Demos kiggede på Shadow.
"Nå... men så kom jeg her for at være alene," sagde han. "Hvorfor er du her måske?"
Da Shadow sagde, at han havde godt selskab, måtte Demos kæmpe imod for ikke at komme til at smile.
"Det har jeg ikke," sagde han, selvom det ikke var helt sandt.
Han var i godt selskab så længe Shadow bare opførte sig, som han gjorde nu. Så havde Demos ikke noget imod ham. Men ligeså snart han begyndte på de dér vampyr-ting, så som at bide folk, så var han ikke så sjov at være i nærheden længere.
Demos vendte blikket ud mod havet. Det glimtede rødt og gyldent i solens sidst stråler, og ned nedadgående sol kastede en lang, lys stribe hen over vandoverfladen. Det lignede næsten en gylden løber.

"jeg er her fordi jeg elsker at høre havets smukke lyde" svarede han ide han vendte hovedet ud mod vandet igen og kom så med et svagt smil igen.
"jeg kan jo ikke rigtig være her på højlys dag, så jeg dukker altid op her ved skumrings tid for der er solen ikke så slem og så dræber den heller ikke... jeg er jo vampyr husker du vel nok" sagde han ide han lagde sig bagover med benende ud over kanten og med armende under sit hovede og så så op på himlen.
Dog ku han ikke lade hver med at grine kort over det demos sagde bagefter med han ikke var i godt selvskab, men han var jo nok også lidt selv uden om det hvis Demos hadet ham.
Han kom så lidt efter med et suk og lukkede nu atter sine øjne og så nu faktisk ret så fredlig ud.

"Eller også så du bare at jeg gik ned til havnen, så så besluttede du dig for at følge efter mig," sagde Demos for sjov.
Han smilede skævt til Shadow.
"Hvor må det være kedeligt at være vampyr. Man kan slet ikke lave alle de sjove ting i sollys, som alle andre kan, som for eksempel at ligge ude i solen midt på dagen," sagde han.
Han kunne i hvert fald ikke tænke sig at blive vampyr. Så skulle han jo til at sove om dagen og være vågen om natten. Det ville han ikke kunne holde ud, for så kunne han ikke sidde på havnen og kigge på havet, som han ellers plejede. Om natten var både himlen og havet sort, og så kunne man intet se. Det var der ikke noget sjovt ved. Så kunne man ligeså godt sidde hjemme i sit hus med slukket lys og glo lige ud i luften.

han åbnede sine øjne kort og kiggede over på demos igen.
"faktisk viste jeg ikke du var her... så nej jeg fulgte ikke efter dig, hvis jeg havde gjort det ville jeg have stået gemt et sted for at holde øje med dig, ikke komme hen og snakket med dig" svarede han og smilte kort igen.
Han satte sig så op igen, da han ikke gad at ligge ned mere.
"faktisk har jeg vennet mig til mørket... det har næsten været der gennem hele mit liv, det er jo en del af mig ved du nok" sagde han og fik lavet nogle små sorte fugle i luften med sin sorte magi for at bevise at han jo var en del af mørket selv.
" men du har ret... det kan godt blive ret så ensomt" sagde han så og viftede sin hånd ind over fuglende så de forsvandt igen.

Demos pustede sine kinder let op, da Shadow sagde, at han ville have gemt sig et sted og holdt øje med ham istedet for at komme hen og snakke med ham. Han satte sin ene hånd i siden, den hånd, der var længst væk fra Shadow, for hvis han satte begge hænder i siderne, ville han komme til at puffe til ham.
"Hvem siger, jeg så ikke havde fået øje på dig?" sagde han, selvom det ikke var særlig sandsynligt, at han ville få øje på Shadow. Han havde jo ikke engang bemærket, at Shadow stod bag ham, i hvert fald ikke før han begyndte at tale, og da var det lidt for sent.
"Det må stadig være lidt kedeligt aldrig at se solen," sagde Demos.
Han kiggede på de fugle, Shadow lavede i luften, og gyste let. Det var helt sorte, og hørte ikke rigtigt til på sådan en rød aftenshimmel, så han blev lettet, da de forsvandt fra hans syn igen.
"Hvis du er ensom, betyder det så, at du ikke har nogen venner?" spurgte han og kiggede på Shadow.

Shadow smilte bare ved det den anden sagde og rystede let på hovedet.
Men han svarede ham dog ikke på det første, da det var det sidste han mest fik hørt.
"jeg har altid hadet solen... den har været en plage for mig lige siden jeg fik mine mørke krafter" sagde han og kom så med et suk ide han kiggede på demos igen.
"ja med ensom mener jeg at jeg ingen venner har... men det kan du jo nok selv regne ud på hvorfor" svarede han så på det sidste.
Han havde jo personligheds spaltninger og så gik han amok bare ved synet af blod, så det var nok også derfor han ingen venner havde.

"Hvordan kan man hade solen? Alle levende væsner har brug for sol for at overleve!" udbrød han.
Han skævede til Shadow, da han sagde, at han ingen venner havde.
"Så skulle du måske begynde at opføre dig lidt mere venligt overfor andre. Så kan det være, at folk gerne vil snakke med dig," sagde han. "Og så kan det være, at du ender med at få venner."
Han smilede skævt til Shadow. Nu var det ikke fordi, at han selv havde så mange venner. Faktisk havde han ikke rigtigt nogen, han ville kunne kalde for rigtige venner. Noget af årsagen til det var fordi, at han heller ikke altid selv snakkede stille og roligt med folk. Godt nok angreb han ikke ligefrem folk, ligesom Shadow gjorde, men han kunne godt finde på at råbe af dem.
Han sukkede og vendte sit blik mod havet. Samtalen havde taget en noget trist drejning, syntes han.

Shadow kom så med et lettere lusket smil igen og grinte kort.
"tjaaa jeg har jo bare det problem med at jeg har den sindsyge hobbie med at slå folk ihjel eller bare torturere dem lidt..." svarede han ide han kiggede ned på sine hænder.
"jeg kan ikke rigtig gøre for at jeg er den jeg er... sådan er jeg født og sådan har jeg levet i flere år nu" svarede han roligt og kiggede så også selv ud på havet nu igen og nu var solen efterhånden snart gået ned.

Demos rynkede på næsen over Shadows luskede smil. Han syntes ikke, at det var sjovt.
"Så skal du nok se, at der er derfor, du ikke har nogen venner," sagde han og rystede af en kuldegysning.
Han ville i hvert fald ikke selv turde være ven med en, der kunne finde på at slå en ihjel hvert andet øjeblik. Eller torturere en... der var næsten endnu værre, for i sidste ende endte man vel også med at dø af det bare på en endnu mere smertefuld måde.
"Tror du så ikke, at det er på tide, at du forandre dig nu?" sagde han og rystede på hovedet. Så kiggede han pludselig op og så lige på Shadow. "Hvor gammel er du egentligt?" spurgte han.
For selvom han havde snakke med Shadow et par gange efterhånden, vidste han stadig ikke, hvor gammel han var.

"jeg tror nok ikk jeg kan forandre mig... hvis bare jeg ser det minste blod så slår det klik for mig.." svarede han dog roligt igen og han knyttede let sine hænder ide han bed sig i læben..
Han kiggede så op igen og hen på demos ide han kørte sin hånd igennem sit hår.
"jeg er 20... og du ?" spurte han så da han heller ikke viste helt så meget om denne demos, selv om han havde smagt og leget lidt med ham et par gange nu.

"Så skal jeg ikke bløde mere i dit nærvær," sagde Demos og rystede igen lidt. "Men så har du også bare ikke at angribe mig igen, ligemeget hvor meget det så end slår klik for dig," sagde han og holdt advarende pegefinger hen foran Shadows ansigt.
Han kiggede ud over vandet. Nu var solen næsten helt væk. Man kunne kun lige ane en fjerdel af den ude i horisonten. Han kløede sig let på kinden, før han igen kiggede på Shadow.
Han nikkede til det, Shadow sagde. Han vidste godt, at vampyre kunne blive meget gamle, men han havde af en eller anden grund ikke forventet, at Shadow var ældre end 20. Han virkede ikke sådan.
"Jeg er sytten," svarede han.

han så lettere forvirret ud da Demos sådan snakkede til ham på den måde og han kiggede kort på hans finger og lignede lidt et spørgsmåls tegn.
Men nu skulle han tage sig lidt sammen og forsøge at virke bare LIDT venlig og samtidig mene det..
"deeet ehm... lover jeg?" svarede han til det med at han ikke måtte angribe Demos mere..
Han tog sig til brystkassen og mærkede en mærkelig følelse af at han havde gjort noget ... godt? var det, det følelsen hed glæde? det var så længe siden han havde haft den før og virkelig længe siden han faktisk havde gjort noget godt og ment det..
Han nikkede så bare til det demos sagde med han var 19.

(17 ikke 19 XD)

Demos kunne ikke holde et grin tilbage over Shadows ansigtsudtryk. Han lignede en, der ikke fattede noget som helst.
"Og så har du bare at holde dit løfte," sagde han og smilede stadig lidt.
Han var glad for, at Shadow havde lovet det. Hvis han så bare kunne holde det...
Da Shadow tog sig til brystkassen, lagde Demos hovedet let på skrå. Han kunne jo ikke vide, hvordan Shadow følte lige nu, så hans første tanke var, at der var et eller andet galt med Shadow. Det kunne være, at han pludselig fik ondt i hjertet, eller noget i den stil.
"Er... er der noget galt?" spurgte han forsigtigt.

(sorry læste forkert ^^")

Shadow kom med et svagt smil og kiggede over på demos..
"alt er helt fint... jeg har bare aldrig haft den her følelse før i meget lang tid" svarede han ide han slap sin brystkasse igen og viste ikk helt hvad han skulle gøre..
Han nikkede til det med at han skulle holde det løfte, men nu var det så spænnende og se om han nu rigtigt ville ku holde på det.

Demos sukkede lettet over Shadows svar. Så det var bare det. Det var heldigt, at der ikke var noget alvorligt i vejen, ligesom han havde troet.
"Føles det godt?" spurgte han. "For hvis det gør, så kan du selv se, hvor godt man får det med sig selv når man er venlig over for andre."
Han kiggede ud over havet. Det var helt tomt efter at Shadow havde skræmt mågerne væk. Der var slet intet liv. I hvert fald ikke over vandoverfladen. For under vandet var der masser af liv, der var fisk, planter og måske endda også havfruer.
Han sukkede igen og kiggede tilbage på Shadow.
"Ved du hvad? Selvom jeg sagde, at jeg ikke havde godt selskab, så tror jeg, at jeg har det nu," sagde han.
Han vred nervøst sine hænder, for han var egentligt ikke meget for at indrømme det.

//frys

han kiggede på demos igen og rystede svagt på hovedet.
"jeg ved ikke om det er godt eller dårligt, for det er en helt ny følelse for mig... jeg tror det er godt.. men er ikke sikker.." han var meget forvirret over den følelse og han kiggede så ud over horisonten igen idet han kort lukkede sine øjne og lyttede til vandet samt mærkede den blide vind i håret.
Han spærrede så øjnene op idet Demos sagde at han havde et godt selvskab og han kiggede så hurtigt over på demos igen men så roligt tilbage ud over horisonten igen.
"det er jeg..." han skulle lige finde det rette ord at sige
"glad.. for at høre" svarede han så og kom med et svagt smil.

Han kiggede på Shadow og bemærkede, at han så noget forvirret ud. Han lød også sådan. Demos vidste ikke helt, hvad han skulle sige til det, eller hvordan han skulle få ham til at være mindre forvirret, så han undlod helt at sige noget.
Han kiggede ud på havet. Udover en flok måger og et par enkelte skibe, var der ikke noget spændende at se.
Demos smilede let, da Shadow sagde, at han var glad for at høre det.
"Det var da godt," sagde han.

Shadow kiggede kort over på demos igen og følte nu en svag trang til at gøre noget ved ham, men han holdte sig selv tilbage og forsøgte at tænke på noget andet.
Dog kunne han ikke lade hver med at betragte ham og lagde så sit hovede let på skrå.
Demos var virkelig en speciel person og mon han kunne holde sit løfte til ham? det måtte han bare gøre.. for han kunne jo lide den dreng.
Han tog aligevel chancen og lænte sig lidt hen mod demos og kyssede ham så kort på kinden og ville så se hvad der skete.

Demos sad og kiggede ud på havet, så han bemærkede slet ikke, at Shadow lænede sig frem imod ham, i hvert fald ikke før han kyssede ham. Det gav et lille sæt i ham, og han kunne mærke, hvordan han blev helt varm i kinderne.
"Hvad laver du...?" spurgte han.
Men han skubbede ikke Shadow væk, ligesom han plejede at gøre. Han blev heller ikke sur over det, eller fornærmet. Han sad bare helt stille og kiggede på Shadow. Han kunne jo egentligt godt lide ham. Der var bare lige det problem, at Shadow havde angrebet ham mere end en gang før. Så han vidste ikke helt, om han kunne stole på ham, selvom han gerne ville.

han kiggede roligt Demos i øjnene og måtte fortælle ham sandheden.
"jeg havde sådan lyst til at bide dig igen, men det kunne jeg ikke få mig selv til at gøre og så kunne jeg bare ikke lade hver med at kysse dig for måtte gøre et eller andet for at komme af med trangen.." svarede han og havde nu slet ikk lyst til at bide ham mere..
"det hjalp.... og så syndes jeg... du er speciel" sagde han idet han smilte svagt og holdte stadig det betragtende blik på ham mens deres hoveder ikke var så langt fra hinanden igen.