Aynry pegede på sig selv med en finger.

"Mig? Eller troede du at jeg var i min mørke skikkelse i dag? Ææh?" Aynry tænkte, at måske havde Suki set hende i hendes mørke skikkelse, og måske ikke havde set at hun var lys i dag, men fandt hurtig ud af, at hun egentlig slet ikke kendte hende.

"Ooh..," Aynry kunne ikke lade være med at smile et lille venligt smil.

"Jeg er ingen, og alligevel er jeg Aynry..," Hun trak let på skuldrene og smilte et lille kejtet smil.

"Og hvem er du så?" Aynry hævede let sine øjenbryn, mens hun betragtede Suki. Hvorfor var hun sådan på vagt over for Aynry? Havde hun haft en dårlig oplevelse eller noget, med fremmede? Det skulle ikke undre hende. Slet ikke i disse tider.

Suki fik roligt trakket sig op, til at sidde på knæ, med blikket holdt på Aynry.
Hun missede lidt med blikket over det første svar hun fik, men ignorede det lidt, da hun nu ikke virkede ond.
Hun sad lidt og samlede et par planter op, som åbenbart var fløjet ud af kurven, da hun kastede sig.
Hendes navn, gav et mindre smil og ørene blev normale.
Et indre suk slap, så Suki hørte det eko i tankerne, hvorefter hun fik rejst sig helt op med gras, kviste og blad i hele håret, uden hun bemærker det.
"Suki.." svare hun og kigger stadig lidt nysggerigt på Aynry; med sin hale svingene normalt fra side til side.
"Undskyld... Der er bare sket så meget for tiden..." siger hun lidt stille og smiler mere åbent nu, da hun ikke ser den større trussel i Aynry mere. De fleste onde mennesker, give hverken navn eller smiler.
"Hvad laver du her ude..? Din lugt er i hvert fald ny, her ude.." siger hun, med en genert tone.

Aynry nikker let, da hun siger sig navn. Hun mindedes ikke om, at have mødt eller snakket med hende før, så hun trækker let på skuldrene.

"Jeg.. bor herude?" Aynry rystede let på hovedet af Suki, men tænkte alligevel over det hun sagde. Lugtede hun mon anderledes end hendes anden side gjorde? Hun havde jo godt nok pels, og det havde den anden side ikke. Det gjorde vel egentlig også en forskel i lugten.. Gjorde det ikke?
Aynry smilte skævt.

"Det kan godt være at min lugt er anderledes end den på det sidste har været.." Sagde hun ligeud med et skævt smil, mens hun betragtede Suki.

"Hvad laver du selv herude da?" hun satte sig endelig ned i det høje græs, mens hendes øjne hvilede på Suki.

Suki nikkede til hendes kommentar og smilte lettere varmt, mens hun rettede lidt på sin kimono agtige kjole.
Ved Aynrys spørgsmål, løfter hun lidt i sin kurv og smiler breddere. "Jeg er ude for at samle lidt ind til mine mediciner." svare hun og nikker, tilfreds over hendes succes i at have fundet det meste hun skal bruge.
"Og så også nyder jeg det gode vejr, da det har været alt for længe siden, jeg sidst har set så varm en dag." fortsætter hun og lader blikket gå lidt rundt omkring, for at ende mod himlen.
Hendes hale svinger glad igen, hvorefter hendes røde øjne falder blidt på Aynry endnu en gang.
"Hvor henne bor du så? Hvis jeg må spørge. Der er ikke så mange folk herude.. så rart at vide bare et par få.." spørg hun, mens endnu en vind glider over flodden af græs; så begge personers hår bliver fanget med i bølgen.

Aynry nikker lidt til Suki, da hun ellers begav sig til at forklare sig lidt omkring hendes gøremål denne dag. Mediciner? Hun smilte skævt.

"Bestemt.. det er meget længe siden... Så du laver helbredende eliksirer?" hun hævede sine øjenbryn let og kunne ikke rigtig lade være med at gøre sit smil endnu større.
Der var ikke så mange som eksperimenterede med eliksirer her i landet, så det kom stort set altid bag på Aynry, når der bare var en anden der også gjorde det. Om det så var magisk eller måske bare helbredende.. Det var underordnet. Bare det at eksperimentere med det, det var rigeligt i sig selv at begive sig til.

"Æh.. Jeg bor i en hytte den vej.. inde mellem en masse træer..," sagde Aynry og pegede mod den retning som hun var kommet fra.
Hun sad lidt og flettede sine fingre, mens hun betragtede Suki.

Endnu et nik fra Suki, gjorder kun at halen svingede mere og mere, samt hendes holdning blev helt rolig.
Hun kiggede den vej som blev peget ud og undersøgte lidt, det som kunne ses. Selvom hun allerede nu, kan finde vej til Aynry, hvis hun altså er i sin lyse side.
Hun vendte blikket igen, stadig med sit blide smil om læben. "Jeg bor i en fjern lysning, midt i skoven.. Lidt svært at beskrive.. Men det er en stor hytte.." siger hun og trækker på skulderne.
Hun blinkede lidt og undrede sig lidt over det blik, Aynry sendte hende. Det virkede lidt varmt, på en underlig måde...

Aynry vippede en smule frem og tilbage, som hun sad der. Hun lyttede lidt til nogle fugle som sang lige i nærheden. Det virkede til at være ganske fredeligt den dag i dag?
Hun trak lidt på skuldrene. Hun vidste selvfølgelig ikke hvilken lysning det var, når den åbenbart var fjern, men det kunne være at hun ville kunne finde ud af det, hvis hun pludselig var der.. på et tidspunkt?

"Hvad laver du så medicin imod?" spurgte Aynry endelig, for at der ikke skulle komme en tavshed mellem dem som varede alt for lang tid. Det blev hurtigt pinligt i længden nemlig.

Suki træk let på sine skuldre og kiggede ned i kurven. "Lidt a hvert... Modgifter.. Kølene.. Sove middel.. Sår helbredende.. Tja.. det som nu er vigtigt. Jeg arbejder som alkymist i Helbredelseshuset, over i Byen. Der kommer flere og flere såret, fra krig og kamp. Det er voldsomt, så mange vi har mistet for tiden... Og nu er vi også begyndt at løbe tør for medicin. Så.. ja. Derfor er jeg også her.." forklare hun dybt. Måske lidt personligt at fortælle om... men det flød nærmest bare ud af sig selv.
Hun sukkede lidt over at tænke på de mange krigere, som bravt prøver at kæmpe skyggerne, bare for at kunne overleve endnu en dag.
Hun ryster den negative tanke væk og kigger op på Aynry igen, og undersøge lidt hendes reaktion på det hun lige har fortalt.

Aynry betragtede Suki, og fik et medlidenheds blik. Hun tænkte over hvor mange der egentlig kunne have mistet livet i denne kamp, om at få dronningen tilbage.

"Ooh.. der må i hvertfald været faldet mange tapre krigere..," mumlede Aynry lidt fortvivlet.

"Landet er heldigvis stort.. men.. de udsletter jo også en del, så det kan godt være svært at finde tingene efterhånden.. For man har færre og færre steder at gå hen..," Aynry smilte skævt og så lidt ned i det høje græs. Hun vippede lidt med fødderne, mens hun havde sit blik rettet på dem.
Aynry var selv ikke særlig indvolveret i krigen, og det havde hun heller ikke tænkt sig at blive. Det var ikke nødvendigt.. Var det vel? Måske ville hendes eliksirer kunne hjælpe, men det ville hendes mørke side aldrig give fra sig.. Men som hun var nu, delte hun med glæde ud af dem, hvis bare de var lavet selvfølgelig.

"Nemlig... Det var derfor jeg blev en del overrasket over at du var her. Dette er det eneste sted, som ikke er farligt at komme, i Mørkets Skov... Men selv her, kan det jo altid ske, at folk kommer forbi, på uheldige tidspunkter..." siger hun og sukker lidt, igen med tankerne i baghovedet.
"Jeg håber bare det altsammen snart kommer til ende... Min far og mor er uudholdelige... Ikke nemt at bo hjemme med en far, som er mørkets inkarnation..." kommentere hun. Endnu en gang flyver alt bare ud af munden på hende.. Og det at nævne sin far, er måske ikke det bedste, siden han er en af de stærkste i fronten, mod Lyset...

Aynry sad og lyttede til Sukis fortælling.

"Hvem er din far?" Kom det så lidt efter fra Aynry, som dog var en smule forbavset over, hvorfor Suki dog fortalte hende om alt det. Hun lød i hvertfald som om, at hun gerne ville have lysets dronning tilbage, og hun kunne godt forestille sig, at med den far måtte det give nogen problemer i familien.

"Og.. hvad siger din far, til din holdning? Og hvad med din mor?" Egentlig.. så kom alt dette slet ikke Aynry ved, men hun kunne næsten ikke lade være med at spørge, nu da Suki var så godt igang med at fortælle om sig selv og sit forhold til denne tid de levede i.

Suki sukker lidt. Nu var hun begyndt. Så kunne hun vel også slutte det...
"Tja.. Forstår du.. Jeg er en Ulve demon. Som jeg forstår du også er, eller? Men altså.. min mor er også ulv, mens min far er helt igennem demon.. Begge holder nok mest af en slås kamp, hvis provokeret.. Personligt er de dog flinke nok. Og vi har en god familie. Jeg ved de er lidt skuffet over mig.. Men sådan er jeg bare. Jeg kan ikke nænne at gøre nogen skade.. nærmere modsat." siger hun langt og dybsindigt, hvor hun stopper lidt for en kort pause.

"Men.. min far.. Kreation af Mørkets Lord.. En negativ klon af min onkel... Cassa.. En af Dronningens stærkeste krigere.. så derved må min far også være ubegribeligt magtfuld... Feanor, er han kaldt.. Og min mor er Zelen.."
Efter alt er sagt og forklaret, sidder hun lidt stille og kigger ned til sidden, på et gras strå; som hun fletter rundt om en finger...

Aynry betragter fortsat Suki under hele fortællingen. Hun nikker lidt indimellem, som tegn på hendes forståelse.

"Nej.. jeg er bare menneske..," Sagde hun og smilte et rimelig stort smil, hvilket egentlig var ret så forvirrende, for hun så jo ikke menneskelig ud, med alt det pels. Hun smilte lidt efter skævt.

"Cassa.. siger mig noget, men tror aldrig jeg har mødt ham..," sagde Aynry og trak let på skuldrene. De andre navne sagde hende forøvrigt ikke noget, så hun lod bare et skævt smil være på hendes læbe.

"Klon siger du? Det kender jeg godt til!" sagde Aynry og nikkede anerkendende. Det gjorde hun ja. Men forskellen var vel, at de begge var skilt fra hinanden, og det var Aynrys lyse og mørke side jo ikke. De måtte bare være i en krop. En krop som forandredes med en magisk evne.

Suki blinker lidt og ser op igen på Aynry.
Hovedet tilter og blikket misser en smule, selvom hun alligevel spørg "Gør du? Hvordan?"
Hun retter hovedet så det tilter den modsatte vej, rimelig dybt, mens hun retter ørene mod hende; nysgerrig.

Aynry nikker let, og har et lille forsigtigt smil. Uden at tænke det store over det, så kaster hun sig lige ud i det, og svarer;

"Ja! På en måde, så eksisterer jeg faktisk slet ikke.. Og alligevel gør jeg.. det er faktisk temmelig indviklet!" Siger hun og klør sig lidt i nakken med et lille kækt smil på læben.

"Ser du.. jeg har en mørk side.. Ligesom.. Cassa har, som så er din far! Min mørke side, er så den.. lad os kalde den 'oprindelige' mig.." Aynry lagde et bestemt pres på ordet 'oprindelige', så det kom til at lyde som om at det var i gåseøjne.

"Min mørke side er rimelig neutral, men hælder dog mod ond.. De ting du fortæller mig i den lyseform, ved hun også.. alt det jeg går og fortager mig, det ved hun.. Men hun hader mig, for jeg ødelægger nogen gange nogen ting for hende..," hun trak hurtigt på skuldrene og fik et stort grin på munden, af et smil, inden hun nikkede nogle gange.

"Hun prøver ellers at finde en eliksir, som kan få mig til at forsvinde..," Aynry lavede en lille trutmund, men smilte så lidt efter. Man skulle næsten ikke tro at hun ikke var så nedtrykt, men hun vidste også godt, at hvis hun endelig blev det, så ville der ikke sidde en lys Aynry, men skifte over til det mørke. Der skulle faktisk bare noget irritation og fornærmelse til, eller noget ondt til i det hele taget, før hun tog forvandling over til det modsatte.

".. Men hun kan ikke finde nogen indtil videre..," Hun tog en blond lok fra sit hår, som hun gav sig til at pille lidt ved. Hun snoede den lidt rundt om sin pelsede finger, mens hun betragtede den.

Suki retter lidt på sin måde at sidde på, så hun sætter sig i skræder stilling, mens hun lytter intenst til orderne.
"Så.. Du er ligesom.. spaltet? På en måde... og den ene vil af med den anden.." spørg hun undrende og blinker lidt.
"Kæmper du ikke mod, på nogen måde? Så hun ikke finder en eliksir?"

Aynry bevare stadig sit smil.

"Ja, spaltet, det er jeg vel.." Svarer hun og nikker let. Det var ikke så nemt for hendes anden side i hvertfald, for hendes lyse side var bare en pestilens for hende, og det vidste hun også godt i den lyse side. De var jo dog alligevel den samme.

"Kan jeg ikke.. jeg skifter kun over til denne side, når jeg er glad.." siger hun med et stort smil.

"Men så når jeg bliver glad, så ødelægger jeg gerne det hele ja..," hun grinte lidt og snoede fortsat sin hårlok rundt om sin finger.
Hendes lyseblå øjne kiggede hen på Suki.

"Du vil måske have en eliksir af en form?" Hun smilte venligt til hende.

"Måske.. har du lyst til at få pels.. ligesom mig?" Hun pegede på sin arm, på det bløde pels hun havde. Hun aede lidt sin arm og lukkede glad øjnene ved denne berørelse og kiggede så over på Suki igen.

Suki blinkede småt over tilbudet og fulgte så blikket ned mod armene.
Lidt uimodståeligt løftede hun hånden, mod pelsen. Stoppede kort, for at se om det var okay, før hun så stille ae'er noget af det. (?)
Hun smiler let og kigger op på Aynry igen, for at svare med et nik og varmt træk i ansigtet.
"Så kan jeg endelig føle mig som rigtigt vild..." kommentere hun og holder smilet.

Aynry lod Suki røre. Hun elskede når folk rørte hendes pels, det var sådan en rar følelse. Aynrys øjne var egentlig fulde af kærlighed, under berørelsen. Hun blinkede et par gange med øjnene, og nød det rigtigt.

"Såeh.. Det vil du altså gerne?" Aynry smilte stort og nikkede så.

"Så er det heldigt, at jeg stadig har en sjat tilbage, af den eliksir.. Fik noget pels nemlig, fra en fyr ved navn Sasuchi! For jeg ville også have pels, lige som ham! Og ved at få sådanne hår, så kunne jeg selv lave eliksiren. Det tog godt nok noget tid, men det virkede da!" Sagde Aynry glad og var egentlig ret stolt over det. Hun havde ikke været særlig vild med at stå og rode med eliksirer. Det var noget hendes mørke side gjorde, ikke når hun var i den lyse!
Aynry rakte sin pelsede hånd frem. Lod sine fingre sno sig om noget usynligt. Der var intet endnu, men ganske få øjeblikke efter, kom der et reagensglas frem i hendes hånd, med lidt væske i. Hun smilede lidt ved denne fremtryllese, inden hun rakte den mod Suki.

"Her!"

Suki ser lidt forvirret på at hun holder hånden ud i luften, for kun at blive yderligere forvirret, da en flaske kommer frem i hånden på hende.
Hun blinker gentagene og kigger frem og tilbage, mellem Aynry og eliksiren.
"Hm.. Sasuchi.. Det navn må jeg vel huske.." siger hun som memo, til sig selv.
Roligt tager hun hånden frem og tager let om glasset, for først at undersøge den let, med en sniffen.
Den lugtede egentligt ikke af så meget andet end planter, af forskellige arter..
Hun træk let på skulderne, for bagefter at drikke ud.

Hun hoster lidt kvalt af smagen.. den lugtede i hvert fald bedre end den smagte... fandt hun ud af.
Igen hostede hun en smule, for roligt at vender hovedet op mod luften.
Hun er åbenbart lidt vant til at drikke elikser, da hun jo må teste sine eksperimenter på sig selv...
Hun snerre lidt, mens hun mærker det gå gennem kroppen. Det giver et ryk i hende, så der kommer et hurtigt glimt af ulve træk i hendes ansigt..
Igen et ryk, hvor kløer og fødder følger med, i forandring.
Hun drejer hovedet lidt, mens hendes snerren bliver mere brutal, dog ikke længe. Mens lyden bliver holdt; trækker der sig hår op fra hendes hud, over hele hendes krop, i små områder, der følger hendes form i udsøgte stribber.
Den grove lyd, forsvinder ind og bliver normal igen, hvorefter hun sukker dybt og kiggede op igen, med et forvildent blik.
Hun har fundet det behageligt..?
Stille lader hun hænderne glide over hendes arme, hvor negle forresten er blevet til klør.
"Mmh.. Ja.. Det her føltes helt rigtigt.." siger hun, med en mere passionel tone. Noget er dog lidt anerledes.. Hendes træk er blevet mere modne, og hendes stemme en smule dybbere? For ikke mindst at hendes tænder er trukket skarpere..