Det var vovet, at på den måde spille op til Enzel. Nicola hsvde flere gange oplevet, hvad der skete, hvis Enzel ikke var tilfreds. Det var altid i de små. Eller, det havde det altid været siden Enzel første gang havde sat sig i karakter. På mange måder irriterede et ham. De mindede om de små børn han havde mødt på gaden, og som ikke vidste bedre end at gå og opføre sig sådan overfor hinanden. Det var en barnlig måde at håndtere tingene på, og det var ikke ligefrem, hvad han havde forventet af en mand som Enzel. Det viste jo så bare, at man aldrig kunne regne med sit umiddelbare indtryk af andre. Selvom han allerede efter så kort tid på bordellet var træt af den behandling, var det også hans indtryk, at han langt fra var den, som havde det værst. Og det på trods af, at han langt fra altid var den bedste eller mest medgørlige ansatte.
Han havde alle forventninger om, at en af de sædvanlige små afstraffelser ville ramme, så snart han begyndte at forføre Enzel. Han gik trods alt direkte mod en ordre. Selvfølgelig var der mange ting, som ikke kunne gøres foran en kunde, men han vidste, at Enzel kunne være kreativ. Få et til at ligne, at det blev gjort legende eller i sjov.
Der faldt dog ikke nogen straf, hvilket næsten fik ham til at sukke lettet.
"Det virker ikke til, at Hr Jahnson har noget imod, at de selv tester kvaliteten af hans arbejde" Han skævede over til Phillippe og smilede til ham. Han håbede på, at Phillippe var okay med det hele, han gjorde det trods alt for hans skyld. Han smil lod dog til at vidne om, at han havde det fint med det hele.
Roligt mødte hans blik Enzels. Han havde en følelse af, at bordelejeren ledte efter svar på et eller andet stort spørgsmål, men han sørgede for hele iden at stå og flirte med ham. Der var ingen grund til, at Enzel skulle vide, hvorfor han pludselig havde valgt at tilbyde sig selv til ham.
Han sukkede tilfreds, da hånden trøg over hans øre. Måske han faktisk havde gjort noget rigtigt, siden der var et totalt fravær f afstraffelse. Enzel bevægelser var jo faktisk helt blide.
Det var ikke fordi, at Enzels ord kom bag på ham. Han var den eneste mand på bordellet, og derfor værdifuld, det var der intet nyt over, og som sådan ingen grund til at kommentere på. I stedet stønnede han lavt, da han mærkede Enzels hånd ved legetøjet.
Langsomt rykkede han helt ind til Enzel, så han kunne putte hovedet ind mod hans hals. Det hele var et spil for galleriet, men nu kunne han lige så godt føre det helt ud.
"Kom nu, Enzel. Vil du virkelig lade mig tigge om det?" Ordene blev hvisket, så det kun var Enzel, som kunne høre dem. Hvis det her ikke virkede, så havde han snart ikke flere ideer. I hvert fald ikke ideer, som han nemt kunne få overtalt sig selv til at føre ud i livet.
We were born alone
And we die alone
What a way to go