Anaïs så op mod Zanes øjne som han havde fortalt at han ville have at "Enhver som vælger at stå sammen med mig som du tilsyneladende gør, skal kunne se mig i øjnene.". Og derfor havde hun ingen kvaler ved at gøre det. Hun rejste sig så fra jorden og greb på vejen op hendes taske og kastede den om sin skulder. Kun en ting var mere for at kunne give ham komplet adgang.
Hvem vidste dog hvad ting Zane ville kunne finde på at udsætte hende for. Bare tankerne om hvad en af hans slags ville kunne finde på med hende ville få blodet til at løbe koldt gennem de fleste, men Anaïs ville hellere end gerne at han gjorde det. Hun var jo trods alt hans nu.
"Herrer? Zane? Jeg ved ikke hvor din vej leder for nu, kun hvor den kommer til at lede dig til i sidste ende. Men hvad jeg ved er at du har et hus og tids nok skal få din trone." sagde hun så som hun stod foran hendes nye herrer, hendes ejer.

Stadig bag facaderne lå en enkelt ting der gjorde at han definitivt ikke kunne være hendes ejer komplet. For han var jo ikke længere hel. Hun ejede en del af ham, et enkelt lille aspekt af ham. Hans værdihed. Hvad hun ville bruge den til var komplet ligegyldigt, men det var jo nødvendigt hvis han ville gøre brug af hendes evner.
"Er der noget du nu vil? Rejse? Sætte lejr? Hvad er dit næste skridt?" spurgte Anaïs. Hun havde ikke set at Zane selv havde en eller anden oppakning med, men hun kunne vel have set forkert. Hun havde godt nok tingene til en lille lejr, men uanset hvad så var Anaïs med hvis han ønskede det. Alt det handlede om var ordene han ville sige.

Troner og magt var stadig et stykke ude i fremtiden - men der var dog en god chance for at alt dette var rykket meget nærmere, efter at han havde mødt Anaïs.
Under alle omstændigheder var der ikke megen grund til at spekulere for meget over den slags ting lige nu - med mindre hun i sandhed var nysgerrig efter det.

Så Zane smilede tilfreds da hun atter så ham i øjnene, og ikke helt opførte sig så underdanigt.
Han var ikke helt sikker på at total underdanighed passede til denne kvinde... der var umiddelbart meget mere til hende, end hvad det blotte øje kunne se.

"Hvad jeg vil nu...? Enten gøre noget sadistisk og sortelvisk..." sagde han halvt i spøg, hvilket han tydeligt viste med et glimt i øjet.
"...eller også kan vi nyde vejret resten af dagen, og så tage tingene et skridt ad gangen. Jeg forestiller mig at du er lettere ivrig efter et eller andet... måske at fortælle mig om dine evner eller dig selv?"
Denne gang var der ikke så meget humor over hans ord, men han virkede dog stadig afslappet.


Ligegyldigt hvad, havde han en fornemmelse af at deres bekendtskab nok skulle blive spændende... på den ene eller den anden måde.

"Så jeg foreslår at vi sætter lejr her lidt senere."

Anaïs lagde mærke til at han måtte have fundet hende meget bedre i hendes sædvanelige humør og personlighed, så det ville hun bare blive ved med. Men hun kunne ikke helt lade være med at grine af hans lille spøg. Det var så stereotypisk at sort elvere var onde, men Zane passede nok stereotypen mere end de fleste. Hvilket nok var grunden til at Anaïs var som draget til ham på den måde hun nu engang var. Men hun forstod også at med den stereotyp skulle hun bestemt træde varsom for ikke at komme til skade. For når man lege med ild kommer man til skade.
"Okay, en lejr vil blive sat op. Men faktisk, er jeg ret ligeglad med at fortælle dig om både mig selv og mine evner..." sagde hun bare og vende sig som hun løftede den ret store taske op. "Altså med mindre du vil høre om det." sagde hun så og så sig ikke tilbage mod ham. Aldrig havde nogen faktisk kendt hende, for hun var altid den der vidste ting om folk så hun forventede næsten bare at folk kende til hende og hvem hun var. Ligesom hun kende dem.

Faktisk havde Anaïs aldrig i hendes liv kendt nogen som kende hende. Ingen kende faktisk hendes evner, ingen kende faktisk hendes mål, motivationer, eller noget! Ingen kende hende! Hvem var hun overhovedet!?

Anaïs greb ned i taskens dybde og trak op forskellige ting. Tæpper, tændstål, endda en pose med nogle rationer blev taget op af den. Alt hun egentligt manglede ville være et bål. "Zane? Et bål?" spurgte hun så. Hun ville se om hun kunne få ham til at gøre det ved den simple hentydning eller om han ville have hende til det. For de to ting havde hver deres betydning for deres forhold lige nu. Hun måtte bare lige prikke lidt til bjørnen alligevel.

Hun var ligeglad med at fortælle om sig selv og sine evner...? Det gav ham en klar fornemmelse af at hun kun var ude på, at de skulle være professionelle sammen.
Hvorfor ellers?

Det var dog bestemt ikke planen for ham, for hendes væremåde fortalte ham nemlig også, at der nok var meget få som egentlig vidste hvem Anaïs var - som person. 
Og det var ganske interessant.

Han betragtede hende roligt, som hun begyndte at finde diverse ting og sager frem. Lejrting... hun var godt forberedt, på trods af at hendes evne tilsyneladende kunne bringe hende til et hvilket som helst sted, hunu ønskede.
Men okay.. hvorfor også flotte sig med så magtfuld en evne hele tiden?

Da hun nævnte bålet, hævede han kort det ene øjenbryn.
Var det et spørgsmål... eller...?
Noget sagde ham at hun var både snedig og målende... 
Han mente dog det med at se hinanden i øjnene, også på andre måder end det bogstavelige.

Så Zane rejste sig op, og begyndte med trænede øjne og evner, at samle gode stykker brænde sammen.
Det tog ham mindre end fem minutter at samle træet og bygge bålet, som endnu ikke blev tændt.
Dagslyset var jo endnu ikke væk.

Det virkede. Anaïs ændrede ikke udtryk som hun lagde mærke til det. Men hun skulle også bare teste det fare vand hun måske havde begivet sig ud i. Og det var nu godt at vide at det 'professionelle' niveau lå på et hvis plan.
Anaïs pakkede stille ud og begynde at sætte et telt op. Hvis det ikke havde været for Zane dog, så havde hun nok bare nu hoppet videre til et eller andet palæ som hun bare ville bosætte sig i en nat efter at have manipuleret sig ind i det, for det gav hende alt hvad hun ville have ud af en dag. Legen med folk, søvn og manipulation. Men det havde hun vel også fået noget af i dag. Legen og Manipulation. Men søvn i et telt var lidt øv. Men hun satte nu alligevel et telt op og inden længe var det stående og hun placerede sig udenfor teltet.

"Et telt. Færdigt. Men jeg føler der mangler noget..." sagde hun og satte en hånd til sin hage mens hun så mod stakken af træ Zane havde hentet. Hun vidste ikke helt hvad hun følte manglede, men noget følte hun altså manglede. Så hun rejste sig fra jorden og gik hen til det lille vandløb der var ikke langt fra teltet.
Her satte hun sig ned på knæ og så på sig selv i vandet mens hun tænkte. Noget mangler... Men hvad...? hun kunne ikke se hvad der skulle mangle, men hvorfor bed det hende sådan om anklerne at "mangle" noget hun ikke vidste hvad var.

Han kiggede lidt på hende mens hun satte sit telt op... det var noget hun havde prøvet før, men muligvis ikke noget hun var vant til - for hun kunne jo bare skaffe sig adgang til en hvilken som helst bygning, lod det til.
En utroligt givende evne at have...

"Mangler...?" kom det så fra ham, efterfulgt af et lille smil.
"Hvis du mener et telt nummer to, så kan du være helt rolig. Du er ikke tvunget til at dele telt med mig - jeg sover oftest udendørs, og har gjort det så meget at jeg nyder det."

Noget sagde ham dog at det ikke var dét, hun mente der manglede.
Gætteleg havde aldrig sagt ham noget, og han droppede hurtigt at forsøge... han var vant til livet på vejen, og hvis der manglede noget... ja så ville de bare finde det.
Mad kunne jages, vand var der rigeligt af her, og bålet ville han tage sig af så snart mørket faldt på.

"Hvis du finder ud af hvad det er du mangler, kan du jo komme over og sige det. Jeg er sikker på at det er ganske interessant." sagde han halvt drillende, før han vandrede tilbage til træet, og satte sig med ryggen op ad det.

Godt vejr, interessant selskab... det var alt i alt en god dag.

Anaïs fnes lidt for sig selv ved vandet. Hun levede på vejen og sov normalt ikke i telte og den her dag ville ikke ændre det ved hende. Hvis han hellere ikke sov i telte, så ville det vel været et telt til opbevaring. Eller til at sidde i, i tilfælde af regn. Også selvom vejret ikke virkede til at ville lade himlen over dem græde ned i lede strømme.
Anaïs knipsede så tilfreds. "Jeg ved det!" som lynet vende hun sig mod Zane og ved blinket af sit øje forsvandt hun og trådte ud fra bag træet han sad ved. "Jeg henter det lige hvis du ikke har et problem med det."

Et gryde! Nok kunne man godt jage og spise kødet af sit fældede bytte, men Anaïs tunge begærede en sødlig smag af suppe for aftenen, så hun trådte bag træet endnu engang og forsvandt fra området. Hun havde været i området før og vidste præcis hvor en lille landsby stod, så hun dukkede op nær deres lille brønd og brugte et par minutter på at finde et hus hun ville "låne" fra.
Efter lidt var huset fundet som hun kunne se deres køkken gennem et lille vindue og som ingen stod derinde længere var hun derinde og dukkede så op med et blåt glimt i teltet i Zane og hendes lejr med gryden i sine hænder.
"Hvordan vil vi koge noget op uden en gryde? Jeg ved nu ikke hvor meget du er til al naturens grønt og godt, men hvis min næse ikke lyver så er du nok mere en jæger end en samler." Anaïs brugte ikke sin næse for at analysere det, men hun havde et forsvarligt gæt eftersom hans erhverv var ret meget fremme i det åbne for hende og hendes nuværnede kendskab til ham syntes at ane det.

Inaktiv Tråd // Afsluttet ((Anaïs fjernes))