“Hvad tror du jeg er i gang med? Danse en dans?” Kom det upåvirket fra ham og slap i det hele taget ikke for en minotaur som ham. Han ville ønske at tingene så anderledes ud, men det gjorde de ikke. Hvis bare Ezikiel kunne forstå det, så var det ikke kommet her til. 

Han kom halvvejes op at stå da et spark landet på hans andet ben og han slap kæden. Det var ikke med hans gode vilje, men hvis det var sådan det måtte være så måtte det være sådan. Han rejste sig op og vendte sig om for at se en Ezikiel være fri. Lige så stille halede han kæden ind og satte om livet på ham, alt imens hans Tadic holdte Ezikiel økse i hånden. “Gå, vær den vrede minotaur du tilsyneladende vil være, men ser jeg dig stå og slå på et andet menneske så bliver det værst for sig selv”  han slap ikke øksen, og der ville sikkert blive bedt om at få den, men det kunne han glemme. Den kunne findes hos byvagten men det sagde han bare ikke noget om lige nu.

Han svarede ikke på tiltalen der var ingen grund til det. Men Ezikiel var kun et problem hvis han gik her og var vred. Det ville han ikke tage fra nogen, desuden måtte byvagterne holde øje med ham, det var vidst bedst sådan.

“Du kan finde din økse hos byvagterne om et par dage, for du får den ikke nu” svarede han og vendte sig om imod Ezikiel og holdte stramt om øksen for ikke at slippe den. Han ville nødig se Ezikiel svinge med den og så blive vred på en eller anden for at slå dem ihjel med øksen. Det var trods alt et langt og farligt våben.

Han forstod meningen med det hele da han gik sin vej. Så slap Jason da i det mindste tá beskæftige sig mere med ham, men forhåbentlig ville han have fået en halv lærerstreg sf dette her, men han tvivlede stort på at det var lykkes. Men han kæmpede heller ikke imod om at få øksen hvilket var positivt.
Derfor bevægede han sig mod byvagt kontoret for st aflevere genstanden som kunne afhentes til et senere brug