Aliana stod med Jamie på hoften og kiggede ud på flokken som manuel ytrede sine ord. Faktisk ville hun slet ikke være her eller se han rejse. Hun ville bare gerne sove. Men samtidig ville hun gerne vide at Manuel kom sikkert afsted. Hun lod en hånd køre igennem Jamies halvlange hår. Hu  trængte snart til en studsning det var helt sikkert. Alligvel pludrede hun på livet løs og ville have sin far som hun rakte hænderne ud imod ham. "Ikke nu Jamie.. Far rejser..." svarede hun med en bærende stemme imod hende og kyssede hende på panden. Hun hadede at se Manuel rejse fra sin datter. Men som Manuel selv havde ytret så fortjente hun et svar. Et svar hu  ikke engang vidste om hun ville have. Hun havde nok bare været et let offer i alt dette her. Uanset om hun havde passet på sig selv og ikke gå ind i et forhold. Det var forkert af hende at indgå det forhold som hun alligvel havde håbet på ville fungere.

Hun stirrede på Elise og bed sig I læben som Elise kom over til hende og lagde en arm rundt om hendes liv. "Han skal nok komme sikkert tilbage" kom det fra hende og Aliana kunne ikke andet end at nikke. Hendes blik vandrede rundt på den lille flok og sendte et opmuntrende smil. Manuel var den bedste jæger. De skulle nok klare sig. Markus kunne vel jage mens Aliana havde sit fulde overblik på Jamie ikke sandt?! "Elise... Jeg går i Manuels telt med Jamie. Vi trænger til en lur... Væk os når der er mad okey?" et mindre klem kom fra Elise på Alianas arm og sendte et opmuntrende smil. Inden Aliana vandrede tilbage til Manuels telt og forsvandt fra resten af flokken uden for deres radar til at stille indgående spørgsmål. De kloge vidste jo at pelsen kom fra hendes telt.