Krystallandet
A-Blue-Spot 18.02.2017 22:42
Silver kunne ikke rigtig følge ham i at det ikke ville være nemt at fylde et hus med menensker, så et enkelt menneske måtte vel være nemt at finde, om ikke end kunne han da bare snakke til sine tjenestefolk, nej for hende var det ikke så advanceret, men hun levede på den anden side også et andet liv "Alting er kun så svært som man gør det" fastslog hun bestemt, om ikke andet plejede det da at være sandt, man kunne altid opnå sit mål, om nogen vidste hun at der altid var en løsning på alt. Silver endte med at blive helt rød i hoved da han spurgte ind til hendes drømme, hun følte pludselig at hendes drømme var tåbelige, og ikke noget der var værd at snakke om, men hun følte ikke rigtig at hun kunne undgå spørgsmålet helt, hun var han jo så flink at give hende mad for en aften, så hun måtte nok tage det sure med det søde. "ja hvad har jeg snart ikke drømt om Henry? Da jeg var lille drømte jeg om at have en mor lige som alle de andre børn, at have en der købte mig kager hos bageren. Da jeg var lidt ældrere drømte jeg om balkjoler, og fine fester, og nu drømmer jeg bare om en varm seng at sove i" Det sidste halvlo hun lidt, for det ironiske var at om end det sidst eønske nok virkede mest minimalistisk, var det det der var længst væl fra at blive opfyldt. Hun kunne altid stjæle en kjole og snige sig ind til et bal, og hun havde en mor, om end kvinden ikke elskede hende, og ikke vidste hvor i verdenen hun var, så havde Silver som alle andre en mor. "Der er ikke så meget andet at sige, det her er alt der er til mig, jeg har boet på gaden fra jeg var helt lille, så jeg kender ikke andet" hun smilte vemodigt ved tanken, og endte da også med at tømme resten af øllen, det var ikke et rart emne for hende, om end hun havde affundet sig med skæbnen, så var hun stadig skrøbelig med at snakke om det
