Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Jason Monrad
Kaldet: Jason
Køn: Mand
Alder: 92
Fødselsdag: 8.8 år 1932
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Lysets dronning med en strejf af Aldrios
Erhverv: Kommendørkaptajn i lysets flåde
Civilstatus: Gift
Seksualitet: Heteroseksuel
Nuværende levested: Dianthos - Turmelinien, tæt på handelsruten. Mindre end en dags rejse til Dianthos.
Race: Minotaur

Udseende

Højde: 235 cm
Vægt: 276 kg
Øjne: Røde (Ved brug af sin evne forklaring følger nedenfor) Normale øjenfarve brune
Hår: Rød hårbragt ved håret
Hud: Dækket af brun pels ved ansigtet kan der anes en grålig farve
Kropsbygning: Muskuløs af en minotaur at være. Musklerne er meget tydelige når rustningen ikke er på
Hverdagstøj: Når han er i "arbejdstøjet" har han altid rustning på der dækker hans brystparti, et par bukser for at dække hans klove så det ligner ben. Uden for arbejdet har han normalt bukser på der kan tåle at blive beskidte og revet i tu af arbejde. En trøje til at dække for hans hår, selvom han godt kan gå uden
Ar, permanente skader el.lign: Der kan anes 5 lange og dybe ar på ryggen bag pelsen efter mange piskeslag.
Særlige kendetegn: Ses altid med en kæde rundt om livet eller ses med kæderne hængt fast på rustningen. 4 horn der er snoet imellem hinanden

Magi

Magisk evne (1): Magisk jern

Denne evne er betagnet til at når der bliver rørt ved jern gløder det og har forskellige formål. Evnen træder kun i kraft når der er hænderne der er i berøring af jernet/våben

Kæde: magisk bindende og svær at komme ud af med mindre man er kanon stærk og kan ødelægge en kæde der svare til at ødelægge en 300kg tung jern med neverne. Dette er kun hvis Jason rør ved jernet. Glæder kæden ikke mere svare det til en almindelig 20kg kæde
Hammer: Gløder og ved et ramt slag ryger der gnister af som når en smed slår på varmt jern. Bliver man ramt af en hammer kan det koste en smertefuld oplevelse i form af brækkede knogler
Sværd: Sværet bliver gloende hedt og kan give brandskader ved stålet rammes mod huden
Daggert/Kniv: Ukendt hvad formålet er, da det er et for lille et våben til at gøre større skade, yderst sjældent kan kniven/daggerten bruges som et tortur element som formår at give offeret et magisk sår der har svært ved at hele

Evnen er kun aktiv når det der bliver rørt ved jernet. Lige så snart jernet kommer ud af hans greb forsvinder den glødende esens lige så stille og roligt fra jernet. Der kan gå op til 2 timer før våbnet eller kæden har sin normale virkning.
Ved brug af evnen bliver øjne ild røde som om der er flammer i dem, og dør langsomt ud ved at der ikke er berøring af metallet. Øjnene har ingen virkning på evnen, det er kun for at se lidt mere farlig ud, det samme er hans mund der kan få det til at se ud som om han kan spyde ild, hvilket slet ikke er tilfældet. Det er den glød der dukker op i metallet der gør at det påvirker om fysisk udseende.
Ved for meget brug af evnen kan det tærer på kræfterne og gøre ham tung i kroppen. Med tiden er det blevet bedre, men han kender sine begrænsninger for hvornår det er tid til at stoppe.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Synet der ikke påvirkes

Igennem dette kan han se igennem illusioner og hallucinationer eller andre ting der kan påvirke ens psyke og gøre en ukampdygtig. Han kan til tider se igennem en magisk forvandling, og kan af og til se hvis en skulle gøre sig usynlig for at lade en komme tæt ind på livet af ham
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (3): Lysets Amulet: Ild: Kan forme kugler af helt hvid ild i hænderne, som kan skydes efter en modstander eller bruges til at sætte ild til brændbare genstande. Ilden lyser kraftigt op og føles umådelig varm - endnu varmere en normale flammer: brugeren af evnen er derfor også kun selv i stand til at holde flammer i hånden i få sekunder.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Styrker:
Hans syn
Hans styrke
God planlægger
God med våben (Fortærkker dog sin hammer)

Svagheder:
Har tedens til at føje sin kone
Tror på det bedste i folk
Lader ikke en komme for tæt ind på livet af ham så ofte
Er lidt en enspænder i privatlivet
Har et stort tempremant

Generel beskrivelse af personlighed:

Når man ser på Jason ser man en forvoksed Minotaur der egentlig burde have siddet som en slave. Han har brug for kærlighed og søger den derfor meget blandt folket. Han vil gerne anerkendes for det job han har (Som han har arbejdet hårdt for) og samtidig søger han anerkendelse hos sin kone om at alt er som det skal være. Han gør altid gerne en god gerning, om end at det måske skulle virke forkert. Det onde kan ikke besejres, men det ligger dybt begravet i alle. Han tænker tit "Det onde kan ikke udrydes" og har derfor ikke et formål med at slå folk ihjel hvis de er onde. Alle har ret til at leve, og det kan til tider ødelægge hans ry.
Som regl ser man ham ikke sur eller vred, men når det sker kan han blive så gal at han ødelægger ting i afmagt. I privat livet vil han gerne holde sit familie liv inden for husets 4 vægge, men han ved at det ikke kan lade sig gøre. Til tider har han det med at opgive let blot for at gøre sin kone glad. (Happy wife, happy life) Som enespænder har han det med at søge sine egne veje på en god og ordentlig måde, men det har også meget at gøre med hans baggrund at han skulle gøre alt selv (Kommer i baggrundshistorien) Han er som regl aldrig uforudsigelig og planlægger gerne alt så han ikke står i en situation hvor han ikke ved hvad han skal gøre.

Baggrundshistorie

Fødslen:

Natten var lun da en minotaur flygtede som slave. Hun var højgravid og kunne ikke løbe så langt selvom hun havde god kondination. Veerne havde sat ind de sidste 4 timer og var blevet værre og værre. Men hun kunne ikke lade sit kommende barn leve som slave. Hen ejede intet og kunne dårligt nok snakke Krystalliansk. Tøjet var en ussel sæk der var plantet på hende. Der var huller over alt af brandmærker og hendes røde hår bryde måneskindet som det landede på hende. Det var tydeligt at se hun ikke kom fra gode vilkår sådan som hun løb igennem den nærmeste by. Hun kendte ikke landskabet og vidste ikke hvor henne hun var. Men veerne blev værre og hun måtte løbe ud i skoven for at føde det kommende barn der mere eller mindre var på vej ud af hende. Hun vidste ikke hvordan barnet ville se ud da det ikke havde været hendes mand der havde været sammen med hende. Det var en anden minotaur mere grufuld og langt mere hård i tonen af slaverne han havde haft med at gøre. Han fulgte egentlig bare ordre, men af en eller anden årsag havde han altid haft en intention om at slaver skulle behandles som han selv var blevet behandlet. Han havde klaret sig godt af en tidligere slave, men det var gået ud over hende. Hendes egen mand kunne have slået ham ihjel men kæder holdte fast på ham da akten blev lavet. selvom hun nu skammede sig kunne hun ikke opgive barnet. Slet ikke nu hvor hendes mand var blevet slået ihjel. Hun ville opfostre barnet i den tro at det var hendes mand der var faren og ikke voldtægts manden. Dybt inde i skoven måtte hun stoppe da veerne blev langt værre og hun var nød til at føde. En smerte brød igennem hende som hun pressede barnet ud og måtte bræe for at holde smerten ud. Selvom der var helt stille i mørket kunne det høres et godt stykke væk af hendes dybe stemme. Et hyl i natten som egentlig bare var et bræ fra det nyfødte barn der lå på jorden fik hende til at trække vejret tungt. Hun samlede det op, men hun havde intet at svøbe barnet ind i. Hun måtte tage sin ødelagt sæk af for at svøbe barnet så meget ind i det som hun kunne. Hun havde nu intet på kroppen, men hellere at have barnet i sin favn og døbe ham selvom hun intet kendte til den vilde natur, eller hvordan hun skulle klare sig.

De første leve år:

Skoven dybe ro virkede så magelig på de to minotauer. De havde nu levet ude i naturen de sidste 10 år uden nogen havde fundet dem. Hans mor Ylvis havde formået at skabe rammer for den unge Minotauer. Hun havde formået at finde ud af hvordan man levede blandt en befolkning, men hun bevægede sig aldrig ind i byerne hvis det ikke var midt om natten. som regl når hun tog af sted var det midt om natten hvor Jason sov og aldrig lagde mærke til noget. Når han vågnede lå der som regl nyt tøj til ham eller noget helt nyt legetøj han kunne hygge sig med. Det var aldrig blevet betalt det var altid stjålet, men det vidste han ikke noget om. Hvis ikke han havde almindeligt tøj på havde hans mor formået at flænse nogle pelse til ham som han kunne bevæge sig rundt i. Det var ikke lavet på den bedste måde, men det holdte da for det meste.
Jagten var sat ind eftersom at mange landsby beboere havde sagt i flere år at der var stjålet ting fra deres huse eller butikker. Det formåede aldrig at komme ud i skoven, og inden de vidste af det kom den skæbnesvanger nat. De begge lå og sov arm i arm da en flok hunde hylede fra skoven. Den havde fået færten af noget men ingen af dem hørte disse hunde. De lå trykt arm i arm og drømte sig langt væk fra skovens mørke fæstning. Men jo tættere på hundene kom jo mere larmede de og til sidst måtte Ylvis vågne, hvilket hun gjorde da de var helt tæt på. Langsomt og lidt usikkert vækkede hun Jason og holdte ham for mulen så han ikke kunne sige noget. De prøvede at bevæge sig lydløst igennem skoven men de kom ikke ret langt da de stødte direkte ind i 4 mænd der var gået en helt anden vej end dem med hundene. Ylvis gik ti angreb og prøvede at stange dem med sine horn, men inden hun nåede helt hen til dem blev et magisk net kastet over hende og tyngede hende til jorden. Hun råbte til ham "Forsvind løb langt væk, gem dig og vær bliv en stærk mand" men Jason stod som forstenet og kiggede på sin mor. Langsomt blev der taget rundt om livet på ham og han sprællede med både arme og hove for at komme fri. Han kaldte efter sin mor og tårerne trillede ned ad hans kinder. Men ingen ting hjalp det. Ham og hans mor blev båret/slæbt væk fra skovens trykke omgivelser og hen til et nyt og ukendt sted.

Slave årene:

Alt havde ændret sig på de næsten 50 år han havde levet som slave. Han var en nedbrudt mand, og havde kun formået at kende lidt til det Krystallianske sprog fordi han havde haft været slave så længe. Han havde stadig ingen ide om hvor han var da han tit blev flyttet fra sted til sted. I sit 60'tyvende år som slave havde han formået at se sin mor blive slået ihjel af selv samme minotaur der havde taget hendes uskyld ved at få ham. Der var ingen der havde sagt noget at dette var hans biologiske far. Han havde altid fået af vide hvor stærk og god hans far havde været. Dette var en dyb hemmelighed som kun hans mor kendte, for end ikke minotauren der var hans far kendte sandheden. Men alt havde ændret sig som han havde set hans mor stjæle for at få lidt mad og det havde fået den anden minotaur til at se rundt. Jason blev bundet fast med kæder og set sin mor blive pisket og slået med kæder. Hun var så forslået at det gjorde ham mere rasende end nogen sinde før. Med alt sin styrke formåede han at bryde kæderne der holdte ham fast for at rede sin mor. Han tog kæden og det var her hans evne første gang blev aktiveret. Han svang med kæden omkring sig og slog alle og enhver der kom i nærheden af ham. Men inden han fik set sig om blev han slået med noget hårdt i hovedet. Han faldt om og før han opdagede det var han bundet til en pæl og en smerte løb over ham som noget ramte ham i ryggen. Han vidste ikke hvor længe eller hvor mange piskesmæld der landede på hans ryg, før han faldt om, ar kan stadig ses på hans ryg som er dybe. Der blev ikke taget hånd om ham, ej heller af en healer han måtte lade livet hvis det skete. Hvad de troede ville være hans død blev det ikke, men de smed ham ud i havet for at lade ham drukne nu hvor han havde mistet så meget blod.

:Mødet med sin kone:

Han havde overlevet havet og den barske natur der var i det. Han havde aldrig troet at han ville overleve, men sårene på hans ryg ville ikke hele. Han var sulten og han anede ikke hvad han skulle stille op. Til alt hel fandt han en mark hvor der gik dyr, uden at tænke over det formåede han at slagte dyrene blot for at få noget at spise. Inderst inde vidste han godt at det var forkert, men hvad skulle han ellers gøre for at komme til hægterne? Han ville så gerne kunne leve et liv i ro og fred, for selvom han ikke kendte krystalliansk helt så godt som han burde kunne ville han aldrig kunne søge hjælp. Sådan stod det på i et par måneder. Det var gratis mad, og han havde aldrig troet at en nat ville blive hans livs redning. En fælde satte sig fast i hans ben og han måtte bræge højt for blot smerten. Han prøvede at komme fri men han vidste ikke hvad det ville sige at bruge sådan nogle maskiner. Derfor var han dybt overrasket da en kvinde kom løbende og rent faktisk hjalp ham. Selvom det var svært at forstå hende kunne han forstå lidt, og selvom der var mange fagte fandt de da ud af det til sidst. Han forstod ikke hvordan et menneske som hende ikke ville fange en som ham men hun var kærlig og slet ikke som alle de andre han havde mødt som slave.
For en gangs skyld kunne han mærke en lykke over sig og forelskede sig i hende efter som de havde brugt så meget tid på hinadnen og de var bedre til at forstå hinanden.

Lysets Kriger og derefter:

Selvom han levede et liv sammen med Freydis og de fik barn sammen skulle han arbejde. Derfor havde han søgt ind som Lysets Kriger i Dianthos. Han vidste at det var et stykke væk, men han ville gerne kunne forsørge sin familie uden at det kom til at hænge på Freydis. Det viste sig hurtigt at han havde gode egenskaber på våbentræning, og det viste sig også at han faktisk kunne navigere ret godt. Han havde været lysets kriger i nogle år inden han kom på en af skibene. Han var en god mand at have med eftersom at han kunne forudse ting der måske ville ske. Han kom i oplæring af selveste kaptajnen og lærte ham alt hvad der skulle læres i at sejle et skib. Han lærte mandskabet at kende, om end at han rent faktisk stadig blev set lidt ned på netop fordi han var minotaur.
Som tiden gik blev han dygtigere og dygtigere. Han havde klaret sig godt som Lysets kriger og nu på et skib. Han blev forframmet til kommandørkaptajn og fik sit eget skib. Han er vældig tilfreds med dette men han savner sin familie mere og mere, men han har et job at udføre, hvilket gør at han må efterlade sin familie alene i længere og længere tid af gangen.

Familie: Mor: Ylvis Monrad (Død)
AdoptivFar: Janka Monrad (Død)
Biologiske far: Kvankis Theono (Lever NPC)
Kone: Freydis Monrad
Datter: Nadiya, halv minotaur, lever, født i 2017

Svigerfar: Eik - lever, passer familiens gård sammen med sin kone (NPC)
Svigermor: Thordis - lever, passer gården (NPC)
Svoger: Alf, 27 år, forsvundet
Svoger: Birk, 25 år, hjælper til på gården (NPC)
Svoger: Hjalmar, 24 år, hjælper til på gården (NPC)
Svoger: Henry, 21 år, i lære som smed. Bor på gården (NPC)
Svigerinde: Lianna, 17 år, taget ud for at finde Alf

Andet

I kamp fortrækker han at bruge sin tunge hammer på 50kg men han kan godt bruge andre våben.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel