v0idwitch 28.01.2019 16:10
Juno grinede lydløst af Hectors trussel - han var ikke i tvivl om at hans død ville blive mere behagelig end ubehagelig, især hvis Hector gemte hans mord til når de var alene. Havde han været seriøs om at myrde ham, ville han have gjort det med det samme, så godt kendte Juno da sin kærestes temperament.
Det betød utroligt meget for Juno at høre Mars tale godt om sine forældre, og det gjorde ham ingenting, at Mars syntes de var pylrede - tværtimod. Juno selv var, hvad man kunne kalde pylret, når det kom til Mars, og han forstod udmærket deres behov for at passe på Mars.
Juno fnøs af Tobias ord, men hans skuldre blev ranke og et smil spredte sig på hans læber.
"Jeg er også en sygt generøs og stærk person," gav han Tobias ret, mere end tilfreds med sig selv. Han tilgav også fyren lidt for at fjolle rundt med sin lillebror, men kun indtil Mars bad om at se hvor Tobias skulle sove.
"Vi har en tom seng ovenpå," fortalte han Mars og kunne ikke få sig selv til at irettesætte Mars for at rende rundt med den første og bedste dreng han fandt. I stedet rejste han sig op og vidste vejen ud i køkkenet, hvor han pegede på trappen og sendte Tobias og Mars af sted først.
"Andet værelse på højre hånd, gå I bare derop først, jeg skal lige-" Han nåede ikke længere før Max skreg Hectors navn så højt at det rungede igennem hele huset, og Juno udnyttede muligheden for bare at vifte drengene afsted uden at forklare, hvad det var han skulle.
"Knalder de?" spurgte han Hector, snerrende lavmælt, så snart Tobias og Mars var ude af synsvidde. Han var ligeglad med at Max hang om Hectors liv, hun løb ikke med sladder udenfor banden. Indenfor banden... det var noget andet.
Krystallandet
