Det ville have været så let at lade Alfie tage alt skyld alene, bare for at hun kunne holde sig selv i et bedre lys. Nok ville hverken Kisra eller Henriette løbe med sladder, for Kisra ville ikke turde tænde det enorme temperament der gemte sig i den petite krop, hun skulle trods alt være nær Meena, til det sidste åndedræt. Henriette havde for meget at miste ved at løbe med sladder om en fyrstedatter, deres side af Isenwald slægten havde allerede lidt et stort knæk og rygterne var mange om hendes bror, så hun havde brug for at Alfie blev gift til et godt parti, som Meena.
De to vagter til gengæld, de havde set det samme som de to kvinder, og alt efter deres loyalitet overfor familien, Alfie især, så ville en rygte omkring deres lille eskapade kun føres tilbage til de to. Skulle det ende således, ville den unge Kazimi gøre det til en personlig vendetta at få hele vagternes eksistens til smuldre om ørene på dem.

Meena måtte bide sig hårdt i tungen for ikke at grine. Det var så tydeligt, på Henriette’s svar at hun ikke havde forventet at Alfie ikke bar alt skyld, at Meena ville indrømme at hun havde startet noget så uanstændigt! Det noget forfjamskede svar var alt for afslørende. Armen der havde ligget afdækkende hen over brysterne, flyttede sig da hun nev Alfie let i maveskinnet, som han ikke kunne lade chancen for at smide en provokerende kommentar efter sin søster forbi passere.
knibet var ikke alt for hårdt, bare lige så det kunne mærkes ”Du må gerne følge med de andre Kisra.”. Hun behøvede ikke kigge forbi Alfie for at vide at slavekvinden ville kaste et blik over sin skulder, søgende efter tegn på om Meena skulle ønske hun blev tilbage.

Da hun ikke længere kunne hører de andres skridt, og havde tjekket at de faktisk var gået. Kunne hun ikke holde den latter som havde presset sig på siden Alfie’s kommentar ”Hvor langt tror du hun vil placere os fra hinanden, under middagen?” Nok havde hun indrømmet sin skyld, men derfor ville det ikke undre at en sippet kvinde som Henriette ville kunne finde på at placere dem så langt væk fra hinanden, som overhovedet muligt til middagen i aften. Så kunne de jo sidde og kigge langt efter hinanden, uden at røre for hvem vidste hvilket uanstændigheder de to kunne fører til bordet?!

Selvom Alfie ikke længere bar hele skylden, var han sikker på at høre for det på et senere tidspunkt. Når prinsessen havde forladt herregården og de kun var dem selv tilbage, skulle Henriette nok, i al sin forargelse, fortælle Alfie hvordan man opførte sig i selskab med en fyrstedatter, og det var bestemt ikke sådan han havde opført sig. Om de endte med at smide tøjet for hinanden inden besøget var ovre, det måtte selvfølgelig være op til dem selv, men så hurtigt efter det første øjekast, var noget så upassende. Endnu mere fordi de havde gjort det et så offentligt sted, de kunne næsten lige så godt have smidt deres klæder midt i pejsestuen! Havde det været et andet familiemedlem, et yngre familiemedlem, som havde taget dem på fersk gerning, ville Alfie heller ikke have fundet det helt så morsomt, som han gjorde nu.

Indtil videre havde Alfie formået at holde en latter tilbage, men et morende fnys slap alligevel ud, som hun let nev ham i maveskindet over hans kommentar. Han kastede et skævende blik over skulderen for lige at sikre sig, at de var på vej væk, inden han også lod sin latter slippe ud.
”Måske hun er snedig nok til at placere sig selv imellem os, så vi hverken kan røre eller se.” Han smågrinede som var det en vittighed, men det skulle ikke undre ham, hvis hun skulle finde på lige netop dét. Så kunne hun være sikker på at det ikke ville gå forbi hendes næse, hvis de forsøgte at tage deres uanstændige opførsel med til bordet, ikke engang et upassende blik ville de dele, uden hun lagde mærke til det.
”Men vi kan da nå at røre lidt endnu, hvis det stadig er det, du vil.” Han lagde hænderne mod hendes hofter og hvis hun lod ham, skubbede han forsigtigt til hun stod med ryggen mod træets stamme. Selvom han hellere end gerne ville fortsætte hvor de blev afbrudt, ville det næsten ikke være rimeligt at forlange. Hun skulle selvfølgelig også have noget at nyde, og nu hvor han alligevel ikke var nær så opstemt som før, takket være hans søsters skingre røst, kunne han passende lægge fokusset over på Meena.

En lille del af Meena stå bestemt ikke frem til at skulle sidde til bords med Henriette om ikke så forfærdeligt mange timer, ikke fordi der var en frygt for at Henriette ville grave mere i deres foretagende, under middagen. Det ville jo bare blive en dybt ubehagelig situation, og være endnu mere upassende når niecen ville sidde med til bordet. Sådan noget var jo ikke for sarte børneøre at hører! Næ, hun så bare ikke frem til at skulle se sin måske kommende svigerinde i øjnene, med frygten for at den rødmen der efterhånden havde lagt sig, ville vende stærkt tilbage ved den mindste rømmen.
Måske en dag, ville fyrstedatteren kunne tage det hele med en lige så afslappet natur, som Alfie formåede?

”Hun er lidt små sippet, var hun virkelig så ærbødig før hun blev gift med din svoger?” Hans søster kunne ikke bebrejdes den mindste, hun var jo bare som adelskvinder var flest, snerpede, kedelige og fuld af ærbødighed så det halve kunne være nok. Et ikke så vildt gæt ville være at Henriette  sikkert havde været helt urørt frem til sin bryllupsnat, som en god ung adelskvinde burde være. Hverken have kysset eller tilladt vandrende hænder uden på kjolens stof før ægteskabet. Var det den holdning om andre adelige og hvad der blev forventet, særligt af de unge adelsfrøkener, der gjorde den unge Kazimi mere lemfærdig? Måske lidt, men det handlede nok mere om, hun ønskede at kunne give sin kommende mand mere end bare en fladt liggende hustru.
”Er det overhovedet et spørgsmål, der behøves at blive stillet?” Naturligvis ville hun ikke snydes, det var jo ikke helt hendes skyld, at han nu var blevet snydt delvist to gange nu, kun lidt. Villigt lod hun ham føre hende til træets ru samme kunne mærkes mod den nøgne ryg, med forventningsfulde øjne. Ville hans bare pille, holde løftet om at gå på knæ foran hende eller ville han tage den hele vejen?

Ikke den mindste snert af nervøsitet havde sat sig i den bredskuldrede mands krop, for hvad der mon skulle blive bragt op under middagen. Han var allerede klar over at der ikke ville blive udvekslet ord om denne upassende hændelse, men derimod en god del hårde, måske endda bebrejdende blikke. Selvfølgelig ikke rettet mod deres ærede gæst, men mod Alfie, der, trods prinsessens indrømmelser, stadig måtte tage den største del af skylden som manden. Det var ikke værre end han allerede var vant til, men måske det ville blive mere intenst denne gang, nu hvor han ikke bare var blevet fanget i sengen med en kvinde af natten.
”Den mest ærbødige af dem alle.” Trods det ikke var løgn kunne man se at han fandt det lidt morsomt. Det var vel en af hans mange måder at træde lidt på de uskrevne regler om hvad man måtte og ikke måtte, før man var blevet bundet i ægteskab. Han var selv opdraget med samme regelsæt, men havde altid været god til at gøre det stikmodsatte. Lige som i dag.

Det burde ikke have været nødvendigt at spørge, han var klar over hvor langt hun gerne ville gå før de blev afbrudt, men han ville da ikke være bare lidt af en ordentlig mand, hvis han ikke gjorde sig sikker efter.
”Åbenbart ikke,” svarede han i en let drillende tone. Uden tanke for hvor hendes læber lige havde været, lod han sine møde hende i et grådigt, men alt for hurtigt kys, inden han fortsatte ned over den indbydende hud mod hendes hals. En hånd fandt vej til et bryst, nærmere bestemt en af de udsmykket brystvorter, som han nulrede mellem fingrene, lidt hårdere end de fleste ville kunne lide. Han gættede kun på at hun ville foretrække det sådan, når hun nu havde klaret en nål samme sted. Der blev hånden liggende, mens han lige så stille flyttede læbernes kys, der kun blev afbrudt af et par nap i det andet bryst, ned over hendes nøgne overkrop. Først da han kom helt ned, så knæene blev hvilet mod jorden, trak han de pillende fingre mod hendes brystvorte til sig, men ikke før han lige havde strøget hånden hele vejen ned over hendes krop også.
Et helt lystent blik blev rettet op mod hende, så han lige kunne få lov til at se hende nyde hans leg, når han endelig stak fingrene i trussekanten og hev ned, så neglen blev trukket ganske let over den bløde hud. Han havde helt bestemt i sinde at overholde sit løfte fra tidligere. Men ikke før han lige fik den mindste form for bekræftelse fra hende, ikke fordi han var usikker på om hun stadig ville, men fordi han lige skulle drille, og trække tiden lidt længere ud.

De mørke øjne flyttede sig rundt i en cirkulær bevægelse, himlende. Et suk lød til den lettere opgivende øjenbevægelse, understregende hvor kedeligt hun i virkeligheden fandt hele ideen om det at være ærbødig. Ikke fordi Alfie på nuværende tidspunkt ikke havde regnet det ud, det var vist nogle kys og beklædnings genstande siden.
En lille hemmelighed han nu nok godt kunne holde? Hvad enten det endte med at hun ville drage hjem til paladset, med et løfte om et besøg i Rubinien eller ej. Det burde ikke blive et problem, de delte begge to tydeligvis den samme skamløse holdning og eftergivenhed for deres lyst.

Der var ikke skyggen af en tøven, hverken da han bukkede sig ned over hende eller lod deres læber omfavne hinanden i grådigt kys, der intenst blev budt velkomment. De mørke hænder gled omkring hans hofter til lænden, før de trak ham endnu tættere under kysset, hvis han tillod det.
Ikke helt tilfreds med kyssets længde, trods for hans læber aldrig helt forlod hende, tippede hun hovedet skråt bagover, givende mere plads for kyssende på halsen. Brummen var svag, en blanding af både det velbehag læbernes varme fyldte hende med, men også over utilfredsheden for at kysset var brudt alt for hurtigt.
Gispende sugede hun luften hurtigt ind, holdt vejret et øjeblik og sukkede dernæst små tungt ud. Toppen af skulderbladene pressede sig hårdere imod træet, skydende brystet mere frem mod hans legende hånd. Den helt rigtige mængde af smerte skød gennem kroppen, ved den lidt hårde nulreren af brystvorten, og fik det til at dunke hårdt i underlivet. Langsomt gled øjenlågene solidt sammen, som gav det hende mulighed for at føle endnu mere af hvad hendes krop og sind nærmest skreg efter.
Hænderne mod hans lænd fjernede sig ikke, kun det lidt faste tag var sluppet så han frit kunne bevæge sig ned på knæ, alt mens hende hænder gled med op over hans ryg, de ikke kunne komme længere for hans arme, trak hun dem først der til sig, kortvarigt. I stedet lagde de sig mod toppen af de brede skuldre, hvor tommelfingrene nussede musklen mellem skulder og hals.
Et helt sagligt smil trak i mundvigene, men da øjnene gled op, var blikket der mødte hans fuldt af lyst og begær. Uden at bryde øjenkontakten slap hun et støn for neglenes færden ned over lårene, det var på ingen måde hårdt nok til at efterlade blivende røde streger, men følelsen blev bare lidt mere intens som det føltes som om huden sitrede under berøringen. ”Du må ikke gøre mig færdig, med munden.” Hvad hun mente med de ord var op til hans egen fortolkning, men hun havde så bestemt sin egen ide om hvad der lå usagt i ordene.

Kyssets varme velkomst og hendes hænder mod hofterne, der trak ham endnu tættere, vækkede lige så stille hans lyster igen. Ikke at de nogensinde havde forladt kroppen helt, men der var da blevet lagt en klar dæmper på for et par øjeblikke siden. Det korte kys var kun for at få hende til at hungre efter mere, som han ellers ville have holdt det endnu længere. Men alle hendes lyster skulle ikke stilles for hurtigt, han måtte vel sørge for at få hende til at ville have mere og mere, indtil han endelig ville give efter. Det gjorde han også med den behandling hun fik hele vejen ned over sin nøgne overkrop, og derefter da han ikke placerede læberne mellem hendes ben med det samme, men derimod også lod hende vente der.

Hvis han bare havde sluppet trusserne, ville de være landet om hendes ankler længe før de gjorde. I stedet holdt han fast, så neglene kunne vandre hele vejen ned til de yndige ankler. Derfra var det hele håndfladen, der strøg tilbage op ad begge ben, hvoraf den ene fandt vej om til et baglår. Hvis hun gav ham lov, skulle han ikke lægge mange kræfter i for at løfte hendes ben og lægge hen over sin skulder. På den måde gjorde han bedre plads mellem hendes ben. Og dér kom den. Den bekræftelse han så tålmodigt ventede på, trods der ikke gik mange øjeblikke, før hun sagde ordene.
”Sig til når jeg skal stoppe.” Det var ikke fordi han ikke selv kunne finde ud af det, men fordi han vidste at det ikke ville blive en helt let opgave for hende, hvis han altså gjorde sit arbejde ordentligt. Med de ord greb han godt fast om låret på det ben han lige havde flyttet på. Den anden hånd strøg videre om bag hende og lagde sig om en fyldig, blød balle.
Et par blide kys arbejdede sig op af inderlåret, til det første blev placeret mod smykket han havde fundet tidligere. Spidsen af tungen gled hen over samme sted, han forsøgte uden tvivl at pirre hende lidt mere, inden han endelig skubbede tungen ind mellem hendes bløde folder. Med helt bløde bevægelser gav han sig til at massere hendes ømme punkt med tungen, en leg der samtidig fik mere liv til at vise sig mellem hans egne ben. Han sørgede for at rette blikket op mod hende, hver gang han kunne, bare for at kunne se med når hun forhåbentligt nød hans behandling.

Den åh så søde pine, som han virkelig strakte tiden ud, alt lige fra hvordan han pirrende tog sig tid til at lege med den ene udsmykkede brystvorte, førte trusserne ned og fri af anklerne i stedet for at lade tyngdekraften gøre arbejdet, og så hvordan hun måtte stå med en brændende længsel efter at mærke hans varme hvor hun hungrede efter at mærke den.
Hun både hadet og elskede hvert et sekund af denne søde pine, også selvom den truede med at drive hende til lettere vanvid.

Forventede han virkelig, at hun ville være i stand til at sige til når han skulle stoppe? Det ene af de mørke øjenbryn bevægede sig halvvejs op i panden, i en lille latter ”Hvis jeg kan.” Der med blev det gjort klart at hun ikke håbede eller forventede han ville være helt håbløs, hvis arbejdet blev gjort bare halvt så godt som hun så inderligt håbede på, vidste den ung prinsesse allerede nu, at skulle få en sammenhængende sætning ud lige på kanten til fuldkommen eufori ville blive noget af en prøvelse.
Taget om toppen af skuldrene slap, som hun villigt tillod ham at gribe fat og flytte det ene ben op, hvor hun for lidt siden havde haft hænderne hvilende. Hånden som havde ligget mod den skulder, hvor benet ikke lå henover, begravede sig ind i det mørke hår uden at lukke sig sammen om det.
Endelig! Det føltes som om hun havde ventet i en evighed. Normalt kunne man påstå hun havde oseaner af tålmodighed, men den var så sandelig blevet sat på prøve, som havde hun været på nippet til at tigge for at han ville droppe sin lille leg med vandrende læber.
”Mmhm.” Fingrene lukkede sig tæt ved hans hovedbund om en den håndfuld hår hun kunne få fat i. Små nydende støn eller suk brød den stille luft mellem dem, hver gang tungen ramte helt rigtig. Tillod han det, ville benet om hans skulder presse sig en smule mod øverste del af hans ryg, afholdene ham fra pludseligt at rejse sig. Kunne hun nå at trække sine ord tilbage om at han skulle stoppe inden?

Hvis hun kunne, lige netop. Alfie var jo selvsikker i sine antagelser, når han mente at der bestemt ikke ville være noget for hende at komme efter, når han først var færdig. Det lod da også til at han gjorde noget helt rigtigt, som han mærkede hånden der lukkede som håret, hørte de små nydende støn og suk glide hen over hendes læber, og mærkede hvordan hun pressede på med benet, så hun kunne være sikker på at han ikke forsvandt derfra lige med det samme. Han svarede igen ved at klemme lidt mere til om hendes balle, så meget at hun ville kunne mærke neglene mod sin hud, måske lidt hårdere end de fleste ville finde rart. Det var sådan han sagde, at han bestemt ikke havde i sinde at flytte sig, ikke medmindre hun gjorde som han bad, og sagde til.

Der lød nogle lette brum fra ham, mest så hun kunne nyde de svage vibrationer de medførte, men også fordi han selv nød at gøre ting ved hende. Han gav hende kun lige tid til at vænne sig til den helt bløde behandling mellem benene, før han begyndte at massere lidt hårdere og lidt hurtigere. Hun skulle jo så nødigt begynde at finde det kedeligt. Derfor slap han også sit greb omkring hendes lår, så han i stedet kunne føre hånden ind mellem hendes ben, stryge fingrene farligt tæt på hvor han så gerne ville trænge ind, kun for at pirre hende endnu engang.
Han forventede ikke at skulle gøre hende færdig sådan her, netop fordi hun havde bedt ham om at lade være. Men hvis hun ikke kom med et eller andet tegn på at han skulle stoppe, så havde han ikke tænkt sig at stoppe, før hun havde fået nok.

Måske det kunne ses en anelse upassende for situationen, og nogle mænd ville nok også kunne kvæles i den usikkerhed der ville ramme de fleste, da hun efter at have suget godt med luft ind gennem sammenbidte tænder, ikke helt kunne undgå at le kort, men sagte op imod den sølvgrønne himmel der skærmede for den lyseblå hen over.
Det var ikke en nedladende eller på anden vis en hånlig latter. Det var ganske enkelt en form for lettelse over han ikke var forsigtig med hende, bare fordi hun er fyrstedatter. Latteren gled kort efter over i nydene lyde. Nu havde hun ikke nævnt eller gjort nogen anden form for antræk, der skulle indikere, hun ikke brød sig om når det blev lidt mere hårdt, hvad enten det var taget i hende eller neglenes færden ned over den delikate hud. Det efterlod Alfie med alt god grund til at gå ud fra Meena var til den lidt mere hårdhændede behandling, en ganske korrekt antagelse skulle et forholde sig således.

Den frie af hænderne søgte om mod stammen, hvor neglene forsøgte at borer sig ind i barken. En mental note blev taget, hun måtte virkelig sørge for at give ham lidt igen for denne behandling. Der var aldrig en forskel på hvor dygtig en mand var mellem en kvindes ben, Alfie Isenwald lå så bestemt ikke i den lave ende af den skala.
Jo mere han legde, varierede, desto svære blev det at sænke hovedet så hun kunne se ham i øjnene og holde hans blik, før hun enten måtte lukke sine øjne nydende sammen eller vippe hovedet overgivende bagud mod træet.
Den velkendte varme dunken i underlivet der truede med at trække sig sammen, sneg sig hastigt ind på den mørklødet kvinde. Det havde været lige før hun have glemt alt om at sige til når han skulle trække sig, hvis hendes bens greb da var enig med hendes læber. ”Alfie..!” Var det første hun fik stønnet frem, ville det være nok til han stoppede eller ville han forsætte ufortrødent?
Forsatte han som der jo i teorien ikke var blevet sagt han skulle stanse, hvad han havde gang i, ville hun med noget besværet vejrtrækning hive ordene ud af sig ”..Hvis du.. Stop, jeg vil mærke dig, nu!” Tonen var grænsende til bønfaldende, for i sidste ende var det ham der afgjorde om han ville efterkomme hendes ønske. Det var jo ikke fordi hun ville blive sur, hvis ikke han gjorde.

Det var tonen i hendes latter som sørgede for, at Alfie ikke blev i tvivl om hvorvidt han gjorde sit arbejde godt nok. Derimod gjorde det ham kun mere sikker på, at dét han var i gang med, var helt rigtigt. Endnu mere fordi han øjeblikket efter hørte de nydende lyde, som latteren gled over i. Den lidt hårdere behandling af specielt hendes ene balle, lod til at falde fint i fyrstedatterens smag og opfordrede ham jo næsten kun til at tage bare lidt hårdere fat, så det gjorde han.
Stadig havde Alfie et skævende blik vendt op mod hende, og han kunne ikke lade være med at smile, som det lod til at hun ikke helt kunne fokusere nok til at se tilbage mod ham. Det var da altid rart at se hvordan man kunne få en anden til at reagere, hvor meget man kunne få en anden til at nyde de ting man gjorde ved dem. For Alfie, der i forvejen var lidt af en selvfed mand, var det lige et ekstra løft på den piedestal, som han allerede satte sig selv rimelig højt på.

Hun stønnede hans navn og han brummede helt nydende mellem hendes ben. Han var klar over at det måtte være det første tegn til at han skulle stoppe, men det gjorde han ikke. Hendes bedende ord efterfølgende fik ham lige til at trække tungen til sig, som skulle han til at gøre som hun bad, men det ville da næsten være synd at stoppe nu. Han kunne jo høre hvor tæt på hun var. Der gik ikke mere end få sekunder, før han skubbede tungen frem igen og masserede endnu hårdere, endnu hurtigere. Han lagde den frie hånd omkring hendes lår igen og tog godt fat. Hun skulle da ikke have lov til at flytte for meget på sig, mens han gjorde hende færdig.

Han trak sig først da han havde trukket det så langt ud han kunne, da han var sikker på at hun virkelig havde fået hvad hendes krop skreg efter, og måske endda mere til. Han viklede sig fri fra hendes ben, løsnede sit faste greb om hele hendes underliv og rejste sig. Hænderne flyttede sig dog ikke langt, som de begge tog fat om hver sit ben, lige hvor lår og balle mødtes, og uden det mindste besvær løftede han hende fra jorden. Så måtte hun holde fast som hun fandt passende.
”Det beklager jeg, jeg hørte simpelthen ikke hvad du sagde.” Den drillende tone og smilet der passede til afslørede tydeligt at det ikke passede. Han valgte bare ikke at lytte efter.
Nu havde han ikke gjort meget for at forberede hende på den her del, så han sørgede for ikke at sænke hende ned over sig alt for hurtigt, som han lige så forsigtigt trængte ind i hende. Det skulle jo ikke være ubehageligt.

Det i forvejen faste tag om hans hår, strammede sig i et let træk. Ikke nok til at hans hoved ville trækkes væk fra mellem hendes ben, det var bestemt ikke meningen med trækket, det var bare nok til at det ville kunne mærkes i hovedbunden. Det var vel ikke helt fejlagtigt at tro, at når han nu selv var lidt hårdhændet med hende, at han selv ville fortrække andet? I så fald måtte han jo give udtryk for det, og så ville hun tilpasse sig det.

Det var med en mere overfladisk og alligevel dyb vejrtrækning, hendes brystkasse hævede og sænkede sig, med blikket søgende ned langs hende selv, videre ned mod Alfie’s skikkelse, som han forbarmede sig for de bedende ord og stoppede, kortvarigt.
Stik mod hvad Meena havde forventet forsatte ham ufortrødent, måske endda mere intenst for at få hende skubbet ud over kanten. Ville det have været en helt anden situation, ville det hurtigt kunne tolkes til at hans ignorering af hendes ord, i hvert fald stoppet, var grænsende til overgreb, havde hun ikke i bund og grund været indforstået med det. Hun prøvede ikke ligefrem på at skubbe ham væk eller komme fri af hans greb, ej heller var hun det mindste ærgerlig over hans forsættelse.
En lille sitren, han umuligt kunne undgå at bemærke spredte sig langsomt rundt i hele hendes krop, truede med at få det strakte bens knæ til at knække sammen, da sitren blev til en skælven.
Fingrene der før havde forsøgt at bore sig ind i det hårde træ, greb hurtigt om hånden omkring låret, der i stedet blev ofre for neglene, da hendes underliv trak sig sammen i hendes klimaks. Stønnet der fulgte blev, modsat de forrige, noget højere.

”Ved Shara..” Fik hun noget skak åndet mumlet, da noget af euforien fik lagt sig. Taget i håret og hånden slap lige så stille. Havde han sluppet hende helt, efter at have rejst sig ville hun næsten være sikker på at hendes ben ville give efter. Knæene føltes stadig som gelé da jorden forsvandt under hende.
Armene lukkede sig omkring skulderne, så han ikke alene holdt hende oppe.
”Åh, så det gjorde du ikke? Måske skulle jeg lærer dig at blive bedre til det?” Lød det i en lige så drillende tone som hans ord var sagt i. Uden tanke om hvor hans mund kort forinden havde befundet sig, søgte hendes læber hans, kun afbrudt af sukket da han trængte ind. Benene snoede sig omkring ham, lige akkurat stramt nok til han stadig kunne bevæge sig og hun ikke ville glide ned.

Det var bestemt ikke skævt tænkt, da Meena gik ud fra at Alfie selv foretrak den lidt mere hårdhændet behandling, når nu han udsatte hende for det samme. Det kom da også til udtryk i de nydende brum der slap over hans læber, som han dog ikke lod sig distrahere fra sit arbejde mellem hendes ben.
Måske han burde have været flink og gøre som hun havde bedt, at stoppe og lade hende mærke ham, som hun ville. Havde omstændighederne været anderledes, havde de ikke begge forinden givet udtryk for deres lyst til hinanden, var det mere sandsynligt, at han ville have rettet sig efter hendes ord. Endnu mere ville han have rettet sig efter dem, hvis han mærkede den mindste modstand, som indikerede, at hun virkelig ikke ville være en del af den leg længere.

Men Alfie mærkede og hørte ikke andet end dyb nydelse, som han alligevel valgte at gøre det stikmodsatte af hvad hun havde bedt om. Han sørgede da også lige for at holde lidt bedre fast, så hun ikke skulle ende med at knække sammen. Hendes kommentar fik et lille udfordrende glimt frem i det ellers drillende blik, som sagde han at hun da var velkommen til at prøve. Som om han ligefrem håbede at hun ville prøve.
Næsten helt ivrigt gengældte han det kys hun startede. En smule mere smidigt end man ville forvente af den store mand, begyndte han lige så stille at bevæge hofterne. Inden længe måtte han trække sig fra hendes læber, for at lade sine støn undslippe lettere.

Som tiden gik og han gjorde sine stød hårdere og hurtigere, greb han samtidig endnu hårdere fat om hendes baglår, så hænderne ikke ville glide. Det var ikke fordi han var tæt på, men han kunne alligevel mærke at der ikke ville gå alt for længe, før han nåede det klimaks, som han egentlig gerne ville vente med. Det var jo lige så rart endelig at mærke hende, en følelse der efterhånden var blevet afholdt fra ham alt for længe.
”Fortæl mig, hvor jeg må blive færdig,” fik han klemt ud mellem et par støn. Havde hun været hvilken som helst anden, ville han ikke have været flink nok til at spørge, men han måtte huske på at en adelskvinde måske ikke ønskede at tage den chance der altid var, når en mand blev færdig i hende. Han var samtidig nødt til at sætte tempoet lidt ned, for indtil hun havde svaret, kunne han ikke tillade sig at komme.

Det ville jo være en skam, hvis dette skulle være den første og sidste gang de ville lade det komme an på at prøve, om de passede hinanden seksuelt, ikke fordi det var hvad hele dette besøg skulle gå med, der var jo også andet som afgjorde om han i sidste ende ville spørger om hendes hånd, hvis Fyrsten da ville give Alfie den tilladelse. Det udfordrende glimt i det grønne øjne gik ikke hendes næse forbi, en udfordring der med det samme blev accepteret, som et selvsikkert smil spredte sig i hendes ansigt. Så måtte tiden jo vise om det rent faktisk ville lykkes hende.

Kysset havde ikke ligefrem hjulpet på den i forvejen påvirkede vejrtrækning af hans stød, den var i stedet kun blevet endnu tungere af kysset. Alligevel føltes det ikke som om hun kunne få ordentligt med luft mellem de nydende lyde, ikke at hun følte at hun var ved at kvæles. Hofternes bevægelse blev efter bedste evne, givet deres position, modtaget af en matchende rullen i hendes egne, så han ikke gjorde alt arbejdet.
Ansigtet lagde sig ind mod hans hals, hvor et nap, lidt hårdere end dem hun havde haft placeret tidligere, kunne mærkes. Lige kraftigt nok til at han ville have små mærker efter hendes tænder, men ikke så kraftigt at det ville være længeværende mærker.
Det gik jo ikke at han skulle rende rundt med sådan et fint minde, så tydeligt et sted. Spørgsmålet blev hørt, men det tog hende alligevel få sekunder lige at helt forstå hvad han havde spurgt om. Hun havde været alt for opdaget af ham og den nydelse hans gav, til at tankerne overhovedet havde været på hans klimaks, eller den del af klimakset.
Nok tog hun fast topalisurt til dagligt, hver morgen, men derfor behøvede hun ikke tage unødvendige chancer for en uønsket graviditet som ugift. ”På maven.” Fik hun sagt mellem to støn.

Det var ikke en udfordring han forventede hun ville lykkes med. Hans søster havde forsøgt at få den stædige, grådige mand til at lytte siden de var små, men det var ikke blevet bedre. Måske Meena dog havde en fordel, som hun kunne metoder andre ikke kunne. I dag var vel et godt eksempel på hvilke metoder det kunne være og lige meget hvor stædig Alfie var, kunne han vel ikke snige sig udenom at han stadig var en mand med visse lyster. Lyster som han nu vidste at hun kunne finde ud af at stille. Det havde hun ikke kun vist med sin mund tidligere, men nu også med de næsten rutinerede rul hun gjorde med hofterne, som sørgede for at han kunne komme helt i bund.
Hvis han fortsatte som han gjorde, ændrede stødendes tempo flere gange, kunne han sørge for ikke at lade bølgen af nydelse skylle ind over ham. Hendes lidt hårde nap mod hans hals, fik dog skubbet ham endnu tættere på. Det var ikke fordi han ikke ville nå dertil, hans krop skreg efter den følelse, men han ville så nødigt lade deres leg nå en ende.

På maven. Så var det alligevel godt at han lige huskede at spørge.
Der var dog grænser for hvor længe han kunne holde den kørende og i sidste ende måtte han give efter for kroppens ønske. Trods det ikke var længe siden hun havde svaret, var han alligevel lige ved at glemme, at han skulle trække sig.
”Giver du en hånd?” Trods han ikke var langt fra, blev ordene sagt med en utrolig ro. Han kunne mærke den intense, kildende fornemmelse i hele underlivet, som han lige trak den bare lidt længere, inden han trak sig ud med et lidt ustabilt støn. Han holdt stadig godt fast i hende, men det var ikke den eneste grund til at han ville have hendes hjælp. Det ville da bare være meget bedre for ham, hvis det var hende der hjalp ham til at blive færdig, og ikke ham selv. Og han kunne ikke vente længere, så hun måtte meget gerne tage fat nu.

De skiftende stød og derved også ændringen i tempoet og dybden, var bestemt ikke noget hun klagede over, tværtimod, for hvilken kvinde ville klage over en mand der kunne finde ud af at give dem begge lige stor fornøjelse og nydelse? Hun ville i hvert fald ikke være den første! Hun nød godt af hans kunnen, hvilket hun ikke lagde skjul med hendes lyde sagt ind mod hans hud, afbrydende de kys eller bid der blev spredt ud over skulder og hals, nogle blidere end andre.
Modsat ham, var hun ikke lige og næsten ved at lade endnu en alt omslugende bølge af den reneste form for nydelse, rulle ind over hende. Ikke at det betød hun var mindre interesseret i få ham til at opnå sit klimaks, for var der egentligt noget bedre end at vide man havde fået den anden til at miste fodfæstet, til frit faldt udover kanten? Det var mindst lige så godt som selv at nå dertil, for fyrstedatteren.

Som han trak sig ud, trak hun hovedet sukkende væk fra hans hals ”Mhm.” var alt hun formåede at få frem som svar. Den ene hånd der havde været lukket fast omkring nakken på ham, slap sit tag kun for at skifte det ud med noget helt andet. Kyndigt greb hun omkring ham og begyndte at bevægede hånden i en hurtigt og fast rytme, kun med lidt variation en gang imellem, så han ikke blev alt for vant til den samme bevægelse. Sådan ville hun forsætte til han nåede helt udover kanten, og først ved sidste sammentrækning ville taget omkring ham blive sluppet. Samtidigt ville den brune pande ville hvile sig mod hans lyse og fængslende hans blik med hendes, hvis han havde dem åbne.
”Fortæl mig lige igen, hvorfor du er en ugift mand?” Drillende hun med et tilfreds smil. Det var jo ikke et spørgsmål der var blevet stillet tidligere, faktisk var det halvt retorisk og mest et kompliment, men derfor ville hun nu gerne hører svaret.

Et næsten helt forventningsfuldt støn lød fra ham, idet hun tog fat om ham. Nu havde han mærket hvad hun kunne med både mund og hofter, så mon ikke hun også havde forstand på at bruge hånden. Hun tøvede heller ikke det mindste, som hun straks begyndte at bevæge hånden, lige så behageligt som han havde forventet. Han var allerede så tæt på, og trods det ikke kunne undgås at hans krop var blevet snydt til at tro, at den ikke ville få lov til at opleve resten, nu hvor han havde været nødt til at holde en kortvarig pause, gik der ikke mange sekunder, før hun ikke bare fik skubbet ham det sidste stykke, men losset ham direkte ud over klippen. Hans hofter fulgte hendes bevægelser med hånden, som sørgede for at få ham så langt som muligt. De i forvejen nydende støn tog mere til og både fingerspidser og negle blev presset ind mod hendes hud mod baglårene. Det hele blev lige en anelse mere intenst, når hun ikke lod blikket vige fra hans.

Først da hun havde sluppet, løsnede han stille og roligt sit greb om hende, så hun langsomt kunne glide ned at stå igen. Samtidig kunne han da lige lade hænderne glide hen over hendes bagdel, inden han gav slip. En let latter slap ud mellem den lidt tunge vejrtrækning.
”De fleste adelskvinder er kedelige. Eller også er jeg bare kræsen,” svarede han og trådte så et lille skridt bagud, så hun ikke skulle så helt tæt op mod træet bag sig. Der var vel sandhed i begge forklaringer. Han var kræsen, og derfor fandt han de fleste af dem kedelige. Et par stykker var nok også blevet skræmt væk af rygterne, inden de havde gidet at bruge tid på at lære ham at kende.
”Og dig? Du er måske lige så kræsen som jeg?” Han kunne da ikke lade være med at være lidt nysgerrig om hvorfor hun måtte nøjes med den adelsmand, som ikke havde det bedste ry. Måske det bundede i de mange rygter han havde hørt om hende?

Det føltes næsten som om hun kun lige havde nået at lukke hånden omkring ham, og begyndt at bevæge den op og ned langs skaftet, før han måtte give efter for hvad der havde bygget sig op i hans krop. Ikke længe efter spredte en våd, varm fornemmelse sig nederst på maven, ned mod hendes skød. Neglene på den hånd der stadig holdt om nakken, pressede sig ind i huden, med brystkassen skudt lidt mere frem mod ham, i et gispende støn ved den gennemborende følelse af hans fingre og negle, mod baglårene.

Benene slap deres greb omkring hofterne og sænkede sig i taks med hans greb i hende stille og roligt slap, til hun atter stod solidt plantet på jorden, og endnu en gang blev en hel del lavere end ham. Med en hånd placeret mod de markerede mavemuskler, trådte hun lidt nærmere ham igen, før hånden blev trukket med mod den side hun skridtede forbi, og først da den var nået til hans side trak hun den helt væk fra den nøgne hud.
Bukkende sig ned efter underkjolen, skævede hun tilbage mod ham med et hemmelighedsfuldt glimt i øjnene, men et yderst sigende smil. Hun var kræsen, det var ingen hemmelighed, og selvom hun fandt glæde i mange af livets små glæder, så betød det ikke at hun ville nøjes! Heller ikke i et ægteskab.
”Jeg er ikke så god til at.. Nøjes.. Eller kede mig.” Svarede hun med et roligt træk på skulderne som havde det været alt grund alene, før hun gik i gang med at bruge underkjolen til at fjerne den klistrede substans på maven. Kjolen havde jo allerede fået lidt af hans blod på sig, så hvad betød det den også fik andre kropsvæsker på sig? Hun kunne jo sagtens have kjolen på uden underkjolen.
”Min fader har været en travl mand med krigen, alliancer og handlen i Balzera. Han så nok helst at både jeg og min yngre søster begge var gift allerede, som min ældste søster der blev gift da hun var femten, men der er jo kun så mange timer i døgnet.” Meena lød ikke ligefrem synderligt ked af ikke at være blevet lovet eller giftet væk endnu, men at hun var rejst hertil, fortalte også indirekte, at hun trods alt stadig ønskede en mand i sidste ende. Fyrstens mindre aktive søgen efter ægtemænd tidligere var bestemt også en del af grunden for hendes stadige ugifte titel.
Blikket blev løftet fra den nu aftørret mave, tilbage mod Alfie. Vædende lod hun den lyserøde tunge glide hen over underlæben, mens hovedet gled tænkende på skrå ”Ville du overhovedet have jeg ankom i dag?” Det var måske et små tarveligt spørgsmål at stille, men Darkhans ord rumsterede alligevel lidt bagerest i hovedet, at det jo havde været Henriette der havde sendt invitationen og ikke Alfie.

Det var først da han mærkede hendes hånd mod sin mave, at det gik op for ham hvor dybe indåndinger han tog. Han var ikke ude af form, det beviste hans fysik og intet indikerede andet, men deres aktive leg havde efterladt ham helt stakåndet, trods det ikke kunne høres i ordene der forlod hans mund. Han fulgte hende med blikket som hun trådte forbi, og drejede sig lige lidt med rundt, bare for at kunne mærke hendes hånd mod sig lidt længere. Et lille smil bredte sig om hans læber, da han lige lagde hovedet let på skrå og rettede blikket ned mod hendes underliv. Han kunne da ikke lade være med at kigge, når hun bukkede sig ned og nærmest opfordrede til netop det. Han rettede sig ordentligt op i takt med hende, men kunne stadig ikke lade være med at kigge med, som hun tørrede hans klat af sig. Indtil videre kunne han virkelig ikke se hvorfor hun skulle nøjes med noget som helst. Det var næsten overraskende at hun endnu ikke var blevet afsat til en mand, men det havde måske udelukkende været hendes eget valg. Netop for ikke at kede sig.

Et øjenbryn blev løftet let, mens han lyttede til hendes ord. Efterfølgende lød et sigende fnys, som straks afslørede at han måske ikke var helt enig i hendes faders mening. Han trådte de få skridt tættere på hende og rakte en hånd ud mod hendes og underkjolen.
”Livet er mere, end bare at blive gift. Det er mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, at nyde sin frihed, mens man kan. Mens man er ung nok til at nyde den. Må jeg?” Spurgte han og skævede lige mod underkjolen. Han talte af erfaring. Alfie havde aldrig fortrudt ikke at blive gift som ung mand, og det var egentlig heller ikke fordi han så nødvendigheden i det nu. Han havde ikke selv det store behov for at blive viet, men ud fra almene adelige standarter, så var han langt bagud. Det så bedre ud, at han ikke var ugift i hans alder.
Hendes næste spørgsmål kom bag på ham og han lod lige stilheden sænke sig over dem, inden han svarede.
”Det er min søsters overbevisning at jeg burde være blevet gift for længe siden. Du er ikke den første hun har inviteret. Men jeg fortryder ikke, at jeg gik med til at møde dig, hvilket jeg ellers har gjort med de fleste andre.” Han listede sig elegant udenom egentlig at svare på hendes spørgsmål, men gav stadig udtryk for at han på et eller andet punkt gerne ville.
”Ville det gøre nogen forskel, hvis jeg sagde nej? Du ville alligevel have fået mig til at ændre mening, hvis det var tilfældet.” Han havde jo kun givet udtryk for sin interesse i hende, og det ville ikke ændre sig, lige meget om han ønskede at se hende eller ej.

Hun kunne have haft frygteligt travlt med at nette sig, både med at få tørret sig af og trukket det røde stof over den brune krop, afskærmende for hans blik, men det var ikke tilfældet. Hun tog sig ganske god tid til det hele, nok var de begge to for nu blevet mættet, men derfor behøvede hun jo ikke at opføre sig som havde deres handlinger været skamfulde. I stedet kunne han få lov til at nyde lidt mere af den petite skikkelse, end han i forvejen havde gjort, som hun ganske smagfuldt gjorde sig til for hans blik.

”Mmhm.” Lød det enigt med hans ord om frihed og at livet var så meget andet end giftermål. Underkjolen blev rakt frem mod ham som han spurgte efter den ”Prøv du at forklare det til Fyrst Sephyran. En kvindes vigtigste job er at blive gift og føde arvinger, og gerne mange af dem. Være intet andet end palæpynt og avlshoppe.” Selvom ordene blev sagt i en mild latter, var der en underliggende utilfredshed gemt i hvert ord.
Han var glat som en ål, som han elegant listede sig uden om det egentlige spørgsmål og svar dertil, havde hun været bare en anelse mindre begavet ville det måske også lykkes ham at slippe afsted med det ubemærket.

Munden spidsede sig en smule, til en lille strutmund, samtidigt med armene blev krydset ved brystkassen. Et langt tænkende ”Hmmm..” Kom som stod hun i rammeste alvor og overvejede om det faktisk gjorde en forskel, havde han sagt nej. Ville det? ”Nej, kun hvis jeg havde vidst du ikke ønskede jeg kom. Havde det været tilfældet så var jeg aldrig kommet.” Øjnenebrynene rynkede sig hurtigt sammen i midten af panden, efter hendes svar, før hun ændrede sit svar på spørgsmålet ”Nej, vent... Det er ikke helt sandt. Jeg ville være ankommet og jeg ville have vist dig lige nøjagtigt hvad du ikke kunne få, for jeg ville afslå et hvert giftermål med dig efterfølgende.” Hun var trods alt voksen nok til at indrømme, at hun ikke var en større kvinde, end at vide hvis hun ankom hos en mand der ikke ønskede at bruge tiden med hende, så skulle han nok efterlades med en ærgerlig følelse når hun rejste derfra.
Sådan en mand ville dog aldrig have fået så meget som Alfie havde. Han havde ikke bare fået en ide om hvad hun også kunne give ham, den tidligere arving havde fået en forsmag på det.
”De fleste andre? Så nogen er sluppet gennem nåleøjet og har haft fanget din interesse? I hvert fald nok til at du ønskede at se dem, før end de overhovedet var ankommet?” Spurgte hun mere nysgerrigt og prikkende. Nu lod hun ham slippe for at blive prikket til med at han ikke havde svaret hende, sådan lige med det samme, men han skulle jo heller ikke slippe alt for let.

Kunne man andet end at nyde det syn, som en smuk ung kvinde gjorde sig til for én? Hvor upassende det havde været at stirre så åbenlyst, hvis de ikke lige havde været så intime, og selv der ville de fleste nok ikke finde det helt i orden. Han tog imod underkjolen med et lille, næsten usynligt nik, og gengældte hendes tjeneste, som han selv tog sig god tid til at føre det bløde silkestof ned mellem benene. Det var vel det mindste han kunne gøre, nu hvor han havde fået lov til at kigge sådan.
Med en let latter over hendes fars syn på giftermål, trådte han forbi hende og hen til kanten af den rindende å.
”De færreste mænd ønsker sig en palæpyntende nikkedukke ved deres side, selvom mange af dem nok aldrig ville indrømme det. Eller måske det kun er mig, som helst vil have en kvinde ved min side, som ikke kun er til pynt, men også har noget mellem ørene.” Det var måske en lille hentydning til at Alfie selv godt kunne trænge til én, som kunne holde ham lidt i ørene. Det var vist ingen hemmelighed at han kunne bruge det.

Han havde egentlig ikke regnet med at slippe afsted med sin glatte kommentar, som dårligt ville kunne betragtes som et svar, men han havde vel lov at forsøge. Mens han lyttede til hende, satte han sig på hug ved vandkanten og gav sig til at rense lidt ud i snavs på underkjolen. Det ville være umuligt at få blodet af på denne måde, men han kunne vel være flink nok til at sørge for sine andre væsker.
”Og nu? Jeg har forhåbentligt ikke gjort andet end at øge mine chancer for ikke at blive afvist.” Han så sig lige over skulderen med et lidt for selvsikkert smil. ”Men jeg kan vel have misforstået noget.” Den sidste kommentar var uden tvivl ikke ment i alvor. Den måde de begge havde opført sig på siden de forlod herregården, var vist rigeligt bevis på hvor de egentlig gerne ville skubbe det her møde hen. Medmindre noget skulle standse dem på vejen.
Smilet om hans læber bredte sig lidt mere, som han rettede sig mod vandet og underkjolen igen.
”Selvfølgelig. Dengang jeg var ung og dum, og troede på når min søster sagde at den næste ville falde i min smag. Hun har vist aldrig ramt helt plet. Måske lige bortset fra denne gang.” Han sagde ordene som om det ikke betød det mindste, selvom det vel egentlig var en eller anden form for kompliment rettet mod hende. Samtidig sad han helt roligt og førte vand fra åen i hånden, som blev skyllet ned over de klistrede pletter på underkjolen.
”Du ville måske have været lidt jaloux, hvis du ikke havde været én af de få, som fangede min interesse?” Han kunne da ikke lade være med at stikke lidt igen.