Mod nye himmelstrøg

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 21.06.2020 14:03

Isiodith lyttede og nikkede, når det syntes at passe ind, men da Ecaeriss omsider tav, gjorde Isiodith det samme. I lang tid sad hun og stirrede frem foran sig, skiftevis mellem horisonten i vinduet og den sorte plet på gulvet, tilsyneladende fordybet i tunge tanker. Hun havde ikke før oplevet hendes magi optræde, som den gjorde blot få øjeblikke forinden, men det var langt snarere det faktum, at mennesket ganske enkelt ikke eksisterede længere, der for alvor fik hende til at tie.

I det at hun omsider syntes at forlade sin trance, så hun op på den ældre kvindes smilende ansigt. Instinktivt nikkede hun, for en sådan befaling – eller måske snarere opfordring – kunne hun genkende. Det var trods alt næsten som at bo derhjemme, med hendes mor venlige men dog bestemte smil, og ord, der til forveksling kunne lyde som kommandoer.
Isiodith rømmede sig og sank dernæst en klump, hvorefter hun pludselig hørte sig selv spørge; ”savner du Elverly?”

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 27.06.2020 14:56

"Nej."
Smilet forsvandt fra Ecaeriss ansigt, og man skulle næsten tro, hun benyttede sig af magi, som mørket gled over hendes blik. Det var kun blikket dog, og det hvide i øjnene bestod. Hun rejste sig fra bordet.
"Jeg plukker nogle urter til maden. Du kan begynde at skære en hare op."
Med de ord forlod Ecaeriss hytten og skubbede i den sammenhæng også alle tanker om Elverly, der var opstået, langt, langt ned i dybet af sit sind.

Resten af aftenen havde Ecaeriss ikke været særlig snaksaglig, og hun gik en aftentur alene, inden hun selv gik til ro.
Næste morgen havde humøret hævet sig en smule, og hun prøvede at nyde sollyset, da det brød ind gennem de tynde gardiner. Sandheden var jo nok at hun faktisk savne... Nej, hun nægtede at tænke på de forræderiske elvere. De sad fast i fortiden, både i deres eget og Ecaeriss' sind.
"Godmorgen, Isiodith," hilste hun i køkkenet lidt senere. "Har du fået hvilet godt ud?"

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 27.06.2020 17:13

Isiodith havde nikket og rejst sig, i samme øjeblik som Ecaeriss selv. I nogen grad skammede hun sig over sit hensynsløse spørgsmål, hvormed begge kvinder var forsagte, hvis ikke direkte tavse, under aftensmåltidet.

Den næstfølgende dag syntes dog anderledes. Ecaeriss virkede ikke længere tvær, og Isiodith tog mod til sig, og sendte et taknemmeligt og oprigtigt smil i sin læremesters retning.
”Det gjorde godt, ja. Og du?”, svarede hun, om end en smule forhastet, før hun greb om en kop dampende varm the. Der blev ikke konverseret yderligere, men for Isiodith var det – i hvert fald nu – næsten hjemmevant.
I det morgenmaden var blevet spist, skridtede Isiodith efter Ecaeriss udenfor. Det var i dag, hun skulle forsøge sig med den sorthårede kvindes magi, og til trods for den lange søvn, var Isiodith… reserveret. Hun var ganske enkelt ufattelig nervøs, for efter gårsdagens resultat – et, hun havde grædt over i stilhed, så snart hun var bag lukkede døre – efterlod ikke megen plads til optimisme.

”Er du sikker på, at det er en god idé?”

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 03.07.2020 14:05

"Gode og dårlige idéer er der ingen af, når det kommer til at udforske magien," svarede Ecaeriss, mens hun førte den unge elver med ud til en lysning ikke langt fra hytten.
Græsset var nedtrampet af rådyr og ræve, og man kunne se et indhug i det vilde skvalderkål, der vidnede om, at stedet ofte blev besøgt af Ecaeriss. Skovbunden var mere mod end græs, og Eca satte sig til rette tæt ved midten og gestikulerede til Isiodith om at gøre det samme. Her i midten af lysningen var der god plads til de nærmeste træer, og det bløde underlag ville lade dem lande blødt og ikke slå hovedet mod skarpe hyldekanter som dagen forinden.

"Vi tager det stille og roligt," sagde hun for at berolige sin lærling. Isiodth lignede lidt et skræmt byttedyr, selvom Eca kunne se, hun gjorde en indsats for at bide det i sig. "Start med at række ud efter min magi. Uden at have noget at heale overhovedet. Ingen sår og ingen grund til at gøre det. Lad os se, om du på nogen måde kan få fat, hvis der ikke er et mål for magien."

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 03.07.2020 22:25

Isiodith kunne ikke vurdere, om Ecaeriss’ ord beroligede hende eller ej. Til stadighed forsøgte den yngre skovelver dog, at skjule hendes stigende ubehag, der satte sig i hendes hals og gjorde det svært at synke. Dertil også de svedige håndflader, hun krampagtigt blev ved med, at gnide aggressivt mod hinanden.
Omsider fik hun dog nikket bekræftende til den sorthårede kvinde. Isiodith kunne gøre sig i stille og roligt! Især taget i betragtning af, at deres eksperiment dagen forinden, havde slået en forsvarsløs ihjel.

I det, at tanken indfandt sig, fulgte kvalmen af skyld troligt efter…

Isiodith forsøgte at rømme sig, i det hun dernæst rakte ud efter Ecaeriss’ hænder. Hendes hud var blød, ligeså vel som Isiodiths, og for blot et øjeblik, betragtede de isblå øjne den så karakteristiske hvide hud; så man kun deres hænder, var der ikke megen forskel på dem. Det i sig selv var tankevækkende.
At gribe om Ecaeriss’ magi skulle vise sig nemt; faktisk tog det ikke andet end et øjeblik, at finde frem til den og dernæst prikke prøvende til den i Isiodiths indre. ”Det er… nemt. Eller… jeg kan se den, mærke den… kan du – altså, kan du mærke forskel?” Af uvisse årsager gled en lyserød rødmen henover de skarpe kindben: ”At jeg er inde i dig, mener jeg?”

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 05.07.2020 16:51

Ecaeriss lukkede øjnene og fokuserede på chakraen. Efter mange århundrede med meditation, kunne hun føle chakraen lige så tydeligt, som hun følte sin egen højre arm.
Da Isiodiths magi begyndte at prikke til hendes egen, lod hun sig slappe af og give slip. Måske var det derfor, mandens magi ikke havde makket ret dagen før. Han havde været svag i chakra, men han havde heller ikke været i stand til at slappe af.
"Det er som en sommerfugl, der basker med vingerne," svarede Ecaeriss stille. "Prøv at trække den til dig, langsomt. Se om du kan holde fast i den. Hvis det går godt, vil jeg prøve at prikke mig mig i fingeren med en kniv."

Det var vigtigt for Ecaeriss at Isiodith bibeholdt sin koncentration og forblev rolig. Det lod til at pigen havde det bedst med at kende planen, og som hun var panikket lidt dagen før, ønskede Eca at hun var forberedt på de enkelte skridt i hendes plan. Den var ikke nøje udtænkt, men baserede sig på, hvad hun havde vurderet var fejltrinnene fra dagen før. Alt var gået for hurtigt. Isiodith skulle kende følelsen af sin evne i forskellige kontekster, før hun kunne bruge den i en presset situation. Sådan havde det også været for Eca selv.

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 06.07.2020 22:55

Isiodith forblev i opgavens rolige formål og oplevede, at dette var så ganske ulig det, hun havde måtte affinde sig med dagen forinden. Ganske uden at vide det, begyndte en række overvejelser at tage form; nogle, der i grunden afspejlede Ecaeriss’ egne –

Var det lettere denne gang, fordi den mørkhårede kvinde gav hende lov? Var det –

Nej. Det skete i samme øjeblik, som Isiodith lod tankerne farer, og uanset hvor meget hun kæmpede, syntes hun ikke, at kunne hive fat i chakraen for endnu engang. Det lykkes hende, som når hænder greb om vand, og selv de mikroskopiske dråber, det lykkes hende at fastholde, kæmpede imod med alt, hvad det indebar. De ville ikke nogle steder, der ikke var i Ecaeriss selv og selvom Isiodith greb om dem, havde det ingen ende.

Sådan fortsatte de i lang tid, til Isiodith, dryppende af sved, sank på knæ foran den høje og ældre kvinde. Hun prustede og stønnede, i det de isblå, opgivne øjne fæstnede sig på heksens ansigt. ”Det er – så – ufattelig hårdt!”

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 07.07.2020 20:18

"Dybe vejrtrækninger, Isidoth, tænk på meditationstræning. Fokusér på min stemme," sagde Ecaeriss, fast besluttet på at holde den unge kvindes tanker til opgaven. "Ind... Ud... Ind - hold - ud, fortsæt."
Uden selv at åbne øjnene - hun havde selv en vigtig opgave i ikke at lade sit sind stritte imod - tog hun fat i den kniv, hun havde medbragt, og prikkede sig selv i fingeren. Det tog straks lidt af hendes opmærksomhed at afholde sin egen magi fra blot at fikse det lille sår med det samme, men hun formåede at stoppe sin chakra fra at gøre noget, og blot lade den flyde over i Isiodiths hænder, som hun havde forsøgt at lade den gøre, siden pigen startede på opgaven.

En bloddråbe samlede sig på Ecas blege finger. Stikket var hverken dybt eller farligt, men netop blommen havde det med at bløde en del, skar man først hul. Ecas tanke var, at Isiodiths magi strittede imod, fordi den netop ikke havde nogle huller at lappe.
"Søg efter hullet," sagde hun så, stadig så rolig som hun havde været før. "Find noget at heale. Lad magien få afløb."

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 08.07.2020 12:52

Isiodith udstødte et udmattet suk, og kom knap på benene igen. Det skulle vise sig væsentlig nemmere at helbrede Ecaeriss’ sår, men Isiodith selv var i tvivl om, hvorvidt det var hendes værk eller ej; den ældre elverkvindes magi ville nemlig gerne gøre arbejdet, og Isiodiths egen… ja, det var som at anvise vej for en kærre, der end ikke i samme sekund begyndte, at flyve afsted mod dens endelige destination, hvormed vejviseren blev overflødig. Det var i hvert fald sådan, at det føltes; som var Isiodith selv, hendes magi, ligegyldig for det, der blev efterstræbt at opnås.

Isiodith sank en klump og gav slip på Ecaeriss, hvorefter hun atter satte sig tungt ned. Hendes vejrtrækning var overfladisk og hendes humør dalet adskillelige grader, hvormed hun så op på den mørkhårede kvinde med et slukket blik.
”Det… det var nemt til sidst, men det føltes som om, at jeg ikke gjorde… noget. Din magi ville gerne det, jeg ville have den til, og jeg tror – du holdte den tilbage, ikke? Ellers havde den helbredt såret, før jeg nåede, at rejse mig igen?”

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 09.07.2020 17:27

"Korrekt," svarede Ecaeriss og rykkede tættere på Isiodith. Tæt nok på til at hun kunne lægge en beroligende hånd på ungelverens ben. "Men jeg gjorde ikke noget her til sidst. Jeg bad ikke min magi gøre noget. Jeg lod al kontrol overgå til dig. Det er fremskridt, Isiodith. Det viser os, at det ikke er umuligt."
Ecaeriss så på sin finger, der nu var så hel som den havde været før. Intet blod og intet sår. Man kunne end ikke se en lysere hud end det omkringliggende. Yderst flot healerarbejde. Isiodiths magi var stærk og grundig.

"Havde det været min magi, der gjorde dette," sagde hun og vendte fingeren mod Isiodith. "Havde der været tjære på. Jeg kan ikke heale uden tjære, som du ved. Du skaber hud, jeg lader min tjære være hud indtil den selv fæstner sig. Det her er din magis værk, Isiodith. Yderst ekstraordinært."
Hun håbede det kunne overbevise den unge elver. Var hendes hjerte fyldt med tvivl, ville hun ikke nå de højder, Ecaeriss havde udset sig for hende.

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 09.07.2020 22:18

Isiodith lyttede og tog Ecaeriss’ finger i nærmere øjesyn, som denne stak den frem foran hende. I grunden vidste den unge skovelver ikke, hverken hvad hun skulle sige eller tænke om det faktum, at Ecaeriss tilsyneladende ikke havde kommanderet hendes egne helbredende kræfter. Det satte dog unægtelig, ja, det måtte være håb, konstaterede Isiodith – et brændende håb om, at det på et tidspunkt ville lykkes. Dette eksperiment havde desuden givet dem væsentlige informationer –

”Så – jo mere magien minder om min egen, des nemmere er det for mig, at styre den”, hviskede hun, nærmest åndeløst, hvorefter hun måtte synke besværet. Et kort levende nik fulgte derefter; konstaterende og beslutsomt i sin natur. Ecaeriss havde unægtelig haft succes med hendes foretagende – Isiodith mærkede nemlig kampgejsten på ny.

”Men hvordan – hvordan skal jeg finde andre at teste på? Vi kan jo ikke – som det der skete i går. Det kan jo ikke fortsætte! Folk vil fatte mistanke og det her er trods alt dit hjem.”

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 12.07.2020 15:26

"Hmm, så sandt," mumlede Ecaeriss og pillede lidt ved et par høje græsstrå. "Hvis vi skal holde lav profil, så er det nok bedst sådan."
Selv havde Ecaeriss ikke haft det store problem med at bruge tilfældige rejsende, efter sin udsmidning fra Elverly. De første år havde været en blanding af blindt raseri og voldsom eksperimentering med den evne, hun var blevet nægtet at bruge i så mange år. Fra landsby til landsby havde hun hærget sig igennem læring og udforskning - noget der også havde givet hende titlen som heks, der sad fast til den dag i dag.

"Vi køber en ged," sagde hun så. "Så kan vi eksperimentere uden at landsbyboerne får grund til at brænde min hytte ned."
Det var meget tydeligt, at Eca ikke frygtede for sit eget liv. Med god grund. Landsbyboerne kunne brænde hendes hytte ned, men det var allerede indskrevet i deres egne historier, at heksen i skovbrynet ikke bare lige sådan kunne brændes på bålet.
"Du er vokset op i Elverly med ueffektive metoder og læringsteknikker, der ikke lader jer nå det fulde potentiale," fortsatte Eca. "For at nå din fulde styrke og lære hvert eneste aspekt af din evne at kende, vil du blive nødt til at ofre noget. Du kan ikke vente på, at en situation opstår, hvor du kan forsøge noget nyt, og så vente på, at flere af den slags situationer opstår. Vi må skabe omstædnighederne for at se din magi blomstre. Er du klar til at tage på den rejse, Isiodith?"

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 12.07.2020 18:31

Isiodith nikkede spædt, og lod sig dumpe ned at sidde, således at hun kunne strække sine tynde ben. En ged virkede som den bedste idé, de to kvinder kunne komme på – i hvert fald der i skovens lysning og uden særlig mange andre muligheder. Alligevel var der dog noget, der strittede imod i Isiodiths indre. Pludselig var hun ikke så sikker på, at hele affæren var det, hun unægtelig måtte miste, værd. Og dette var til trods for, at hun havde opsøgt Ecaeriss med netop det formål – nemlig at lære hvert enkelt aspekt ved hendes magi at kende. Det virkede dog ikke længere så attraktivt.

De isblå øjne fæstnede sig i den ældre hunelvers mørke, hvorefter hun måtte synke en besværet klump.
”Derhjemme har jeg et rygte for at være svagelig. Jeg er betydelig mindre end mange af de andre nemlig. Jeg har altid hadet det, og trænet min kampteknik i smug. Det blev ikke bedre, da jeg sidste år blev taget som gidsel af en mørkelver. Nu kigger alle på mig, som om jeg – ja, er syg og hvert øjeblik kan drage mit sidste åndedrag, som om jeg lod mig fange. Det er som om de glemmer, at jeg faktisk kom tilbage. I live. Uden en eneste skramme”, fortalte Isiodith, velvidende at Ecaeriss øjensynligt ikke var interesseret i at høre hendes historie. Af uvisse årsager var den dog vigtig at fortælle. ”Så jeg vil gerne kunne… vise dem, at jeg er så meget mere. At jeg ikke er bange. Sandheden er dog, at det slet ikke er tilfældet. Jeg er hunderæd… også selvom det bare er en ged.”

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 12.07.2020 19:55

Mens Isiodith åbnede op, forholdt Ecaeriss sig stille. Det var vigtigt at lytte, nu hvor hun endelig havde taget mod til sig. Den unge elverkvinde havde sjælelige problemer, så meget havde været tydeligt for Eca så snart hun var dukket op og havde bedt om at blive hendes lærling. For hvem ville ønske at være hendes lærling, hvis de ikke allerede havde tilset et lille mørkt frø i deres indre? Isiodith havde tydelige problemer med at sætte sig selv før andre, og i det hele taget give op på patienter. Noget af gårdsdagens oprydning havde også været affødt af Ecas lyst til at se Isidiths reaktion.

"En mørkelver," gentog Eca, da talestrømmen fra den unge pige stoppede. "Er det den, der har gjort dig bange for at såre en ged?"
Eca tvivlede, men det skulle komme fra Isiodiths egne læber. Den rædsel, hun holdt fast i, måtte næsten komme fra noget dybt indgroet i pigen. Det var usandsynligt, at det var opstået blot for et års tid siden. Men det bekræftede også alt det, Eca havde forladt i Elverly. Trådte man bare en smule ved siden af, faldt man i fjenders hænder, eller viste man sig for effektiv i kamp, havde det konsekvenser. Ecaeriss havde ikke meget til overs for den slags holdninger til magi, skabninger og skæbner mere.

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 12.07.2020 20:08

Isiodith kom til at grine lavmælt. Det var i grunden ganske uskyldigt, men hendes skræmte ansigtsudtryk bevidnede ikke lang tid efter, at latteren havde været umulig at styre – men også, at den unge skovelver øjeblikket efter mærkede skammen derved.

Isiodith fik hastigt tæmmet hendes forvredne ansigt, hvorefter hun rømmede sig. ”Jeg ved det ikke”, indrømmede hun, men ikke lang tid var hun dog tavs. ”Hans navn var Sibal. Han var faktisk slet ikke så slem, som mørkelvere tit bliver gjort til”, lød det dernæst, men denne gang tøvende. Isiodith vidste ganske enkelt ikke, hvordan hendes erkendelse ville få Ecaeriss til at reagere, og det var måske også derfra, at hendes selverkendelse pludselig blomstrede – noget, der ganske tydeligt lod sig afspejle i det mælkehvide ansigt.

”Jeg er bange for, at verden slet ikke er, som vi får fortalt, at den er. Og at jeg kunne blive så meget mere, end jeg er nu.” Et lille, opgivende fnys afbrød dog Isiodiths forklaring, og imens hun kom på benene, sneg en eftertænksom rynke ind imellem hendes øjenbryn. ”Jeg – ja. Jeg stoler pludselig ikke på, at ældsterådet ved, hvad de taler om. Jeg stoler ikke på deres beslutninger, men værst af alt… deres forklaringer. De befalinger, vi må leve efter. Der er noget… ondt… jeg ved ikke…” Isiodith rystede på hovedet og skar en grimasse af fortrydelse.

”Det – ja, der var jeg vist alt for bramfri. Jeg håber, du kan tilgive mig.”

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 12.07.2020 20:32

Ecaeriss satte sig bedre til rette og begyndte at smile bredere, jo mere pigebarnet fortalte. Det stemte så meget overens med hendes egne erfaringer, at hun næsten ikke kunne lade være med at le - men hun holdt det i sig, for netop nu kunne det misforståes som en hånlig latter henvendt til Isiodith og ikke imod Ældsterådet.

"Kære barn," sagde hun både overbærende og forstående. "Så forstår jeg hvorfor det netop er mig, du har valgt at opsøge. Intet - og jeg mener intet - er som det bliver fortalt i Elverly. Absolut ikke alle mørkelvere er ondsidede og bør slås ihjel så snart man ser dem. De er en modifikation af vores race, ja, ændret af kræfter, der ville skabe krig og ødelæggelse. Så hvis det er ondt, kan elverne med rette kalde de førstefødte der onde. Men er alt ondt, blot fordi røddernes intentioner var det? Er et æble sygt, hvis det falder fra et sygt træ, hvor infektionen endnu ikke har nået den gren?"

Ecaeriss rejste sig op og hjalp Isiodith op at stå med sig. Hun havde brug for at strække benene efter den lange siddende session, og hun begyndte at gå langsomt rundt i lysningen.
"Jeg har brugt meget af mit liv på at vandre rundt i verden," fortsatte hun. "I starten tror jeg mest, jeg ledte efter svar på, hvorfor jeg dog var så ond, at de kunne kaste mig fra Elverly. Første gang mine øjne virkelig åbnede sig, var da jeg så salvehandelen i Balzera. Den slags er forbudt her længere nordpå, så du har meget, du ikke har set endnu. Men der bliver de svage trampet på, uanset race. Jeg har set mørkelverslaver, der blev solgt til lige så meget som ørkenelvere. Orker og griffer, tæmmet af deres herre. Der er intet godt og ondt i denne verden, Isiodith - kun ondt, af hvad jeg har set. For det er det eneste, væsner kan, når de kun tænker på sig selv. Ældsterådet i særdeleshed tænker kun på sig selv, og den kultur opdrager elverne som en svag og undertrykt race. Det er med stolthed, at jeg bærer racen elver, men den kommer ikke af Elverly. Den kommer af mine mange års erfaring, som adskiller mig fra de kortlevende racer."
Hun holdt en kort pause og så undrende på Isiodith.
"Hvad har du egentlig fået at vide om mig? Ved du hvorfor, de sendte mig i eksil?"

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 12.07.2020 22:30

Isiodith lyttede til Ecaeriss ord, og måtte til sin egen overraskelse erkende, at nogle af dem rimede på fornemmelser, der rumsterede i hende selv – det var ikke dem alle, men dog tilstrækkelig til, at hendes isblå øjne funklede af noget, der til forveksling mindede om hengivenhed.
Mange ting kunne siges om den mørkhårede kvinde, men i Heksens hus skulle Isiodith ikke føle sig som et mægtigt og klodset dyr, der truede med at ødelægge de idylliske omgivelser. Det var… en befrielse.

I det at erkendelsen sneg sig ind og slog rod i Isiodiths indre, skridtede hun hen imod kvinden. Der var en ny form for beslutsomhed, at finde henover den tynde skikkelse og ikke mindst i øjnene, der atter søgte Ecaeriss egne.
”Så jeg er svag og du er ond”, mumlede hun, forinden at hunelveren stillede sit spørgsmål. I grunden vidste Isiodith selv ikke hvorfra, at de kom, men frem kom de og med et lille smil i den ene mundvige, rystede hun dernæst på hovedet – dog ikke til spørgsmålet, men til hendes egen konstatering. ”Og alt det… fordi, vi er anderledes… det er så befriende, at jeg ikke kan skal vogte mine ord her. Eller være bange for, at jeg ødelægger… noget.”

Isiodith lod smilet i mundvigen vokse en anelse, men det fortrak sig end ikke øjeblikket efter, i det at hun dernæst sagde: ”Nej. Alt jeg har hørt er historier og sladder. Men… de siger alle sammen noget forskelligt.”

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 17.07.2020 19:17

Ecaeriss stoppede op og vendte fronten mod Isiodith. Det var forfriskende for hende selv at have denne type samtale med én, der ikke dømte og ikke prøvede at forsvare elvernes ringe opdragelse og beslutninger. Hun kunne se på Isiodith, hvordan hun blev mere rank og nærmest voksede med den fælles forståelse. Måske delte de ikke et moralsk kompas, men bare det at de begge længtes efter mere, end Elverly kunne tilbyde, gjorde dem til sjælefrænder - i hvert fald i Ecas optik.

"Du har set hvad min evne kan. Dødt materiale er nemt for mig at omdanne. Jeg gjorde det samme, som jeg gjorde med den sølle eksistens af et menneske i går. Dengang... Dengang gjorde jeg det bare for at redde en andens liv," sagde hun, og mens hun talte sneg et mørke sig ind i hendes blik. Et dybt, brændende mørke med rod i den uretfærdighed, hun havde oplevet. "Ingen brød sig om det liv, jeg havde reddet. De ville hellere have haft tre lig end én levende og to tomme grave."
Ecaeriss undlod at fortælle om de år, hvor hun var blevet nægtet at bruge sin magi, før de besluttede, hvad hendes straf skulle være. De forfærdelige år, hvor hun kunne se på mens andre helbredere tog hendes plads, og ingen i Elverly ønskede at snakke med hende, endsige ses omgås hende. De havde været bange. Set hende som mørket af noget ondt. Åh, hvis hun en dag havde grund til at komme forbi, skulle de bare se...
"Men her er der ingen der dømmer eller sætter restriktioner," fortsatte hun. "Du skal aldrig være bange for dine ord eller handlinger. Jeg skal nok lære dig den frihed der kommer med at slippe hæmningerne og de bånd, opdragelsen har lagt på dig. Skulle noget gå i stykker, skal jeg nok lære dig også at rydde op."

Isiodith Lómadriethiel

Helbreder

Retmæssig God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 224 år

Højde / 170 cm

Granny 25.07.2020 17:29

Isiodith lyttede, som gjaldt det hendes liv. Det var, til trods for at historien ikke var hendes egen, heller ikke langt fra sandheden. Den yngre skovelver mærkede nemlig, hvordan noget fandt vej tilbage på plads i hendes indre, hvordan de hvileløse stykker indeni hende genfandt nye forbindelser. Det var… euforiserende.
Samtidig voksede de varme, næsten familiære følelser for Ecaeriss. Og dertil også en form for beskyttertrang. Isiodith var nemlig ikke blind for den smerte, heksen i skovbrynet, igennem hendes bortvisning, var blevet tildelt og den yngre kvinde med de isblå øjne ville gerne tage noget af den på hendes skuldre.

Hvad Ecaeriss tilbød var trods alt frihed. En frihed Isiodith aldrig selv var forundt…

Isiodith skridtede hen og stillede sig foran Ecaeriss, hvorefter hun lagde sine hænder under kvindens egne. ”Må jeg… forsøge noget?”, spurgte hun i en hvisken, hvorefter hendes blik fandt vej til Ecaeriss’. I dem dansede noget spørgende og afventende.

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 25.07.2020 20:52

Energien blussede op omkring Isiodith. Selvom Ecaeriss ikke selv kunne se hverken chakra eller magiske egenskaber ligesom Isiodith kunne, kunne hun fornemme, hvordan den unge elvers humør og engagement blev hævet af den tale, hun havde givet. Det havde også været en del af Ecaeriss' intention med at tale, og det var altid en fryd at se sine ideerne ske fyldest.
Lidt varme begyndte også at spire i den ældre elvers ellers kolde hjerte ved den glæde, der blomstrede op i Isiodiths blik, hendes stemmeføring og den måde, hun bar sig selv.

Ecaeriss tog imod Isiodiths hænder.
"Endelig, kære," svarede Ecaeriss med et spændt smil. "Endelig."

1 2 3

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Tatti, Mong
Lige nu: 2 | I dag: 4

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Mod nye himmelstrøg

Isiodith Lómadriethiel

Ecaeriss Laeymiel

Isiodith Lómadriethiel

Ecaeriss Laeymiel

Isiodith Lómadriethiel

Ecaeriss Laeymiel

Isiodith Lómadriethiel

Ecaeriss Laeymiel

Isiodith Lómadriethiel

Ecaeriss Laeymiel

Isiodith Lómadriethiel

Ecaeriss Laeymiel

Isiodith Lómadriethiel

Ecaeriss Laeymiel

Isiodith Lómadriethiel

Ecaeriss Laeymiel

Isiodith Lómadriethiel

Ecaeriss Laeymiel

Isiodith Lómadriethiel

Ecaeriss Laeymiel

Gæst