Hun skriger. ikke et normalt tøseskrig, men et højt, dyrisk skrig, som noget der ikke skulle kun frembringes fra nogen skabning her på jorden. ligemeget hvor tæt Kravenoh står på hende, vil det gør sindssygt ondt i ørene, for hvis man er inden for en afstand af 1 meter risikere man meget nemt at sprænge trommehinden. Det er simpelthen hendes evne. hun slår øjeblikkeligt armene om jakken og stopper dermed forsøget, og ser på ham. nu er det ikke helt irriteret, nu er det pænt vredt.
"Stop så med det der forhelvede! du ødelægger min flaske med vodka, du ødelægger min trøje, og nu prøver du at åbne min jakke, og du giver mig ikke engang dit navn udover et bogstav." hun rejser sig og stirrer stadig på ham. hun aktivere igen sin kraft, den sorte streg på hagen kommer igen, men hun gør ikke mere. jakken er dog ikke lukket af noget, og flagre op. heldigvis har hun noget snor i lommen, dom oprindelig høre til blusen, og hun binder den sammen over overkroppen, så man kan ikke se noget.
Avatar lavet af Rex 8D <''3
"Ja, jeg BIDER rent faktisk!"
"Lee faldt ikke. Hun angreb gulvet."
Krystallandet
