Shinji kunne ikke lade være med at grine ad hendes ord og set i bakspejlet, kunne han faktisk godt set, at han måske var en anelse (for ikke at sige meget) overbeskyttende. "Du har helt ret. Undskyld." Svarede han, som han trak sig tilbage igen. Han blev dog stående og fulgte hende med blikket, indtil hun var ude af syne. Han kunne lige høre døren gå deroppe og med et smil satte han sig tilbage på stolen. Han droppede nu glasset og greb den halve flaske rom for at tage en tår. Panteren lagde sit hoved i skødet på ham og sendte ham et sigende blik. "Ja Shura, hun er sød. Nej jeg har aldeles ikke tænkt mig at prøve på noget." Svarede han med et suk, hvilket fik panteren til at brumme. "Det var ikke ligefrem nemt at abstrahere fra, at hun duftede af Amalia, men jeg kunne ikke rigtigt tillade mig at spørge hende, kunne jeg? Det ville være temmelig taktløst." Sagde han igen rettet til panteren, der så ud til at opgive og egentlig bare lagde sig på gulvet. Shinji accepterede, at han (for nu) havde vundet diskussionen og tog endnu en tår af flasken for herefter at tænde en cigarillos.

De første var allerede begyndt at komme ind på kroen, og Shinji hilste kort på dem. Han kendte dem ikke af navn, men han havde set dem før i byen. Den var lille nok til at alle ansigter var genkendelige, hvilket ville få Sky til at skille sig endnu mere ud. Apropos Sky...

Et *dunk* udenfor fangede Shinjis opmærksomhed, og han drejede hovedet mod det nærmeste vindue. Duften fangede med det samme hans næsebor, som han tog en dyb indånding gennem næsen. "Ved Chance det pigebarn lever livet farligt!" Udbrød han, som han rejste sig og stormede ud ad døren med Shura i hælene. Skys duft var som sådan nem nok at følge, indtil han ramte havnen, hvor flere væsner nu var på vej ind. Han kunne lugte hende, men han kunne ikke finde ud af, hvor den kom fra. Bandende og svovlende hev han sig lettere febrilsk i håret, som han kiggede rundt for at se, om han kunne spotte hende. Ved Azurs skrumpenosser det her var skidt. Panikken var ganske tydelig i hans ansigt.

Som hun begyndte at sætte farten op mellem de smalle gader, kunne hun ikke undgå at lægge mærke til, at de fleste folk hun kunne skimte ude på den åbne gade, var på vej hen af mod kroen. Hun begynde så småt at sænke farten, da hun endelig nåede tæt nok på havnen, før hun kom til stedet hvor hendes taske havde været, men IKKE var mere. Hun spærrede sine øjne ret chokeret op, før hun så en smule panisk rundt. Hun havde sin skitse bog der i, samt nogle mønter og lidt andet hun skulle bruge, som sin kniv og hendes bue og pil, var heller ingen steder at se. " Det løgn! ". Hun tog sig til hovedet og så en smule rundt, før hun fik øje på en mand, der var på vej af en rampe, til et stort pirat skib. Hun spærrede sine øjne op og fik øje på tasken, der var i hans hånd, samt pilene. Det var ikke fordi der var virkelige værdifulde genstande, men der var alligevel en del krystaller i hendes taske, samt hun havde også en dolk, som hun havde fået af sin far engang.

Hun prøvede at trække vejret langsomt ind, for at få sig selv sat lidt i ro, inden hun gik med små skridt ud, prøvede at gemme sig bag kasser, inden hun listede hen af mod skibet, i det hun fik øje på Shinji og Shura. * Hvad laver de her? *. Da hun så hvordan han kiggede rundt og nærmest så panisk ud, stoppede hun kort op, inden hans blik endte i hendes retning. Hun skyndte sig op af rampen så hurtigt hendes ben kunne nå, samt så balanceret hun nu kunne, dog halv snublede hun på vej der op, men hun havde ikke tid til at tænke. Hun SKULLE altså ha sine ting tilbage. * Undskyld Jin!, men jeg har ikke tid til at være spærret inde et nyt sted *. Hun havde hørt på hans advarsler, samt taget det til hjerte, men hun kunne ikke stoppe sig selv. Manden der havde taget hendes ting der op, lagde dem nær kahytten, sammen med 2 andre sække, inden han vendte rundt, lige i tide, til at Sky kunne nå at gemme sig bag en tønde med nogle fisk. Heldigt for hende, så skærmede fiskene duften fra hendes blod, nok til at manden gik forbi og fortsatte ned af rampen. Skibet så ret så forladt ud lige nu, eftersom de fleste var gået ind til byen, for at drikke og spise, samt ha noget sammenværd med nogle lokale kvinder.

Sky så sig kort rundt, før hun tænkte på om Shinji havde set hende, inden hun listede hen af mod sækkene, hvor hun også havde set hendes stof taske, blive slæbet hen til. " hvor er den.. hvor er den?! ". Hun skubbede sækkene en smule, for at række ind forbi dem og prøve at mærke efter. " Jeg kunne ha svoret at det var.. min ". Hun stoppede dog med at lede, i det hun hørte en lyd bag sig, som om der var en eller nogle der trådte ned på skibet. * Shit.. *. Hun hørte lyden af noget der kunne lyde som en mand bag sig, før hun forsigtigt tog sin arm til sig, i det hun vendte sig rundt og blev mødt af en stor mand, iført tatoveringer op af armene, samt bar på det mest standarte af pirat tøj der var, undtagen noget på overkroppen, det så han ikke ud til at ha hørt noget om, før han lænede sig ned og tog fat om hendes arm. " Arh!, slip mig! ". Hun så lettere chokeret på ham, i det hun sagde " Jeg prøvede ikke at stjæle, jeg var blot igang med at finde hvad der tilhørte mig!. Du tog mine ting! ". Manden brummede en smule og svarede hende tilbage " Dine?. Så vidt jeg kunne se, lå det nær vores sække af ris ". Hun knurrede lettere lavt, i det hun sagde med en lidt hård stemme. " Jeg havde lagt det der, for at det ikke skulle blive væk!. I ER TYVENE!. SLIP MIG SÅ! ". Det sidste halv råbte hun, i det hun sprallede mens han tog fat om hende og tog hende over skulderen. 

Byen virkede lige pludselig meget stor i Shinjis øjne, som han febrilsk så sig omkring. Okay det her fungerede ikke. Han tvang sig selv til at lukke øjnene og tage en række dybe indåndinger. Det hjalp ham ikke ligefrem til at lokalisere lugten bedre, men det afholdt ham i det mindste fra at gå i panik. Han granskede sit hoved for at se, om han kunne have fundet en anden løsning. Når han tænkte tilbage, kunne han godt forstå, hvis hun følte, at han spærrede hende inde. Det havde ikke været hans intention, han havde egentlig bare prøvet at passe på hende. Hun skulle jo bare overnatte der, så kunne hun smutte dagen efter. "Hvad har jeg dog rodet hende ud i, Shura? Er det min skyld, at hun stak af?" Spurgte han lettere opgivende panteren, der kørte sit hoved mod hans lår, mens den brummede lavt.

Efter et lille stykke tid, hvor han bare havde gået rundt på havnen for at se, om han kunne spotte Sky, havde han sat sig på nogle kasser med et opgivende udtryk i ansigtet. "Vi finder hende nok ikke, Shura. Lad os gå tilbage. Forhåbentlig er hun ude af byen og over alle bjerge." Knap havde han sagt sætningen færdig, før et råb ramte hans ører, og han genkendte med det samme stemmen. Det var Sky. Og det kom fra skibet lige bag ham. "Chance jeg skylder dig en tønde rom!" Udbrød han som han kom på benene og i en rasende fart kom om bord på skibet via landgansplanken. Synet fik ham dog til at stoppe. Et brød af en mand havde smidt, hvad der lignede Sky over skulderen (han kunne kun se bagdelen og den hvide, blafrende kjole), og hans komiske indre kæmpede et øjeblik for at få ham til at grine. Dette var dog på ingen måde sjovt. Selvfølgelig var hun havnet i problemer. Efter hendes ord at dømme, var det dog ikke hende, der havde prøvet at stjæle denne gang.

Shinji nåede ikke engang at beordre manden til at sætte Sky ned, før en sort skikkelse var fløjet forbi ham og havde overfaldet manden. Det var Shura, og hun stod nu med forpoterne på brystet af den væltede mand og knurrede dybt med blottede tænder ad hans ansigt. Shinji tog sig ikke rigtigt af dette, men fløj i stedet over for at hjælpe Sky op. "Er du okay? Kan du stå?" Bekymringen i hans stemme var tydelig, som han knælede ved siden af hende.

Hun slog mod manden´s ryg, mens han gik med hende, i det hun sagde " Slip mig så!. Jeg ikke en sæk du bare kan tag! ". Hun sukkede tungt, i det hun tænkte på Shinji og de ord han havde sagt til hende. Det havde måske været en smule bedre, vis hun faktisk havde fulgt hans ord.. han havde jo blot prøvet at hjælpe hende, i en verden hun ikke helt kendte til. " Okay, hør så her UNGE MAND!, nu sætter du mig ned okay! ". Manden brummede en smule og svarede " Tie så stille! tyvetøs! ". Hun stoppede dog ikke med at snakke, i det hun udbrød vredt " UNDSKYLD MIG!, hvad sagde du lige!? ". Manden sukkede tungt, i det han skulle til at sige noget, før han mærkede noget vælte ham omkuld, hvilket fik ham til at slippe Sky, der endte med at blive smidt frem af og rullede en enkel eller to gange om sig selv, før hun lå halv på siden, inden hun hørte Shinji´s stemme og så forvirret rundt.

Det gik først op for hende nu, hvad der var sket, da manden så skræmt mod Shura, der havde sine tænder blottet mod ham, samt Shinji knælede ved hendes side. " Hvad?.. Jah, det tror jeg? ". Hun så overrasket mod Shinji, i det hun så mod Shura og manden, før hun holde sin hånd ud og sagde" Shura vent!.. han, han gjorde mig intet.. ". Hun rejste sig langsomt op og tog sig en smule til hovedet, i det hun havde ramt ret hårdt ned, samt hendes albue havde fået en svag hudafskrabning, så blodets duft, blot blev meget kraftigere i luften. Hun havde dog ikke lagt mærke til det selv, eftersom hun jo altid var omgivet af sig selv.

Hun gav et blid smil til Shinji, før hun så manden og sagde " Mine ting.. hvor er de ". Manden pegede mod en kahyt, før hun gik der hen af og åbnede døren der ind til. Hendes taske lå op af nogle andre sække, der var der inde. Hun tog hurtigt sin taske og bue, samt pile, før hun så mod manden og sagde " Undskyld jeg kom uanmodet ombord.. men jeg har nogle ret værdifulde ting i min taske, samt buen er fra min mor.. såh.. ja, undskyld ". Hun så undskyldende på manden, der blot så undrende på hende, men stadig med armene oppe, som at han ikke ville gør noget, eftersom han var bange for Shura. Hun så derefter mod Shinji og Shura, før hun gik hen af mod planken til land.

Shinji åndede lettet op, da Sky ikke så ud til at være kommet noget til. Hun duftede noget kraftigere end tidligere, men han tænkte som sådan ikke over det. Han var væsentligt mere optaget af, at hun kom sikkert tilbage til kroen. Shura gjorde ikke antræk til noget, men hun stod stadig bukket over manden. Shinji prøvede at fange Skys øjne med sit blik. "Kunne vi gå tilbage til kroen nu? Bare inden resten af besætningen kommer rendende." Hans stemme var på ingen måde drillende denne gang, men der var nærmest noget bedende over den.

Shinji kunne ikke holde et grin tilbage, som hun undskyldte over for manden. Han havde aldrig mødt nogen som hende. Hun ville jo bare have sine ting tilbage, og det undskyldte hun for? Hun var altså spøjs. Lettere klukkende fulgte han efter hende af skibet. Shura fulgte kort efter trop. Da de var nået et godt stykke væk fra havnen, lagde Shinji en hånd på Skys skulder og stoppede. "Du havde nær givet mig et hjertestop, kvinde! Hvad hvis jeg ikke havde fundet dig i tide?" Nu da faren var ovre og hans adrenalin havde lagt sig, kunne han ikke holde sine bekymringer tilbage. Han gjorde dog alt for ikke at lyde som en forælder, for hun var gammel nok til at bestemme selv. Han ville ikke have hende til at undskylde, men i stedet prøvede han at få hende til at indse, at hun reelt havde været i fare.

Han fortsatte dog kort efter med retning mod kroen. Han var tydeligt blødt noget op og en del mindre beskyttende end tidligere, som han stoppede foran døren. "Du ville se virkeligheden? Her er den!" Sagde han, idet han åbnede døren og både sang, råb og skrig kunne høres inde fra kroen af. Flere var i slagsmål med hinanden, nogle sad ved et bord og skrålede sømandsviser, mens flere var i gang med at grave efter guld i halsen på kvinderne med deres tunger. Shinji kiggede opmærksomt på Sky for at se hendes reaktion.

Hun nikkede som svar til hans bedende øjne, eftersom hun kunne høre alvoren i hans stemme, før hun gik hen mod planken der var sat mellem skib og land. Hun undskylde overfor manden, samt hvad der var sket, før hun fulgte med Shinji og Shura ned fra båden af. Da de var kommet et godt stykke væk der fra, så hun sig en smule tilbage, hen af mod havnen, inden de guld farvede øjne, så uskyldigt og også undskyldende på Shinji, før han lagde en hånd på hendes skulder og sagde hans ord. " U-Undskyld, jeg kom blot i tanke om mine ting og så.. valgte jeg at tag det i egen hånd, selvom jeg ikke skulle ha gjort det ". Hun kunne godt mærke alkoholens påvirkning, men hun prøvede så godt hun kunne, at lade som om hun var upåvirket. Adrenalinen havde også hjulpet en lille smule, på at give hende mere kontrol, dog rystede hun svagt af alt adrenalinen der havde skudt igennem hendes krop.

Da det var de gik mod kroen, så hun en smule mod ham, før han stoppede op foran døren, inden han udbrød noget der kunne lyde, som en smule utilfredshed fra hans side af, ville hun i hvertfald mene?. Da døren gik op, blev hun mødt af sang, råb og skrig, samt hun kunne se to fyre der var i slagsmål med hinanden, samt nogle fyre sad med hver deres kvinder og var igang med at lege en lettere farlig leg. Hun spærrede sine øjne en smule op i chok, før hun trådte forbi Shinji, dog var der ikke noget skræmt at finde, nærmere fascination. Hun lyttede til mændene der sang og skrålede, samt lod sit blik glide hen mod Bjørn, for en kort stund, inden hun begyndte at smile ligeså stille, før hun trådte lidt længere ind. Hun anede ikke helt hvor hun skulle placerer sig. De guld farvede øjne sugede alle detaljer til sig hun kunne komme til. " Wauw ".

Shinji rystede lidt på hovedet, da hun undskyldte. "Jeg burde egentlig undskylde. Jeg ønskede ikke som sådan at holde på dig. Jeg ønskede egentlig bare, at der ikke skete dig noget. Det var den forkerte måde at gøre det på, og det er jeg ked af." Han lød oprigtigt ked af, at han nærmest havde prøvet at spærre hende inde. I situationen havde han bare ikke rigtig tænkt længere, hvilket åbenlyst havde været en fejl.

Han kunne lade være med at grine ad hendes fascination med sceneriet. Han fulgte langsomt efter hende ind og lukkede døren. En fulderik fik øje på dem, og med det samme kastede han sig mod Sky, men både Shura og Shinji stillede sig foran hende, hvilket fik ham til at trække sig temmelig hurtigt. En ting var Shinji, men det var de færreste, der ville lege med panteren. Han lagde blidt en hånd på Skys skulder og bukkede sig ned, så hun kunne høre, hvad han sagde: "Og det er så derfor, jeg ikke var helt tryg ved at lade dig være hernede." Han nikkede mod manden, der netop havde trukket sig væk. Han prøvede at give hende så mange grunde som muligt til, hvorfor han havde virket så overbeskyttende.

Han fangede en flaske rom fra en bakke en af tjenerne gik med og tog en tår direkte af flasken. "Skal jeg følge dig op nu, eller ønsker du at blive hernede?" Spurgte han. Han prøvede at behandle hende noget mere voksent nu ved selv at lade hende vælge. Han ville nok stadig beskytte hende, men han gav hende i det mindste muligheden for at hygge sig, hvis det var det, hun havde lyst til.

Hun så kort mod Shinji og sagde " Det okay. Jeg ved du gjorde det for at beskytte mig og jeg sætter skam pris på det ". Da det var der pludselig kom en mand gående mod hende, nærmest kastende, så hun ret chokeret ud, inden hun trak sig hurtigt bagud, dog til hendes lettelse, trak Shinji og Shura sig ind foran hende. Hun kunne ikke undlade at smile en smule, eftersom hun følte at hun faktisk havde fundet nogle, hun kunne kalde for venner i fremtiden. En hun altid ville kunne føle sig tryg i nærheden af. De havde ikke kendt hinanden forfærdelig længe, men den måde som Shinji opførte sig omkring hende, det gjorde hende varm indeni. Hun smilede og mærkede hans hånd på sin skulder, før han bukkede sig ned og talte til hende, så hun næsten kunne mærke hans ånde mod sin hals.

" Jeg kan nu ikke se hvad der skulle være galt? ". Hun smilede over hele ansigtet og hørte Shinji´s ord, før hun trak på sine skulder og tog flasken ud af hans hånd, inden hun tog en ordentlig tår, før hun sagde" Jeg bliver! ". Hun gik derefter hen og fandt sig en stol der var tom, ved et bord, hvor en kvinde og en mand sad og hyggede sig lidt. Hun var egentlig ligeglad om hvor vidt de sad der, eftersom hendes øjne, var gået hen til de syngende mænd, samt kvinderne der dansede hist og her med nogle. Dette var simpelthen alt for komisk men ligeså også magisk for hende at opleve. Hun sørgede for at lytte godt efter hvad de sang, før hun begyndte at nynne en smule med på det, inden hun tog en tår af den flaske, som hun havde taget fra Shinji.

Shinji hævede det ene bryn, da hun tog flasken fra ham. Hvis hun fortsatte sådan, endte det da med, at han måtte bære hende i seng. Han grinte dog lidt for sig selv, som han fulgte hende med øjnene. Han gik selv op til baren og bestilte en ny flaske, han tog med ned. Han trak en stol hen ved siden af hende, så han kunne sætte sig. Panteren fandt sit tidligere hjørne, hvor hun vendte tilbage til dyrekøllen, Shinji havde sørget for langt tidligere.

Ved hendes svar hævede han et bryn og lavede en gestus med armen mod forsamlingen. "Det er i orden, jeg lader den næste snave dig i gulvet, så." Sagde han med et grin. Det var ikke helt tydeligt, om han drillede eller ej, men det var lidt med vilje, for han var lidt nysgerrig efter at vide, om hun mon så bare ville proklamere, at hun bare ville passe på sig selv så. Tanken om hendes ansigtsudtryk, mens hun stålsat sagde det fik ham til at grine lidt. Han kunne lige forestille sig det.

Da hun begyndte at nynne med på sangen, stemte Shinji selv i. Han kendte sangen, så han kunne til gengæld synge med. Han var ikke verdens bedste sanger, men det kunne bestemt lyde værre.

Da det var han lavede en gestus med armen mod forsamlingen og kom med de flabede ord, kunne hun ikke helt lade vær med at grine, før hun så drilsk på ham og sagde med en flabet tone " Så det vil du?, i håb om du måske er den næste eller?.. ". Hun grinte og smilede drilsk til ham, i det hun sagde " Ej men spøjen til siden. Jeg rigtig glad for du kom og reddet mig ". Hun kunne ikke lade vær med at grine en lille smule, i det hun tog en tår af den flaske hun havde taget fra ham tidligere, hvorefter hun kiggede nysgerrigt rundt. Hun ville ha sagt, at hun sagtens kunne forsvar sig selv, vis det ikke havde været fordi, at hun havde bevist det komplet modsatte for ikke så forfærdelig lang tid siden. 

Da Shinji begyndte så småt at synge med på sangen, kunne hun høre at den var startet forfra. Før hun vidste af det, begyndte hun så småt at synge med, lidt lavdæmpet og med den fine bløde feminin klang i sin stemme. Der gik dog ikke alt for mange minutter, før hun fandt sig selv syngende med på sangen, med en god tone, der passede til. Hun var ikke en af dem, der vis hun åbnede munden og sang, så ville man få kuldegysninger, men hun var skam god til at synge, samt kunne synge rent, eftersom hun altid havde sunget for sig selv eller dyrene i skoven, da hun var barn. Hendes mor havde også sunget rigtig mange gange med hende, så hun var ikke bleg for at hæve sin stemme. Jo mere hun sang med, jo mere huskede hun ordene, dog når de skiftede til en sang hun ikke kunne, så så fulgte hun blot med i en blid nynnen, på de punkter, hvor hun følte at hun kunne følge med.

Hun tog blidt fat i snoren om det lange hvide hår og trak den blidt fri, så de lange sne hvide lokker kunne glide ud og falde ned over hendes ryg og skulder, før hun begyndte at binde det om sin arm igen, så de fine krystaller sad og gav et lille skær fra sig, når det fangede belysningen fra lanternerne.

Shinjis blik blev temmelig udfordrende, da hun drillende gav igen, og et temmelig lumsk smil bredte sig på hans læber. "Kun hvis du vil have det." Svarede han halvt drillende, halvt charmerende. Han gav sig til at tage en tår af flasken, inden han fandt en cigarillos frem, der blev placeret mellem læberne. Så strøg han en tændstik og tændte førnævnte cancerpind. Han viftede tændstikken ud igen og trak den lille brune pind væk fra munden ved at tage fat i den med tommel- og pegefinger, så han kunne svare på hendes ord: "Så længe du er her, vil jeg altid komme dig til undsætning." Sagde han og lavede et parodierende buk mod hende, dog stadig fra siddepladsen uden at rejse sig, så det kom til at se endnu mere kejtet ud.

Som de kom igennem sangene havde flere rejst sig og var begyndt på en såkaldt kædedans; En dans hvor de stod arm i en lang række. Shinji kiggede lidt drillende på Sky, inden han rejste sig, satte flasken fra sig og tog hendes hånd for at hive hende med op at stå. Hvis hun strittede i mod, ville han ikke tvinge hende, men hvis hun fulgte med, ville han trække hende over til den ene ende af kæden. Med et opmuntrende smil præsenterede han sin arm for hende, mens han viklede den anden ind i armen med den sidste i rækken, så han blev en del af kæden. Helt automatisk begyndte han at følge dansetrinnene, mens han stadig skrålede med på sangene.

Hun kunne ikke undgå at grine en lille smule af hans ord, i det hun svarede drilsk " jeg troede at pirater tog og ikke spurgte om lov ". Hun nikkede derefter til hans søde ord, omkring at han altid ville komme hende til undsætning, så længe hun var her. Hvordan hun havde gjort sig fortjent til dette, anede hun virkelig ikke, men hun var mere end glad for det. Da han bukkede for hende, kunne hun ikke undgå at grine en smule, mest af alt af ham, dog ikke på en nedladende måde, men en måde som kun kunne beskrives, som at hun syntes at han så noget så sjov og sød ud.

Da de kom igennem sangene og flere rejste sig, for at skabe en kædedans, så hun fascineret på dem, inden hun pludselig så Shinji rejse sig, efterfulgt af at han tog hendes hånd, hvorefter hun lod sig hive med med et smil over de fyldige læber. Hun strittede ikke det mindste imod og lod sig blot følge med så godt hun kunne, i sin ret påvirkede tilstand. Dansen og farverne omkring hende, folket og stemningen var fantastisk!. Hun lænkede blidt sin arm med hans, da han præsenterede den for hende, hvorefter hun begyndte at studerer hvordan han bevægede sine ben, inden hun dansede med dem, dog var hendes blik mest af alt rettede mod Shinji, inden hun så mod de andre og brød ud i et grin og sang med på sangen som de alle skrålede glad om sig med.

Hun ville lyve, vis hun sagde at dette øjeblik ikke var det mest livlige hun nogensinde havde haft i hele sin opvækst. Dette var eventyrligt for hende, om det var alkoholen eller Shinji´s selskab, samt de glade sang stemmer, eller blot det hele kombineret, det kunne hun ikke sige, men en ting var sikker og det var, at hun følte sig mere hjemme end nogensinde før.

Shinji hævede et bryn ad hendes svar. Udfordrede hun ham virkelig? Han var ikke sikker, for hun havde sagt det i en drillende tone. Han valgte ikke at tage chancen. ”Jo men der er særregler for skønjomfruer.” Svarede han med en drillende tone i stemmen. Han anede ikke en gang, om hun overhovedet var jomfru, men det passede meget godt ind her, syntes han.

Da sangen og dansen sluttede, slap Shinji hendes arm igen, inden han satte sig over ved bordet igen. Flere var allerede faldet i søvn over bordene. Shinji sendte Sky et smil, inden han tog flasken fra bordet og tog en tår. ”Tænk sig. Du kom igennem en aften uden at blive hverken snavet eller voldtaget. Jeg behøvede åbenbart ikke være så nervøs alligevel.” Den drillende tone var stadig i stemmen, men han mockede mest sig selv for at have været så overbeskyttende. Han fortrød det stadig gevaldigt.

Som de dansede rundt, fulgte hun takten så godt hun kunne, mens hun lærte mere og mere af både dansen og sangen, fra at være i nærheden af Shinji, men ligeså også være en del af disse omgivelser og folket. Da sangen endelig stoppede og folk ligeså slap hinanden, slap hun blidt Shinji og fulgte med ham tilbage til bordet, inden hun tog en lille tår af flasken. Hun kunne mærke hvordan rummet let drejede og hun kunne ikke helt lade vær med at grine en lille smule. Hun så en smule ned hvor hun havde sat sin taske og buen og pilkoggeret lå henne nær døren, dog sådan så folk ikke direkte bare kunne gå hen og tag for sig.

Hun så over mod Shinji og gav et blid grin fra sig, i det hun sagde " Nnnej!, det behøves du o-overhovedet i-i-ikke! ". Hun grinte derefter og kunne godt mærke, at hun havde fået en del for meget. Hun vidste at hun ville ende med at få det dårligt dagen efter, det var nærmest en ren følge. Hun så blidt mod Shinji og lænede sig op af ham, ved mindre han trak sig væk, før hun så op mod ham, med sit hoved på hans skød, eftersom hun havde drejet stolen en smule, så hun halvt lå op af hans arm og halvt nede nær hans skød. Hun så blidt på ham og sagde så godt hun kunne " Duh er altsåå virkelig dejliiig Gin.. sin..Jin ". Hun grinte derefter, efter at ha fået sagt hans navn forkert op til flere gange, før hun lukkede sine øjne og gabte svagt. Hun kunne mærke hvordan søvnen så langsomt havde overtaget hende, før hun pludselig fik det en lille smule dårligt, inden hun hurtigt drejede rundt, men ikke nok til, at vis Shinji ikke rørte på sig, så ville hun ende med at kaste op over ham.

Shinji så lidt bekymret på hende, da hun ikke rigtigt kunne udtale ordene. Han hævede let et bryn, da hun lagde sig op ad ham, men han strøg hende alligevel en gang over håret. Han nåede dog ikke at spørge, om hun var okay, før lugten af bræk nåede hans næse, dog inden hun rent faktisk brækkede sig; hans dyriske sanser havde ladet ham det vide i forvejen, så han nåede at flytte på sig, så han ikke blev ramt, men at det i stedet stod i en kaskade ud over gulvet. "Så er det vist sengetid for pytonen!" Grinede han, som Bjørn med et suk begyndte at finde en spand frem for at rengøre gulvet. Shinji lagde en arm om ryggen på Sky, så hånden hvilede på modsatte skulder. Den anden arm blev lagt under hendes knæhaser, så han nu kunne løfte hende op i takt med, at han rejste sig. Med rolige skridt satte han kursen mod trappen.

Han lagde hende på siden i sengen og trak dynen over hende, hvorefter han satte sig på stolen og roligt begyndte at stryge hende over håret. En tanke vendte tilbage, der fik ham til at grine. "Lidt mere alkohol og jeg havde faktisk taget imod din udfordring." sagde han med et smil og hentydede til, at hun tidligere havde sagt, at hun troede pirater tog i stedet for at spørge. Hvorfor det kom til ham nu, og hvorfor han sagde det højt, kunne han ikke selv svare på. Han fortsatte med at stryge hende over håret, mens han betragtede hende. Han havde ikke lyst til at forlade hende, før hun sov.

Da det var hun kastede op, tog hun sig døsigt til hovedet, inden hun så undskyldende på Shinji, der nærmest var i dobbelt. Hun havde fået ALT for meget at drikke, det var helt sikkert. Da det var han grinede og sagde at det var sengetid for pytonen, så kunne hun ikke lade vær med at trække en smule på sit smilebånd, eftersom hun nød at han ikke sagde englen, men faktisk kalde hende det, som hun nu var, eller halvt var del af. Hun mærkede hvordan han lagde armen under hendes knæhaser, samt ryg, inden hun blev løftet op og lænede sig blidt op af ham.

Hun mærkede det bløde af sengen, efterfulgt af dynen der blev lagt over hende, inden hun hørte en svag knirke af stolen ved sin side, før hun mærkede den blide varme hånd, der gled hen over hendes hår. Hun gav et blid suk af nydelse fra sig, eftersom det var dejligt at blive nusset, inden hun hørte hans smittende grin. Hun hørte hans ord tydeligt og smilede, i det hun forsigtigt rakte ud efter ham, inden hun fandt vej til hans skjorte med de slanke fingre og lod dem flette sig ind i det, inden hun sagde " Please bliv.. ". Hun ville helst ikke være alene lige nu. Med disse ord, så faldt hun næsten i søvn med det samme, der gik i hvertfald ikke lang tid efter, fordi hendes øjne havde gået halvt op og så i igen... Hun holde stadig fat om skjorten på ham, før man kunne høre små lyde komme fra hende af, i det hun var faldet i søvn.

Ved hendes ord smilede Shinji. "Jeg går absolut ingen steder." svarede han, og han tog sig selv i at have en alt for varm stemme. Det var imponerende så hurtigt, han var blevet knyttet til hende. Han var så vant til at alle forhold her på stedet var overfladiske, med mindre man da altså var på et skib. Besætningen blev ens anden familie, og her var båndene væsentligt stærkere.

Shinji var faldet i søvn på stolen. Hans ene hånd lå på hendes, der stadig holdt fast i hans skjorte. Han havde ikke ville gå af frygt for at vække hende. Da han vågnede, skinnede solen ham i ansigtet, og han missede med øjnene, da han åbnede dem. Han var ved at blive forvænt, for hans krop brokkede sig noget over, at han ikke lå i en seng. Han havde trods alt sovet under langt værre forhold, så det var kun fordi, han var ved at blive luksusdyr, at han ikke kunne holde til det.

Han fnøs kort ad sig selv og rettede blikket mod Sky. Hun sov stadig fredfyldt, og et smil brød hans læber, som han forsigtigt lod sin frie hånd stryge hende over håret. Han tog dog sig selv i at finde hende attraktiv. Det var ikke den slags tanker, han ønskede at have omkring hende, men som hun lå der, var det svært ikke at bemærke.

Solens varme stråler, gled ind af vinduet, hvilket fik Skylin til at rør en smule på sig, indtil hun blidt drejede sig en smule om på siden, stadig holdende blidt fat i skjorte, med hånden mod hans lår som støtte, ellers ville hendes hånd være faldet for længst. Hun mærkede en blid hånd der strøg hende forsigtigt hen over håret. De guld farvede øjne, kom en smule til syne, før hun slap skjorten og gned sig ved øjnene over sine ravne sorte øjenvipper, der stop en smule op af, efter at hun havde gnedet sine øjne. Hun adskilte sine læber en smule og så undrende på Shinji. Hun havde det ikke alt for godt, det var sikkert, men det var dog ikke færdeligt.

Hun kunne lugte sin egen ånde og gav et suk fra sig, i det hun kom i tanke om hvad der var sket. Hun lod sit blik finde Shinji´s, før hun gav et lille smil fra sig og blidt sagde " Godmorgen Jin. Har du sovet godt? ". Hendes smil var sødt og stemmen blød og feminin. Hun tog sig en lille smule til hovedet og lukkede sine øjne for en kort stund, inden hun gav en smule utilfreds brummen fra sig, inden hun trak dynen hen over sit ansigt, så hun nu lå under dynen, før hun rullede sig sammen til en lille kugle nærmest, inden hun blot lå under den varme dyne, inden hun satte sig op, så dynen gled af hende og afslørede det lange sne hvide hår, der lå lettere uglet hist og her, ned af skuldere og ryg. De gule øjne betragtede kort Shinji, før hun så en smule rundt. Hun havde virkelig brug for at få skyllet sin mund, samt også få noget mad ned. Hun kunne mærke smerten i maven og skar en lille grimasse, inden hun sukkede svagt. Hun var også forfærdelig tørstig. " Har du været her hele natten? ". Hun så med undren mod ham og lagde hovedet en smule på skrå.

Hun lod sine ben glide ud over sengekanten og den blå kjole føjede sig ikke helt med hendes bevægelse, så da hun gjorde det, gled den op af hendes lår og afslørede en del, dog ikke hendes underliv. Hun rejste sig forsigtigt op, inden hun gik hen til vinduet og stod og kiggede en smule ud af det, inden hun tog fat i hængslerne og åbnede det blidt op. Vinden gled forfriskende ind og var dejlig, i kontrast til det varme sommervejr, der var kommet til Piraternes by. Hun smilede og lænede sig en smule frem, i det hun blot stod der og støttede med sine albuer mod vinduets kant og hovedet hvilende imod sine knyttede hænder og så med lukket øjne.

Shinji blev hevet ud af sine egne tanker, da Sky rørte på sig, og hans blik flyttede sig til hende. Han gengældte hendes smil, men han rystede på hovedet ved spørgsmålet. "Ikke ligefrem. Det er længe siden, jeg har sovet på en stol, og min krop er vist blevet lidt doven." svarede han, dog med en munter tone i stemmen. Han kunne godt se, at hun ikke var helt på toppen, men det kunne dog blive bedre med noget mad og vand. Som han tænkte tanken, begyndte hans egen mave at knurre. "Skal jeg sende bud efter Bjørn? Eller vil du hellere ned at spise?" spurgte han hende med en venlighed i stemmen, han aldrig selv havde oplevet. Det var en aldeles mærkelig følelse.

"Ja. Ja jeg har været her hele natten. Du holdt lidt fast i mig." sagde han drillende, men samtidig muntert. Da hun satte sig op, fangede hendes blottede lår hans opmærksomhed et øjeblik, men han kommenterede det ikke. Han sørgede dog så hurtigt som muligt for at se hende i øjnene igen. Han fulgte hende med blikket, som hun gik hen og åbnede vinduet, og han tog lidt sig selv i at give hende et elevatorblik igen. Han havde ikke set hende fra denne vinkel, og hvis hun kiggede på ham, ville hun nok kunne se, at han ikke helt kunne skjule, at han nød udsigten. Han rystede lettere på hovedet. *Jesus Shinji, kan du for en gangs skyld ikke lade være med at tænke i de baner? Hun er ikke den slags kvinde for pokker!*

Det lange sne hvide hår, blev blidt strøget igennem med de slanke fingre, mens de gule øjne så ud af vinduet, mens hendes tanker syntes at være et helt andet sted, for en kort stund. Den blå kjole, var en smule krøllet, samt den flagrede blidt med vinden, som legede med hendes hår. Hun havde en slank men curvet krop, noget hun altid havde haft, selv i sine teenage år, havde det været sådan. Kjoler sad normalt enten godt på hende eller hæsligt, i form af hun havde lidt brede hofter, men en slank talje og denne timeglas figur over sig, med den fyldige bagdel og fyldige bryst. Hun sukkede svagt og lod sit blik glide fra huset udenfor, til hen på Shinji, hvor hun lagde mærke til hans blik og en rødmen steg svagt til hendes kinder, i det hun rette sig en smule op og rømmede sin hals, inden hun spurgte " Er du okay?. Det må alligevel ha været lidt ubehageligt så, at ha sovet på stolen.. ". Hun gav et sødt lille smil fra sig og gik hen og satte sig blidt i sengen og lod sit ben smidigt glide op over det andet, i en krydsende bevægelse, så kjolen svagt løftede sig og blottede noget af hendes blege ben.

Hun bar ingen sko, så hendes tær var også så småt begyndt at blive en del beskidte. Hun så mod Shinji med smilet over sine læber, i det hun prøvede at glemme, hvordan hans blik havde set mod hende, for en kort stund før, eftersom alt andet var for pinligt for hende. " Undskyld vis jeg forhindrede dig i at komme ind i seng.. dit selskab gjorde mig blot så trygt ". Skønt hun ikke huskede alle detaljer, som hvordan hun var kommet op på værelset, så huskede hun skam da han var ved hendes side. Hun så tænksom ud en lille smule, før hun spurgte " Jeg kunne virkelig godt bruge et bad, samt jeg kunne ligeså også bruge noget mad, så det ville være fint vis du sendte bud efter ham ". Hun trak sig en smule bagud i sengen, indtil hun sad i skrædderstilling, nogenlunde i midten af sengen, før hun så mod Shinji og sagde " Du må godt sidde her ovre, i stedet for på stolen, vis det er? ". Der var masser af plads, for hende i hvertfald, samt det måtte gør ondt for ham, at blive ved med at sidde der.. som han havde gjort hele natten.