Tænderne mod kroppen fik Hauru til at gispe lavt hver gang og som han pressede fingrene længere ind i hende, borede hun selv neglene dybere ned i hans skulder i et støn. For hver bevægelse han gjorde i hende, vred hun sig en smule i nydelse. Han fik arbejdet kyssene længere op af hendes krop og da han nåede halsen, åbnede hun øjnene og rettede dem mod hans. Det grådige kys blev ivrigt gengæld, hun løftede endda hovedet lidt for at presse sine læber helt tæt til hans.

Nervøsiteten i Haurus øjne kom igen, som han fik placeret sig mellem hendes ben, men denne gang sagde hun intet. Hun var klar over at hun ikke ville kunne slippe væk igen. For at vise Deavás at hun ikke havde tænkt sig at kæmpe imod, lagde hun det ene ben omkring ham og hev hans underliv tættere på hendes. Neglene hun havde boret ned i hans skulder, fjernede hun og lagde i stedet hånden i hans nakke hvor hun, som altid, greb fat i håret. Det var dog ikke kun nervøsitet der viste sig i hendes blik. Nydelsen over hans berøringen var mere end tydelig og hendes rystende vejrtrækning var også med at afsløre hvor meget hun nød det.

Havde Hauru endelig givet slip eller var hun fortsat i færd med at forsøge at finde en måde, hvorpå hun kunne vende rundt på det hele? Deavás var ikke sikker, men han ville ikke give hende chancen for at prøve, så han valgte at lægge sig ovenpå hende, så hun ikke bare sådan kunne blokere for hans adgang igen. Dog brugte han noget tid på kysset for ikke at presse på lige med det samme. Han holdt dog fat i hendes hofte, så hun ikke kunne stikke af væk fra ham. At Hauru valgte at give ham igen, gjorde det kun bedre for ham, som de pressede deres læber imod hinanden i et grådigt kys. Deavás pressede langsomt mere og mere på med sine fingre, før at han fjernede dem helt og i stedet førte sig selv mod hendes indgang.

Et skummelt smil gled over hans læber, som Hauru valgte at låse ham i den nuværende position med et ben rundt om ham. Han tog det lidt som en invitation, som han langsomt førte sig selv ind i hende med et nydende suk. Det var uden tvivl noget andet end røv, hvilket det forhåbentlig også ville være for Hauru, ikke at det bekymrede ham særlig meget hvad hun følte. Han var dog ganske blid i starten, som han ikke pressede sig helt ind i hende, men kun bevægede sig ganske let i åbningen. Neglene fik ham til at presse lidt mere på, som hun dog greb fat i hans nakke og han udstødte et støn i takt med at han førte sig længere ind i hende. Havde Hauru nu givet slip for længe, så havde hun næppe haft ondt nogen steder, foruden de steder hvor Deavás valgte at holde godt fat i hendes med neglene. Det var primært mod hendes hofter, som han ikke lod hende undslippe mere.

Hauru havde valgt at give slip, da hun udmærket var klar over at hun ikke slap for at gennemgå denne oplevelse. Det var heller ikke fordi hun ikke havde set det komme, at hun en dag skulle opleve netop det, men hun havde ikke forventet at det skulle ske så kort tid efter forvandlingen, og da slet ikke mens hun stadig sørgede over sin mistede del mellem benene. Følelserne var helt bestemt anderledes. Om det føltes godt, helt sikkert, men hun skulle bruge tid på at vænne sig til at det var hende der skulle have presset noget ind.

Som Deavás fik ført sig selv ind, udbrød hun et gisp. Ikke fordi det gjorde ondt, mere fordi hun regnede med at det ville gøre ondt. Hendes ansigtsudtryk afslørede også at hun havde forventet noget helt andet end nydelse. Hun kom med et par dybe vejrtrækninger og et støn i takt med hans, da han trængte længere ind. Grebet om hans hår blev strammet og hun løftede hovedet op for at begrave sit ansigt i hans skulder. Selvfølgelig nød hun det, men som det var betragtet som hendes første gang, gjorde det en anelse ondt. Hun håbede dog på smerten ville aftage lidt, jo længere tid hun kunne få til at vænne sig til det.

Det bekymrede ikke Deavás at forvandlingen kun lige var sket, i teorien kunne han ikke vide det. Men på den anden side, så havde Hauru sikkert været langt mere flabet, hvis hun havde vænnet sig til den nye virkelighed først. Men det var kun til hans fordel, at Hauru endnu ikke havde fornøjelsen for så havde han mulighed for at kontrollere hende bare en anelse. I sidste ende fik han jo sin vilje og det var langt nemmere at dominere hende i hendes nuværende situation. Hun skulle heller ikke have mere at sige for nu. Måske senere, når han havde fået det han var kommet efter.

Normalt ville han ikke bruge så meget tid på at varme en anden op, men ofte klarede de det også selv, dog var Hauru en anelse mere imod situationen, så han havde været nød til det for at have nemmere ved det. Dog lod det til at give pote, som Hauru ikke med det samme forsøgte at skubbe ham væk. Havde hun vænnet sig til virkeligheden? Fornemmelsen var fantastisk, som Deavás havde svært ved ikke at presse sig længere ind for at få den fulde oplevelse. Han udstødte et nydende suk, som hun greb hårdere fat i hans hår, hvortil han begravede sine læber mod hendes hals for at bide hende let. Han var opmærksom på at hun var tæt på hans krop med hovedet og var også klar på at flå hende væk, hvis hun lige pludselig valgte at gøre brug af hugtænderne. Som han dog kom helt ind i hende, begyndte han at bevæge sig langsomt frem og tilbage, blot så hun kunne vænne sig til følelsen.

Tanken om at bide havde selvfølgelig strejfet hende, det lå til hendes natur og ifølge hende var alt bedre med lidt blod, selv samleje. Dog var hun alt for optaget af at vænne sig til den nye følelse, som var meget nemmere end hun havde troet, eftersom Deavás var utrolig blid i forhold til hvad han kunne være. Selvom han ikke bevægede sig endnu, fik hun alligevel undsluppet nogle gisp, for den mindste bevægelse hun selv fik lavet var alt for behagelig.

Hauru smilede let over tænderne mod hendes hals, men hun holdte fortsat sit ansigt begravet i Deavás skulder. Som han fik skubbet sig helt ind i hende udbrød hun endnu et støn, denne gang lidt højere end før og endnu et kom da han begyndte at bevæge sig. Hun lagde det andet ben om ham også og spændte så meget op i dem hun kunne, for at presse sig selv helt ind til ham. Det faste greb i hans hår holdte hun godt fast i og den anden arm lagde hun omkring hans ryg og hev til, alt hun kunne. Hun havde mere eller mindre gjort hvad hun kunne for at låse sig selv til ham. De nydende støn kunne hun ikke holde tilbage, heller ikke som hun i ét, satte tænderne i hans skulder. Hans tidligere nap i hendes hals så hun som en opfordring, også selv hun vidste at han bestemt ikke havde ment det sådan.

Tingene kunne hurtigt forværres, hvis ikke Hauru passede på, men derfor var Deavás også ekstra vågen omkring hende hugtænder. De var begge til stede igen, så hu udgjorde atter en trussel for at sætte tænderne i ham. Det var en følelse, som han bestemt ikke brød sig om. Han ønskede ikke at opsøge den frivilligt og ville bestemt ikke lade Hauru få vanen for at tro, at han bare kunne bide i ham. Dog var han travlt optaget af følelsen af at mærke hende omkring sig. Han var yderst opstemt omkring det hele, som han bevægede sig frem og tilbage, nogle enkelte støn undslap hans læber, men ofte var der tale om dybe suk fremfor støn. Han ville gerne sætte farten op, men valgte faktisk at give hende en chance.

Noget kunne tyde på, at hun nød det, som hun forsøgte at presse sig tættere på ham. Han havde intet imod det, som han sukkede nydende, da han kom længere ind i hende. Alligevel overraskede det ham, at hun var så ivrig efter at komme helt tæt på ham. Armen var med til at låse ham i den nuværende position, men han nåede ikke at se hvad Hauru havde af planer før det var for sent. Han var låst og det var næsten umuligt, hvis ikke umuligt, at komme fri af grebet. Hauru havde snydt ham og det irriterede ham virkelig. Han greb ud efter hendes hår med den ene hånd og hev til for at få hende til at give slip. ”Dit lille bæst” hvæste han frustreret, som han dog uden tøven lavede en hurtig bevægelse med hofterne for at skubbe sig selv så langt op i hende, som det var muligt fra den nuværende position. ”Jeg tager begge tænder, når jeg får chancen” fortsatte han, som han brugte den anden hånd til at løfte hende fra jorden, så han kunne placere hænderne mod hendes mave og forsøge at skubbe hende bort.

Alle de lyde i nydelse hun kom med, fortsatte hun glædeligt i det bid hun havde sat i hans skulder, men det sidste af dem blev ustødt i smerte da han hev i håret for at få hende til at slippe. At det var lykkedes hende endnu engang at sætte tænderne i ham, var mere tilfredsstillende end hun troede det ville være. Hun strammede alle greb hun havde om ham og pressede tænderne tættere sammen for at gøre det så smertefuldt for ham som muligt. Nu hun endelig havde fat på den måde, ville hun også sørge for at få så meget blod ud af det som muligt og bevægelserne der blev gjort mellem hendes ben, var kun med til at få det hele til at føles lidt bedre.

Den hurtige bevægelse han gjorde med hofterne, fik hende dog til at slippe bidet så hun i stedet kunne udstøde et støn der lød lidt bedre end de forrige. Hun lukkede øjnene i mens hun forsøgte at holde fast i den følelse der kom, men hans trussel fik hende til at rette et drillende blik mod ham. I et kort sekund pressede hun sig mod ham, før hun gav efter for hans skub og slap grebet om ham, udover det ene ben hun stadig brugte til at presse hans underliv tættere på hendes.
"Det kræver at du får chancen," forsøgte hun at sige i en hel sætning, men blev afbrudt af sine egne støn og dybe, hyppige vejrtrækninger undervejs. Hun vidste at han helt sikkert ville give igen senere, men indtil videre håbede hun på at han var for distræt til at gøre noget ved det nu. Hun slap også grebet hun havde i hans hår for i stedet at føre neglene ned over hans brystkasse.

Lydene hun kom med var bestemt bedre end dem Hauru var kommet med sidste gang, så han var allerede ved at få en favorit, hvis han havde mulighed for at vælge. Dog tvivlede han på at Hauru ville foretrække sin kvindekrop, hvis hun nogensinde fik mulighed for at forvandlingen om. Men så måtte han jo bare sikre sig at han ikke kom til at savne hendes krop senere. Dog irriterede det ham grænseløst, at hun formåede at bide sig fast i hans skulder. Smerten prikkede hele vejen ned i hans arm og han havde allermest lyst til at smide hende væk. Men han var for stædig til at give op så let, som han også nød at være inde i hende. Han kunne dog godt mærke, at hun var i færd med at suge blodet til sig. Måske han i virkeligheden var nød til at udsætte hende for det samme..

Deavás åndede lettet op, da hun endelig gav slip i ham. Han kunne mærke den brændende fornemmelse fra sin skulder, men forsøgte at bide det i sig. Den varme væske flød også stille ned af hans skulder, som han dog holdt fat i hendes og pressede sig helt op i hende. Ikke tale om at han skulle skifte mening nu. For det var jo stadig godt, bid eller ej. Han holdt øje med hende igen og så godt det drillende blik. Hun kunne bare vente sig. Han hævede roligt det ene øjenbryn af hendes kommentar, som han svarede hende tilbage med et stød mere. Deavás greb fat i hendes hals igen for at stramme til. ”Ellers får jeg Koda til det” hvæste han køligt, som hun havde set hvordan han havde gjort det sidst.

Hvis Hauru fik valget nu, var der ingen tvivl om at hun ville vælge at skifte tilbage til sin oprindelige krop, men der var selvfølgelig ingen der vidste hvad hun ville mene i fremtiden. Det var jo allerede startet mere eller mindre godt ud, med den form for nydelse hun fik nu. Måske hun fandt ud af at der var andre behagelige ting der hørte med til at være kvinde. En af de mindre behagelige ting havde hun allerede oplevet. Hun havde altid haft et talent for at falde, mindre elegant på røven og når slaget gik ud over brysterne, gjorde det ret så ondt.

Som Deavás fik svaret hende med lige nøjagtig den kommentar, var det mere end tydeligt hvor vred hun blev. Hun var klar over at Koda nu mere end én gang, havde tvunget hende i jorden, men selvfølgelig irriterede det hende at blive hånet med det. Det burde dog ikke komme bag på hende at den slags ville komme fra ham. Jo vredere hun blev, jo mere fulgte stønnene også med. De blev mere aggressive at hører på, som hun stadig ikke kunne holde dem tilbage hver gang hun mærkede et stød fra ham. Alligevel kunne hun ikke lade være med at blive lige så hævntørstig som hun altid gjorde, også over noget så simpelt som en enkelt kommentar. Hun vidste at det ikke ville lykkedes hende at sætte tænderne i ham igen, så i stedet flyttede hun en hånd op til mærkerne hun havde efterladt på ham og pressede fingrene mod. Måske hun samtidig håbede på at det ville gøre hele oplevelsen af deres samleje lidt hårdere. 

Deavás var godt klar over, at det var et ømt punkt at bruge Koda imod ham, men nu hvor han havde muligheden, så havde han faktisk ikke noget imod det. Og han var bestemt ligeglad med at det lod til at irritere hende. Hun havde fortjent det og helst igen og igen. Hendes vrede fik ham til at smile for sig selv, det var alt for nemt at udnytte og Hauru brugte ikke meget energi på at skjule det. Måske hun var blevet endnu nemmere at manipulere med, så længe han bare brugte Koda til at bryde barrieren?

Han nød dog de aggressive støn, som han pressede sig længere og længere ind i hende. Fornemmelsen var fantastisk og han ønskede slet ikke at det skulle slutte. Han holdte også godt fat i hende, så hun ikke lige pludselig valgte at stikke af. Han fornemmede hendes bevægelser, men havde ingen intention om at forhindre hendes berøring, som han i stedet udstødte et næsten dyriske støn, da hun pressede fingrene i bidemærket. Han blev straks mere aggressive, som han borede fingrene ind i hendes hud og stødte hårdt ind i hende. Læberne havde han placerede mod hendes bryst, som han bed hendes brystvorte og trak til med tænderne, før at han bevægede underkæben frem og tilbage, for at nulre brystvorten imellem hans tænder.

Det pres hun lagde mod hans skulder og bidemærkerne, havde haft præcis den effekt hun håbede det ville have, da han greb endnu hårdere fat om hende og stødende straks blev voldsommere. Selvfølgelig havde det også været intentionen at få en smule hævn over hans tidligere kommentar, men hun havde selvfølgelig ikke tænkt over at han var mere glad for smerte end hun selv var. Hendes første støn efter det blev hårdere, lød en anelse overrasket, men alle der kom fra hende efter det var mere end tilfredse. Hun var stadig vred over hans tidligere kommentar, men den følelse var svær at holde fast i, nu det var lige så hårdt som hun ønskede det. Det gjorde også smerten mellem benene værre, men der var intet ved det der føltes forkert.

Læberne mod hendes bryst fik hende kun til at udstøde ekstra lyde og da tænderne blev sat i, skød hun hovedet tilbage og brystet frem, som hun endnu engang fik lagt det andet ben omkring ham. Denne gang var der dog ingen bagtanker med det. Det eneste hun ville have ud af det var, at bruge ekstra kræfter på at hive ham tættere på. Hun pressede fortsat hånden ned i hans skulder og grebet blev kun strammere, som hun nød hans stød mere og mere. Hun holdte fast med benene for at give ham tegn til ikke at stoppe. Det vrede udtryk hun havde haft i øjnene for et øjeblik siden, blev blødere for hver gang han fik rykket sig ind i hende. Det måtte ikke stoppe. 

Lysten var der, men at hun lige pludselig valgte at presse fingrene ned i hans sår, fik ham blot til at skrue bissen på. Deavás havde intet imod smerten, men hvis han kunne overvælde hende med stødene, så brugte han gerne smerten til at gøre det voldsommere for hende. Desuden så var de voldsomme stød med til at gøre hans vejrtrækning dybere og tungere, som han nød det til fulde. Det var uden tvivl bedre end han havde forestillet sig, mest af alt fordi han havde forventet, at hun ville kæmpe mere imod, men det lod ikke til at hun faktisk havde noget imod den nye fornemmelse, så længe hun fik det, som hun ønskede. Deavás følte virkelig at han havde krammet på Hauru, som han pressede sig så langt ind i hende, som overhovedet muligt. Han holdt sig inde i noget tid, før at han trak sig længere ud, næsten helt, før han stødte ind i hende igen. Hvor føltes det bare godt!

Da Hauru flyttede det andet ben rundt om ham, udstødte han et dybere støn, det varede længere, som han kun længere ind i hende. Denne gang var det heller ikke noget problem at være låst på denne måde, som positionen var perfekt i forhold til hendes underliv. Deavás fjernede dog læberne fra hendes bryst for at møde hendes egne i stedet, som han pressede dem imod hinanden i et grådigt kys. Enkelte gange var han nød til at slippe hendes læber for at trække vejret i de dybe støn og suk. Det var en god blanding og han ville ikke have det til at slutte lige foreløbig. ”Har De fået modet tilbage?” hviskede han køligt ind i hendes ører, som han løftede hende let op og satte sig på knæ, så hendes kropsvægt ville presse hende mod ham igen. Han kunne mærke hvordan hans krop spændte op og hvordan det endte ud i længere støn, som han kom helt ind i hende. Så manglede hun kun at bevæge sig.. Selvom han stadig brugte hofterne for at presse sig ind i hende og hive sig ud for at gentage bevægelsen.

De voldsomme stød Deavás gjorde var perfekte. Så perfekte at hun kom tættere og tættere på det klimaks hun ikke anede var ved at komme. Det var svært at vide hvordan det helt nøjagtig skulle føles, når man aldrig havde følt det før og det var helt sikkert ikke det samme som at være mand. Det eneste hun var helt sikker på var, at det føltes godt, alt for godt. Det dybe støn fra Deavás gjorde hende kun mere tilfreds. Det måtte vel betyde at hun gjorde et eller andet rigtigt, også selvom hun egentlig bare gjorde hvad der føltes godt for hende selv.

Det grådige kys blev gengældt lige så grådigt som det blev givet og som han afbrød det for at kunne trække vejret i sine støn og suk, gjorde det hende intet for så kunne hun selv gøre det samme. Hendes egne støn lød dog langt fra dybe, som hun naturligt fik udstødt nogle rimelig høje toner i forhold til dem hun var vant til. Hans kommentar fik hende til at hæve øjenbrynene kort og sende ham et lystigt smil, som han løftede hende let op og satte sig på knæ. Hun udnyttede de kræfter han brugte til at løfte hende, til at spænde op i maven og sætte sig helt op og læne sig helt ind til ham. Begge arme blev lagt om ham så hun kunne lade neglene rive ham hele vejen ned ad ryggen, mens hun lod hofterne glide frem og tilbage. Om de blide bevægelser hun gjorde nu, var lige så godt for ham som det var for hende, var hun egentlig ligeglad med. At gå fra de voldsomme stød til det her, var langt fra det samme, men det blev nydt lige så meget og hendes støn fortsatte som de hele tiden havde.

Hvis Hauru ønskede det hårdt og voldsomt, så ville Deavás ikke stå i vejen for at give hende det på den måde. Det var den bedste måde at forene to kroppe på og nu hvor de passede bare en anelse bedre sammen, så var det meget nemmere at ramme det rette steder på hendes nye krop, samtidig med at han udnyttede en hver chance for at rive hendes hud. Flere gange gjorde han det voldsomt nok til at bryde huden, men det forhindrede ham ikke i at fortsætte. Utroligt nok, så formåede Hauru at påvirke ham også med sine bevægelser og han kunne mærke varmen sprede sig imellem dem. Det var en helt igennem fantastisk og han ønskede ikke at stoppe, ikke før hun var skubbet langt ud over klimaks og han selv havde fået det han var kommet efter.

Haurus støn var med til at vise Deavás vej for den ultimative nydelse. Der var intet i vejen med at dele den slags oplevelser imellem dem og Deavás glemte hurtigt ønsket om at torturere hende yderligere. Så længe hun holdt sine kommentarer for sig selv, så havde hun faktisk en chance for at slippe. Lige nu ville han bare gerne nyde den brændende fornemmelse i sit underliv, der hurtigt og kraftigt hamrede imod hendes. Et længere støn undslap hans læber, som hun rettede sig op og pressede sin krop imod hans. Tyndgekraften var med til at presse hende ned mod ham, som han gav slip på et dybt suk. Sukket blev dybere, som hun rev ham ned ad ryggen og han selv flyttede sine hænder mod hendes baller for at løfte hende op og ned over hans lem. Det var ultimativt den bedste følelse lige nu. Han havde fuldkommen glemt bidet i hans skulder, som han koncentrerede sig om at presse mere på. Deavás fik atter adgang til hendes røv, som han uden advarsel pressede en finger ind i røven på hende og holdt hendes baller spredt med den anden. Han lænede svagt hovedet tilbage for at lade sukket trille udover hans læber. Gosh.

Haurus berømte kommentarer skulle helt sikkert nok komme igen, men lige nu var hun alt for optaget af deres samleje, som det var alt for godt til at skulle tænke på noget andet. At Deavás havde haft planer om at torturere hende senere, havde hun også selv glemt alt om, men det ville ikke komme bag på hende hvis det skete. Hun havde trods alt et talent for at prikke folk alle de forkerte steder. Som hun blev løftet op og ned over hans lem udstødte hun et ret så tilfreds støn og hun strammede sit greb om ham for at presse neglene mod hans ryg. De hårde stød han havde gjort tidligere, kunne hun ikke selv gøre lige så hårde. Hun løftede sig op, så han næsten røg helt ud af hende, for at presse sig selv ned over ham igen. Hver gang hun gled ned over ham igen, pressede hun sit underliv frem for at få ham så langt op som muligt og hver gang lød et støn fra hende.

Hauru lænede sig frem mod ham, hvilket resulterede i at hendes hoved automatisk blev flyttet mod hans hals igen, men hun havde ingen intentioner om at sætte tænderne i ham igen. Hun havde udelukkende intenioner om at presse sig selv tættere til ham. Så snart hun mærkede fingeren der blev presset ind i røven, lød endnu et af de alt for nydende, lange støn fra hende og neglene i hans ryg blev kun presset mere på, som hun fik spændt op i hele underlivet da hun kom. Hendes vejrtrækning blev rystende og det gjorde de næste støn også. Hun stoppede kort med at bevæge sig op og ned, som hun lige skulle bruge et øjeblik på at ryste færdig i hele kroppen.

For Deavás skyld, så måtte Hauru godt holde kommentarerne for sig selv, da Deavás ikke fandt det underholdende i længden. Men så måtte han jo bare sørge for at Hauru ikke fik chancen for at tale.. Det skulle ikke være særlig svært med det de havde gang i, så Deavás valgte blot at give Hauru’s krop den fulde opmærksomhed, så hun ikke fik chancen for at slappe af og tænke over tingene. Bevægelserne var næsten synkrone, som de lod til at falde i hak med hinanden. Han udstødte et støn, som hun lod ham glide næsten helt ud igen, blot for at presse ham hele vejen ind igen. Det var fantastisk og behovet for at skifte stilling var der ikke endnu, som hun lod til at have fået styr på det. Så han kunne da lige så godt lade hende arbejde lidt for det, i stedet for at det kun var ham.

Deavás spændte let i kroppen, som hun flyttede på sig og faldt mod hans hals igen. Hvis hun endte med at bide ham igen, så ville han meget hurtigt glemme alt om den nydelse de havde delt. For han ønskede virkelig ikke at blive bidt igen. Smerten var ikke et problem, men han ønskede ikke at miste kontrollen ved at lade hende bide ham igen. Hans muskler var spændte og han var klar til at flå hende, men slappede dog langsomt af igen, som hun ikke lod til være ude på at bide ham. Fingeren havde den ønsket reaktion, som hun pressede neglene ind i ryggen på ham endnu engang og han var nød til at slippe lysten med et længere støn. Da hun valgte at spænde op i underlivet, borede han neglene ind i hendes balle, som han pressede på endnu en gang med fingeren. Hvis hun blev ved med det, så ville han nå sit klimaks hurtigere end først antaget. Pausen var mere end velkommen, som han udstødte et suk, før at han placerede nogle kys mod hendes hals og masserede hendes røv.

Hauru fortsatte med at spænde op i hele underlivet, men ikke for at gøre det bedre for ham. Egentlig var hun ikke klar over hvor meget hun spændte, da det kun var af ren refleks for hvor meget hun nød det. De støn han kom med fik hende til at smile svagt. Det var kommet bag på hende hvor meget hun nød de lyde han udbrød og de havde været med til at gøre hende mere opstemt, hvilket de stadig gjorde. Jo mere han pressede på med fingeren mod hendes røv og han fik boret neglene ind i hendes balle, jo mere spændte hun i hele underlivet og stønnene der lød fra hende var ikke holdt tilbage. Engang imellem blev spændingen sluppet for kort efter at komme igen, så det ville give en nærmest pulsende fornemmelse omkring ham, mens han var i hende.

Mens han masserede med fingeren, fik hun automatisk rykket hofterne let frem og tilbage. Neglene blev også boret længere ind i hans ryg, som hun stadig ikke kunne stoppe med at ryste. Det var vel mere en måde at holde sig selv oppe på over alt den nydelse hun ikke kunne holde til. Hun lukkede øjnene i nogle dybe suk over kyssene mod halsen og hun drejede hovedet let for at gøre mere plads. Det begyndte at gå op for hende at den rystende fornemmelse i kroppen ikke ville forsvinde med det samme, ikke at det gjorde hende noget, men den var ikke til at få under kontrol igen. Så igen begyndte hun at løfte sig let op for at presse sig selv ned over ham igen i et langt støn. De pulserende spændinger hun gjorde i underlivet fortsatte og blev med tiden mere hyppige.

Det var næsten lige før at Deavás ville gå så langt at sige, at hun formåede at bruge sin kvindekrop bedre end sin mandekrop. Nydelsen var i hvert fald mere intens, sådan som hun opførte sig på nuværende tidspunkt. Han havde ikke troet, at han skulle føle sig presset på denne måde, men nydelsen var ikke til at skubbe bort, som hun fortsatte med at spænde rundt om ham og han var tvunget til at udstøde et længere støn for at holde sig selv i skak. Hans fingre rev i hendes balle og han pressede yderligere på i hendes røv, som han kunne mærke hvordan hans egen krop spændte. Hver en muskel spændte, som han borede neglene ind i hendes hud. Han var ikke bange for at kradse hende til blods, nu hvor han stadig kunne mærke smerten i sin skulder. Smerten dunkede og for hvert stød han pressede ind i hende, blev smerten større og stønnene tungere.

Deavás udstødte et aggressivt støn, som hun fortsatte med at presse neglene ind i ham. Han kunne mærke hvordan hans bevægelser blev hyppigere og hvordan han blev mere og mere ivrig efter at nå sit eget klimaks. Deavás slap hendes røv, som han pressede læberne mod hendes bryst og hev i hendes brystvorte, før at han placerede en hånd under hendes røv og den anden mod ryggen for at løfte hende op. Et ukontrollerbar støn undslap hans læber, som hun masserede hans lem med spændingerne, men nu havde han taget beslutningen om at presse hende yderligere, hvilket var grunden til at han løftede hende op for at lægge hende på ryggen uden at forlade hendes indre. Han lagde sig i stedet ned over hende og pressede sig helt i bund. Deavás placerede sine hænder mod hendes ben for at løfte dem op mod sine skuldre. Smerten der spredte sig fra hans egen skulder blev ignoreret det sekund han fik fuld adgang og kunne presse sig selv dybt ind i hende. Han udstødte et tilfreds støn, som han bevægede sig frem og tilbage.

Som mand havde Hauru altid kun været interesseret i sin egen nydelse og gjorde gerne en ekstra indsats for at gøre det decideret ubehageligt for sin partner. Nu var hun heller ikke interesseret i at gøre det til en god oplevelse for Deavás, men som hun ingen kontrol havde over sin nydelse, kunne hun ikke koncentrere sig om at lade være med at bevæge sig som hun gjorde. Det gjaldt også de pulserende spændinger i hendes underliv, som kun blev hyppigere for hvert stød han gjorde og jo mere han pressede på mod hendes røv. Neglene der blev revet over hendes balle og bagefter boret ind i hendes hud, fik hende til at stønne mere end hun allerede gjorde. Det var den perfekte blanding af nydelse og smerte og hun nød hvert sekund.

Som Hauru mærkede tænderne mod brystet, skød hun hovedet tilbage i endnu et støn. Hun strammede sit greb om ham, for at gøre det så nemt for ham som muligt, da han lagde hende ned. Et smil over hans støn viste sig på hendes læber, som hun nød hans lyde mindst lige så meget som han nød hendes og dem holdte hun ikke tilbage, specielt ikke da han fik presset sig helt i bund. Så snart han fik løftet hendes ben, slap hun også grebet om ham og tog i stedet fat i det tørre græs hun lå på. Et eller andet var hun nødt til at have fat i, mens hun spændte til i kroppen for at presse sig mod ham og sørge for ikke at flytte sig for meget når han stødte ind i hende. Deres position og de dybe stød fik hende til at stønne endnu højere som hun ikke kunne holde dem tilbage og hun fik sendt ham et intenst blik, der tydeligt fik vist at hun snart ikke kunne holde til mere. Det føltes så godt.

Der var sjældent nogen grund til at gøre det decideret ubehageligt for den anden, så længe at han selv nød det, så var der ingen begrænsninger på nydelsen. Han havde godt fået en fornemmelse af, at Hauru aldrig rigtig havde et ønske om at tilfredsstille andre end sig selv, men så var det heldigt at hun ikke fik noget valg lige nu.. Og hun ville nok aldrig få et valg, hvis det stod til ham. Deavás nød hver en reaktion han fik fra hende, alt var med til at lede ham i den retning, som det hele skulle gå, hvorfra han ønskede at presse hende så langt, som overhovedet muligt. Spørgsmålet var om hun overhovedet var i stand til at vide hvordan hun skulle give slip på nydelsen og bare give efter for det. Hauru havde været en del tilbageholdende tidligere, men Deavás lod hende ikke få ro, som stødene fortsatte og helst vildere og vildere.

Deavás strammede grebet om hendes ankler for at holde hende fast i stillingen, imens at han udnyttede den fulde dybe af hendes underliv. Han lod neglene rive hen over hendes hud, mest af alt for at holde fast, men også for at fremprovokere streger af blod, som han rev hende flere gange det samme sted. At Hauru greb fat om sine omgivelser, gjorde ham ikke det store, alligevel udstødte han et overrasket støn, som hun valgte at presse sig imod ham. Den følelse var bestemt mere end velkommen. Det intense blik, fik ham til at smile skummelt, som han løftede hendes ben op, så hun i stedet var nød til at svaje i ryggen, samtidig med at han fik lagt sig mere over hende. Kunne hun finde på et give slip? Eller havde hun tænkt sig at presse ham til det yderste også? Det ville bestemt ikke gøre ham noget, at lade hende mærke det indvendigt, for hun havde sikkert gjort det hos andre også, da hun var mand.