Han var gået med rolige skridt ind i det dampfyldte rum, hvor han kunne se enkelte skikkelser her og der. Det skulle nok blive spændende at se hvilken udfordring han skulle udvælge sig. Eller skulle Winchell? Et skævt smil spillede over hans læber, som Winchell kom med sit forslag. En spændende leg.
"Min udfordring til dig er så den nydelige herre der."
Han gav et nik med hovedet mod en moden herre. Hans overarme var som faldstammer, og brystet en tønde. Han havde en sortgrå måtte over brystet, og det lange tykke hår var sat op i en knold. Et stort velplejet fuldskæg prydede hans hage. Han sad i det varme vand mageligt tilbagelænet. Det ville være en mand som Jhaan virkelig ville nyde at se blive forført af den unge Winchell.
"Hvad er min udfordring?"
Han så sig omkring og så hvert fald et par stykker, som han ikke ville have noget imod at forføre. Han fik mange gode ideer, men han var ikke sikker på om han skulle gå den magiske og lidt mystiske rute, eller om han skulle holde sig til sine mere almindelige tricks, som andre også kunne lære. Måske en blanding. Han måtte lige se. Det kom nok også an på hvem Winchell udvalgt til ham.

Blikket fulgte Jhaans nikken mod udfordringen. Et brød af en mand sad i et kar. Armene var over vandet og viste størrelse af dem. De var bredere end Winchells lår - og det sagde en del. Det var en rigtig mand. Hvis ikke der var så dampet og fugtigt i badehuset, ville savlen kunne ses fra den buttede mands mund. Kun fantasien satte grænser for, hvor voldsom en mandig mand som han kunne gøre ved Winchell. 
"Med glæde," udbrød Winchell gladeligt. En udfordring ville det nok være. Hvis denne mand ikke var typen, der var til mænd, men Jhaan kunne have valgt en, hvis fantasi ikke ville rende vild for Winchell, men det gjorde denne mand for ham. Og han elskede det. "Din er ham der." Winchell pegede blidt med sin finger i retning af en spinkel fyr. Kun toppen af udfordringens krop var oppe. Hovedet og starten af brystkassen, så om det var en lang stankelben eller lille satan, kunne hverken Winchell eller Jhaan ikke bedømme.
"Skal vi tage en konkurrence? Den, der først får fyren med til omklædningsrummet, vinder?" Det ville være en nem måde for de to mænd at skilles. Med hver deres mulige kunde. Eller også kunne den bredskulderet mand meget nem være forsmagen for Winchells arbejdesdag. Begge ting kunne bruges.

En ganske spinkel fyr blev hans mål. Det ville blive spændende hvor forlegen den unge fyr ville være. Han smilede kækt til Winchell. Målet var i sigtekornet, og nu skulle der blot trykkes på aftrækkeren. Han havde allerede mange planer. Heldigvis så det ikke ud til at nogen lagde mærke til deres diskussioner om deres lille upassende konkurrence.
"Der er så mange flere steder end omklædningsrummet," sagde han med et kækt smil og begyndte at gå i retning af sit mål.
Måden det var blevet sagt på var dog ret tydeligt at konkurrencen stadig var en del, men at Jhaan ikke nødvendigvis så omklædningsrummet som målet, men blot at de skulle få forført deres mål og få sig en sexuel oplevelse, hvor frit fremme det så end var.

Han var vimset igennem dampen hen mod sit mål, der sad i det varme vand og slappede af. En af dem som valgte at bruge deres frokost tid på at få varmen herinde. Han satte sig i vandet ikke langt fra den spinkle fyr. Ikke så tæt at det var en direkte tilnærmelse, men tæt nok på at manden kiggede på halvelveren. Jhaan lagde mærke til hvordan fyren kiggede på ham, men også hurtigt vendte blikket væk igen. Han lænede sig godt tilbage. Spredte armene til siden og benene ud, så alt var frit fremme til at blive beskuet. Han lænede hovedet tilbage og lukkede øjnene. Det gik ikke længe inden han fornemmede at han blev kigget på igen. Det gjorde ham altid lidt opstemt, og det varme vand var rigtig god fornemmelse om hans lem.

Selvfølgelig var omklædningsrummet kun ét af mange steder, hvor udfordringerne kunne tages hen for at færdiggøres. Derfor nikkede Winchell blot til Jhaan, omend med et lummert blik i både øjne og mund. Ja, nærmest et sultent ansigt på den buttede mand - og husk, han havde lige haft en travl aften og nat, og det samme skulle højst sandsynligt gøre sig gældende for i aften. Men mon ikke han kunne trække brødet af en mand med til bordelhuset og få en kunde ud af ham frem for en simpel tidsfordrivelse?
Dog var tænketiden og snakkepausen overstået. Jhaan var allerede halvvejs henne til sit mål, da Winchell begyndte at begive sig hen til sit. De store hofter svajede elegant og nærmest feminint. Henne ved badet sad manden endnu alene med begge overarme på kanten. I et sensuelt show fik Winchell sat sig i vandet - selvfølgelig med bagdelen struttende lige i retningen af mandens ansigt. Og han kiggede også i den buttede mands retning. Han låste i hvert fald blik med brødet, som Winchell kom helt ned i vandet igen. Helt kunne ansigtet ikke læses. Dog virkede foragt ikke at være en af beskrivelserne. Ellers ville manden nok have bevæget sig, men han forblev siddende præcis, som han gjorde, før Winchell var kommet.

Hvad Jhaan gjorde ved sin udfordring, kunne Winchell ikke fortælle. Jovist kunne han kigge derover, men hvordan ville det ikke se ud? At han gloede på andre, når han havde en muskuløs mand i samme bad? Derfor blev blikket forblevet på manden, som Winchell begyndte at vaske sig. Det ene ben løftede sig fra vandet. Dråber dryppede ned fra det. Man skulle ikke tro, at en mand som Winchell kunne være smidig, men lige nu viste han sin smidighed. Og det var tydeligt, han havde fanget sin bademakkers opmærksomhed. Han skjulte det ikke engang. Skulle det virkelig være så nemt?
"undskyld mig, men kan du hjælpe mig med ryggen? Det er ikke nemt alene." spurgte Winchell nærmest uskyldigt af tone, men smålummert af ansigt. Uden accept vendte han sig rundt for at blotte sin ryg og starten af sprækken mellem ballerne. Nu var det blot op til manden, om de store hænder skulle vaske ryggen eller ej.

Han slappede lidt af. Det her skulle nydes. Godt nok var det en konkurrence, men han ville ikke skynde sig for meget. Det var jagten at han nød. Han åbnede sine øjne, og så at fyren kiggede væk. Ansigtet var hvert fald blevet fjernet med et ryk. Han smilede skævt, som han lod sig selv forsvinde i dampen. Han fokuserede som vandet passerede gennem ham, og ikke afslørede hvordan han usynligt nærmede sig den spinkle fyr. Han observerede ham lidt. Fyren kiggede igen over mod den plads han oprindelig havde taget, og blev tydeligt forvirret.
Lydløst satte Jhaan sig ved siden af fyren, og lod sin usynlige hånd glide op af låret. Det gibbede i fyren.
"Læn dig tilbage og slap af," hviskede han fyren i øret.
Fyren gibbede igen, men virkede ikke til at gøre mere. Hans vejrtrækning blev dybere, men han lænede sig tilbage og lod denne usynlige person kærtegne hans krop. Han brugte alle sine tricks på fyren. Kærtegnede alle de steder han vidste kunne være følsomme, og gispende og de små stille støn fra fyren, tydede på at han ramte mange ømme punkter.

En brustende lyd kom fra manden, hvorefter Winchell kunne høre rumsterende lyde bag fra. Hurtigt kunne han mærke et sæt stærke hænder mod hans ryg. Sæbebaren blev stukket bag ud til den muskuløse mand, så den store ryg kunne vaskes ind. Og selvom denne hjælp kunne måske anses som uskyldig, vidste Winchell, at den ikke var dette. Og det kunne mærkes, for hver gang mandens hænder sænkede sig under vandet og tættere mod ballerne, brugte de mere tid på at sæbe ind. Når hænderne var næsten helt oppe ved nakken og på kravebenene, var de hurtige. De ville hellere ned og ned igen. Og hver gang de kom ned, kom de længere og længere ned, indtil sæbede finger legede i toppen af revnen.
Alt imens hænderne gjorde deres arbejde på Winchells bagside, kunne den buttede mand ikke lade være med at nyde de stærke hænder om sig. Suk, små støn og bid i underlæben skete samt øjnene var lukket halvt i altid. "Fortsæt endelig. Jeg er ekstra beskidt visse steder." sagde Winchell lavmælt og smilende, som han løftede bagdelen og gjorde plads til udforskende hænder og fingre. Winchell var mere end klar på at mærke manden bruge sæben og vandet på fingrene til at gøre ham klar til endnu mere. Meget vel var de et offentligt sted, men det var ikke det mest offentlige, Winchell havde gjort djævlens tango med. Der var jo ikke propfyldt med mennesker herinde. Faktisk var der flere mænd, som legede og rørte ved hinanden end ikke gjorde. Lige nu var Winchell, den muskuløse mand, Jhaan og hans udfordring normen i dette badehus. En fandens dejlig norm!

Jhaan kunne fornemme den spinkle fyrs nervøsitet. Han kunne se hvordan han kiggede nervøst frem og tilbage, og skulede især mod skikkelsen der var Winchell og hans mål, der kunne anes igennem dampen i badehuset. Samtidig sukkede han, som Jhaans kærtegn begyndte at påvirke ham.
"Hvad hvis nogen kan se det?", hviskede den spinkle mand, der prøvede på at reagere så lidt som muligt, mens han vred sig lidt i Jhaans kyndige greb.
"Der er ikke nogen der lægger mærke til noget. Du har mit ord," hviskede han tilbage, som han greb fat om den spinkle mands lem.
Et gisp undslap manden et kort sekund, inden han kunne mærke Jhaans usynlige læber mod hans, som hans støn blev dæmpet i halvelverens mund. En sær men hed oplevelse tænkte den spinkle mand. Ikke at kunne se hvem der var i gang med at få ham til at føle sig så godt tilpas, men det var så tydeligt at mærke hvert eneste kærtegn. Hvert eneste kys. Selv den usynlige tunge der legede med hans. Han kunne ikke lade være med at stønne ind i sin elskers mund, som heldigvis blev dæmpet. Manden kunne ikke gøre andet end at knuge sine hænder, fordi han kunne ikke finde ud af hvor pokker hans usynlige elskers krop var. Hvordan skulle man kærtegne nogen man ikke kunne se?

De våde og sæbefyldte hænder og fingre nåede endelig, hvor Winchell ville have dem. De stærke hænder holdt om hver sin balle, imens en fingerspids eller to kærtegnede hans stjerne. Den muskuløse mand var omend langsommere end Winchells iver ville have, men han skulle næppe skræmme ham væk. Det var jo i sidste ende en udfordring, en lille konkurrence. Derfor lænede den buttede mand sig blot tilbage for at tvinge mere end blot fingerspidsen op i sig. To led kom helt op af den ene finger uden problemer sammen med et lavmælt støn og bid i underlæben af Winchell.
"Du behøver ikke være nænsom. Lad dig gerne rive mig." hviskede Winchell. Han havde drejet hovedet, så halvdelen af ansigtet var synligt for den muskuløse mand. Han kunne med det ene øje se ham nikke. Og sekundet efter fik fingeren selskab af en mere. Vandet og sæben gjorde det nemmere. Winchell stønnede atter som reaktion. Han bevægede sågar sine hofter under vandet for selv at bevæge fingrene i sig. 
Hånden med fingrene i ham forblev under vandet, imens den anden fandt vej op over vandet og holdte blidt, men fast, rundt om Winchells runde mave. Han blev presset tættere bag mod manden. Han kunne mærke det hårde lem mod sin lænd. En lille fnisen undslap ham. "Dén vil jeg gerne lege med, hvis jeg må." Den lavmælte hvisken virkede til at overraske manden. Havde han ikke tænkt, de ville nå så langt? For den muskuløse mand virkede til at tænke. Enten om de skulle det og hvis de skulle, hvilken ende af Winchell skulle lege med lemmet?