Katah kom hurtigt åpbenene da hun så Arkk, ingen fra stammen skulle se hende i en sløj tilstand. Hu nsendte ham et alvorligt blik "Selvfølgelig er jeg det, det er bare en skræmme!" sagde hun alvorligt og så mod bæstet dr igen var på vej mod HENDES trofæ, "Du skal knuse knoglerne på den, det er det eneste der virker!" sagde hun og trak på skuldrene, som hun sprang frem mod djævlen, der alligevel havd opmærksomhendes vendt mod bjørnen, og endnu engang greb fat om hendes ankler, og slog hende ned i selv samme klippeblok som før(?)

Arkk fnøs ved hendes kommentar... det var nuttet som hun ville spille hård, men lige nu var ikke tiden at nedgøre, men at flå den der havde såret hende!
"Knoglerne siger du... det lyder overkommeligt!" vrissede Arkk imens han kneb øjnene sammen og stirrede ondt på Slidin.
Han satte sit sværd om på ryggen igen og satte i løb efter Katah.

Efter Katah's angreb på dyret, sprang Arkk på Slidin og bankede sin albue i fjæset på dyret (?), hvorefter han bankede sin fod ned mellem skulderbladene på dyret, tog fat i dets arm og rev til med al sin kraft for at brække armen på den (?)!

(sry så ikk at du kom med Arkk=S og hyggeligt at du kom^^)

Øksen som Arkk kastede satte sig i siden på Slidin, den faldt til jorden og efterlod en mindre rift i hendes side, mere af det sorte blod kom stille tilsyne.
Med et vredt blik på øksen samlede hun den op, knyttede hænderne hårdt om håndtaget. Hun hørte nogle skridt bag sig, og heldigt for Slidin trådte hun skråt frem i sidste øjeblik og undgik at blive fældet af hende igen. Slidin så sit snit til et godt slag med øksen, og slog med øksen ned i Katah's venstre skulder(?) hvorefter at Slidin fik en albue i hovedet og kom ud af balance og trådte et par skridt tilbage mens hun tog sig til hovedet.
Hun hvæsede hidsigt af Arkk, mens mere af det sorte blod løb ned fra munden.
Før Arkk nåede at gribe ud efter Slidin's arme, slog hun imod hans hage(uppercut)(?) med venstre hånd og svang med øksen i højre hånd imod Arkk's højre side ved underlivet(?).

Katah så irriteret hvordan hendes udfald lykkeds, men overlod blot resten til Arkk, han så ud til at have styr på det. Da Slidin svigede øksen mod hendes arm slog hun den blot væk, djævlen var tydeligvis ikke trænet i kamp med våben, og Katah havde derfor ingen problemer med at undvie hendes greb.
Pludselig fik Katah en idé, mens Slidins opmærksomhed var vendt mod Arkk, sprang hun endnu enghang op på hendes ryg, men denne gang greb hun fat i hendes arme i en armlås (?) "Så er det nu Arkk, slå bæstet ihjel, jeg har hende!" brølede hun i en kamprus uden lige, nu skulle satanen ned

Arkk så godt slaget mod hans hage komme, men tog imod velvidende at der skulle mere til før han gik i gulvet. Med et knald ramte slaget ham, og han mistede fokus et kort øjeblik, men nåede stadig at reagere på det klodsede dyrs omgang med øksen der krævede mere end bare normal træning at håndtere!

Arkk hoppede baglæns og undgik slaget der svang igennem luften med en hul lyd. "Så du ska prøve at slå mig med MIT våben dit udyr!" sagde han vredt, greb sit sværd omme fra ryggen igen og svang det i store cirkler rundt om sig, bare for blær.
Han så Katah komme bagfra og svang sværdet frem og tilbage foran næsen på dyret for at holde dets opmærksomhed. Da Katah hoppede op på ryggen af dyret og råbte, så Arkk sit snit til et dødsstød. "Den kan godt nok klare hug og slag, men så hård er den heller ikke, at den kan ta et stik lige i maven!" tænkte han, og med et rasende brøl sprang han hen til dyret og jordede sværdet i maven på den (?).

Efter stødet sprang Arkk igen baglæns ude af dyrets rækkevidde for at bedømme skaden.

Slidin betragtede vagtsomt Arkk svinge sværdet og skænkede ikke Katah en tanke.
En pluselig trækken i armene, de var ikke til at bevæge, hidsigt prøvede hun af alle kræfter at strække armene fri fra armlåsen, men lige meget hjalp det.
Arkk's bevægelse imod Slidin, med sværdet pegende imod hende, gjorde hende opmærksom på at benene stadig var i brug på hende. i en bevægelse vendte hun sig 180* og havde nu ryggen til sværdet, så der var stor mulighed for at Katah ville blive ramt(?) istedet for hende selv.
Lyden af at sværdet ramte ind i noget kød var en fin lyd, men hun var ikke sikker på om hun slv var ramt eller om det var Katah han ramte.

(lidt kort sry=()

Katah Mærkede følelsen af at blive gennemboret, heldigvis for hende, gik sværdet igennem de yderste lag kød i siden og fortsatte ind i Slidin. Katah gav et emormt brøl fra sig "Se dig dog for, fjols!" hvæsede hun hidsigt af arm. Hun strammede grebet om Slidina arme, så det føltes som om de ville brække hvert sekund (?)
Nu havde de taget på bæstet, hvis Arkk det fjols dog bare kunne ramme

Arkk trak chokeret sit sværd tilbage, men fortrød intet. "Pas på dyret ikk styrer dig for meget så kvinde!" råbte han af Katah, og forberedte sit næste træk. Irriteret på Katah over hendes trang til at ride dyret, svang Arkk igen sit sværd i store buer omkring sig, for at vise sine færdigheder inden han igen med voldsom kraft ville slå til.

Denne gang holdt han øje med dyrets bevægelser, så det ikke kunne springe fra ham eller bruge noget som skjold. Han lod sine øjne glide over dyret og som ved jagt kalkulere dets træk. "Det her er alt for nemt", fnøs han for sig selv og ventede til det helt rigtige øjeblik indtraf inden han slog til.

Med et smidigt spring hoppede han rundt om dyret der stadig kæmpede med Katah på ryggen, og med en syngende lyd svingede han sit sværd mod benet på dyret for at uskadeliggøre det lidt (?).
Hurtigt efter drejede han 180 grader, stak sit sværd bagud mod dyret igen (?), og derefter sprang han ud af dyrets rækkevidde igen.
Sværdkamp var for Arkk en kunst, og det var en kunst han beherskede med dødelig præcision!

Igen trak Arkk sig lidt tilbage for at vurdere og afvente reaktionen på dyret, der snart måtte bukke under for det pres Katah lagde på det!

Mere af det sorte blod sivede stille ud fra stik såret fra Arkk's sværd, en mindre smerte sviede stille ved såret, men ikke nok til at Slidin lage mærke til det.
Katah var stadig på ryggen af hende, og det hidsede hende endnu mere op, da Katah forsøgte at brække hendes arme. Slidin holdte igen med sin styrke og løb direkte imod stenen som Katah havde kylet hende ind i et par gange. lige før at kulisionen med stenen vandte Slidin ryggen til den så Katah vendte ind mod stenen(?). Efter samenstødet løb hun viderer hen mod et stører træ(egetræ) og gjorde det samme som ved stenen(?) uden at vide om Katah var røget af.
Efter dette samenstød målte hun afstanden melem hende og Arkk, det var en stærkerer modstander end Katah som der nok snart skulle ryge videre i livet

Katah lo højt da hun så hvordan Arkk fik stukket det store dyr, men idet hun løb mod stenen vidste Katah godt hvad hun var ude på, og slap taget om hende, så hun let glen ned på jorden, og Slidin derfor selv fortsatte med at banke ind i murbrokker. Katah løb over tin sin økse, og samlede den op, nu skulle djævlen ned, dét der skulle hun ikke have lov til.
"Vær glad for at jeg har kørt den træt Arkk!" lo hun højt, og stillede sig så djævlen var mellem Arkk og hende selv, det så ud til at den ville gå til angreb på Arkk, så ville hun have muligheden for at plante sin økse solidt i dyret

Autoritært knyttede Arkk sin næve og løftede den mod himlen, hvor himlen i selvsamme øjeblik dundrede løs.
Arkk's knyttede hånd begyndte at lyse og slå gnister... gnisterne blev til små lyn der kredsede rundt om Arkk og slog ned i jorden, og den sagte lyd af gnister, lød nu som rivende elektriske udladninger! Arkk smilede ved sig selv og svingede armen over hovedet, hvor den lagrede kraft så ud til at vinde momentum ved svingene!

"Gør dig nu bare klar til et angreb kvinde", vrissede Arkk efter Katah, inden han igen fokuserede på Slidin.
Den ene hånd var stadig knyttet, og han svingede den faretruende hurtigt over sit hoved, mens han havde sit sværd i den anden, klar til dyret hvis det kom for tæt på.
Den knyttede næve spruttede og sang, indtil Arkk med voldsom kraft slog ud mod Slidin's retning. Et kraftigt lyn blændede hele området, og for lige imod Slidin (?).
Arkk så sit snit til både at vinde Katah lidt momentum, og få nogle slag ind på dyret nu da lynet var så blændende og kraftigt. Med al hast kastede han sig ind imod dyret og svang sit sværd flere gange imod dyret (?).

Slidin så bare til da knisterne slog omkring Arkk, hun vidste odt at der ikke var meget andet at gøre end at løbe direkte ind i den kommende smerte. Hun kom op i fart og for hen imod Arkk som var igang med at forberede sit angreb som sidste gang hun mødte ham....men da var han varulv så det forklarede at stanken fra ham var genkendelig.
Slidin satte et ordenligt slag imod Arkk's hovede(?) inden at strømmen løb igennem hende, varmen var opfriskende, men strømmen der gik igennem hende var ikke smertende og havde en lammende efekt i hende højre side, da lyndene var holdt op sank hun ned på knæ og så ned på jorden. Arkk's slag kom ikke uventet, men Slidin kunne ikke gøre meget mere end at være en dukke i øjeblikket.
Særdet ramte hende enkelte gange i hovedet, så armene og benene og til sidst mod brystet. afkræftet rejste hun sig svækket op, hun var begyndt at lyse kraftigt ud fra snit sårerne, hhun slog armene ud i smerte og hylede op mod himlen som var ved at blive mørk. Et kæmpe lyst skær sprang ud fra hendes krop og indeslørede alt omkring en radius på ca. 100 kvadrat meter.
Da lyset havde sænket lå Slidin i sin almindelige form med sine kødelige ben med hove(da hun er ½satyr), hendes røde kjole og sine horn i hovedet bevidst løs på jorden, en sort maske som var fæstnet i en metal snor omkring hendes hals lå på jorden lige foran hendes ansigt.

Katah brølede sejersrigt da hun endelig faldt om, men gloede dog noget undrende da hun havnede som satyr "Hvad oi alverden er DET?" spurgte hun oprevet og pegede arrigt på Slidin, hvorefter hun vendte blikket irritere t mod Arkk "Og du skal slet ikke snakke til mig på den måde idiot!" hvæsede hun, ifølge hende var han den dumme og det var dermed hende der havde ret, uanset hvad.
Hun gik over til bjørnen og løftede den op på skuldren, dog en anelse mere afkræftet end da hu først løb på slidin og så afventende på Arkk "Vi skal møde arrak på kroen, hvis du som altid skulle have glemt det!" sagde hun bittert og så på Arkk, han skulle slet ikke prøve på noget nu, det var hende der havde skfet dem festmåltidet

Arkk var klar på dyret, og inden den nåede noget havde han blæst den omkuld med lyn og hakket den ned.
Arkk trådte et skridt tilbage og brølede sejren ud, da dyret sank om og sprang med et blændende lys.
En enkelt sveddråbe kunne han mærke sneg sig ned over panden på ham. Han tørrede den forbløffet væk fra panden og tænkte det var lige godt satans.. dyret havde givet en fair kamp. Forbløffet og med vantro så han ned, og så ikke længere dyret men en satyr kvinde.

Han så forvirret op på Katah da hun spurgte hva den var og svarede: "Jeg har ingen anelse hva der sker, men dyret et besejret!"

Han trådte hen til den livløse satyr, kneb øjnene sammen og studerede den for eventuelle livstegn.
Katah's øjensynligt hormonelle humørsvingninger irriterede Arkk, for godt nok var hun en kriger, men stadig også en kvinde uanset hvad! Han stirrede arrigt på Katah med blottede hjørnetænder og proklamerede overlegent: "Var din mund kvinde! Det var ved MIN hånd at dyret blev fældet, og var jeg ikke kommet, var du en sølle plet på jorden lige nu!"
"Da jeg kom sad du forkrøbet i en busk så vidt jeg husker." brummede han med et smil på læben.

Arkk sku til at gå med Katah, da han opdagede masken om halsen på Slidin. Et fint trofæ til hans samling, for dette var trods alt hans sejr. Han bukkede sig ned og forsøgte at rive masken af halsen på satyren (?).
(hvis du ikk vil ha det, napper jeg bare et smykke eller river et stykke stof af dig... noget i den stil ^^)

Han rejste sig majestætisk med sit trofæ og traskede hen til Katah og brummede stadig med smilet på som provokation: "Jeg har skam ikke glemt Tarrak, men se du nu bare at få dyret der med hjem til dit køkken!"

Slidin lå bevidstløs på jorden da han rev det ene af hendes ærmer af, hun havde ikke meget at sige imod dette da hun ikke var ved sig selv i øjeblikket, hendes små gennemsigtige hvide hår på armen rejste sig da det blev koldt der.
(der er ikke meget at sige når man er bevidstløs o_o (og tak fordi jeg måtte vælge^.^))

Katah sydede af raseri "Ha, men du havde ikke kunne noget som helst hvis jeg ikke havde mørbanket den før du kom, det er så typisk dig, venter fejt til fjenden er færdig, og får sidste slag!" bed hun hidsigt af ham og rystede på hovedet som hun begyndte at gå, de havde trods alt en aftale med Tarrak, og var allerede sent på den, ikke fordi han ikke kunne tåle at vente, hun hadede bare når han skabte sig, selvom hans tisfornemmelse alligevel var elendig.

// Out

((Så for satan har helt glemt jeg ikk var gået her endnu.. xD))

"Lad os nu ikke få Tarrak til at vente længere!" brummede Arkk tydeligvis ekstremt selvtilfreds over kampens gang.
Uanset hvad kællingen sagde, måtte hun være imponeret og taknemlig over hans ankomst til hendes redning!

Med et overlegent smil sluttede han sig til Katah og forsvandt fra lysningen.

//out

Nogen tid efter de to var gået, gispede Slidin, hun havde det som om hun havde sovet i to år eller noget.
Uroligt så hun sig omkring, hvor er røverne? og hvad laver jeg i en skov? stille rejste hun sig op og så ned på sin maske som hang ned af hendes bryst, hvad er der sket? hvorfor er jeg her?
Slidin knubbede sine horn og så hen af lysningen, hvor der var tydelige tegn på en kamp, og lidt længre væk var der tegn på at nogen havde gået den vej.
med forsigtige skridt gik hun hen i den retning som Arkk og Katah havde gået, men hun var ubevist om hvad der var gået den vej.

//out[/i]

Neko sidder i skoven, lænet op af et træ, med blikket rettet mod den store lysning. Han har hovedet lagt let på skrå og halvstore øjne. Hætten på den orange trøje er trukket over hans hoved, så han skjuler sine ører, og kæden der sidder fast i halsbåndet, han har om halsen, har han et fast greb om.

Anzu kommer luntene i sin tiger form. Hun bliver så sig selv, da hun regner med hun er kommet langt nok væk fra de andre. Hun snuser lidt og kan lugte der er en anden, men lader som ingenting til at starte med. Hun prøver at se om hun kan finde personen til duften, men trækker så bare på skuldrene. Hun sætter sig op af et træ og begynder at tage nogle små grene ud af sin hale