Da Sol havde fjernet Lykkes hånd fra sig, var Sols fingre straks tilbage mellem Lykkes lår. Hun gned til, støt og roligt og rytmisk uden de store udsving, mens hendes anden hånd klemte om Lykkes bryst. Sol var generelt godt tilfreds med sine evner, men lige i dette øjeblik ønskede hun, at hun besad sin mors evne til at skifte form, for hun ville gerne være i stand to at gro et hårdt og langt vedhæng, hun kunne bruge på Lykke. Men det kunne hun ikke, og hun var for optaget til at finde sit udstyr.
