Krystallandet
Fnuggie 21.06.2018 21:53
James kiggede lidt på hende og nikkede så. "Det lyder dejligt. Så kan det være at der kan ske noget med den skulder." sagde han stille og kiggede fortsat på Corrine. Han kiggede lidt rundt på skoven og som Corrine havde sagt blev skoven tyndere og tyndere. Men alligevel synes han det var svært at se når det nu var den gamle skov og træerne var så store som de var. Han kiggede lidt ned i jorden og så ned på Corrine, han tog sig en enkelt gang på skulderen og bed sig i læben. "Jeg tror ikke jeg klare det" kom det fra ham og stoppede op. Han knækkede sammen i knæene og ramte jorden med sine knæ først derefter sine arme. "Fortsæt uden mig, jeg skal nok bare ligge her og dø lidt." kom det fra ham og lukkede øjne for at lave et skuespil 
Koda 23.06.2018 15:43
Corrine skulle lige til at komme med en opmuntrene kommentar til James om at om 5 minutter ville han kunne ligge ned og blot blive taget af at gode mennesker der blot ville hjælpe ham. Men da James faldt forover stivnede Corrine brat op og stod kort og kiggede helt udtryktløst på James. Det var som om det hele blot gik lidt langsommere end normalt.Og med et slog panikken straks ind i Corrine om James skulle til at dø. Med et var hun over ved ham og udbrød "Herre... de... nej... det må.. ik ske... herre"
Corrine vidste på ingen måde hvad hun skulle gøre af sig selv om et hav af flashbaks til oprøret kom straks op i hende af hvordan hun havde fundet sin tidligere herre på samme måde og hvordan alt det ubehag, og blod og... blod! uha nu kunne hun snart ikke mere.
Corrine begyndte at hyperventilere, hjertet begyndte at køre der ud af og hendes hænder var virkelig urolige.
Det var det hele om igen, en der skulle miste livet og her var Corrine til stede uden at kunne gøre en eneste ting, blot tanken fik tårrende op i hende.
Fnuggie 30.06.2018 14:13
James var ved at dø af grin, men han holdte masken. Nok havde han smerter men han havde da stadig sin humor i behold. Samtidig fik han dog lidt dårlig samvittighed. Det var jo ikke fordi Corrine havde behov for den slags her. Hun havde været udsat for meget i sin tid. Måske det hele bare var en dum ide? Kunne det frembringe et smil på Corrine's læber eller ville hun blive fornærmet og slet ikke hjælpe James med at finde ud af denne skov? Det var kun tiden der kunne finde ud af det, og hvis ikke James gjorde noget nu så var det hele bare ødelagt. Han sank en klump men sagde ikke noget. De eneste lyde der kom fra ham var et "åh, uh, ah" da en gren borede sig op i hans skulder. Det var helt klart ikke det smarteste sted at lave sådan en narrestreg fandt han hurtigt ud af. Han åbnede øjne en lille smule så det kun var en sprække han kunne se ud af, men vendte så det hvide ud af øjne. "Fortsæt uden mig" kom det stille fra ham og lukkede øjne igen. Han hverken smilte eller trak en mine om at det gjorde ondt i skulderen. Næh i stedet var forbindningen gået lidt op så det blødte ned langs hans skulder og puds fra såret fulgte med.
James sank en klump mere og bed smerten i sig, men han vidste godt at han ikke kunne ligge her i så lang tid. Grenen der borrede sig ind i hans skulder gjorde mere skade end gavn. Hvad nu hvis han skulle miste armen pga et bid? Hvad nu hvis han pjat gjorde det af med ham? Hvad nu hvis, og hvad nu hvis. Der var en masse spørgsmål som gik igennem hovedet på ham, som han bare ikke kunne svare på. Det havde virkelig været en dum ide det her! Han indså det bare alt for sent!
Koda 10.07.2018 06:18
Corrine havde på ingen måde fantasi nok til at forstille sig at dette var kun noget James fandt på, og derfor tog hun blot det hele seriøst, og det resulterede blot i panik og angst for James velvære lige nu. Corrine anede stadig ikke hvad hun skulle gøre ved situationen og begyndte at hyper ventilere. Hun prøvede ihærdigt at hjælpe James op fra jorden og sagde næsten helt panisk "Herre, de skal nok klare den, kom nu... de må ikke dø her... vi er så tæt på"
Hvis James døde her, så måtte hun jo overgive sig selv til myndighederne for at være skyld i hans død. Havde Corrine nu ikke skabt sådan en scene før, var de jo fremme nu, men i stedet lå James her i smerte og var døden nær, alt blot på grund af hende.
Uden held med at få James op fra jorden, blev det hele lige som for meget for hende, tanken om død og ødelæggelse og de straffe det måtte vente hende og hvordan Corrine ville sikkert selv blive skraffet med døden for dette gjorde at angsten blev for meget og pludselig sortede det for hende endnu engang denne dag og med et besvimede hun endnu gang.
Fnuggie 11.07.2018 17:38
James hørte hende besvime og rejste sig hurtigt op på knæene. "Åh nej" kom det fra ham og blev helt bekymret for Corrine og hendes velbefindende. Han kravlede over til Corrine og kunne mærke smerten i skulderen men tog sig ikke af det. Han størg hende over kinden og sagde. "Corrine. Det er okey, jeg er okey. Der er ikke sket noget det var bare en joke." han fjernede håret fra hendes ansigt og kiggede blot på hende. Hvor var hun egentlig smuk selvom hun havde lidt sådan en hård skæbne. "Corrine?" kom det spørgende fra ham og strøg hende igen over kinden. Hvad havde han gjort! Det var jo ikke meningen at dette skulle ske, og slet ikke på denne måde. Hvorfor skulle han altid lave sjov når noget rent faktisk var alvorligt?! Koda 12.07.2018 15:58
En ting var der og sige,de tvar Corrine var bleg som en i helvede. Som hun blev rusket i kom hun halvt ved bevidst hed og mumlede "Hvad... træt.. jeg vil bare... sove" Hun var langt fra sig selv og ville helst bare gerne blive her og lukke sine øjne og blive væk et stykke tid. Hun opfangede ikke engang at det var James der ruskede hende, det var lidt som det der fik hende til at besvime var lidt fortrængt fra minderne lige nu, hun tænkte i hvert fald ikke klart og kunne knap nok holde sine øjne åbne.Faktisk lagde Corrine straks sig til at lukke dem igen for at bare kunne falde hen i mørket igen og blot hvile sig og måske blot for evigt.. nej.. hun vidste ikke helt hvad hun tænkte på.
Fnuggie 13.07.2018 20:29
James anede ikke hvad han skulle stille op. Han havde strøget hende over kinden og det havde hun vågnet lidt af? Måske han skulle... Ja hvad skulle han egentlig? Han bed sig lidt i læben og kiggede på hende. Måske hun bare skulle sove. Han vendte blikket lidt op imod træerne for at se om han kunne se solen. Den var allerede på vej ned af hvad han kunne se. Han satte sig helt ned på jorden lagde Corrine på skødet af ham og aede hende over ansigtet. Lige så forsigtigt begyndte han at nynne. Hans Audiokinise blev sat i gang. Hans sirene sang var aktiveret og han nynnede blot videre for at få Corrine til at slappe af. Hans nynnen var rolig og afbalanceret, lige så forsigtigt begyndte han at synge. "Dear my love, haven't you wanted to be with me. And dear my love, haven't you longed to be free. I can't keep pretending that I don't even know you. And at sweet night, you are my own. Take my hand" han anede ikke om hun kunne høre det, men han håbede at hans sirene sang fik hende ind i en søvn der gjorde at hun kunne slappe af, hun havde jo selv sagt at hun ville sove. Så hvorfor ikke hjælpe hende på vej? Koda 14.07.2018 13:55
Corrine faldt hen og lod sig blot falde hen i søvn og gav helt op på, at være vågen. Det hele havde været en lang eftermiddag og nu kunne hun bare ikke mere, bare et lille hvil før hun skulle videre i livet.Som de lå der midt i skoven og blot som stilheden lagde sig over dem og der kun var at høre James sang så virkede det hele form for idyllisk at skulle befinde sig i, og måske hvis omstændighederne ikke havde været James var såret og absolut skulle spille døden nær kunne man vel håbe kaldt deres møde for hyggeligt, ja okay så også at Corrine gik i selvsving op til flere gange.
Ud fra hvor opmærksom James var på sine omgivelser meningen sad og sang ville der pludselig stå en kvindelig skikkelse ved hans side som blot kiggede ned på Corrine. Trods det var en ånd så kunne man se hunnikke var andet en hvilende og i ro.
"så rolig du ser ud kære" sagde den kvindelige ånd roligt og havde blikket rettet imod Corrine. Det lød hun det blive lidt inden hun rettede blikket imod James og sagde "Og Du min ven, du skylder min datter en undskyldning når hun vågner... som om hun ikke har gået nok igennem livet ind til videre"
James rygte blandt de døde havde da spredt sig lidt da det var praktisk med et medium til de levendes verden. Og Corrines afdøde Mir havde håbet en dag hendes datter ville finde sådan et medium så de kunne tale igen. Men Corrines mor havde indset at Corrine aldrig ville vide hvem hun var.
"Hun er kær ikke også? For 8 år siden så hun præcis sådan ud... Hvis den slemme mand ikke havde taget vores datter fra os og gjort alle de ting ved hende... måske hun ville kunne kende mig i dag" forsætte Corrines afdøde mor og virkede til at være ligeglad om James ville lytte eller ej, hun havde vel blot brug for at tale med nogle der havde kontakt med hendes datter.
Fnuggie 14.07.2018 16:13
James skulle lige til at synge videre da en skikkelse dukkede op. Han blev ikke overrasket over det var en ånd, tværtimod så var han jo vant til at de dukkede op i ny og næ for at søge hans hjælp. Dog virkede det ikke til at hun hvade behov for hjælp så rolig som hun var. James smilede da han hørte hendes ord. Corrine så rolig ud, men hvor havde hun dog levet et hårdt liv. Der var ingen tvivl om at Corrine kunne få brug for hjælp senere hen i livet. Eller ville hun altid være så rolig og tage nogle konsekvenser som hun ikke burde tage? Ånden's næste ord fik James til at hoste så Corrine's hoved blev rykket lidt. "Din datter?!" kom det fra ham og kiggede på ånden. Han skammede sig allerede, og det kunne ses på ham. Han vidste at han ikke skulle have lavet sjov med Corrine, men han havde bare håbet på at det ville muntre hende lidt op. "Jeg ved det." kom det roligt fra ham til at starte med. Han kiggede ned på Corrine strøg hende over håret og fortsatte. "Der er ikke noget jeg hellere vil end undskylde for hende, men jeg tror ikke hun vågner lige forløbig, slet ikke når jeg har sunget. Hun har brug for at slappe lidt af efter hvad jeg har budt hende." han kiggede op på Corrine's mor og så ned på Corrine. Hvad havde han dog gjort? Det var jo slet ikke med vilje noget af det. Han havde gjort hende dårlig ved at hun skulle se på hendes sår. Men hun havde jo selv bedt om at få det og se.
James kiggede lidt på Corrine's mor igen og lyttede til hendes ord. Havde Corrine set sådan ud for 8 år siden? Hvorfor var hun så ikke blevet ældre? Var det en forbandelse der var blevet kaldt ned på hende? Stakkels pigebarn, hun havde slet ikke fortjent sådan et liv som hun havde. Hun skulle være fri som en fugl og nyde at være en del af livet, i stedet for at tjene en der bare gjorde hende ondt. "Det gør mig ondt, virkelig." sagde han og mærkede hvordan sårets væsker begyndte at løbe ned af ryggen på ham. Der var ingen vej uden om, han skulle have tjekket det sår. "Er der noget jeg kan gøre for dig?" spurgte han forsigtigt og vendte blikket op på ånden og holdte det der. "Jeg vil hellere end gerne gøre alt for at hjælpe Corrine efter mine fejltagelser." han fjernede ikke blikket fra hende, og man kunne se på ham han virkelig mente det.
Koda 14.07.2018 18:56
Corrine lå stadig og sov, hun bevægede lidt rundt på sig som hun lå der i James arme, hun så fredfyldt ud og virkede til at allerede drømme et eller andet,der kom i hvert fald nogle mindre lyde fra hende imens som hun bevægede lidt på sig. Hvor længe der ville gå før hun vågnede vidste nok Kun James nu hvor han havde brugt sin sang til at få hende til at sove.Corrines mor stod blot og vågede over de to stakler der sad i skovbunden, og trods det så fredfyldtud habde de da været et følelses påvirket møde for begge parter.
"Hvis du vil hjælpe... Så find en modgift.. Hendes krop blev gjort yngre af en ond mand... Så hun har måtte leve sine teenager år om igen, og denne gang har det kun været for det værre... den pige der er langt fra den datter jeg lod rejse ud i verden... trods du måske kan heale hendes krop, beder jeg til en dag hendes sind vender tilbage" sagde Corrines mor som hun bevægede sig helt tæt på. Om James havde tænkt sig at gøre dette eller ej vidste ingen, og Corrines mor var jo død kg ville maks kunne hjemsøge James, men det skete nok ikke, for de der havde holdt moren tilbage for at passere videre var blot at se sin datter en sidste gang, og det var denne stund.
Fnuggie 14.07.2018 20:07
James kiggede ned på Corrine og sendte hende et smil selvom hun ikke kunne se det. Han strøg hende igen over håret. Han tænkte sig lidt om, hvor længe havde han sunget? 1 minuts tid? Sikkert, så ville hun i hvert fald sove i en halv times tid alt efter hvor træt hun ville være. James kunne godt overleve smerten så længe, og han ville bestemt kunne overleve at sidde her med Corrine efter hvad han havde forvoldt hende.James vendte blikket op imod Corrine's mor og kiggede så ned på Corrine da der blev snakket. Det var da en forfærdelig skæbne! Det var derfor hun ikke kunne andet end at høre efter og gøre sig selv fortræd. Det var en opdragelse hun troede var den rigtige. "Jeg vil gøre hvad jeg kan det lover jeg! Når jeg kommer ind til byen vil jeg se efter en eliksir der kan ændre denne frygtelige skæbne." kom det fra ham og holdte blikket på Corrine. Hvor var det dog forfærdeligt sådan som hun havde levet, sådan en skæbne ville James ikke ønske for nogen. Det var en skæbne værre end hans egen.
Koda 14.07.2018 20:50
Corrine mor bøjede sig frem, og så godt som en ånd nu kunne, gav hun Corrine et kys på panden. Straks som det skete rykkede Corrine rundt på sig og mumlede "mor..."Straks stoppede Corrines mor op i det hele og næsten lyste op opfør James af lykke. Roligt rettede hun sig op og sagde stille "Tak James... pas på hende lidt endnu... Men jeg tror min tid er ende.. hils min datter"
Roligt begyndte Corrines mor blot at gå forbi James og roligt ud imod kanten af skoven, hvor hun nu endte håbede hun kun at være et godt sted, men hun havde fået sagt farvel til sin datter som var det som havde holdt hende tilbage disse måneder.
Corrine sov stadig og ville sove den halve time som James havde regnet med og måske også et par minutterlængere. Da hun begyndte at åbne sine øjne smækkede hun lidt samtidig og gned sig lidt i sine øjne. Hun havde lige brug for at fatte hvor hun var henne, men da det skete så hun blot yderst forlegen ud og sagde "Herre... undskyld... de.. Jeg.. og nu"
Ja allerede fra da hun vågnede var Corrine allerede gået i selvsving endnu engang.
Fnuggie 14.07.2018 21:16
James nikkede til hendes mor. "Jeg skal gøre mit bedste." kom det fra ham og smilte til hende. Han havde nu afgivet et løfte, og det var et løfte han havde i sinde at holde lige meget hvad der skulle til! Om han så skulle slå sig ned i nærheden af hvor Corrine var så ville han gøre det. Han ville finde en eliksir der kunne få denne forbandelse væk fra hende. Han ville gøre hende normal til den alder hun virkelig var.Corrine åbnede endelig øjne og han sendte hende et smil. "Godmorgen prinsesse" kom det roligt fra hende og tog en hånd op for at stoppe hendes plabren med undskyldninger. "Du skal ikke undskylde, hvis der er nogen der skal undskylde her så er det mig. Jeg troede jeg kunne lave sjov med dig for at få dig i bedre humør. I stedet fik jeg dig til at besvime og få dig hen hvor jeg ikke kunne vække dig. Jeg beklager af hele mit hjerte" sagde han og lagde en hånd på brystet og bukkede hovedet som en undskyldning. Han håbede bare at hun ville godtage hans undskyldning, dog var han ikke sikker på om hun ville, men uanset hvad ville hun nok skulle acceptere hans undskyldning.
Koda 14.07.2018 21:23
Corrine stoppede op i sin lange paniske smørre da James løftede sin hånd og hun så lidt paf ud, han undskyldte over for hende? Det år da hende der ikke kunne hjælpe, og hende der havde lovet ham at få ham til en lægekyndig, og hende der skulle hjælpe ham og nu lå hun her og, vent havde det været så sjov? Hvad mente James dog med Det?Corrine var godt forvirret og sagde så "jamen... Det er omayherre.. Det var alt sammen mig"
Det var nok den bedste form for modtagning af en undskyldning Corrine kunne diske op med, da ellers skulle hun indrømme at James havde begået en fejl og fine herrer de begik jo ikke fejl, det var altid den under dem skyld kg sådan var det jo.
Corrine rettede sig op kg kom forsigtigt op også igen og så lidt forvirret ud kg spurte så "hvor... hvor længe har jeg sovet?"
Det virkede som om hun havde været væk længe men da hunnikke helt kunne se solen vidste hun ikke helt hvad hun skulle tro.
Fnuggie 14.07.2018 21:52
James kiggede på hende. Han var ikke sikker på at hendes undskyldning var real eller om det bare var en undskyldning der gjorde at hun fik det bedre med sig selv. "Det var ikke dig det var mig, for en gangs skyld var det mig" kom det fra ham og bukkede hovedet igen i en undskyldning. Det var det eneste han kunne gøre lige nu. Om han så skulle give hende en undskyldning 100 gange så ville han gøre det. Han havde afgivet et løfte om at undskylde og også det ville han overholde.Han kiggede på Corrine da hun satte sig op og sendte hende et smil. Han kunne stadig mærke væsken og blodet løbe ned af ryggen på ham. "En halv times tid vil jeg tro. Det er ved at være mørkt, vi må hellere komme tilbage til byen." kom det roligt fra ham og kiggede på hende. "Forresten inden jeg glemmer det så skulle jeg hilse fra din mor." han sendte hende et venligt smil rejste sig op rakte en hånd ned imod hende som hun kunne tage imod for at komme op at stå. Han ville dog ikke presse hende til noget efter hvad han havde lavet.
Koda 15.07.2018 05:10
Corrine kom op på sine ben ved hjælp af James og syntes han talte virkelig meget lige nu, var der sket noget mens hun var væk... vent sagde han lige hendes mor? Nej det kunne ikke passe, hendes mor var jo blevet myrdet flere år siden, det var hvad onkel Samson havde fortalt, det var derfor hun blev adopteret af ham"Øhh James, min mor... er død... og jeg kan ærlig talt ikke huske hende" sagde Corrine forsigtigt og blev lidt trist ved tanken omkring hun ikke engang kunne huske sin egen mor, og tårnene pressede sig lidt på, nej nu var det slut med at græde foran James, så hurtigt tørrede Corrine sine øjne og prøvede glad at sige "jamen så lad os endelig skynde os ind til byen"
Og før James kunne nå at svare var Corrine allerede i retning af byen og man kunne se hun prøvede at holde sig lidt foran James, men hun ville bare så gerne slippe for at tale om sine forældre, det gjorde hende bare så trist, i sær fordi Samson altid havde beskrevet de havde været onde imod hende,. Corrine huskede det ikke men stolede på onkel Samson vidste hvad han talte om.
Fnuggie 15.07.2018 13:47
James kiggede på Corrine og sendte hende et venligt smil. Ja hendes mor var død, men hvordan forklarede man lige at man havde set en afdød? Han bed sig lidt i læben og tænkte sig om. Han skulle formulere dette her rigtigt, lige meget hvad vidste han godt at det ville lyde dumt i sidste ende. ”Jeg så hende. Hun ligner dig meget.” sagde han og kom i tanke om det han havde fået og vide og hans løfte til hendes mor. Han skulle lige til at sige noget mere da hun rejste sig og bevægede sig ind imod byen. ”Vi skal til Dianthos” kom det fra ham lidt højere for at hun kunne høre ham. Han rejste sig op og fulgte efter hende. ”Jeg har noget jeg skal ordne og har lovet noget.” han kunne ikke fortælle hvad det var. Han håbede bare at der var nogen i Dianthos der kunne hjælpe. Der måtte være nogle kloge mænd der ind, nogle der kunne forklare hvad man gjorde ved denne her forbandelse. Han håbede bare at Corrine ville være villig til at tage imod en hjælp. Han ville for alt i verden sørger for at hun blev sit gamle jeg, og sørger for at hun havde det godt. Det var nr et på hans liste! Han fulgte hastigt efter Corrine som allerede var et stykke fra ham. Hvorfor havde hun så travlt? Koda 15.07.2018 14:11
Corrine kunne udemærket høre alle de ting sagde, men hun havde virkelig ikke brug for at vide noget om sin mor, de havde været onde mennesker, og endt med at forlade hende til hendes onkel, godt være de var døde, men de havde stadig forladt hende til det her liv hun havde levet, og det kunne hun entelig ikke helt tilgive sine forældre for.Så Corrine overhørte det med hun lognede sin mor med vilje, og vendte sig kort om da James snakkede om hovedstaden, og så lidt undrne ud og sukkede, det vråar måske også bedst for der lå healer huset, og det ville kun være en times ekstra rejse forhold til hvor de var nået til.
"Som du vil herre" sagde Corrine stille og man kunne godt se hun havde våde øjne med alt den her snak om hendes mor. Og så sætte Corrine kursen imod hovedstaden.
--- 2 timer senere ---
James og Corrine var kommet ind for porten og Corrine havde først været på vej imod healer huset, men havde næsten mindste James på vejen som han havde skiftet retning, og nu stod de på den kæmpe markedsplads. Hvad skulle de nu her? Corrine tænkte lidt kort på om James var sur fordi hun havde holdt sig stille resten af turen, men hun var bare blevet slået ud af det som han ville tale om hendes mor.
Men nu stod de her. "Herre, hvad skal vi dog her, det er sent boderne er ved at lukke" spurte Corrine om, og ville entelig snart bare gerne have James i sikkerhed hos healeren.
Fnuggie 15.07.2018 14:25
James havde kigget efter Corrine og havde haft en masse at sige om hendes mor, men det var bare som om hun ikke ville lytte. Han havde forklaret Corrine alt hvad hendes mor havde sagt til ham. Men det var bare som om at det hele ændte galt eller at hun ikke ville lytte. Hun var blevet mere og mere ked af det, og lige meget hvad James havde sagt havde hun bare fejet det af banen og ikke sagt noget. James havde sukket nogle gange for at få hende til at forstå hvad han sagde, men det var bare som om hun ikke ville lytte på noget.Der efter havde James gået i tavshed og han havde ikke anet hvad han skulle stille op eller sige til hende. Hun var virkelig behjælpelig det var hun! Men hvad så nu?
Da de stod på markedspladsen kiggede han lidt rundt. "Jeg skal finde en alkymist." kom det roligt fra ham og bevægede sig i mellem boderne. Han havde endnu ikke fundet nogen endnu, og han håbede da ikke at alkymisten var gået hjem her fra. Han anede ikke engang hvor han var henne af. Han vidste bare at han var et sted i Dianthos og det var her alting skete.
Koda 15.07.2018 14:38
Corrine stod forvirret og gloede på jåJames og spurte så "Hvad vil de med sådan en?" Det gav ringen mening, der lå et healer hus ikke langt væk, men nu ville James have en fupmager til at hjælpe sig, dennher dag kunne snart ikke blive længere, Corrine ville så gerne blot have James var i gode hænder, og hun kunne komme hjem i sin seng, det her skulle jo havde været hendes fridag.Næsten som Corrine havde talt dukkede der en ældre mand op ved siden af dem, han havde langt hvidt skæg og var klædt i en brun kutte og havde en høj spids hat på, han slog armene ud og udbrød "Jeg høre de søger mig! Henza den kloge... Jeg har alt hvad de søger... Og mere til... Jeg kunne engang en eliksir der gjorde en til lift... men jeg kan ikke huske hvordan den var da opskriften fløj væk.. ellers kan jeg tilbyde en halskæde der kun får dig til at lugte bedre, eller var det andre der lugtede dårligere, jeg kannikke helt huske det"
Imens han stod og forklarede dog lavede fagter hev han mere og mere ud af sine lommer, endda et bord som han stilet frem og lagde alverdens ting på. Corrine kiggede nysgerrigt og ånede ikke hvordan man kunne have et helt bord i lommerne, det var jo fantastisk.
Dog vidste hun stadig ikke helt hvad James ville. Men den gamle Henza var da en spøjs mand.
Trådnomineringer:
Nomineret af: Fnuggie
Nomineringsårsag:
“Jeg nominere tråden med James og Corrine da der har været godt flow i tråden, der er både sjov, og alvorlige ting i tråden. Det har været en god tråd som startede med at man så hvad der skete, og endt ud i plot. Det er simpelthen en tråd der må læses. Det har været en lang men god tråd!”
Chatboks
IC-chat▽