Hun gav ham et stort smil, som han lagde sig ved siden af hende. Hun tog en dyb indånding, og blev ramt af hans duft. Hun havde ikke selv lagt mærke til hvor meget hun havde brug for det her, ikke før at han nu lå ved siden af hende. Det var ikke så meget Fabian hun havde haft brug for, selvom hun holde utrolig meget af ham. Så havde det været nærvær; nærvær fra en hvilken som helst person, der bare ville ligge ved siden af hende og ikke andet. 

Hun grinte let, da han påpeget at hun havde leget mor over for ham. Ikke så meget med ord, men hun fangede godt hentydningen. Hun fugtede læberne, og kunne ikke gemme hendes skæve smil. Derfor endte hun med at kigge op i loftet igen. “Den læge lyder yderst klog! Og jeg giver personen helt ret. Det er meget bedre at du bliver her sammen med mig.” 

Hun rullede lidt rundt i sengen, så hun kunne hive et af tæpperne væk under hende. Også lagde hun det ganske nænsomt over Fabian. Hendes hånd gled igennem hans hår, mens hun gav ham et kærligt smil. “Så synes jeg måske du skulle sove lidt, du har haft en lang aften. Og derefter kan du jo tage hjem igen, hvis du ikke har lyst til at blive her.” med den sidste sætning, var hun godt klar over, at sandsynligheden for at han så tog hjem, nok ikke var særlig stor. Men Fabian var jo også et voksen menneske, og så længe han bare passede på. Så kunne han jo gøre hvad det passede ham, om hun så brød sig om det eller ej. 

Fabian rullede med øjnene. Han var ikke ligefrem kendt for at slappe af, når han fik det at vide, men han drejede hovedet og kiggede lidt mod Sif. Han kunne selvfølgelig bilde sig selv ind, at det var fordi Sif havde behov for det, det gjorde det lidt nemmere at overskue.

Da Sif pludselig begyndte at nærmest kæle om ham, som et lille barn, var det et meget forvirret men også dømmende blik i hans øjne, og han baskede blidt hendes hånd væk fra hans hår.
”Jeg er altså ikke et barn, uanset hvor meget du åbenbart gerne vil have det lige nu,” sagde han og rystede på hovedet. Ikke at han ikke godt kunne bruge at sove lidt, men han var for stor til at blive behandlet som et barn. Han havde trods alt været alene siden han var 18, selvom nogen mente han godt måtte passe lidt bedre på sig selv.

Hun løftede et øjenbryn som han slog hendes hånd væk, og nærmest surmulende fik frem at han ikke var noget barn. Og hun skulle stoppe med at behandle ham som et. Men lige nu, lod han tættere på hendes femårige datter end en fuldvoksen mand. Det var nok også derfor hun grinede, og i stedet for at stoppe med at nusse hans hår. Begyndte hun bare at rode rundt i det i stedet! Ikke at det gjorde hende særlig voksen overhoved. 

“Årh hold dog op!” lo hun, og rakte en tunge ud efter ham. Han skulle da bare nyde, at nogen tog sig af ham. I stedet for at lå et eller andet sted ude i rendestenen og havde ondt af sig selv. Men hvis han hellere ville blive lidt sur på hende, for den måde hun behandlede ham på. Så var det vel også okay. Det stoppede hende dog ikke fra, at have en uendelig stor lyst til at drille ham.

Det var måske en barnlig måde at sige det på, men måske det bare mindede ham for meget om hans hjem, noget han ikke var interesseret i. Eller også var det omsorgen han ikke længere kunne klare, lidt som om han havde opbrugt hvor meget han kunne klare på en dag.
”Hey! Stop så,” udbrød han, som hun nu pludselige rodede håret rundt, så det blev filtret, og han prøvede at skubbe hende væk, med et svagt grin på læberne.

Da grinet stoppede lidt igen, og han havde fået skubbet hende væk, lagde han sig lidt mere ned. Han så pludselig også meget træt ud, som om det var lige det der skulle til for at knække masken om han havde det fint. For det var ikke ligefrem tilfældet.
”Jeg troede du ville have mig til at sove, ikke rodde rundt i sengen med dig,” sagde han så endelig tilbage. Noget der kunne betyde flere ting, især i deres erhverv, selvom de godt begge to vidste at det aldrig ville blive aktuelt mellem dem.

Hun trak sig tilbage da han endelig begyndte at skubbe hende væk. Hun havde hellere ikke tænkt sig at drille ham mere, så han til sidst blev rigtig irriteret på hende. Men det føltes godt, det føltes rigtig godt bare at ligge her sammen med Fabian og bare nyde tilværelsen. 

Hun trak selv sin dyne hen over hendes krop, og lagde sig lidt bedre tilrette. Hun betragtede ham med et smil, da han konstaterede at hun jo havde bedt ham om at sove. Og nu lå de og rodet rundt i sengen i stedet. “Helvede vil fryse over, den da de finder os to lave andet i en seng, end at drille hinanden.” bed hun tilbage, og trak dynen tættere omkring selv. Hun gabte lidt og lukkede øjnen. “hvis du ikke vil sove.. så vil jeg” hun vidste ikke en gang hvad hun var træt af, men en lur ville alligevel være rart lige nu.

Fabian kom med en træt latter da hun sagde det. ”Det, eller en virkelig god betaling,” indrømmede han og puffede blidt til hende. En ting var hvis hun rigtig var hans søster, så ville han aldrig kunne finde på det, men det var de ikke, og for ham var et job, et job, og hvis det inkluderede Sif, så ville han gøre det, hvis hun havde det fint med det. Hun var jo ganske køn at kigge på, og uden tvivl god i sengen, så tilfredsstillet skulle han jo nok blive.

Fabian lagde hovedet ned på siden så han kunne kigge hen på hende. ”Godnat Sif,” sagde han med et lille smil på læberne. En lur ville nok ikke være alt for slem.
Han lukkede øjnene i, og der gik ikke længe, før man kunne høre hans dybe vejrtrækning, ikke nok til at snorke, men nok til at vide at hans krop havde givet helt op og bare tvunget ham til at falde i søvn.