Shadow kom med et svagt smil hvorefter han så gik et skridt tættere på og bukkede sig lidt ned i ryggen idet han roligt plantede et kys på den andens mund.
Kysset holdte han lidt og afventede stort set den andens reaktion, men han regnede da med at Han godt måtte, ellers var han klar til en flad.

Demos rødmede let da Shadow kyssede ham, men han sagde ikke noget til det. Han blev bare stående stille lidt, lige indtil en anden tanke slog ned i ham. Han trådte et par skridt bagud og kiggede op på Shadow med et par smalle øjne og et lettere strengt blik.
”Har du så fået dræbt nogen her på det sidste?” spurgte han og satte hænderne i siderne.

han så lettere overrasket ud på demos efter han havde stilt ham et spørgsmål, men kom så med et suk idet han kiggede lidt ned.
"210 mand..." kom det kort fra ham og holdte en lang pause.
"naaaah just kidding jeg har ikke været så meget ude så har ikke rigtig dræbt andet en nogle få dyr, får at få blod... ved du hvor svært det er at leve som vampyr og ikke drikke menneskeblod? det er lidt hårdt.." han holdte en lille pause igen..
"men jeg tror jeg overlever" hans hud var godt nok også blevet noget blegere en sidst, men det var fordi han kun havde levet af dyreblod og det kan en vampyr også kun lige akurat leve af, i nødsituationer.
Han havde også holdt sig fra at dræbe netop for demos'es skyld, han ville jo gerne gøre ham glad også selv om det var svært for ham.

Demos hævede overrasket øjenbrynene, da han kørte, at Shadow havde dræbt 210 mennesker. Heldigvis var det ikke hans alvor, og det fik ham til at slappe lidt mere af igen.
”Det var da godt,” lødet det fra ham.
Han smilede lidt og lod sit blik glide over Shadow. Han så godt nok lidt blegere ud end sidst, han havde set ham.
”Men det er bare ikke godt for dig, vel…?” tilføjede han en anelse bekymret. Selvom han ikke brød sig om, at Shadow dræbte andre, ville han trods alt heller ikke have, at han skulle dø af sult.

(Here comes trouble x3)

Luften var efterhånden blev kølig herude, men sandet holdt stadig en pæn temperatur. Solen havde vidst også skinnet temmeligt meget i dag. Ethelihn kom vandrende gennem sandet med en blodrød kappe om skuldrene, der dækkede hende krop fuldstindigt - inklusiv eventuelt medbragte våben. Hun stoppede på den anden side af oasen for at få sig en tår vand. Da hun stod ved breden fik hun Shadow og Demos. Hun sagde ikke noget, selvom Shadow virkede bekendt. Bekendt på den der irritende nogen-bliver-i-dårligt-humør-hvis-du-har-glemt-hvem-det-er-måde. Så var det som om et par tandhjul faldt i hak. Et lille, skadefro smil spillede let på Ethelihns læber.

Shadow bemærkede godt den nyankommende, men gjorde ikke noget
han betragtede bare let Demos igen.
"nej det ender nok med jeg bliver nød til at finde nogle få ofre engang i mellem..:" svarede han dog roligt igen.
uden et ord kiggede han kort rundt og var nu til sidst glad for at solen nu var væk.
Der begyndte så nu at flyve en lille sværm af ildfluer rundt ved vandet og han kom med et svagt smil.
"så blev der da ikke helt mørkt" sagde han så lidt efter.

Demos smilede lidt, da han så ildfluerne. "Det ser flot ud," sagde han.
Først lidt efter fik han øje på den nyankomne på den anden side af søen. Han lagde armene over kors for bedre at kunne holde på varmen, mens hans blik hurtigt gled over hende og måtte rynke lidt på næsen. Han havde ikke som sådan noget imod, at her var andre end ham og Shadow, han syntes bare det var underligt, at kvinden stod og smilede sådan. Som om et eller andet morede hende. Han kunne dog ikke helt se, hvad det skulle være.
"Der står én derovre og griner af dig," sagde han til Shadow og pegede over på kvinden. For selvfølgelig var det ikke ham, hun smilede af.

Nu blev smilet tydeligt. Hun fandt det morsomt, at splejsen kunne få en hævet mundvig til at være et grin. Og det var endnu mere underholdende, at den anden splejs ikke havde fattet pointen med hendes lille smil (der nu var temmeligt udtalt). Hun skruede sit venligste smil på , hvilket ikke var særligt venligt, men nok til at nare fjenden portvagterne ved mørketsborg. Sidstnævnte havde Ethelihn efterhånden meget lidt tiltro til, men det kom ikke sagen hér ved.
Hun vandrede over til dem. "Jeg beklager min uhøflighed," svarede hun uden meget strejf af følelse i stemmen, hvilket var hendes måde at være venlig på, og vendte opmærksomheden mod Shadow. "Du forekom mig bare bekendt... " Hun ventede lidt på svar og et aller andet træk i ansigtet, der kunne indikere, om lyset efterhånden var gået op for ham.

Shadow så ikke særlig glad ud mere, da hans blik stadig var på Ethelihn.
"ja jeg har set hende" svarede han roligt og knugede sin ene hånd.
Da hun så bevægede sig hen imod dem så han en smule mistænksom ud, da hun sagde at han virkede hende bekendt.
"du har sikkert set mig et eller andet sted, jeg dukker op sådan hist og her" svarede han koldt igen.

Demos stod og kiggede lidt fra den ene til den anden. Han havde ingen idé om, hvad han skulle sige. Ethelihn virkede ikke ligefrem venlig, og Shadows stemme lød helt kold nu.
Han flyttede vægten fra det ene ben til det andet og kiggede hen på Shadow, idet han spurgte, "kender du hende?"
Ethelihn virkede nærmest som om, at hun kendte Shadow. For hvis hun bare tilfældigt var stødt på ham på gaden en dag, ville hun vel ikke komme hent il ham og sige, at han virkede bekendt...

Nej, Ethelihn havde ikke mødt Shadow på gaden. Hun havde kun set ham på en fantomtegning i byvagternes hovedkvarter. Den tegning havde i øvrigt være elendig, ikke at hun selv kunne have gjort det bedre. Det lille smil foldede sig ud igen. Okay, vi dropper skuespillet... han fald åbenbart ikke for det. Trist egentlig... Det ville ellers have været sjovt at dolke ham i ryggen, så at sige.

"Shadow Sulowski, ikke? Jeg foreslår du følge med mig frivilligt. Hvis du synes, kan du jo godt prøve at stikke af, men det vil ikke være nogen hjælp." Mere sagde hun ikke, og i øvrigt ignorerede hun Demos. Dog holdt hun øje med ham ud ad øjenkrogen. Selvom hun ikke havde meget til overs for den lille, grønne pind, vidste man aldrig om den pludselig ville springe på en.

han kiggede på demos idet han rystede svagt på hovedet
"jeg har aldrig mødt hende før..." svarede han til demos og vendte så hurtigt hovedet imod Ethelihn igen hvorefter han så en smule overrasket ud.
Nu viste han pludselig hvilken situation han var havnet i
"Det tror jeg ikke..." svarede han Ethelihn igen hvorefter han lagde sine arme over kors.
Han virkede dog stadig en smule beskyttende overfor Demos på den måde hans krops sprog var på.

Demos hævede forbavset sine øjenbryn, da han hørte kvindens ord. Hans ravgyldne blik gled først over Shadow og derefter over Ethelihn. Godt nok sagde hun, at det ikke ville være nogen hjælp, hvis han stak af, men det kunne han da sagtens gøre… ikke? Om ikke andet kunne han da altid banke hende, mente Demos. Hun var trods alt mindre end ham.
Demos trådte et lille skridt bagud, mens han kiggede afventende hen på Shadow.

Under kappen lagde Ethelihn tilsvarende armene over kors. "Jamen så løb... Stik af - og jeg skal spidde din rygsøjle." Hun lød helt venlig, hvilket bare fik hendes ord til at virke endnu mere forstyrrede. Hun stod afventende og smilede skadefro. "Hvad venter du på? Stik af med din lille ven der." Ethelihn kunne sagtens have fundet på at komme med en eller anden ondskabsfuld bemærkning til Demos, men det gjorde hun ikke. Han var ikke hendes problem lige nu - senere kunne hun måske håne ham, når hun havde fri, men ikke liiige nu.

Shadow havde hovedet en smule nede idet hans øjne var gemt.
Ethelihn's skygge begyndte svagt at røre på sig og den skulle så til at tage fat i hendes ankler, men den afventede en videre odre.
"jeg er ikke typen der stikker af" kom det fra ham og han kiggede så op idet hans rødbrune øjne lyste op i måneskindet.
Skyggen fik så taget fat i Ethelihn's ankler hvor den så hev så kraftigt den kunne og hun burde gerne velte.
"pas på med hvem du lægger dig ud med, jeg har ikke fået det rygte for ingen ting, når der står jeg er farlig, så mener de det! det sidste blev sagt i en lidt højere og hårgere tone hvorefter han nu fik et glad lusket smil frem på læberne.

//Frys

(bliver nød til at fryse... skal smutte..)

Demos kunne ikke holde et lille fornærmet fnys tilbage, da Ethelihn omtalte ham som Shadows ’lille ven’. Han lagde armene over kors endnu en gang og sendte hende et brændende blik med sine gyldne øjne. Han sagde dog ikke noget til hende, selvom han hellere end gerne ville. Det lod det til, at Shadow godt selv kunne klare.
Et lille smil bredte sig over hans læber, da han så, hvad Shadow havde gang i. "Bare vis hende, hvad du kan!" lød det fra ham. Når bare han stod bagved Shadow og godt var klar over, at han ville beskytte ham, så turde han godt sige noget til Ethelihn; det havde været noget andet, hvis han havde været alene.

Ethlihns ramte jorden foran Shadows fødder og fik halvdelen af luften i sine lunger slået ud. Hun blev liggende et øjeblik og så ned mod sine ankler. Det viste sig at være hendes egen skygge der havde - forrådt hende, så at sige. Hun smilede faretruende uden at se op på sin angriber. "Man må give din lille, skællede ven ret; du duer til noget.... Men det er ikke nok!" Hun vendte hovedet og greb ud med den ene hånd efter Shadows ankel, ligesom skyggen havde gjort det, men hun havde ikke samme mål. Hun havde tænkt sig at give ham et ordentligt stød, kortvarigt men kraftfuldt. Musklerne i hans ene ben ville trække sig sammen i kramper, fordi hendes elektriske impulser forstyrrede nervesignalerne. Det ville gøre ondt, han ville sandsynligvis både miste koncentrationen og falde på knæ. "Hvis min plakat hang på den væg, ville der stå det dobbelte beløb på den. Og hvorfor jeg ikke står der? Jeg står for indfangelsen - det ville jo ikke give mening både at være jæger og bytte, vel?" Et retorisk, triumferende spørgsmål, der passede udmærket til hendes ansigt udtryk. Under kappen greb hun om skaftet på sit ene sværd.