"Det har de færreste," kommenterer hun let klukkende. "Så længe han har noget at tage sig til, så klarer han sig," sagde tjenestepigen smilende.
"Jeg nærmer mig de fyrre, min ven," svarede hun så Makis spørgsmål. "Og De behøver ikke sige De til mig; jeg er bare stuepigen. Det er Dem, der er gæst af huset, De kan altid sige du til tjenestefolkene - måske med undtagelse af vores gode butler, der vil skinne af fryd, hvis De siger De. Vi andre dødelige klarer os med du." hun lo let igen for at lysne Makis humør før hun leder an ned i hallen, hvor butleren venter. Han lyser op i et lettet udtryk, da han ser Maki i god behold.
"Hun var i en af stuerne og sov, det stakkels barn," fortalte stuepigen, og butleren nikkede.
"JEg sender straks folk ud efter Herren. Han er redet ud for at søge." OG som ved et trylleslag stod der fire tjenere klar til at forsvinde ud gennem døren i hver deres retning efter LEvon, alle bærende et horn, der kunne høres på lang afstand, så han ville vide, hun var i sikkerhed, og vips er de væk.
LEvon rider rundt i skovene og leder efter Falco. HAn har intet at gå efter, og han synes næsten, han har været her før i jagten på Maki. Ikke at han er faret vild, men skovens mange udsigter ligner hinanden.
Krystallandet
