Den usikkerhed der havde været så mærkbar, forsvandt nærmest som dug fra solen, da hun først havde forsikret ham. Det der måtte side tilbage var ikke noget, som Aqeela syntes at bemærke, da først han havde draget et lettelsens suk.
Med hvad der bedst kunne tilskrives en lav spinden af velbehag, at hun lod hovedet vippe længere bagover og blotlagde halsen yderligere for hans berøring af læber så vel som hånd. Øjnene lukkede sig på ny, mens et smil trak på smilebåndet. Markeringen af neglende fik et suk til at slippe. Gjorde det umuligt ikke at lade hendes egne hænder glide ned over hans skuldre og overarme, hvor de lige over albueleddet bevægede sig samme op samme vej. Det var en blanding af lavmælte, men hørbare, suk og støn hun bød de faste tag velkomment.
Blikket gled op mod hans, hvor det fængslede sig i det blå med begær lysende ud af sig. I et øjeblik virkede det som om han kunne bruge lidt hjælp med benklæderne, men akkurat som hun havde været ved at tilbyde en hjælpende hånd nonverbalt, faldt de om anklerne. Så meget det var muligt, foruden hvad han i forvejen havde løftet hendes hoved, og med det faste tag omkring nakke og hår, søgte hun mod hans læber da han lænede sig ind til et kys.
Kysset var fuld af lidenskab og længsel, der fik hjertet til at slå hårdere under det blottede bryst og den i forvejen summende varme i kroppen til at stige yderligere. Hun havde virkelig savnet ham, hans kys og berøringer, men mest af alt ham. Benene blev trukket op om hans hofter, hvor den lukkede sig omkring med læggen trykket mod hans lænd i forsøget på at trykke ham tættere ind mod hende. Benet løsnede sig en anelse igen, men forblev omkring ham da han endelig trængte op og forenede dem. Hendes eget støn blandede sig sammen med hans, før læberne igen omfavnede hinanden.


// Tråden lukkes grundet inaktivitet. Prik til mig hvis du ønsker vi genoptager den, når/hvis tid og lyst er der - jeg vil den stadig gerne, men skal bare lige her og nu have plads til nogle nye tråde