Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.10.2018 16:47

Han fulgte trop ind til spisestuen, hvor hele farmerens pukkelryggede sad til bors og hilste med deres munde fulde. Asiths skuldre sænkede sig imens en følelse af gru fyldte ham. Der var... så mange! Var menneske farmere specielt frugtbare eller havde de rent faktisk langt mere tid på hænderne end man skulle tro? Asiths falske øjne gik fra ansigt til ansigt og han følte sig mildest talt omringet. Men det var blot for et måltid, hvilket han trætte krop kunne bruge og hey! Det var på Selmy's regning, så det var jo nærmest en gave, var det ikke?

Elveren tog plads ved siden af Selmy og måtte lægge sin dyrebare kurv fra sig. Selmy's bog lå deri sammen med alskens skatte fra skovbunden.. Dog havde Asith ikke været så ubarmhjertig at lade den røre alt det fugtige mos og bærsaft. Et stykke stof, som før havde været kurvens bund, var lagt derom for at beskytte siderne fra vind og vejr.

Asiths blik gik frem og tilbage over familiemedlemmerne som de blev præsenteret. Han vidste med det samme, at han ikke ville huske et eneste af navnene, men deres ansigter ville ikke gå i forglemsel. Han havde ikke muligheden for at tegne dem, men små detaljer berigede hans mentale palet. De små forskelle i deres hudfarver og de små skønhedsfejl i deres hud.. De forskellige tandsæt. Det var ikke rart at være proslet blandt disse mennesker, men han lærte noget. Specielt kiggede han nysgerrigt på den lille dreng. Det var ikke mange børn han så hvor han kom fra, så det var lidt surrealistisk at overvære. Den gravide kvinde stirrede han også på i et stykke tid inden han tog sig selv i at være for åbenlys.

Skålen, som blev rakt til ham var med det samme trukket tættere på - selvfølgelig havde Asith ingen bordmanerer - og stak en prøvende finger i grøden og suttede det dernæst af. Først rettede han sig op da Selmy endelig nævnte sit navn og han vendte et mistænksomt blik imod mennesket. Var det et dæknavn, for det lød mærkeligt...

"Enæggede...!" Tilføjede Asith efter at hans egen stilhed havde presset for meget på, men han følte sig med det samme som en idiot. Selmy havde trods alt bare sagt at de var brødre og ikke rørt ordet tvilling endnu. Han sank en smule i sit sæde og stak en skefuld grød i hovedet.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.10.2018 17:15

De, der sad tættest på, gjorde et lille hop, fordi de blev småforskrækkede over at Asith pludselig talte, og så med en så mørk stemme, der ikke mindede om Selmys. Selmy tænkte ikke over det, men han skulede irriteret til sin sidekammerat. Nok var det et godt dække Asith havde fundet på, men han skulle ikke forvente, at Selmy ville kunne huske alle detaljerne!

Han trak sin egen skål til sig og spiste af grøden, selvom den endnu var alt for varm for ham. Grøden var god og mættende, og var alle hans sidste ravstykker værd. Hvordan han skulle skaffe flere penge, vidste han ikke. Han kunne ikke så godt få sig selv til at bede om arbejde på en gård, og han havde heller ikke tiden til det. Mon sortelveren ejede noget af værdi, som de kunne bruge på resten af turen? Nok ikke. Ellers ville han ikke have fanget i færd med at stjæle fra hans telt...

Familiens øjne var rettet på gæsterne hele tiden. Særligt datteren Sonya, kunne ikke lade være med at rødme over, at de spiste hendes mad med stort velbehag. Farmerens kone lagde mærke til det og puffede til sin mand, og det var som om han forstod hvor hun ville hen. Han lænede sig halvt henover bordet. “Jeg kan se det glæder min datter, at se jer mandfolk spise så godt af hendes madlavning” De buskede øjenbryn bevægede sig op og ned “Er hun ikke en henrivende skønhed?”.

Datteren tog sig for munden og rødmede på stedet. Selmy fik grøden galt i halsen.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.10.2018 17:41

Asith hævede et øjenbryn da manden i huset besluttede sig for at tvinge en kompliment ud af dem til sin datter. Var hun yndig? Hans øjne faldt på hende for en stund. Hun var ikke grim, som sådan, men Asith havde aldrig været god til at tyde skønhedsidealer. Han så et velformet ansigt, sund hud og et fuldent tandsæt og så måtte det vel betyde at vedkommende var smuk? Måske havde han bare aldrig rigtig mødt nogen, som virkelig imponerede ham rent fysisk - lige udover en vis læremester han engang havde haft. Det gav nok god nok mening da han normalt kun omgik sig det sølle menneskeaffald, som samlede sig som betændelse i skumringskvarteret gyder. De lugtede sjældent af roser.

Blikket faldt på Selmy da han fik sin mad galt i halsen. Havde det været et overraskende spørgsmål? Havde mennesker ikke normalt vis travlt med at tørre deres afkom af på den første og bedste mulighed for at føre slægten videre? Underlige skabninger. Asiths mund bredte sig i et kattelignende smil og gav knægten et enkelt bank i ryggen for at 'hjælpe' med at løsne den rebelske grød i hans luftrør.

"Yndig." Kommenterede han på en måde, som originalt var slesk, men via Selmys ansigt virkede oprigtigt. "Er hun ikke, 'Selmy' broder?" Det føltes ufatteligt unaturligt i elverens mund. Mest fordi Asith ikke havde nogen ide om hvordan man tiltalte et familiemedlem ud fra hans egen erfaring. Han lagde et drilagtigt blik på mennesket for at trække en mening ud af ham. "Du har altid sat pris på en køn pige med kulinariske talenter~" Hvem ved, måske ville deres møde i skoven være måden hvorpå Selmy fandt sin store kærlighed og så kunne han i sidste ende kun takke Asith for at tvinge ham med på turen! Sikken historie.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.10.2018 18:02

Han kom hurtigt til sig selv, men ikke på grund af det uventede bank i ryggen. Han var ikke parat, når det kom til at blive berørt. Han lukkede øjnene og tog et lommetørklæde op til munden, for at forberede et svar. Da han kiggede op på de afventende blikke smilte han til farmeren og derefter datteren. “Ih jo... Du må have mange bejlere, frøken” Han turde ikke svare andet. Det skulle ikke gå ud over hende, at hendes far var desperat efter at få hende afsat, eller at Asith var ubehøvlet at give hende falske forhåbninger. Det gik op for ham, at Sonya smilte over hans svar, og han spærrede øjnene mere op og rødmede selv. Han var ikke vant til at nogen fandt ham charmerende, men til gengæld havde han nok selv gået efter de uopnåelige overklassespiger. Sonya så sød nok ud, men meget bondsk og kedelig. Hun passede nok meget godt til ham et eller andet sted? Det var ikke de højeste tanker han havde om sig selv.

“Det kan jeg ikke sige jeg har” Svarede hun, med en pibende genert klang i stemmen. Der var ingen ende i rødmen i hendes kinder, og det fik Selmy til at ville kaste sig ud af vinduet og flygte. Han smilede bare akavet til hende, men knugede hånden vredt om skeen kort, for at komme af med sine frustrationer. Asith skulle nok få igen på et tidspunkt, men det var ikke til at sige, hvad han kunne ramme ham med.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.10.2018 19:10

Nu hvor opmærksomheden var fastlåst på Selmy i hans forsøg på at afværge et giftemål, spiste Asith veltilfreds af maden der var blevet dem serveret. Han spekulerede, om Selmy virkelig var sådant et lille får, at han kunne ende op som farmejerens svigersøn før morgen, bare fordi han simpelthen var for venlig og for forsigtig med farmdatterens desperate hjerte. Asith havde aldrig været til et bryllup! Måske kunne han være Selmy's forelover? Det ville ikke være for meget forlangt, nu hvor de jo var brødre.

Imens Selmy forsøgte at nænsomt snige sig udenom familiens forsøg på at inddrage ham, tog Asith en pause fra at spise og ladge en hånd under sin skål. Igennem skålen mærkede han grødets struktur, som langsomt blev brudt ned i hans sind. Han læste madens indhold... Ingredienserne der var brugt dertil.. Hvor fint kornene var blevet knust og hvad end der var tilføjet for at tilføje smag. En god bondegrød var nok en udmærket opskrift at kende, specielt når de vadede igennem farmområder, som ikke syntes at stoppe for yderligere fem kilometer.

Grød og brød blev fortærret og Asith formåede at fylde sin førhenværende tomme maver imens ungdommen ved bordet ellers kunne sidde og smile akavet til hinanden med rødmende kinder og den alt for ivrige farmejers blik over dem. Ægteskab... Familie... Man kunne nemt argumentere for at Asith måske var en ensom personlighed, men når man så den slags udvekslinger for sine egne øjne, mistede man al interesse i et familieliv og endnu mindre for at være en bejler af en eller anden forstand. Sikke et forfærdeligt ansvar at skulle tage sig af andre end en selv hele tiden!

Skålen blev tømt og Asith brudte sine fingre til at samle de rester op, som træskeen ikke kunne nå. Han fortærede de få rester og krummer imens hans øjne fulgte det lille kærestedrama, som havde foldet sig ud foran ham. Middag OG et show. Selmy havde virkelig sørget for lidt luksus, havde han ikke.

"I er langt væk fra hovedstaden og vejene er smalle..." Kommenterede Asith endelig da han begyndte at kede sig over de unge, asociale turtelduer. Tilbage var der en ret ægte nysgerrighed til hvordan de fik farmen til at køre rundt. "Tager i jer af det her sted på egen hånd?" Det var lidt svært at forestille sig. Alle de marker og kun så få mennesker til at få det til at køre rundt?

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.10.2018 19:45

Selmy spiste op og lænede sig lidt tilbage i stolen, hvor han kunne se på Asith, der pludselig snakkede. Han frygtede at han ville sige noget mere omkring Selmys søgen efter en kvindelig ledsagder, men heldigvis lod det til at være et ganske almindeligt interessespørgsmål. Hvis det stadig var skuespil, var han virkelig god, tænkte han. Han gabte pludselig, for mætheden og varmen fra stuepejsen tog over. Han blinkede med øjnene for at vække dem.

“Jo, det er rigtig nok at vi er underbemandede i år” Svarede farmeren med et alvorligt toneleje “Jeg vil ikke skræmme jer, nu hvor I er på vej sydpå, men i disse strenge tider, hvor hovedstaden har bemandet gaderne ekstra godt, har de samtidigt drevet vampyrer, varulve og samtlige andre afskum i vores retning. De folk vi havde for nogle år tilbage, har ikke turdet komme i år”.

Selmy spidsede ører nu. Han ville meget nødigt støde ind i flere onde skabninger. Han vidste ikke hvor langt Asith ville gå, for at redde ham, hvis de skulle blive angrebet, og hans selvforsvar var ikke en mulighed, fordi han var så uduelig med et våben i hånden.

“I er velkommende til at blive og hjælpe til høsten over.” Tilføjede den tykke dame og smilte varmt til dem. Farmeren selv, så ikke ud til at have nogen indvendinger, men Selmy rystede lidt på hovedet og sagde; “Tak, men nej tak. Vi når ikke tilbage til høsten. Vores rejse tager en måned... og formentligt en måned mere tilbage hertil”.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.10.2018 20:13

Asith lyttede og mærkede sin mave synke ved ideen om at skulle dele landskab med vampyrer og varulve. Han havde ikke eliksirer med til at forsvare dem mod den slags. Havde det været tilbage i byen, havde det ikke været ligeså truende, men herude var der ikke en kæft til at komme dem til undsætning, skulle de få brug for det. Herude, behøvede bæsterne ikke gemme sig, for de var toppen af fødekæden og desværre var det lokale dyreliv sjældent deres favoritter. Det var ikke nok til at afblæse deres færd dog, ligegyldigt hvor faretruende det end lød. Asith havde gået distancen før og måtte simpelthen bare huske sine forholdsregler. Dagstimerne var dyrebare og nattetimerne en risiko... Og fuldmånen endnu mere farlig at bevæge sig endnu. De ville få brug for mere end bare et telt - ikke at Asith havde tænkt sig at agere hverken stor eller lille ske på de kolde nætter han var nødt til at dele med Selmy alligevel. Det ville blive en lang tur, ville det ikke?

Asith tilbagetrak sig lidt ind i sig selv imens han grublede over den mest effektive måde at rejse igennem landet og undgå både blodsugere og lycantroper. Han blev først vækket fra sin grublen da Selmy nævnte en lille ekstra detalje, som han pænt havde undgået optil nu og som gjorde udsigten til deres tur endnu længere.

"Endnu en måned?? Din løgnagtige lille-!" Han havde rejste sig brat fra sin plads og stod nu lænet over bordet imod Selmy, dog frosset i sin position, som om at alle øjnene, der sikkert var lagt på ham, gjorde det umuligt at færdiggøre hvad han havde været i færd med. "..." Han satte sig igen med et bump, skulende mod Selmy inden han stak familien en søforklaring. "Nå ja... Jeg havde glemt hvor langt vi skulle et øjeblik, heh." Han stak dem et falsk smil og vendte blikket væk. Faktisk havde han ingen ide om hvor helt præcist de var på vej hen.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.10.2018 20:33

Barnet og Sonya gispede, da tvillingen rejste sig op og råbte. Selmy reagerede ved at vige et stykke væk i stolen og værne sit ansigt bag sine arme. Han var forberedt på at få et slag, men der skete ham ingenting. Forlegent tog han armene ned og stirrede ned i bordet, for ikke at se nogen i øjnene.

Asith forsøgte åbenbart at redde situationen, men Selmy vidste det var for sent. Hvis de blev meget længere, ville hans artsfæller finde ud af Asiths sande identitet og mistænke ham for at være samme slags. De skulle bare vide, at han i virkeligheden var holdt som gidsel, og havde brug for hjælp. Selmy kunne jo selvfølgelig snige et signal ud til dem, ja tanken havde været der, men han ville ikke drage dem i fare, når der både var kvinder og børn til stede. Nej! Han ville ud derfra, og det kunne ikke gå hurtigt nok.

“Heh...” Gengav Selmy “Ja, vi er ikke så tætte... faktisk”. Han rejste sig brat op og gik forhastet hen og tog kurven med bogen og svampene i, og greb kappen under armen. “Tak for jeres gæstfrihed” Sagde han forhastet og var på vej ud af døren.

“Hvad med jeres madpakker og vand?” Kaldte fruen efter dem. Hun var ligesom sin familie lidt forskrækket over den unaturlige opførsel, men hun var den eneste af dem, der reagerede som om alt var vel.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.10.2018 20:59

Uheldigvis for Selmy, var kurven ved siden af Asith og ikke han selv. Elveren havde nok gennemskuet, at knægten på et tidspunkt ville prøve på at stikke af med dem i armene og med det samme greb fat i hans håndled. Igennem illusionen ville Selmy kunne mærke Asiths grove negle, gemte væk bag et tilsyndeladende blødt udseende. Imens han holdt et koldt blik på drengen, greb han kurven med sin anden hånd og rejste sig langsomt.

"Nu ikke så uhøflig, Selmy." Advarede han. Noget internt skete imellem dem: En advarsel. Noget som familien ikke kunne se. "Og det gælder også mig selv...Jeg beklager meget." Lød hans dybe røst og han kiggede igen imod familien. "Som han selv siger, er vi ikke så tætte og vejen har tæret lidt på vores humør." Han smilede venligt ved brug af Selmy's egne læber. "Vi sætter stor pris på gæstfrihed. Måske, hvis vi kommer hjem ad samme vej, kommer vi forbi og giver et nap med i markerne." Lovede han, selvfølgelig hult. Men han gjorde hvad han kunne for at lappe situationen han havde fået dem i.

Hvis kvinden stadig tilbød dem mad og vand til vejen, tog Asith imod det og i bytte gav han hende en stor håndfuld af de spiselige svampe fra hans samling. Måske kunne de spiffe deres næste måltid en smule op. Alt imens tvang Asith sig selv til at være venlig og at holde den lave profil, som han selv havde formået et ødelægge.. Det var bedre end alternativet. Tjære og fjer, høtyve og fakler...

Hvis Selmy stadig befandt sig i rummet, vendte Asith sig eventuelt imod ham og nikkede mod udgangen inden han tiltalte familien endnu engang. "På gensyn." Han håbede det ikke. Hvis der ikke var mere fra familiens side, forlod han huset dernæst.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.10.2018 21:32

Selmy lod sig stoppe af de ru negle, der var alt for hårde ved Selmys hidtil urørte arm. På en måde blev han klar over, at de et øjeblik var alene, som om de andre i lokalet fra frosset i tiden. Han forstod det bare, og det var en skræmmende fornemmelse. Imens de stadig var i illusionen om at være alene kiggede han ham i øjnene. Det gjorde det nemmere at tale med ham, når han lignede ham selv og talte roligere til ham. Han havde det næsten som om, at han skulle overbevise et ægte familiemedlem. “Jeg lover at jeg samarbejder med dig... Men du skal lade mig få adgang til bogen” Sagde han, hviskende, fordi ordene ville komme skælvende ud af ham. Han regnede ikke med svar, men ønskede at han ville overveje det. Det ville trods alt gøre deres færd meget lettere, hvis de kunne udvise hinanden troskab. Forsigtigt slap han taget i kurven og vred forsigtigt sin arm fri fra han tag, og han vendte sig mod farmerens hustru, for at sig pænere farvel. Men ordet lod han Asith tage.

Kvinden tog imod byttehandlen af svampe og rakte dem deres dunke med vand og deres madpakker. Selmy så til, alt imens de udvekslede farveller. Han kunne godt mærke på dem, at de anså dem for at være mistænkeligt mærkelige, men forbløffende nok klarede Asith sig storartet med, at redde situationen. Hvis han så bare kunne bevare denne pludselige høflighed.

Selmy så tegnet til, at de skulle gå, og forlod stuen så hurtigt han kunne. Han tog deres mad og vand, og gik hen og pakkede de i tasken.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.10.2018 21:52

Det føltes som om de havde brugt en hel morgen derinde da de kom ud. Den friske frie luft og manglen på menneske-ansigtet der stirrede. Selvfølgelig var det en velkommen forskel, at opmærksomheden ikke kom fra gru og vagtsomhed dog. At være menneske permanent.. Sikken luksus. Da de kom udenfor tog Asith et kort kig på Selmy, som var igang med at pakke sin madpakke ned. Han følte sig mærkeligt bedraget på en eller anden måde... Som om han var blevet uretfærdigt behandlet, men det kom ikke udefra. Denne hvæsen og truen... Han brød sig ikke om den. Eller nærmere, han brød sig ikke om sig selv når han tog sådanne midler i brug. Han hadede at være vred og for at være ærlig, nød han ikke situationen han havde bragt sig i. Det var ikke just fordi han var vant til at udnytte andre på den her måde. "...." Han tav og efter et øjeblik begyndte han at gå. Selmy ville nemt kunne nå op til ham igen så snart han havde bundet sin hest fri fra farmens stald... og for at være ærlig, ville han gerne tilbage til træernes ly. Han kunne ikke vente med at give slip på sin skal igen! Imens han gik, plukkede han et par bundt hvede, som nok skulle blive nyttige på et eller andet tidspunkt. Ligeså fandt han et bar brugbare efterårsblomster i vejkanten, som også blev lagt i kurven.

Da Selmy eventuelt kom op på siden af ham igen, hvis han altså ikke gjorde det helt uventede og efterlod Asith med bogen i hans varetægt, tog Asith et kort kig på ham og dernæst tilbage imod vejen foran ham.

"Jeg er ikke en morder." Sagde han så endelig. Han var ikke sikker på hvorfor han følte et behov for at sige det. Måske grundet den måde Selmy havde set ud i ansigtet da han havde rejst sig i vrede. Som om at han bare havde ventet på at hans bløde maveskind skulle møde Asiths daggert. Det var ikke hvad han var. Han havde fejlet i at være netop dét hele sit liv... og det var den ene ting, som han hædrede sig selv med. "Jeg har kun slået ihjel i selvforsvar." Tilføjede han. Det var trods alt lidt svært at tro at han ikke havde en smule blod på hænderne. "Jeg har ikke tænkt mig at skære halsen over på dig når jeg er færdig med dig eller overlade dig til vildnisset." Han pustede ud og Selmys skikkelse opløse sig som en mørkelilla røg omkring ham. Det hang tilbage i luften imens Asith - den rigtige Asith - trådte frem. Røgen løftede hans lange hvide hår kælent og overlod det til den milde brise. Og i stedet for Selmys bløde udtryk, bar Asith en eftertænksomhed på sit eget. "Du skal nok komme tilbage til Dianthos i ét stykke."

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.10.2018 23:31

Hesten blev løsnet fri, og Selmy fulgte efter med den trukket bag sig. Han var sørgmodig i sit udtryk og kiggede på, når Asith plukkede af markerne. Han ville normalt have gået rundt og givet hvert naturlag en grundig undersøgelse, men når han alligevel ikke kunne notere noget ned i bogen, kunne det være lige meget. Det var også derfor det var så vigtigt, at følge med Asith, for at sikre sig, at hele hans liv ikke skulle gå tabt.

Han indhentede ham og kiggede en smule dømmende på ham, mens han prøvede at finde ud af, hvad der gik igennem af tanker i dobbeltgængerens sind. Det virkede som om han ville sige noget?

Da Asith fortalte at han ikke var morder, troede han på ham. Der var oprigtighed i den måde han fremlagde det på. “Nej, det er du ikke...” Svarede Selmy, men han så ikke helt tilgivende ud endnu. Der var nogle sandheder han havde brug for at vide, men først lod han ham tale ud.

Han stoppede op og gav plads, da Asith midt i det blå forvandlede sig tilbage til sin egen skikkelse. Denne gang ville han prøve at se på ham, og prøve at forestille sig, at denne her mand ikke var den skurk han havde dømt ham til at være fra første øjekast.

“Asith. Jeg er da glad for, at du ikke vil dræbe mig... Du behøver dog ikke assistere mig hjem” Begyndte han tøvende. Han kiggede ned i jorden i stedet. Det var ikke kun på grund af Asiths uvenlige udseende at han måtte kigge væk, men det var nyt for ham at høre ham åbne op. “Jeg er sikker på at du er god nok. Der er trods alt noget godt såvel som ondt i os alle... Men jeg frygtet lidt for, at de rødder du er ude efter, kan havne i nogens drikkevarer”. Han kiggede afventende tilbage på ham, for at se, om det var noget Asith selv havde tænkt over. Idet at de gravede disse kraftfulde rødder op, ville det måske føre til et assisteret mordforsøg.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.10.2018 23:52

Asith rullede med øjnene idet Selmy reflekterede hvad han lige havde sagt. Det var slemt nok selv at sige sådan noget ævl, men at høre reaktionen på det var næsten værre. Der var noget godt i alle? Asith var ikke i tvivl om at han var skurken i den her situation og han forsøgte ikke at lade som om, det ikke var tilfældet. Han ville bare undgå at blive set på, som var han et monster. Han bare bare ikke ligeså slem som man kunne være. En gemen udnytter af mennesker, ja. En tyv, helt bestemt. En dårlig person, utvivlsomt... Men han dræbte ikke uskyldige. Lige som han syntes at det var blevet gjort klart, nævnte Selmy roden og fik elveren til at himmelvende sine røde øjne igen. Hvor typisk!

"Hvor forudsigeligt... Hvis jeg ville forgifte nogens drikkevare, havde jeg ikke spildt så meget tid på at finde en fabelagtig rod dertil. Det er ikke en videnskab at forgive en person, knægt. Jeg kunne opnå det med hvad jeg kunne finde i vejkanten eller i rendestenen for den sags skyld. Det er et under så lidt mennesker kan tåle..." Han tog en kort pause og kiggede sig om. "Bare fordi den er giftig, betyder det ikke at det er dens eneste funktion." Forklarede han. "Ligesom slangegift kan bruges til mange ting, deriblandt en modgift til samme, håber jeg at få et lignende resultat ud af blodroden. Efter sigende, skulle den have nogle ret utrolige egenskaber, som kun venter på at blive opdaget." Han stoppede op for at tage et kig på en samling røde valmuer i vejkanten, som mærkeligt nok var lidt uden for sæson. Han plukkede dem og tilføjede dem til sin kurv inden han begyndte at gå igen... I tilfældet af at han fik lyst til at brygge lidt til senere. "Tsk... Sikken blasfemi at bruge noget så sjældent på et snigmord." Mumlede han og rystede på hovedet.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 06.10.2018 00:37

Han så godt elveren rulle med øjnene og sukkede småfornærmet til det “Nh.. Nja. Jeg skal ikke kunne udelukke at blodroden har gavnlige evner... Selv hvis den havde, er jeg sikker på, at der findes alternativer, der ikke ville skabe et ulovligt marked på dem....”. Han kunne endnu ikke gøre op med sig selv, om han skulle tage en eller to rødder med sig hjem. For ham burde det være nok at tegne den ind i bogen, og fortælle om dens præferencer indenfor terræn. “Hvis du en dag finder ud af noget, må du sende mig post... Dit arbejde minder meget om det jeg har sat mig selv i gang med, og det ville være en skam at lave dobbelt arbejde”.

Han blev inspireret af sortelveren og rak selv ud efter en valmue og kiggede på betaget på den, mens han snurrede den rundt. Det varede ikke så længe, før han blev træt og klatrede sig op på hesten, for at slappe af. Selvom landskabet var smukt, var det også meget ensformigt og i øvrigt alt for åbent midt i dagslyset. Det mindede ham om, at han også skulle overtale Asith til at slå lejr for natten, når dagen først var omme.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.10.2018 01:00

"Åh, jeg har skam ikke tænkt mig at dele den med 'markedet'." Kommenterede han løst til Selmy's første kommentar. Hans studier ville være hans egne, men måske kunne han overtales til at sælge sine fund til højest bydende... Men da slet ikke til gud og hver mand. Han tøvede da med den næste. Der var grænser for hvor meget han egentligt ville dele, men tanken om at skulle sende knægten post var simpelthen for afslappet. "Jeg har ikke tænkt mig at sende breve..." Argumenterede han og stak den mulighed ihjel. Det føltes alt for kammerat agtigt og han forsøgte stadig at holde sig på en daggers afstand fra drengen på et personligt plan. Men han kom dog med en anden mulighed for han havde trods alt mere, som han gerne ville have ud af knægten udover hans viden om blodrødder.

"Men jeg holder til i byen. Hvis jeg ikke er træt nok af dit selskab til den tid, kan det være jeg lader dig finde mig og mine resultater." Han kiggede imod Selmy. Hans skarpe øjne iagttog ham varsomt. "I bytte for et par oversatte kopier af din bogs sider, kan jeg sikkert lære dig et par ting." Han havde trods alt stadig en intens interesse for bogens indhold, men det forbandede gamle sprog gjorde det umuligt at læse og hvor skulle han formå at finde en gratis lærer for eventuelt at være i stand til det? Udover det, hvem havde tid til at blive ved med at lære nye sprog! Det var hårdt nok arbejde at kunne to.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 06.10.2018 01:17

Først skulle han til at brokke sig over, at Asith ikke kunne unde ham et enkelt brev, hvis de nogensinde skulle komme levende hjem med roden. Rejsen ville uden tvivl være lang for dem begge, og eftersom at der allerede var sket en del forbedring på den første morgen, kunne han ikke se, hvorfor de ikke skulle knytte et bånd. Bare det at tanken om et muligt venskab havde været oppe at vende hos ham, og at den så blev afvist, var for nedværdig en følelse han ikke kunne slippe af med, lige med det samme.

“Til byen?” Hvad mente han? Ville han have at han skulle bevæge sig hele vejen til byen i Kzar Mora eller...? Han gispede pludseligt op, da det gik op for ham, at Asith kunne leve under et dække i Dianthos. Han kunne praktisk talt have været hans nabo, alt efter hvor Asith havde råd til at bo. “Vent” Udbrød han bekymret “Du må da slet ikke være i Dianthos. Hvad har du, en mørkelver overhoved at gøre der?”. Det fik ham til at gyse ved tanken om, at der måske var mange flere iblandt dem, end de gik rundt og troede.

“...Men jo” Svarede han og rystede bekymringerne af sig “Hvis du giver ud af dit arbejde, kan jeg godt tegne dig de kopier du skal bruge”.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.10.2018 01:46

Asith rystede på hovedet. Troede den knægt seriøst ikke at der gemte sig mere end bare tomhjernede mennesker i sådan en stor by? Han måtte indrømme, hans lyse verdenssyn var på en måde friskt og indtagende, men det gjorde ham også bare mere overbevidst om, at Selmy kun havde overlevet fordi en eller anden overbeskyttende kraft holdt ham i live. Det eller han havde en overflod af held, som Asith forhåbentligt kunne nasse en lille smule på.
"Hvad laver en mørkelver som mig i Dianthos...? Hvad laver mennesker i Dianthos?" Han langede begge sine arme ud ud trak på skuldrene på en lettere dramatisk måde. "Jeg lever der, selvfølgelig. Til min bedste evne i hvert fald... Desuden er jeg ikke en mørkelver..." Han pustede ud og et lille gyldent lys flaksede foran hans mund. I det næste nu ildhyldedes hans ansigt i Selmy's eget udseende igen - dog kun ansigtet - for at gøre hans pointe klar.
"Jeg er et lille menneske, ikke?" Han lavede et spidst smil og det falske ansigt blev igen til røg og forlod Asiths hoved. Han løftede en hånd for at vifte noget genstridigt røg væk og åbnede munden igen. "Jeg håber ikke du har i sinde at melde mig til byvagten... Jeg er måske ikke en morder, men jeg er ikke bange for at forsvare mit levebrød hvis det bliver truet..." Nævnte han. Hvis det betød at han kun kunne have sin frihed ved at få et par byvagter til at forsvinde, så måtte det være sådan. "Desuden... Byen er fuld af min slags. Hvis ikke elvere, så vampyrer eller dæmoner. Jeg er ikke den eneste immigrant fra Kzar Mora i den omegn. Det kan jeg love."

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 06.10.2018 02:04

“Det er jo ikke for at plage dig med mine spørgsmål-” begyndte han og krydsede armene, for at holde sig fra at lange ud efter Asiths ansigt, da det blev til hans igen “Jeg vil bare gerne forstå dig bedre. Altså, hvis jeg var forvist, ville jeg ikke drømme om at blive, selv hvis jeg kunne. Det virker ikke som om du bryder dig særlig meget om mennesker, og alligevel lader du dig omgives af dem.”.

Han vidste han blev nødt til at tage snakken med ham, omkring brugen af hans hoved rundt omkring. Han ville ikke have snavs på sig, når nu han altid havde gjort sin ypperste på at være en lovlydig borger. Der var ikke mange Kiefers i byen, da det var et nystiftet familienavn, men folk i den bedre del af byen, havde fået smagt lidt på efternavnet. Det betød nok mest for hans forældre at stå frem, end det gjorde for Selmy selv. Men derfor var der jo ingen grund til at ødelægge hvad de havde opbygget.

“Hvad skulle jeg få ud af at melde dig til byvagten? Der er tydeligvis så meget jeg ikke ved om byen, fordi jeg kun omgås mine egne... “ Han fnøs drilagtigt, da det næste han skulle sige ikke kunne holdes tilbage “Jeg tror jeg kommer på besøg hver dag i to måneder og generer dig, så du rigtig kan føle, hvordan jeg havde det, da du tvang mig med på din færd”.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.10.2018 02:29

Asith trak på skuldrene på en ligegyldig måde. "Jeg har intet imod mennesker som sådan." Sagde han endelig. Det var nok svært at forholde sig til når det kom til Asiths generelle attitude, men han havde egentligt ikke meget imod mennesket i sig selv. De var innovative og de var gode til at skabe og blomstre. Ikke som hans egen slags... Nej, der var langt mere hos menneskene, som gjorde op for al galskaben. "Men de er dejligt naive og i store mængder er de nemme at gemme sig blandt." Måske var han ikke helt uden fordomme, men det betød ikke at han 'ikke brød sig om dem'. Der var ingen stærke følelser tilknyttet til dem. Ej heller vampyrerne eller dæmonerne, selvom han bestemt var vagtsomme overfor dem og bestemt ville være bange for deres selskab så langt fra byen. Nej, hans had var kun tildelt et enkelt samfund, heldigvis.

Selmy's sidste kommentar om at komme og drive ham til vanvid virkede ikke til at være intimiderende for elveren. Tværtimod kiggede han på ham med et overlegent smil og en ubehagelig lille latter. "Se se...? Vi har knapt været på farten i to dage og du har drømme om at besøge mig? Du er vel ikke ved at falde for mig?" Han løftede en finger til hans læber for at skabe en falsk og dramatisk eftertænksomhed. "Måske er det fordi jeg lignede dig den ene time?" Hans smil blev længere og mere skummelt. "Kan du lide synet af dig selv, Selmy? ~" Han rørte sit eget ansigt med de lange spidse fingre og skar en skadefro grimasse.

"Hah... Men i al seriøsitet, kom du bare. Det ville være en velkommen service. Jeg er trods alt ved at løbe tør for drinks til at sælge til vampyrerne."

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 06.10.2018 02:52

“Hm, så er det måske bare mig, du har et problem med” mumlede han lavmælt. Selmy brød sig ikke meget om, at mørkelveren og samtlige andre havde det syn om dem, at de var naive. Selvfølgelig var de det, når de fra små af blev opfostret under Lysets Gudinde, og lærte at behandle alle, rige som fattige med respekt og næstekærlighed. Han havde altid fået at vide, at Isari nok skulle beskytte ham, og at han ikke skulle lade sig styre af frygt. Men derfor behøvede han jo ikke at styrte i døden for sin religion...

Selmys ansigt fortrak i en mine af væmmelse, så snart smilet bredte sig på det mørke ansigt. Det kunne ikke være rigtigt, at når han endelig prøvede at drille ham på hans niveau, så blev det straks overgået og efterlod ham lammet og fortabt i sine egne ord. “Nej!” Hvinede han, og virkede straks mere ømtålig, da elveren var inde på noget af det rigtige. Det var ikke fordi han nærede et begær for sig selv, men han kunne ikke få billederne ud af hovedet, fra da han først så sin tvillingeudgave foran sig. Han kunne ikke forklare for sig selv, hvorfor han blev pirret så let ved det indre billede.

Han sank lidt sammen og pakkede kappen beskyttende omkring sig og så nu surt frem for sig. Kinderne føltes varmere. “Edr! Det er lige meget. Bare giv mig til den næste vampyr vi støder på”.

1 2 3 4 5 6 7 36

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 6

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

21

4.910

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Gæst