ikke at gøre sig færdig. Han var ikke klar til at de behagelige følelser skulle stoppe.

 Optaget af at koncentrerer sig om ikke at komme allerede, var det først da voksen ramte den bare hud og sendte en prikkende smerte ud gennem brystkassen og ned i underlivet at hans blik fandt det krystal blå blik igen. Mere voks ramte Frederiks brystkasse, og det var som om samtlige muskler i hans krop trak sig sammen, da han rystede gjorde sig færdig oppe i Vektor. Fingrene borrede sig hårdt ind i hofterne så neglene nok ville efterlade mærker, hovedet vippede bagud som øjnene skød om i baghovedet og han stønnede i takt med orgasmens rytmiske bølger.

Intet som sex til at bygge egoet op. Drømmesælgeren var ikke tavs eller nærig med sin ros, og nød ligeså meget at se det tilfredse udryk der blomstrede frem, som han nød det arbejde der bagefter blev lagt i at gøre det bedre for ham selv, efterfølgende. Det var et lille nyk mere, blot en smule længere op. Men det ramte noget helt rigtigt i Vektor, der med et lille, overrasket gisp tog imod alt det han gav, tåspidserne krummet sammen, men alt andet fuldkommen medgørligt og formet efter Frederiks rytme.

Næsten alt. 

Han havde dog aldrig været en passiv modtager.  Og Vektor havde selv syntes det var lidt af en genistreg, sådan at huske hvad det voks havde kunne før. Det var da heller ikke her en skuffelse, idet han mødte de mørkeblå, næsten sorte øjne der låste sig fast i hans igen. Jah, jah, jah. Ordene kom ikke ud, men Sølvelverens tavse smil talte for sig selv, da han mærkede kroppen ryste under ham. Med fingrene bordet ind i hofterne, følte Vektor hvordan Fredrik holdt ham fast i orgasmen og måtte selv slippe et åndeløst støn over voldsomheden bagved grebet. Det tændte ham, det satte ild til ham, og den pulserende følelse af Frederiks afslutning - hans opspændte krop og varme hænder - var næsten nok til også at få ham skubbet ud over kanten. "Ah, hng-" og han trak vejret ind i nogle hurtige, overfladiske indåndinger, hånden om sit eget lem for at komme i mål. 
Efter at være blevet holdt på vippen så længe, krævede det heldigvis ikke meget stimulans for Vektor.