Kiri nikkede bestemt. Hvis han sørgede for hun ikke blev skudt ned på vejen, så skulle hun nok selv sørge for at kassen kom igennem skibet og videre ud, så Moretti i det mindste kunne få den med, selvom Kiri faktisk blev nødt til at overleve for at den kunne komme med, så hun blev i hvert fald ikke efterladt.
Hendes ben var væsentlig kortere end Morettis men hun var let på tå og fulgte hurtigt med. "Hvor skal vi hen?" spurgte hun. Hun tvivlede på at de skulle tilbage til kroen, når nu de havde dræbt kaptajnen, men hvor ellers de skulle hen? Det var et godt spørgsmål, men Moretti have udentvivl en plan.

Regnen faldt så hårdt, at Kiri tvivlede på at hun i det hele taget ville kunne flyve i det her vejr, og i stedet for trak hun bare vingerne tættere på sig og prøvede at se om hun kunne se igennem regnen, men det var svært, selv med hendes skærpede sanser. Regnens larm gjorde også at hun ikke kunne høre meget, så for nu måtte hun bare være sikker på at hun fulgte efter Moretti. 

Han valgte ikke at svare på hendes spørgsmål, når han havde sagt de skulle tilbage til kroen lå det vel lidt i sig selv. Han kunne ikke vide hvad hun tænkte, men han ville virkelig ikke tro at folk ville lægge mærke til at Stella lå i sin egen blodpøl lige forløbelig. 
Da regnen blev stærkere og han kunne mærke hvordan at skibet begyndte at gynge voldsomt. Han kiggede hen over skulderen, måske ville det alligevel være muligt for ham, før at han nåede at skifte mening, tog han et skridt tilbage greb fat omkring hendes talje tog kisten fra hende og ende i sidste ende at smide Kiri over skulderen. 
Han valgte ikke en gang at sige noget før at han begyndte at løbe hen over dækket, stoppede op lige ved broen, før at han tog en sidste beslutning og spurtede alt hvad han kunne hen over det, da man kunne frygte at hvis bølgerne blev meget højere ville den rive blanken med.
Men selv da de nåede tilbage på fast landet valgte han ikke at sætte hans følgesven ned. Hvilket måtte have givet det bedste syn, da de begge drivvåde og dryppende ud over hele kroens gulv, vandrede forbi de spisende gæster tilbage på deres værelse.

Afsluttet