Nysgerrig på Enzels svar, blev Phillippes blik på bordelejeren. Betragtede hvordan Enzel begyndte at se forvirret og undrende ud over Phillippes spørgsmål. Han smallede øjnene en smule overvejende, ikke fordi der var noget galt i Enzels reaktion, og derfor sagde han heller ikke noget til, at der ikke kom et svar. 
 I stedet sneg et lidt smørret smil over snedkerens læber, som Enzel endte med at komme ned og ligge ned over ham, for at kunne tage det kys han tydeligvis ville have. 
 Et tilfreds suk forlod Phillippe som kysset blev startet op. Det var et fantastisk følelse at mærke halvkattens nøgne hud mod sin egen, men det var nok ikke så meget fordi det var halvkattens som det generelt var nøgen hud. 

 Phillippe kyssede Enzel som han gerne ville, imens arbejde hans fingre lidt med Enzels hul, men ikke helt så længe, da Phillippe endte med at trække hænderne lidt til sig, og i stedet lagde begge hænder sig mod siden af Enzels baller. De lå så fint i de store hænder. Lige så stille begyndte Phillippe at bevæge Enzels underliv mod hans, noget der ham til at stønne mod Enzels læber. 
 Man kunne ikke være i tvivl om, om Phillippe var klar. Det dunkede hårdt i hans lem, og han havde det som om det kunne eksplodere når som helst, hvis ikke de snart kom videre. Phillippe ville dog heller ikke presse Enzel for meget, for han skulle også være klar. Derudover var han også noget mere opmærksom på at det skulle være godt for Enzel, end han var den forrige dag. 
 Ivrigheden i Phillippe viste sig dog tydeligt i hvordan han forsøgte og styre Enzels bevægelser, så længe Enzel selvfølgelig også var med på dem. Stønnene tog til, og gjorde det sværere at holde kysset i gang.

 Phillippe ønskede ikke at presse Enzel til at gå videre, men sådan som han villigt gned sig mod Phillippes lem, og prøvede at vinkle sig så han kunne presse sig ned over Phillippe. I stedet for bare at lade Enzel trække sig fra kysset bare sådan lige, løftede Phillippe overkroppen og hovedet en smule, for at trække kysset så meget ud han kunne. 
 Derefter lagde han hovedet ned mod sengen igen, og betragtede betaget Enzel som han satte sig tilrette. Et suk lød, da Enzel tog fat om Phillippe for at rette ham til, og med blikket søgende Enzels. Han ville se det hele. Se nydelsen, se behaget. Se forventningen. Selvom det var svært at holde øjnene åben og ikke vippe hovedet bagover sammen med det tilfredse støn der kom med følelsen af at mærke Enzel stramme sig om ham. 

 Enzel fik den til han havde brug for, til at vænne sig til at have Phillippe oppe i sig. Hænderne hvilede mod hans hofter, og blikket forsatte med at være vendt mod Enzels, stadig opsat på at få hver reaktion med. Som ville han gemme og huske til når de ikke længere skulle ses. 
 Enzels ord fik ham dog til lidt overrasket og undrende til at løfte øjenbrynene lidt. Det lød.. mytisk, og Phillippe kunne ikke lade hver med at tænke på, om Enzel lagde noget andet i ordene end Phillippe kunne gennemskue. Om det var forsøg på at få Phillippe til at indrømme nogle følelser han ikke havde.  Alligevel endte han med at brumme en smule, og sendte Enzel et lille skævt smil. Han ønskede jo ikke at ødelægge øjeblikket ved bare at ignorere at Enzel havde stillet ham et spørgsmål.
 I et forsøg på at distrahere Enzel lidt, klemte Phillippe en lille smule og Enzels hofte for lige så stille at bevæge underlivet en lille smule. Bare lige nok til Enzel ville kunne mærke der skete noget.

  Fingrene mod Enzels hofte kærtegnede ham lidt da han bad Phillippe være stille og roligt. Han sendte Enzel et undskyldende blik og nikkede en smule med et lidt skævt smil på læberne.
 " Undskyld, du gør det svært at holde mig tilbage, " undskyldte Phillippe sig med. Ordene var smigrende og egentlig også sande. At det mere var en generelt, at han havde svært ved at holde sig tilbage for nøgne kroppe, var ikke vigtigt for hvad de havde gang i.

 Enzel klemte så fantastisk om ham, og så snart han begyndte at bevæge sig lod Phillippe hovedet falde bagover i sengen med et støn. Han kæmpede lidt for ikke at begynde at vugge underlivet lige så stille, for Enzel havde trods alt ønsket at han tog det lidt med ro, og det var også fair. Men åh hvor var det fristende lige at hjælpe lidt til.
 " Mh, Enzel, " ekkoede Phillippe som Enzel stønnede efter ham. Fingrene borrede sig ind i Enzels hofter i et forsøg på at holde sig fra at være alt andet end stille og rolig. Det var deres sidste gang sammen, selvom Phillippe inderst inde ikke ville have at det var Enzel der skulle bestemme det, men det var jo sådan det burde være. Og han var nødt til at gå kort efter de var færdige, så Nicola ikke ville finde ud af hvor han var. Han var nødt til at Nicola aldrig ville finde ud af han havde været med Enzel en tredje gang. 
 Derfor ville han også gerne at Enzel virkelig nød det og fik det bedste ud af det. Det var for ham, som tak for alt. 

 Da Enzel gjorde det klart, at han også havde svært ved at holde sig tilbage, skilte Phillippes læber sig i et bredt smil. Selvfølgelig gjorde det ham glad. Det var da altid rart at vide, at man den følelse frem i andre, og lige for tiden var der ikke meget af det hjemme i værkstedet. Ikke at Phillippe ikke forstod Nicola. Hans krop var stadig mærket efter hvad der skete med ham, og hvis kroppen stadig havde mærker, var der ingen tvivl om at sindet stadig var mærket. Selvfølgelig skulle Nicola have den tid det tog at komme sig, og at Nicola vidste Phillippe havde været sammen med Enzel, hjalp ikke. 
 " Godt, " Phillippe var bare en mand med stor lyst, og når ikke det blev lettet, blev det bare kun værre. Hvilket nok var grunden til Phillippe havde så svært ved at holde fingrene fra Enzel. Den første gang var lidt noget andet, men efter at have fundet ud af Enzel var halv kat, synes han at han mindede meget om Nicola, noget der kun gjorde det endnu sværere at holde fingrene fra ham. 

 
 Enzel satte farten lidt op, og et eller andet sted ville Phillippe gerne sige til Enzel, det ikke var nødvendigt. At Enzel bare skulle gøre så det var godt for ham selv. Ordene kom dog ikke ud, da de blev afbrudt at et nydende støn. Ligesom Enzel, gled Phillippes øjne i af nydelse, og hovedet vippede bagover i sengen. Hænderne på Enzels hofte fulgte bevægelserne og fingrene trykkede sig lidt ind i den hvide hud. 
 " Ah... Ni.. " Phillippe åbnede brat øjnene som han stoppede sig selv fra at færdiggøre navnet. Selvom  det her skulle være deres sidste gang, var det ikke hans plan at afsløre forholdet med Nicola. Det ville ikke gavne hverken halvpanteren eller snedkeren.
 " Enzel, " stønnede han hurtigt efter, for at dække over at han havde været ved at stønne et andet navn. 

 Phillippe håbede inderligt at hans næsten fatale fejl, blot ville lyde som et måske lidt underligt støn. Utakten, der for et kort øjeblik sneg sig over Enzel, sagde dog Phillippe at han ikke var så heldig igen. Det virkede dog ikke til at Enzel ville reagere yderligere på det, og Phillippe håbede der ikke kom et efterskælv når de var færdige. 
 Hænderne mod Enzels hofter, og videre ned over hans lår. Enzel havde fint styr på bevægelserne, og Phillippe overlod til fuldt til ham. Noget han ikke fortrød da Enzel kort efter ændrede farten og bevægelserne, så et dybere støn forlod Phillippe. Øjnene gled i igen og hovedet vippede bagover inden han skulle til at løfte overkroppen, så han kunne komme op at sidde og presse læberne mod Enzels. Det lykkedes dog ikke, for han blev stoppet af Enzels hånd mod hans brystkasse, og fingrene borede sig i stedet lidt ind i Enzels lår. 

 " Hng, ja! " stønnede Phillippe nydende og tilfreds. Øjnene åbnede sig igen, så snedkeren kunne betragte hvordan halvkatten nærmest tårnede sig over ham, magelig og perfekt, som var dét det eneste sted han hørte til. Og Phillippe nød synet, det kunne han nok aldrig lyve sig fra. Det var godt nok ikke Nicola, og ville aldrig blive lige så magisk og majestætisk som havde det været ham, men det var tæt på, og lod Phillippe sig svinde helt ind i nydelsen, ville han let kunne lade sig rive med. 
 Blikket forsatte ned over Enzels krop, og stoppede ved hånden der kælede for ham selv. Phillippes blik fulgte bevægelserne, og bed sig i underlæben for at holde et støn lidt tilbage, inden det blev for hårdt for nakken at løfte hovedet sådan, og det faldt tilbage mod sengen igen. Det var så fristende for Phillippe at vende dem rundt og tage over. Enzel havde dog selv ønsket at ride Phillippe til han ikke kunne mere, og det var jo ikke fordi det Enzel gjorde var dårligt. 

 Med hovedet endnu en gang vippet bag over, var Phillippe blik vendt mod loftet. Hænderne gled igen op af Enzels lår, denne gang for at glide om og holde fast om Enzels baller, så han kunne hjælpe med bevægelserne. Phillippes ben blev bukket en smule, så han med fødderne stemt mod sengen, kunne bevæge underlivet lidt i takt med Enzels bevægelser. Han kunne jo se og mærke på armen der tilhørte hånden der holdt ham nede, at den kære halvkat næsten ikke kunne holde sig oppe. 
 " Enzel..  " ekkoede Phillippe Enzels støn, dog langt fra lige underlagt. Phillippe var ikke stemme sted som Enzel var, men Phillippe nød at høre hvordan han havde magten over Enzel. Hvordan han kunne få ham til at klynke efter mere og lyde så underdanig. At vide han kunne få den side frem i den bestemte, og hårde bordelejer var nærmest et helt kink i sig selv, og hvis det ikke var fordi han havde Nicola, ville han nok forsøge sig i at få den side frem oftere og ikke kun når de var alene. 

 I det Enzel gjorde sig færdig ud over hans mave, forsatte Phillippe med at bevæge halvkatten over sig. Han kunne jo lige så godt give Enzel alt den nydelse han var i stand til. Phillippe var dog ikke færdig endnu, og efter at havde ladet blikket glide over Enzels krop, og videre ned over hans arbejde, greb Phillippe ordentlig fat om Enzel, og vendte dem rundt. Enzel havde ikke fået lang tid til at betragte mesterværket, og nu blev det i stedet tværet ud mellem dem. Noget Phillippe gave særlig mange tanker, for han begyndte at bevæge sig i et først roligt tempo. 
 Selvom Enzel var færdig, skulle han stadig nyde det, og Phillippe håbede da at Enzel ikke ville tage hævn fra sidst, hvor Phillippe havde været meget selvisk og egoistisk i hans elskovs og ikke rigtig tog hensyn til om Enzel var på samme side. Derfor ville Phillippe ikke sætte tempoet op før han var sikker på Enzel var okay med det, og også nød det.

 Enzel virkede uden tvivl klar til at Phillippe forsatte, og han bevægede derfor hofterne i et lidt mere stødt tempo. Hænderne havde han placeret i sengen, ved siden af Enzels hoved, så skulle han begynde at flytte sig, ville hans skuldre støde imod Phillippes hænder. 
 Tempoet sænkede sig dog en smule ved Enzels ord, og Phillippe sank lidt, mens han betragtede halvkatten lidt. Prøvede at gennemskue hvad Enzels lagde i spørgsmålet, og hvad han ønskede at Phillippe svarede. Det var jo ikke fordi han ikke kunne lide Enzel. På en eller anden måde kunne han godt lide ham, han var bare ikke sikker på det var den måde Enzel fiskede efter. Phillippe brummede derfor først som svar, mens han førte det lange hår til den ene side, så det ikke ville være helt så meget i vejen. Et lille smil spillede på hans læber ved Enzels kattelige-legeri.

 " Selvfølgelig, " hviskede han så efter af have lænet sig ned og hang med læberne lige over Enzels. Det var et taktisk valg, for lige som han havde sagt det, pressede han læberne mod Enzel, så der ikke var mulighed for at snakke mere om det. I samme øjeblik satte han også tempoet op igen, og lagde den ene hånd mod Enzels hofte, så han lidt bedre kunne holde ham stille. 
 Det var tydeligt at det nu var Phillippe der arbejde, i stedet for Enzel. Phillippes støn tog hurtigt til i takt med stødene, og til sidst trak han sig fra kysset for at læne sig lidt tilbage og prøvende flyttede Enzels ben op, så de lå hen over hans skuldre - opmærksom på om halvkatten var okay med det - inden han forsigtigt lænede sig lidt ind over ham. Det skulle helst ikke gøre ondt på Enzel, men Phillippede havde også en lille forventning om at Enzel var en smule smidig. 
 Og så begyndte Phillippe lige så stille at støde op i Enzel, nu med benene i en anden position, og muligheden for at støde dybere. Det var en helt anden sensation for Phillippe, hvilket kunne høres på de mere dybfølte støn som steg i takt med tempoet, ind til han kom i Enzel med et halvkvalt og anstrengt støn og et par krampagtige stød.

 Phillippe nød det, det endda mere end han var villig til at indrømme. Han vidste ikke hvornår Nicola ville tilgive ham nok til at ville med ham i seng, eller hvornår hans krop og sind var frisk til det at kunne gøre det, men han vidste at det her skulle være sidste gang med Enzel. Det var de blevet enige om. Derfor lagde han også alt i at nyde det så meget som muligt. 
 Det var uden tvivl en non-verbal ros til Phillippe, da Enzel kom endnu en gang, og sammentrækningerne fra Enzels krop var det der skubbede Phillippe det sidste stykke. 

 Blide, næsten kærlige kys, blev placeret på Enzels ene ben, mens Phillippe lå og fik pusten, stadig oppe i halvkatten. De grå-blå øjne betragtede den forhåbentlige tilfredse bordelejer under ham, med et flyvsk smil om læberne. Han var i hvert fald selv godt tilfreds. Forsigtigt lod han Enzels ben komme ned mod sengen igen, inden han langsomt og blidt trak sig ud.
 Det var en smule dovent at Phillippe fik lagt sig ned i sengen ved siden af Enzel. Den ene hånd gned hans ansigt lidt, inden han lagde underarmen mod panden, og så ned af sig selv, maven godt grisset til. Et skævt smil spillede på hans læber, som den frie hånd fandt ned til maven, og en finger gled lidt rundt i de hvide rester.
 " Du skulle da vist rigtig havde noget ud at den sidste gang," lød det en smule drillende fra Phillippe, idet han løftede fingeren og holdt den lidt op i lyset for at se den skinne lidt i lyset.

 Blikket blev lidt på fingrene, men en kort og næsten lydløs latter forlod Phillippe ved Enzels ord. Først da Phillippe at lidt spørgende Hm mh? blev blikket flyttet hen på Enzel. Snedkeren havde svært ved at tro på det bare havde været "ikke så tosset" men han sagde ikke noget til det, for blikket sagde nok helt fint at han ikke helt troede på det, men tog det som en kompliment. 

 Uden modstand lod Phillippe Enzel tage hans hånd, og så spændt til, nysgerrig efter at se hvad Enzel havde tænkt sig. Betragtede hvordan den lyserøde tunge gled op af fingeren. Da fingrene forsvandt ind i Enzels mund, et overfladisk støn fra snedkeren, og det spændte kort op mellem Phillippes ben. 
 " Du er så fræk..." Hviskede Phillippe en smule fraværende, men ærligt og hengivent. Det var ikke fair. Heller ikke selvom det lidt havde været hvad han håbede ville ske, da fingeren havde fundet vej til maven. 

 Hvis ikke Enzel selv trak fingrene ud af munden inde alt for længe, ville Phillippe selv trække den ud af det lune og fugtige mundhul, for så at lægge den anden hånd mod Enzels kind og Phillippe derved kunne guide ham op til sig, så deres læber kunne mødes i et dybt kys, hvor Phillippe tunge lige så stille forsøgte at snige sig ind til Enzels, hvis altså Enzel gav den plads. 
 Hvorfor var det nu at det her skulle være den sidste gang? Phillippe lænede sig en smule ind over Enzel, støttende på hånden der før havde haft fingre i Enzels mund. Høj på eurofien fra hvad de lige havde lavet, kunne Phillippe ikke se nogen fornuftig grund til at give afkald på de nydende følelser de kunne give hinanden. 
 Og så kom han i tanke om Nicola og hvorfor han i det hele taget var kommet forbi. Phillippe trak sig fra kysset, og satte sig helt op, så snart hans læber var fri fra Enzels. Han sank en klump og så lidt hen i den modsatte ende af rummet. Hold kæft hvor var han et forfærdeligt menneske.. 

 Den ene hånd gned over ansigtet, som om det kunne lette lidt af de skuffede følelser over sig selv, men det gjorde ikke en forskel. Det fik ham ikke til at få det bedre med hvordan han forrådte Nicola. Igen. Og han vidste han ikke ville forstå. Det var jo også derfor han nærmest havde lagt en plan for hvordan Nicola ikke skulle finde ud af det. 
 Selvom tanken om at han havde været nødt til det, gav ham en dårlig smag i munden. 

 " Hm? Nej nej, selvfølgelig ikke.. " Lød det først en smule fraværende fra snedkeren, inden han så tilbage på Enzel der stadig lå i sengen. Phillippe tyggede lidt på indersiden af kinden mens han overvejede hvad han skulle sige, inden han sukkede lidt.
 " Det giver mening, det er det rigtige at gøre.. Vi er begge gift.. " han trak lidt på skuldrene. Hånden kørte igennem det lange hår, og Phillippe prøvede lidt at fange Enzels blik for at se om han virkelig mente, at det det skulle være deres sidste gang. Om han også var okay med det. Om det kun var Phillippe der faktisk havde det lidt svært ved det. 
 Blikket blev dog hurtigt flyttet igen, da han kom frem til det nok ikke var det bedste hvis han fandt ud af Enzel ikke helt var med på hans egen ide. De var nødt til at stoppe, og hvis ikke de begge var enige om det skulle ske, var Phillippe ikke sikker på det ville kunne lade sig gøre. Læberne foldede sig lidt sammen mens han nikkede til Enzels ord, og hovedet der vendte sig frem igen.
 " Yeah.. Venner i hjertet.." Det fik Phillippe til at smile, for den tanke kunne han  godt lide. Og et eller andet sted følte han det ledte op til de ikke skulle have så meget med hinanden at gøre fremadrettet. Venner i hjertet, jo.