Han stod stadig nøgen foran knægten. Han havde fået prisen at vide, så skulle han bare finde sin pung frem, så han kunne betale knægten. Det havde været en ren fornøjelse. Let og ligetil. Det var han virkelig glad for. Der havde ikke været de store snakke om alt mulig, og knægten havde taget imod. Corentin kunne ikke bede om mere. Knægten var dog tydeligvis ikke færdig, da han oven i købet blev tilbudt mere tid sammen med knægten, og oven i købet helt gratis. Det var ganske fristende, men desværre lå det ikke i kortene for ham, selvom at knægtens kyndige hænder begyndte at kærtegne hans pik atter en gang.
"Det er meget gavmildt tilbud, Eros, men jeg forlader Dianthos i morgen tidlig, så jeg vil anbefale at du får dit tøj på og smutter videre."
Han trak sig fra knægten, så han ikke var i tvivl om at han ikke havde tænkt sig at lege med længere. Han vidste at hvis han vil give en lystmand bare noget der mindede om tilladelse til at fortsætte, så gjorde de alt hvad de kunne.
Han gik hen til sin dragkiste, som han låste op med en nøgle der hang i bæltet. Han fandt sin pung frem, som klirrede af en god håndfuld krystaller. Han gik hen mod knægten mens han gik gennem sin pung.
"Her. Tre krystaller for en fremragende service."
Han rakte pengene frem til knægten.

Grebet om pikken ville normalt få alle mænd til at ville ønske mere og måske ønskede Corentin næppe dette. Winchell ville i hvert fald være chokeret, hvis kaptajnens lyster ikke krævede mere. Dog fik Winchell en forklaring - om begge mænd ønskede den eller ej. Corentin havde en presset tidsplan. I morgen tidlig ville Dianthos være ham fattigere - og sikke fattig hovedstaden ville blive. 
Winchell forblev dog blot stående med bar røv og dolk, som Corentin gik hen til sin kiste. Hurtigt kom manden tilbage med tre krystaller, der blev givet til den buttede mand. Drikkepenge sagde man ikke nej til. Det var kun tegn på, at Corentin nød, hvad der var blevet gjort. Derfor tog Winchell imod den nikkende og takkende. Dog havde han ingen steder at lægge dem lige nu, så de forblev i den lukkede hånd. "Og jeg siger tak for, at du valgte mig, Corentin." sagde Winchell nynnende, som han stillede sig på tæer for at efterlade et kys på kaptajnens kind, før han gik hen til sin bunke af tøj.
Præcis som det var kommet af, gav Winchell et lille show, da det kom på. Bukserne virkede nærmest besværlige at få henover den store bagdel. Manden var nød til at vrikke med den for at få den dækket. Og da benklæderne var henover den, gav Winchell sig et blidt klask bag i. Dette skabte dog kun tydelighed på sprækken. Sågar lidt af Corentins rester kunne anes igennem bukserne.
Efter al tøjet atter var på, vendte Winchell sig rundt og hen til Corentin. "Hvis du nogensinde er i Dianthos igen, er jeg på bordelhuset. Eller en af de mange kroer. Find mig, Corentin."

Kysset var unødvendig tegn på affektion. Det havde været et ganske tilfredsstillende knald, men han tænkte ikke at det var så meget affektion værd. Han havde mest af alt bare brug for at lægge sig til at sove, og han ville sikkert komme til at sove ret godt. Mens knægten tog sig af sit tøj, gik han hen til vandfadet og vaskede sig lidt mere af. Bare lige at få det værste sved af kroppen, og lige få kølet huden af. Så kunne han sove en del bedre. Især når han følte sig helt ren.
Corentin var forblevet nøgen. Han havde trods al ikke nogen grund til at tage tøjet på igen. Så da knægten havde fået tøj på gik han blot over mod døren sammen med ham, for at lade ham ud af døren. 
"Det skal jeg prøve at huske på. Jeg befinder mig af og til Dianthos trods alt."
Han regnede ikke med at komme til at se Eros igen. Dianthos var stor, og sandsynligheden for at støde på ham igen ville være forsvindende lille. Det skulle passe med at han var der, og han gik sjældent ned på selve bordelhuset, da det tog ekstra tid, hvilket han sjældent havde når han var i Dianthos.
"Men du må have en fortsat god aften, Eros."

Det her var en underlig situation for Winchell. Det var ikke tit, hvor han var det fuld påklædte, imens den anden eller bare en anden i lokalet var mindre påklædt end ham. Og da slet ikke splitterravende nøgen. Det var virkelig distraherende. Winchell kunne ikke lade være med at kigge ned af Corentins krop. Den glinsede svagt af vandet, han havde brugt til at vaske sig. Den buttede mand kunne ikke lade være med at røre maven, som de stod ved døren.
"Jeg vil elske at opleve dig igen, Corentin. Og gerne i længere tid." sagde Winchell smilende, men med en sorgmodig tone i stemmen. Kunderne måtte gerne vide, de var værdigfulde og det syntes Winchell. Det var ikke bare noget, manden sagde. Han mente det rent faktisk. Omend deres knald havde været meget bare det - et hurtigt knald - ville Winchell elske at møde Corentin igen. Måske en dag, hvor kaptajnen havde mere tid. Mere tid at lege i.
Hånden på maven bevægede sig hen til dørhåndtaget. Det kolde metal var intet sammenlignet med muskulaturen, der var Corentin. Et sidste blik blev givet til manden, før den buttede mand trak i døren. "Og du må have en god tur i morgen tidlig, Corentin." Med det åbnede Winchell døren og forsvandt ud af den, ned i kroen igen. Måske han kunne finde endnu en kunde igen. Måske ikke på denne kro, men der var ikke langt til den næste. Winchell ønskede altid at finde en, han kunne dele sengen med indtil næste morgen. Natten var endnu ung. Corentin havde kun været en ud af mange mulige retter. Gode og alsidige retter.

Han fulgte den buttede lystmand ud af døren. Han smilede venligt, men han måtte også komme videre med sit liv. Det havde været ganske underholdende og han gjorde det gerne igen en anden god gang, men lige nu havde han forpligtelser. Han skulle endnu beslutte sig om han først skulle forbi Havly inden han tog til Balzera og hele vejen rundt til Fristavn og Lazura, men det måtte han beslutte sig for når han ankom til Juvellen, det kunne være at først styrmanden havde nogle forslag. Det var trods alt ofte spild af tid at prøve på at forhandle med elverne. De var alt for stolte til at blande sig med mennesker.
"Mange tak, Eros. Og du må have held og lykke i din færd i Dianthos gader."

Han lukkede døren efter sig. Knægten var nu underholdende. Måske han ville støde på ham igen, når han vendte tilbage til Dianthos. Hvem ved? Der var altid de folk som man stødte på flere gange, uden man kunne forklare helt hvorfor. Nogle ville kalde det skæbne. 
Han vendte tilbage til vandfadet og skyllede sit ansigt en sidste gang, inden han kravlede ind i sin seng. Det skulle nok blive en god nat at sove i. Han var hvert fald klar.