
Arion
Kok på kroen Den Galende Hane
En af de mest fantastiske ting ved Dianthos. Arion var opvokset et sted hvor magiske egenskaber ikke var særlig normale. Nogen havde dem, men det var intet voldsomt. Ikke at Arion havde bemærket i hvert fald, men han havde selvfølgelig også været isoleret det meste af sin barndom. Så at se Clara udøve magi, og endda noget han fandt både fascinerende og yderst praktisk, gav knægten lys i øjnende.
Arion tog en bid mere og fulgte hendes blik rundt. Specielt nu hvor denne ene gren var grøn, virkede resten utrolig brunt og trist. Dødt nærmest. ”
Det har du ret i. Tror du der er forskel på smagene?” han begyndte let at gå igen, stadig kiggende lidt rundt, bare for også at vide hvordan tempelhaverne var, men der var ikke meget at kigge på. Han fik dog en glad følelse i maven da Clara sagde
vi. Det betød at han fik lov at se hende igen, og øjnede muligheden for at have fået sig en ven i byen! Det så han i hvert fald frem til. Men turen i tempelhavnerne var efterhånden slut, for der var ikke meget liv i naturen og ikke noget vildt over det rigtig, selvom Arion da stadig fandt haverne flotte.