James kiggede på Jocelyn og nikkede så. Han ville intet love, men han ville gøre sit bedste. "Hov vent, hvordan finder jeg dig?" råbte han efter hende da hun red væk. Men det var allerede for sent, hun var væk. Hun ville være langt over bjergene nu, og James kunne lige så godt lade vær med at følge efter, han humpede og han ville blive træt inden han ville indhente hende. han vidste jo ikke engang hvor han skulle finde hende henne. Han bed sig lidt i læben og kiggede ned i jorden og på hans røde hår det lå spredt. En vind tog hårene med sig og James vendte sig om for at humpe hen til buketten på vejen. Han vendte blikket ned imod det gamle hus og bevægede sig der ned for at forsvinde i horrisonten

//out