Så han var en af de meget dramatiske mænd. Ærligtalt så tvivlede Cecilio på at manden mente hvad han sagde, selvom der selvfølgelig var visse typer der mente det. Hvis de mente det, så var det egentlig lidt mærkeligt. Ofte havde de udset sig nogle der var meget yngre end dem, og nogen gange var det var da personen var helt lille, og så var der altså noget der skreg pædofil.
Det var dog lidt meget da han pludselig havde op til flere forskellige slags stof med sig.
"Det... ved jeg ikke," måtte han indrømme og så på de mange mønstre. Det var næsten til at blive helt blind af.
"De er alle sammen meget pæne," indrømmede han, og han gav endelig slip på Lyuba's hånd, så han kunne nærstuderer det med sin hånd. Han beholdte sit blik på mønstrene, så der ikke var noget i hans øjenkrog som kunne fange hans opmærksomhed.
Hvilken en af dem symbolisere dog ham og hans familier? Det var et godt spørgsmål. Han udvalgte forsigtigt fire af dem han mente bedst passede, men han skulle kun vælge to mere, så til sidst kiggede han på Lyuba.
"Hvad mener du?" spurgte han så.